tirsdag den 30. august 2011

Dag 22, Bercianos del Real Camino – Mansilla de las Mullas

Tirsdag den 30. august
Albergue Parish,  Bercianos del Real Camino – Amigos del Peregrinos, Mansilla de las Mullas ( 27,46 km / 467,89 km )

Dagens kort
Jeg blev vækket ved at min nabo ved siden af mig åbenbart ikke havde forberedt sin rygsæk, så han var 20 min om at pakke den og i den tid lyste han rundt og ramte flere gange mig i ansigtet. Det var lidt irriterende og til sidst måtte jeg stå op. Jeg fik ordnet mig og gik så i køkkenet hvor det stod et tag selv morgenbord med kaffe og brød. Jeg fik mig lidt, samt spiste også lige en banan.

Derefter af sted og det var stadig lidt mørkt. Klokken var 6.50, så det var tæt på den tid hvor jeg ellers ville havde gået. Jeg gik i starten med et par tyske piger, men da vi var kommet gennem byen, sagde jeg ”Buen Camino” til dem og så gik jeg. Efter 8 km nåede jeg El Burgo Ranero.

Det er vel nok den værste by jeg har set indtil nu. Motorvejen løber tæt på den, så der er et stort område tæt ved byen med lidt hoteller og spisesteder for chaufførerne. Selve byen er total død, selvom der er et alberge og lidt barer. Vejene er næsten kun jordveje og husene lerklinede, som de huse vi har set et par dage nu. Jeg standsede ved baren, hvor der sad et norsk ægtepar. De havde også boet på det alberge hvor jeg havde boet, men de havde ikke været interesseret i at snakke. Vi fik dog hilst på hinanden. Jeg fik min cafe con leche og mens jeg sat og drak den, kom de 2 tyske piger. Jeg måtte også skifte batteri i min GPS. Opdagede at den var på minimum.
Dagens terræn

Jeg gik videre og nåede efter at par timer Reliegos. Det var meningen, at jeg skulle have nøjes med de 21 km i dag, men mine ben var til mere og hvis jeg gik længere, så skulle jeg gå kortere i morgen, hvor jeg skulle til Leon. Så jeg fik lidt mad i Reliegos og gik så videre til Mansilla de las Mulas.

De sidste to dage havde jeg gået tæt på en vej. Det er ikke altid sjovt, hvis den er meget trafikeret, men det havde den ikke været. Jeg tror jeg talte omkring 20 biler i løbet af 2 timer og det var jo ikke voldsomt. Til gengæld havde man fået den geniale ide at plante træer langs stien således at man gik i skyggen af træerne fra kl. 11, hvor solen var ved at brænde igennem. Sådan havde det været de 2 sidste dage og jeg var glad for at jeg havde valgt ”real camino frances” og ikke ”via romana”, som jeg jo også var blevet frarådet.


Jeg nåede alberget – Amigos del Peregrino” netop som de åbnede, klokken 12.30 og fik hurtigt en seng, igen ved at vindue. Lige Da jeg gik ind i alberget var der en som stak hovedet ind i alberget, og spurgte om jeg ikke lige kunne klare 6 km mere. Det var Birgit og Josef, som jeg havde sagt farvel til i Sahagun fordi de ville gå ad den romerske gren. De ville videre til næste by, for så havde de kun 12 km tilbage til Leon, hvor de ville bruge meget tid på at se byen. Jeg svarede, at jeg var kørt tør, men ”buen camino”. Vi ville sikkert mødes næste dag i Leon.

Jeg fik vasket, badet og i dag tog jeg et varmt fodbad. Jeg havde de sidste kilometer, godt kunnet mærke min hæl på venstre fod. Jeg havde smurt den med voltagel om morgenen, samt taget en enkelt pamol. Efter fodbadet smurte jeg igen lidt voltagel på. Mens jeg sad og fik fodbad, kom Don fra Canada. Vi fik lige udvekslet oplevelser og fik så aftalt at vi skulle spise sammen om aftenen. Han gik og kort efter dukkede Jesus op. Det var jeg glad for, fordi jeg troede ville gøre holdt i Reliegios. Hans ben havde været fine i dag og han glædede sig til i morgen, hvor vi skulle til Leon.

Jeg gik derefter en tur i byen og da jeg kom tilbage, sad Jesus i haven. Han spurgte om vi skulle tage en øl samen i baren ved siden af, og det gjorde vi så. Fik lidt tapas til øllen, men jeg var egentligt ikke sulten. Jesus, derimod kan spise hele tiden. Han ville lidt rundt i byen og jeg gik tilbage for at skrive i dagbogen og evt. oploade til bloggen.


Jeg fik opdateret bloggen i baren ved siden af. Sad lidt i haven bagefter og fik en kop kaffe. Der var automater i haven til kaffe og kolde drikke. Sad også og prøvede på at planlægge de næste par dage med hensyn til kilometer pr. dag og overnatningssteder. Jeg fandt ud af at jeg nok ikke har tid til at gå til Fineterre, men det er også ok. Bare jeg har en dag hvor jeg kan tage bussen derud, evt overnatte eller bare tilbage igen efter at have brændt en af mine t-shirt.

 
Klokken 18.30 kom Don og i mellemtiden var Noel også kommet. Derudover var der Kathren og en ny, Jaques fra Frankrig, som var startet i Burgos. Jeg havde hilst på ham et par gange, men nu var vi kommet i samme rum, og han kendte Kathren, som ikke var så god til engelsk. Hendes knæ var begyndt at smerte, så hun havde ikke været helt så hurtig som før. Hun har gået caminoen før, så hun er rimelig kendt med de forskellige alberger.


Vi gik lidt rundt i byen og fandt så en restaurant 20 meter fra alberget. De havde ikke pilgrimsmenu, men kun menu del dia, som var god og prisen var den samme som pilgrimsmenu. Som sædvanlig hyggede vi os og skiltes ved 9 tiden, hvor jeg var ved at være træt.

 
Jeg fik lige en kop kaffe i gården. Det var en lidt kølig aften hvor det havde blæst lidt op og der var kommet nogle sorte skyer. Indtil nu havde det ikke regnet mens jeg havde gået og det skulle helst heller ikke gøre fremover, så jeg håbede at det ville regne i løbet af natten og så brænde de sorte skyer af.

Dag 21, Terradillos de Templarios – Bercianos del Real Camino

Mandag den 29. august
Albergue Jacques de Molay, Terradillos de Templarios – Albergue Parish, Bercianos del Real Camino (24,1 km / 440,43 km )

Dagens kort

Vi var kun 5 i rummet og alle (på nær en) synes at nyde at sove længe. Døren stod åben til gangen så jeg vågnede ved støjen ude på gangen, men snuede lidt inden jeg stod op. Klokken var 6.50, så jeg var lidt sen på den. Sov på værelse med Jesus, som også stod op. De 2 andre vågnede også så lyset kunne blive tændt. Ellers må man nøjes med sin lygte. Jeg fik ordnet mig, spist 2 bananer, pakket, ordnet fødder (Voltagel og pudder). Min hæl er ved at blive bedre. Voltagel er åbenbar bedre end det andte jeg havde. Jeg tager stadig en pamol også og mærker intet til hælen, før jeg er fremme, hvor jeg tager et fodbad og så smører ind i voltagel igen. Så det synes alt i alt at blive bedre.

Jeg tog afsked med Jesus, på gensyn i Bercianos.

Klokken 7.30 var jeg så  på vejen og forlod Torradillos. Kort efter blev jeg råbt an af Noel, som også havde boet i Terradillos, men i det andet alberge. Han havde ikke hørt hvilket jeg ville bo på, så han havde boet på det andet. Nu fortalte jeg ham at jeg ville til Bercianos, og han regnede med at vi sås der.
Dagens terræn
Jeg sagde farvel til Noel og gik mod Moratinos, videre til San Nicolas del Real Camino. Da jeg ankom til byens bar, sad Jan og Marie og drak kaffe. De havde overnattet i Ledigos (3 km før Terradillos , hvor jeg var)  og Jan sad og hang med hovedet. Han havde fået influenza og havde feber, men de regede med at kunne nå til Sahagun hvor de ville overnatte på et hostal og evt. blive der et par dage.

Mens jeg sad der og snakkede med Jan og Marie kom Jesus. Han var da godt nok gået hurtigt. Han havde en gave til mig, min pandelampe som jeg havde glemt. Jeg havde brugt den da jeg stod op, men da lyset blev tændt, slukkede jeg den, men glemte den så på sengen.

Efter kaffen fortsatte jeg alene til Sahagun, hvor jeg på torvet midt i byen løb ind i Daniel, Laura, Haime, Jacob og Birgit. De sad på torvet og var i gang med kaffe/kage. Jacob og Birgit havde overnattet i Ledigos hvor de havde nydt muligheden for et billigt dobbeltværelse. Jeg husker det fra da jeg var på cykeltur med Britta i Hobro.

Efter Sahagun delte caminoen sig i to grene, som forenedes i Leon. Det var den franske gren (”real camino frances”) og den Romerske gren (”via Romana”). Jeg havde valgt den franske, fordi jeg havde hørt at den romerske var hård ved bentøjet.  En canadier som havde gået caminoen 7 gange havde sagt det til mig. De unge mente at de havde bentøjet i orden, så de valgte den romerske.

Vi sagde farvel og på gensyn i Leon og så gik jeg videre mod Bercianos del Real Camino.


Jeg nåede alberget i Bercianos klokken 12.15 og der sad Kathren fra Frankrig. Det var et stykke tid siden jeg havde set hende. Hun havde fundet sammen med en anden franskmand og det var fint, nu da hun ikke kunne ret meget andet end fransk. Alberget åbnede ikke før 13.30, så jeg benyttede tiden til at finde ”la Tienda”  (den lokale købmand) og fik handlet ind til dagen efter. (morgenmad etc.) Jeg tog chancen og købte 2 kolde øl, i tilfælde af at Jesus kom. Tilbage til alberget hvor vi sat på terrassen og slappede af indtil de åbnede. 5 min før, kom Jesus og han var glad. Hans ben havde haft det fint og han strålede. Jeg fortalte at jeg havde en gave til han, hvorefter han fik en kold øl. Stor glæde.

en seng, vasket tøj, et bad og derefter foreslog Jesus, at vi gik til det lokale Hostel, hvor vi fik en menu. Jeg fik nu kun salat med rødvin. Men hyggeligt havde vi det nu.

Da vi kom tilbage, kom Noel gående. Vi var glade for at se hinanden og jeg var glad flor at han nåede frem.
Dagens strækning havde ikke været så slem, men efter kl. 12 begyndte solen at brænde og så var det slemt. Godt at han nåede det.

Alberget som vi bor på var lidt specielt, idet der var morgenmad og aftensmad var inkluderet. Det krævede dog at alle medbragte en ingrediens til maden og jeg fik besked på at bringe et salathoved. Derefter skulle alle medvirke i tilberedningen af dagens ret, som er Ensalada, Spagetti og frugtfad. Jeg spurgte med hensyn til vin, men der er vin nok, sagde hospitaleros, som er amerikaner – fra Los Angeles.
Så i gang med dagbog men der er intet internet her i byen, så bloggen må vente til i morgen.
Efter dagbogen, kom Noel og spurgte om vi ikke skulle købe ind sammen og så lægge vejen forbi den lokale bar hvor vi kunne få en øl. Vi startede med at købe ind, han skulle købe en melon og jeg et salat hoved. Derefter gik turen til baren, hvor han købte 2 øl som vi sad og nød. Der kom et bar stykker mere, bl.a 2 ældre damer fra Irland, som gik en uge hver år, men de ville kun bo på Hostals. Så var det mere ferie end når de boede på alberget. Jeg måtte så også lige give en øl til  Noel og snart var klokken så mange at vi måtte hjem med ingredienserne.

Da vi kom hjem til alberget var der flere, som var i gang med madlavningen, så vi satte os og snakkede indtil maden var klar. Vi var vel en 30 stykker som sad og spiste, først spagetti, derefter salad mixta og til sidst melon. Der må have været et madoverskud som måske gik tik byens indbyggere, men det er ok.
Efter maden var der lidt undeholdning, men mulighed for at pilgrimmene kunne underholde. Det blev nu ikke til spå meget, for vi skulle se solnedgangen sammen. Alt var timet og tilrettelagt på dette alberge. Noel nåede dog at synge ”Wallsing Mathilda” som han har gjort før.

Derefter solnedgangen som var flot og bagefter var der samling i et lille kapel som der var i alberget. Vi var vel 15 som deltog i en aftenbøn.

Derefter i seng og jeg havde igen fået en seng i nærheden af et vindue, eller nærmere én fransk altan.

søndag den 28. august 2011

Dag 20, Carrión de los Condes – Terradillos de Templarios

Søndag den 28. august
Parish albergue, Carrión de los Condes – Albergue Jacques de Molay, Terradillos de Templarios ( 27,54 km / 416,33 km )

Dagens kort
Man kunne først forlade alberget efter kl. 6, men det havde jeg nu ikke nogen problemer med. Jeg vågnede, da der blev uro og stod op, ordnede mig og gik i køkkenet. Fik en nektarin og banan. Jeg synes, at jeg klarer mig godt på al det frugt som bliver suppleret med nødder undervejs. Dog ikke så mange nødder som jeg havde regnet med.
Jeg forlod alberget kl. 7 og gik gennem byen i skumringen. Efter et par kilometer kom Jaime gående imod mig fra en sidevej. Han var gået forkert og var på vej tilbage. Han har ikke noget kort, men går efter pilene og han havde mistolket en sten som stod ved den vej han kom fra. Vi fulgtes ad 10 km hvor han ville holde en pause. Undervejs passerede vi Noel. Jamies plan var at gå 40 km i dag, så han ville holde nogle pauser for at hvile benene. Vi sagde på gensyn. Jeg løb ind i Valeska, men uden Georg. Han var et stykke foran hende. Jeg spurgte om de havde skændes og hun svarede at de havde skændes en smule. Jeg gik videre og efter et stykke tid indhentede jeg Georg. Han fortale at de var lidt uvenner her til morgen fordi han ikke var klar over at Valeska havde aftalt at de skulle gå sammen med Jacob og Birgit.  Normalt følges de ikke ad fordi de ikke har samme tempo. Under diskussionen var der så kommet at par andre småting, som de også var uenige om. Vi fulgtes et stykke tid og pludselig var det et camino hvilested med borde og bænke, og jeg bad ham om at sætte sig der og vente på Valeska og få orden på det rod. Det gjorde han så.
Dagens terræn

Kort før Caldadilla de la Cueza mødte jeg Jacob og Birgit som ville overnatte i Ledigos. Det havde de aftalt med Georg og Valeska.
Da vi nåede Caldadilla de la Cueza sad Jan og Marie ved baren med kaffe og tortilla. Jeg synes at det så lækkert ud og fik det samme. Mens jeg sad der kom Daniel og Laura og lidt efter Sheila. Jeg fortalte, at jeg ville til Terradillos og Daniel og Laura ville også forsøge at nå dertil.
Jeg gik videre alene indtil jeg kort før Ledigos hørte råb bagfra. Det var Jaime, som spurgte mig om jeg kendte en sputvej. Han troede at jeg var bag ham, men jeg svarede at jeg havde fulgt pilene.
Albergue Jecques de Molay
Vi fulgtes til Terradillos de Templarios, til alberget – Jacques de Molay.


Mens jeg fik en seng sad han i haven og spiste og slappede af.  Bagefter sad jeg og nød en øl mens han forberedte sig på de sidste 10 km. Vi fik sagt farvel igen og jeg regner ikke med at se han igen. Har har 2 uger tilbage og vil gerne nå til Finisterre, men så skal han gå et par strækninger på 40 km og det er ikke min plan.
i bad, vaske tøj og i gang med dagbogen. Men jeg sad der, kom først Daniel, som var dukket op og bagefter Jesus. Han havde ikke været så flyvende som han troede. De 27 km i dag havde taget hård på ham og han ville gerne have min email så vi kunne skrive sammen. Han mente, at han på et tidspunkt måtte holde en pause og dermed miste mig. Vi blev enige om, at vi senere skulle udveksle email og tage billeder af hinanden.

Jeg gik en tur i byen og så tilbage til alberget. Byen var hurtigt overset idet det tog vel ½ time at gå gennem alle gaderne. Det var ingenting, men alberget var også byen købmand. Den åbnede da jeg kom tilbage og jeg fik handlet ind til næste dag – morgenmad og frokost. Satte mig så ud i haven hvor Jesus, Daniel og Laura sat og vi hyggesnakkede et par timer. Der var en hel del tyskere og nogle spaniolere. I løbet af eftermiddagen kom der stadig flere pilgrimme, bl.a. Haime fra Mexico som jeg har mødt nogle gange efterhånden.
Daniel kunne fortælle at Georg og Valeska var stoppet i Caldadilla, der hvor jeg fik kaffe, fordi Valeska ikke havde det så godt. De var tilsyneladende blevet gode venner igen. Nu ser jeg nok ikke dem mere.
alberget blev der serveret aftensmad, hvis man ville have det. Det var en menu til 9 €, hvor jeg fik en hvidløgssuppe, forrel og flan de caramel. Dertil rødvin og vand. Jeg spiste sammen med Daniel, Jesus, Haime og 2 italienske mænd.

Efter middagen var det sengetid og igen lå jeg og hørte lydbog. Det var ret køligt så jeg tog et tæppe over mig, og det jeg blev glad for at jeg havde gjort. Det var blev ret koldt om natten.

Dag 19, Fromista – Carrión de los Condes

Lørdag den 27. august
Albergue Estrella del Camino, Fromista – Parish Santa Maria albergue, Carrión de los Condes ( 20,95 km / 388,79 km )

Dagens kort
Ved 6 tiden vågnede jeg da de andre var i gang med at pakke. Jeg havde betalt for morgenmad som bliv serveret fra kl. 6.30. Jeg fik ordnet mig og var klar til morgenmaden, kaffe, juice og brød med smør/marmelade. Det var faktisk dejligt.
Derefter af sted klokken 7, hvilket jeg synes passer mig fint. Det er netop blevet lidt lyst uden at solen er stået op, men netop nok til at jeg ikke behøver lys. Jeg gik alene ud af byen og der gik en foran mig. Han stod stille et kort øjeblik og da jeg passerede ham viste det sig at være Don. Don havde sovet på Hostel i nat. Han havde svært ved at sove i sovesal pga det uro han synes der var. Indtil nu har jeg ikke haft problemer med uro eller snorken.
Dagens terræn

Vi forsatte sammen til Poblacion de  Campus, hvor der var 2 muligheder for at gå videre. Vi var lige blevet overhalet af en yngre mand som var på vej ud af mulighed 1 som vart langs med landevejen. Vi råbte til ham at der var en anden vej og han kom over og var glad for at vi fortalte ham det. Vi fulgtes så alle 3 af den anden sti, langs med floden Rio Ucieza 10 km før vi blev ledt ind på stien langs landevejen.
Den yngre mand hed Jaime og var fra Irland. Vi fik alle en hyggelig snak frem til Villacázar de Sirga. Lige før byen løb vi ind i Sheila og en spansk dame som hed Maite (sammentrækning af Marie Terese). Vi ville alle gerne stoppe her for en kop kaffe, men kunne ikke umiddelbart finde et sted. Jaime og jeg gik så videre mens de andre ledte en bar. Da vi nåede det sidste hus i byen, var der en bar om hjørnet, hvor Jan og Marie (Holland) sad. Jeg tog afsked med Jaime (ville have kaffe og lidt frugt) og satte mig hos Jan og Marie. Fik en cafe con leche, en donut og en banan. Så var jeg klar igen og tog afsked med Jan og Marie og forsatte alene de sidste 6 km til Corrión de los Condes.


Jeg nåede mit alberge – Santa Maria ved 11.30 tiden og her mødte jeg Jakob og Birgit. Klokken 12 åbnede de og jeg fik en seng, fik vasket tøj og gik så i byen for at købe noget bedøvende salve til min fod. Den havde været lidt urolig på det sidste stykke og jeg ville nu prøve Voltaren i stedet for det jeg havde. Jeg fandt et Apotek og fik købt salven. Byen her er en lidt større by med en fin forretningsgade, så jeg kikkede mig lidt omkring.

Da jeg kom tilbage var alle de unge, plus Noel og Jaime dukket op. Også Sheila var kommet. De unge spurgte mig om jeg ikke ville spise med dem i aften. Endelig var det et alberge med et dejligt køkken og de ville lave mad. Det ville jeg gerne og sagde at jeg leverede vinen. Noel, som også var der blev også inviteret med og han ville så sørge for lidt ost. Jeg gik ud og handlede og ville lige, på vej tilbage, have et stykke mad. Her løb jeg så ind i Daniel, Laura og Jamie og mens vi sad og spiste kom Jesus forbi. Ham havde jeg ikke set i et par dage så vi fik snakket lidt om hvad det var sket. Han har stadig problemer med sine knæ og havde også  været forbi apoteket og håbede så, at han blev flyvende i morgen.
Tilbage på alberget kom Sheila og sagde at hun havde aftalt med Don at mødes i aften kl. 18.30. Jeg sagde at jeg ville spise med de unge i aften. Samtidig er der messe her i kirken (Santa Maria klokken 20 som jeg vil deltage i). Don var åbenbart igen checket ind på et Hostal.
Derefter gik jeg i gang med dagbog og vil senere prøve at finde en WiFi til opload.
Det lykkedes ikke at finde en WiFi i byen og min mobil ville ikke modtage. Det viste sig senere at den gerne ville modtage på 1. sal i alberget hvor jeg fik en sms om at Britta havde ringet så jeg ringe hjem og snakkede lidt med hende.
Jeg gik igen en tur i byen og fik handlet lidt ind til i morgen, hvor jeg skal gå et 17 km langt strækning uden mulighed for at handle eller få vand. Fik købt lidt vand, bananer, nektariner og appelsiner.
Da jeg kom hjem var de unge (Jacob, Birgit, Georg og Valeska) gået i gang med maden. Jeg fik åbnet vinen og Noel havde købt pølse og ost som han skar i skiver til en snacks. Jeg havde købt en rimelig vin (2,49€) og Noel havde medbragt en halv flaske billig rødvin (0,99€), men den var rimelig god i forhold til prisen. Faktisk var det den vi havde fået den foregående aften til pilgrimsmenuen. Nå, men det var Jacob som stod for hovedretten som var spagetti med en dejlig tomatsovs. Georg og Valeska lavde en dejlig frugtsalat. Faktisk har de lavet den da vi spiste sammen tidligere på caminoen. Vi havde det rigtig hyggeligt, mens 3-4 andre grupper var i gang med deres madlavning. Jeg serverede rødvin til madlavningen. Daniel kom hen mod slutningen og da der var masser af mad tilbage, fik han også noget. Til gengæld tog han så det meste af opvasken. Da vi var færdige med at spise ville de unge også med til messe. Vi udsatte det sidste af opvasken til efter messe og drog alle til messe i kirken ved siden af – Santa Maria. I slutningen af messen blev alle pilgrimmene kaldt op til alteret og der blev messet specielt for os og præsten gik rundt og velsignede hver enkelt.
Da jeg kom tilbage var Kathren og Sheila kommet tilbage efter at have været ude at spise med Don, og hun ledte efter kaffe. Der var ikke noget at så hun spurgte om jeg ville med og drikke en kop kaffe. Hun ville ikke gå alene. Jeg havde også lyst til en kop så vi gik lige over torvet og jeg fik en cafe con leche.
Derefter var det i seng og jeg hørte lidt lydbog. Det er utroligt som det virker søvndyssende. Pludselig opdager jeg at jeg næsten sover og kan ikke finde hoved og hale i det jeg hører. Jeg må næsten starte forfra hver dag så det er klart at det tager flere uger at høre en.

fredag den 26. august 2011

Dag 18, Castrojeriz – Fromista

Fredag den 26. august
Albergue San Esteban, Castrojeriz – Albergue Estrella del Camino, Fromista ( 25,82 km / 367,84 km )

Dagens kort
Vi sov i et stort rum alle de 30 som var der. Så jeg vågnede ved at der var nogle som var ved at gøre sig klar. Kort efter lød alarmen ovre fra Clare, så klokken var så 5.45. Jeg fik ordnet mig og pakket min rygsæk. På dette alberge, var der kaffe med brød om morgenen, så jeg fik min cafe con leche og et par stykker toast. Spiste også lige et æble. Derefter blev det tid til at tage afsked med Ed og Clare. Jeg kunne se på dem, at de hellere ville have blevet og forsat, men ferien var jo ovre. Der var mange, de skulle tage afsked med. Jeg fik nogle krammere og de fulgte mig ud til caminoen, efter igen at have inviteret mig og Britta til England og besøge dem.

Det var godt mørkt og køligt, og det havde regnet om natten. Det havde dog ikke regnet så meget, at caminoen var blevet mudret, heldigvis. Lige efter byen gik det voldsomt opad med en stigning på 12 %. Jeg skulle 150 meter op, så det fik hjertet op i omdrejninger. På grund af mørket, havde jeg lygten tændt for at holde øje med skiltene og pilene. Det blæste lidt koldt og samtidig så det ikke særligt stjerneklart ud. Da jeg nåede toppen, var det blevet lidt lysere og jeg kunne, at det var overskyet og at skyerne så sorte ud. Jeg pakkede min poncho ud og tog den på for en sikkerheds skyld. Det var blæst mere op og vinden var kold og da ponchoen var vindtæt, så mærkede frøs jeg ikke.
Dagens terræn

Jeg fortsatte gennem Itero de la Vera, mod Boadilla del Camino hvor jeg ville holde en pause. Jeg gik alene i dag men havde dog aftalt hvilket alberge vi skulle bo på. Kort før Boadilla kom Birgit og Jacob op til mig. Det er et ung tysk par fra München, begge studerende, som jeg har set engang imellem. De har fundet sammen med et andet tysk par, Georg og Valeska, som jeg ofte har spist med. Jeg har ikke snakket så meget med dem, men vi fulgtes ad sammen til Fromista i dag, og bor på samme alberge igen.

Da vi nåede Boadilla del Camino, gik vi ind på alberget der og jeg fik en cafe con leche, og spiste også en nektarin og en müslibar. Det var et rigtig lækkert alberge, med have og svømmepøl, men vi skulle jo videre, de sidste 6 km til Fromista.
Det havde været en lang tur i dag, 5 timers vandring (25.7 km) og også lidt kedelig vej at gå på gennem Tierra de Campos. Benene synes at være ok da vi nåede vores alberge – Estrella del Camino, hvor jeg fik en seng, vasket lidt tøj og et fodbad.
Albergue Estrella del Camino

Derefter gik jeg i gang med dagbogen og bloggen. Mens jeg sad der kom Georg og Valeska og senere kom Daniel, også fra Tyskland og Laura fra Østrig. Det var alle de unge jeg havde fundet sammen med i dag, men de er vældig flinke. En ny pilgrim fra Korea som hed Ke kom også. Vi fik snakket lidt. Han var gift med en spansk pige og de mødtes i sin tid i Moskva.

Jeg gik nu en tur i byen, fik handlet lidt ind og løb ind i Noel. Han og de andre boede på det kommunale (municipal) alberge hvor jeg også ville havde boet, men jeg havde hørt at det var dårligt om eftermiddagen og havde hørt at det private som lå i byen var godt, med have og ikke for stort. Det viste sig at jeg Havde hørt rigtigt.

Noel fortalte at de havde aftalt at mødes på torvet om aftenen kl. 18.30 og spise så jeg sagde ok til at være med. Jeg gik så hjem og sad em times tid i haven og hørte lydbog og kort efter kom de unge tilbage. De ville ned og bade i det kommunens svømmebassin, men de kom tilbage uden at have svømmet. De skulle købe en badehætte for 5 Euro og det synes de var for meget. De inviterede mig med ud om aftenen og spise, men jeg måtte sige fra da jeg havde en aftale med ”the oldies” – Noal, Don, Jan, Marie, Kathrine og Sheila.

Vi mødtes kl 18.30 og fandt et sted hvor de serverede pilgrims menu.  Den koster normalt mellem 8.50 Euro og 10.50 Euro for 3 retter inklusiv brød, vand og vin. Vi fik som sædvanlig en hyggelig aften bortset fra at tv'et i restauranten viste tyrefægtning. Vi brugte lidt tid på at være forargede, det var faktisk ikke sjovt at se hvordan tyren rendte rund med spyd i sig for til sidst, efter 1 time at bliver slået ihjel. Bagefter interviewede de tyrefægteren og viste slowmotion af kampen. Lidt barbarisk.

Derefter i seng til min lydbog.

torsdag den 25. august 2011

Dag 17, Hornillos del Camino – Castrojeriz

Torsdag den 25. august
Albergue municipal, Hornillos del Camino – Albergue San Esteban, Castrojeriz ( 20,36 km / 342,02 km )

Dagens kort
Jeg blev igen i dag vækket da Clare´s mobil vækkede. Jeg havde sovet som en hest. Det havde været en dejlig kølig nat, hvor jeg måtte krybe ned i min pose allerede efter kort tid. Og så faldt jeg ellers i søvn, skal jeg love for. Fik ordnet mig, pakket og i køkkenet fik jeg spist en nektarin og en müslibar. Det er nogle kæmpe nektariner de har. Jeg havde derudover både bananer og appelsiner til senere når vi skulle have morgenkaffe.
Kathrine og Sheila havde valgt at slå følgeskab med os. Der var også en tysker, som sluttede sig til os men kun ½ times tid. Han gik ikke helt så hurtigt. Vi kom i gang kl. 6.30 og det var mørkt og meget tåget, så lygterne kom frem så vi kunne finde vej. De første 10 km er den anden halvdel af Meseda'en, men da vi var startet så tidligt, ja så fik vi ikke mærket noget til den varme, som alle frygtede.
Det blev lidt af en oplevelses tur over Meseda'en alligevel. Tågen lå tungt og ved 7.30 tiden begyndte solen at brænde tågen af og det var flot.
Dagens terræn

Vi nåede Hontanas efter ca. 2 timer og fik vores morgenkaffe der. Jeg fik en appelsin og en banan til min cafe con leche. Jan og Marie fra Holland havde vi overhalet undervejs og de kom nu og vi drak kaffe sammen. Vi fortsatte dog uden dem.

Den næste times tid, indtil vi kom til San Antón gik vi i et dejligt område på siden af en bjergkam. Vi nåede San Antón hvor der ligger resterne af en stor kirke som blev bygget af tempelridderne. Det fungerer også som alberge og det var et imponerende syn.
Desværre var resten af turen til Castrojeriz på landevej hvilket igen medførte ømhed i min venstre hæl. Heldigvis var det ikke så slemt denne gang, så det bliver i det mindste bedre og bedre for hver dag og der er ikke mere ømhed i højre.
Da vi nærmede os Castrojeriz kom Ed (han hedder egentligt Edward) og spurgte mig, om han måtte spørge mig om noget personligt. Klart at han måtte og så kom det ret overraskende. Han spurgte, om jeg kunne huske at Jesus vaskede fødder på disciplene for at vise dem venskab. Jeg svarede, at det kunne jeg da godt huske. Han spurgte mig nu om han måtte vaske mine fødder når jeg skulle have fodbad. Han ville gerne lave det til mig og derefter vaske mine fødder som tegn på vores venskab. Han sagde at det var ok hvis jeg ikke ville. Jeg blev utroligt rørt og kunne ikke sige noget i et stykke tid, men fik dog svaret ham at det måtte han gerne. Han blev meget glad og jeg kunne se at tårerne løb ned af hans kinder, og jeg var heller ikke helt upåvirket (mildt sagt). Vi talte ikke mere om det, andet end at vi var enige om at vi havde haft nogle dejlige dage sammen, Ed, Clare og jeg.
Vel viste jeg jo godt at både Ed og Clare er ret religiøse og beder morgenbøn hver dag og ofte går til messe. Jeg har selv været med hver gang og i starten mødte vi også hinanden til messe. Men det kom alligevel bag på mig da jeg fik det spørgsmål.

Vi nåede nu frem til Castrojeriz hvor der lå 3 alberge´r. Vi havde besluttet os for det kommunale – San Esteban, hvor vi var kl 11.

Albergue San Esteban
De var i gang med rengøringen, men vi fik lov til at stille vore rygsække ind og vi gik derefter ned for at handle til frokost. Da det jo var sidste dag Ed og Clare var på caminoen (de skulle forlade Costrojeriz næste morgen kl. 8 med bus til Burgos og derfra videre til Bilbao hvorfra de skulle flyve om aftenen), købte Ed ind til et stort frugtfad til alle.
Klokken 12 fik vi så vores seng, og det var en dejligt alberge hvor der kun var plads til 30. Heldigvis nåede Noel frem og fik den sidste seng. Også Jesus fra Madrid nåede det.
Jesus er efterhånden blevet en del af familien selvom han ikke spiser med os, ja så bliver vores hilsener varmere og varmere for hver gang vi ses. Han kan tale fransk og spansk, men er ikke så god til at tale engelsk, siger han (han er nu ikke så dårlig). Jeg mødte ham første gang i Navarette hvor jeg skulle til at vaske mit tøj. Han overtog min tøjvask uden at spørge mig, bare skubbede mig væk. Bagefter sagde han at nu havde han vasket mit tøj, så nu var vi venner. Siden har vi mødt hinanden mange gange, både på vejen men også på alberget.  Vi snakker en del sammen og han har fortalt hvordan han startede i maj måned med at gå turen fra Sankt Jean  og han gik den første strækning på 27 km så hurtigt at han fik ødelagt sine knæ og mistede 5 negle. Han nåede at gå til Zubiri , de 2 værste strækninger, før han måtte hentes af sin søster. Nu er han startet igen og tempoet er nu blevet et andet. Han er vel 55 år og en rigtig flink fyr.
Jeg fik vasket mit tøj, og vi fik derefter spist udenfor. Det er et dejligt vejr, varmt men ikke mere end 30 og så var der lidt skyer så engang imellem forsvandt solen. Noel kom og spiste med og Jesus havde lavet sig en stor salatskål, så han sad også ved bordet. Bagefter var der frugtfad til alle.
Efter maden gjorde jeg mit fodbad klar og Ed bar det ud. Jeg satte mig så ned og han tog mine fødder og vaskede dem hvorefter jeg så sad med mit fodbad. Det var en speciel oplevelse og Clare som havde kikket på, sagde at dette var det bedste som var sket i dag. Jesus var overrasket, og hentydede til biblen hvor Jesus vaskede fødder på disciplene.
Jeg gik derefter en tur for at kikke lidt på byen og finde ud af hvor vi kunne spise om aftenen. Der er messe i en af kirkerne i aften kl 19, så der skal vi hen og så spise bagefter.
Derefter gik jeg i gang med dagbogen og bloggen. Mens jeg sad og skrev kom Don, som ikke havde kunnet bo her, på besøg. Han ville lige finde ud af hvor vi boede og han ville med både til messe og ud at spise om aften.
Da klokken nærmede sig 19 var Don kommet og Sheila ville også med til messe. Sheila havde en masse problemer med sine fødder, Så da der var en forretning i denne by som solgte udstyr til bl.a caminoen, tog de i stedet derover for at kikke på sko og vi skulle så mødes i restauranten senere.

Efter messen mødtes vi med den i restauranten og Noel var også kommet til. Det var noget af det værste mad vi havde fået indtil nu og det virkede som om de slet ikke var interesseret i at servere en pilgrimsmenu for os, men jeg fik da en rimelig salat og en rimelige stegt kyllingefilet. Vi fik alligevel hygget os, som vi plejer, men måtte næsten tvinge dem til at komme med mere rødvin.

Efter spisning insisterede Ed på at Clare, ham og jeg lige skulle have en øl – San Miguel i en bar, hvilket vi så fik. Derefter var klokken ved at være 22, så det var hjem og i seng.

Dag 16, Burgos – Hornillos del Camino

Onsdag den 24. august
La casa del Cubo, Burgos – Albergue municipal, Hornillos del Camino ( 21,46 km / 321,66 km )

Dagens kort
Klokken 5.45 kunne jeg høre Clare´s mobil ringe til vækning og der var allerede en del uro i sovesalen. Klokken 6 tændte lyset automatisk i hele salen og der lød en irriterende mumlen fra de forskellige senge.  Det var nu dejligt for en gang skyld, at have lys til at pakke rygsækken og få ordnet sig. Derefter ned i køkkenet til lidt morgenmad, som i dag var en stor saftig nektarin og en müsli bar. Klokken 6.30 var vi så på vej ud gennem Burgos, hvor vi gik den første halve time i mørke. Vi havde fået følgeskab at Katherine fra Frankrig, en ældre dame som var startet i Burgos, hvor hun sluttede sidste år. Det var overskyet og så nærmest til at trække op til regn. Temperaturen var nok lige under 20 grader, så det virkede køligt. Vi gik næsten en time før vi helt havde forladt Burgos og derefter gik det videre indtil vi kom til Tarjados hvor vi fik kaffe. Klokken var 9 og jeg fik mig en banan og lidt ladyfingers jeg havde fra dagen før.
Dagens terræn

Derefter gik det over Rabe de las Calzados hvorefter Meseda'en startede. Meseda'en er et højtbeliggende område, lettere bakket, hvor der kun er kornmarker. Når solen står højt er der ofte 40 grader her. Det havde været overskyet hele dagen og var det stadigt, så temperaturen var dejlig. Den var nok omkring 25 så for os var det ikke en slem dag.

Vi nåede Hornillos del Camino kl. 11 og mine fødder føltes bedre, men på trods af dette ville jeg ikke gå længere. Ed ville gerne have gået mere. Han kunne ikke rigtigt få nok, hvilket nok skyldes, at de skal hjem fredag. Han vil gerne opleve mere.
Albergue Municipal

Vi satte os på torvet foran baren og fik en øl. Alberget åbnede først kl. 12.

Derefter fik vi en seng, jeg fik et bad, fik vasket mit tøj – også det fra i går. Gik derefter i gang med dagbogen. Kan ikke oploade til bloggen i dag fordi der ikke er WiFi her og det er også udenfor mobildækning.

Det blev en rigtig slappedag, da byen ikke var særlig stor. Det vrimlede med pilgrimme så alberget blev hurtigt fyldt, og derefter blev annekset fyldt og til sidst blev byens sportshal åbnet, hvor der også kunne sove pilgrimme. Heldigvis havde jeg været nummer 3 i køen da indskrivningen startede.

Vi sad hele eftermiddagen på byens torv og snakkede. Solen var kommet frem og det blev dejligt varmt igen. Der var kun en indkørsel til byen, så der var så at sige ingen trafik. Vi fik også åbnet kirken, så vi kunne se den. Om eftermiddagen opdagede jeg, at jeg fik mobilforbindelse og jeg skyndte mig at sende en sms til Britta, men forbindelsen forsvandt hurtigt igen.

I samme rum, hvor vi havde vores senge var kommet en dame fra Australien. Hun hed Sheila og var egentligt fra Leeds, men boede nu i Sidney, Australien med sin mand. Hun havde fået turen af sin mand da hun fyldte 50. Hun fandt sammen med Ed og Clare og vi spiste senere sammen. Også Noel fra Sidney var kommet. Men vi er vant til at han kommer hver dag. Han er jo 78 og er ikke så hurtigt fremme, men frem kommer han. Jeg sad og snakkede en del med ham den eftermiddag. Han er et vældigt interessant menneske, uddannet psykolog og virket i mange år. Efter sin pension helligede han sig arbejdet med familier hvor der havde været et selvmord. Det skyldes at hans kone begik selvmord pga en flerårig dyb depression. Hun havde prøvet alt og kunne til sidst ikke mere. Det er åbenbart arveligt, for hendes søster gjorde det også. Men der er ingen af hans 4 børn der lider af det, men et af hans 7 børnebørn, en dreng på 11 år har tilsyneladende tendenser. Har går primært camino’en ”in memorial” til sin kone. Det er 10 år siden at det skete.

Fik senere snakket en del med Don fra Canada. Ham mødes vi også altid med på et eller andet tidspunkt. Denne gang havde vi ikke set hinanden siden Vilamayor hvor han var gået tidligt om morgenen sammen med Aimee, som vi ikke har set siden. Han fortalte at han mistede hende i Belorado, hvor hun skulle et eller andet. Vi fik opdateret hinanden på hvad vi havde lavet og hvem vi havde mødt.

ede lige at gå en tur før aftensmaden, så jeg fik købt frugt ind til næste dag.

Aftenmaden blev spist i den lokale bar, som havde serviceret os hele eftermiddagen med kaffe. En dejlig menu var det og godt med rødvin. Ed gemte resten af rødvinen som vi så skulle have næste dag.

i seng kl. 22 og jeg lå lidt og hørte en lydbog. Det var en dejlig seng og det var en kølig aften så der var ikke så varmt.

tirsdag den 23. august 2011

Dag 15, Atapuerca – Burgos

Tirsdag den 23 august
El Perigrino, Atapuerca – La casa del Cubo, Burgos (21,32 km / 300,20 km)


Dagens kort
Vi var rimelig tidligt oppe da en mobil vækkede os lidt i 6. Vi lå i en 6 sengs stue, så jeg lå og snuede lidt indtil de andre var stået ud af sengen. Det var et dejligt værelse med plads til alle. Det er ikke altid at det er sådan. Jeg fik ordnet min morgen toilette, pakket alt sammen og båret alt ud i haven på patioen. I køkkenet sad flere og fik en kaffe og frugt eller brød. Langs de fleste spiser frugt om morgenen, appelsiner, bananer, pærer eller andet. Denne morgen havde jeg en stor pære, som mættede godt. Byen såkaldte supermarked havde ikke været leveringsdygtig i bananer.

Selvom vi var i rimelig tid oppe, så startede vi ikke før kl. 7.40 ogt vi nåede ikke ret langt før vi var ved byens torv – plaza Mayor, hvor der var dækket morgenbord for pilgrimmene. Vi havde hørt om, at det i dag var byen pilgrimsdag, det vil sige den dag hvor byen indbyggere lavede morgenbord for alle pilgrimmene. (Peregrinos). Vi havde imidlertid hørt at det først var fra kl. 7 og det var for sent for os, men de havde luret os og var klar da vi kom. I vores alberge havde der været ca. 36 overnattende pilgrimme.
Dagens terræn

Vi skulle derfor lige have kaffe og til det blev der serveret en lille pakke med 3 ladyfingers til at dyppe i kaffen. Der var ret sødt sådan en morgen, men ned kom det, plus en ekstra pakke ladyfinger i rygsækken.

Når jeg skriver vi, så er det som sædvanlig Ed, Clare og jeg. De har 3 dage endnu inden de skal hjem.

Det gik så videre kl. 7 og det blev en skøn tur. Vi startede med en opstigning på ca. 100 meter (til 1080m) og da vi nåede toppen kunne vi se ned i den næste dal, hvor Burgos lå ude i horisonten. Bag os havde vi solopgangen som netop i dag var meget flot. Derefter gik det kun nedad til vi nåede Burgos, men inden da var vi igennem Cardeñuela, hvor jeg skiftede batteri på min GPS og fik en pære mere.

Derefter videre til Orbaneja og Castañares som egentligt var forstaden til Burgos. Nu fulgte næsten 4 km gennem industrikvarter før der kom egentligt by og endnu 4 km gennem byen indtil vi kom til vores alberge – La casa del Cubo.

Det var et kæmpe alberge med plads til 178 men godt organiseret i et hus på 6 etager.

Vi fik en seng og jeg gik så i gang med dagens ritual. Det vil sige at jeg kun kom i bad og pakkede mit vasketøj ned til næste dag og jeg fandt aldrig varmt vand til fodbad. Der synes at være tempereret vand her af sparegrunde. De sidste 8 km var rigtigt hårde ved mine hæle igen og vi havde også gået på asfalt ca. 3 km ved Cardeñuela, så nu ville jeg tage det lidt med ro. Det var svært imidlertid svært nu da vi var kommet til en by med en berømt cathedral, som skulle ses.

Jeg gik en lille tur og tog nogle fotos og skal så til messe der i aften kl. 19.30.
Da jeg kom hjem gik, jeg så i gang med min dagbog og blog.

Mens jeg sad og skrev på dagbogen i køkkenet, kom Clare og hun havde fundet en balje, så vi kunne få fodbad. Det viste sig at der var varmt vand i køkkenet. Så dukkede Juan og pigerne op i køkkenet (Alvo og Martha, samt Josef Maria). Vi havde snakket om dagen før at vi skulle have Paella men det viste sig at der ikke var hverken ovn eller kogeplader i køkkenet. Det var ellers et fint køkken med en del automater, men ingen hårde hvidevarer. Vi besluttede derfor at vi spiste hver i sær i byen og vi skulle mødes kl. 9 i køkkenet og sige farvel over en flaske rødvin. Farvel, fordi Juan, Alvo , Martha og Josef Maria skulle tilbage til Barcelona dagen efter.

Vi - Ed, Clare og jeg, gik derefter en tur i byen, fik handlet frugt, kikket på chatedralen, som er enorm og flot – ja nærmest ubeskrivelig. Vi gik derefter til messe kl. 19.30 og vi havde håbet på at det var i den store chatedral, men det var i et lille anneks. Derefter fik vi en pilgrimsmenu på pladsen foran chatedralen. Klokken var nu ved at være 21, så vi gik tilbage for at mødes med de andre.

Det blev en tårevældet afsked, specielt Josef Maria græd og synes at det var så sørgeligt. Vi udvekslede email adresser, så vi kunne skrive til hinanden senere.

Derefter i seng hvor jeg afsluttede den første lydbog, så det er ikke meget jeg får hørt hver gang.

Dag 14, Villafranca Montes de Oca – Atapuerca

Mandag den 22. august
Albergue municipal, Villafranca Montes de Oca – El Perigrino, Atapuerca (18,42 km / 278,88 km)


Dagens kort
I løbet af natten havde jeg hørt torden så jeg regnede med at det havde regnet. Jeg blev vækket 5.40 ved at flere mobiltelefoner larmede. Lå lidt og snuede hvorefter jeg gjorde mig klar. Vi var alle oppe, som aftalt, fik lidt morgenmad (banan) og vi var klar til at gå kl. 6.30. Vi gik i grupper og Ed, Clare og jeg gik sammen. Jan og Maria var gået og de andre gik efter os.

Vi var snart i Sant Juan de Ortega, hvor vi fik kaffe og jeg spiste lidt frugt til kaffen. Kort efter var alle kommet og da vi var færdige stak vi af igen. Det var køligt den morgen efter regnen og turen til St. Juan var igennem skov så det var en dejlig tur (12 km).
Dagens terræn fra San Jun

Derefter gik det videre til Ages og Atapuerca hvor vi var kl. 11.



Alberget åbnede først kl. 12.30 så vi satte og i haven og kort efter var alle kommet. Vi sad og nød at det ikke var så varmt i dag og jeg gik lige en tur i byen. De er efterhånden vant til at jeg lige skal undersøge så jeg kan guide dem senere.
Albergue

Jeg fik en seng og fik badet og vasket. Fik lidt smertestillende creme på mine hæle. De kan ikke lide at gå på asfalt og vi havde gået de sidste 5 km. på asfalt og så gør mine hæle lidt ondt. Det er nu intet i forhold til det andre kæmper med.

Jeg gik så i gang med dagbog og klokken 15 mødtes vi for at besøge Parque Argueologico. Inden da er der nogen som havde købt ind til aftensmaden fordi vi skulle spise sammen igen.

Klokken 15 gik vi så til Parque Argueologico, en tur på 1 km. Parque Argueologico er en rundtur i hvordan mennesket har udviklet sig med hensyn til udseende, bolig, brug af redskaber, maling osv. Efter denne rundgang i en park med tilhørende illustrationer, kørte vi med bus til en udgravning. Her var man i forbindelse med forberedelse af en togbane stod på oldtidsfund. De fund man åbenbart har gjort her har vist at mennesket i europa har eksisteret i 800.000 år. Hidtil har den tidligste ”Homo Heidelberger” været dateret til for 500.000 år siden, så der har dermed vist sig at mennesket (Homo) har været her tidligere. Navnet på denne ”homo” kommer senere når jeg har fundet det.

Vi var tilbage kl. 19.30, så vi fik travlt med maden. Ed og jeg skyndte os til byens ”såkaldte” supermarked” (Tienda), hvor vi købte lidt rødvin og jeg købte lidt frugt til næste dags morgenmad. Dette såkaldte supermarked var en bar, ligesom i Villafranca, men her var der ikke nogert rum, alt var i samme rum og det var meget lille så udvalget var ikke stort, men rødvin fik vi da købt.

Vi var de samme som skulle spise sammen, som i Villafranca, men denne gang var det mere planlagt. Der kom et stort salatfad på bordet, og som i går, brød gnedet med tomat og derefter olivenolie på, en risret med kød og til sidst en frugtsalat. Til alt dette, rødvin. Vi var 12 og der blev drukke 4 flasker, så det var nu ikke spå meget. 2 andre kom til og fik lidt rødvin i den anden ende af bordet, så jeg ved kun at de var fra Spanien.

Inden sengen, fik jeg igen lidt smertestillede creme på hælene. De havde ikke haft det sjov om eftermiddagen, Jeg havde stået og gået i 4 timer. Hvis jeg havde vist det, havde jeg sagt nej til at deltage.

var det i seng kl. 22 i et dejligt køligt soveværelse. Temperaturen havde været lav hele dagen så jeg håbede at den ville blive lavere om natten og jeg havde fået en dejlig seng ved vinduet.

søndag den 21. august 2011

Dag 13, Vilamayor del Rio – Villafranca Montes de Oca

Søndag den 21 august
Albergue San Luis de Francia ,Vilamayor del Rio – Albergue municipal, Villafranca Montes de Oca ( 18,39 km - 260,46 km )

Dagens kort
Der var morgenmad klokken 7 og kl. 6.40 var jeg ude af sengen. Mange af de andre var ude af døren klokken 6 og jeg synes egentligt at det havde været bedre ikke spise morgen der, men nu var det blevet sådan.

Vi, Ed, Clare og jeg var så ude af døren kl. 7.30 og det var dejligt køligt og helt blå himmel. Vi gik gennem Vilamayor, forbi kirken hvor Ed og Clare lige skulle bede, før vi fortsatte til Belarado. Vi gjorde holdt foran kirken – Santa Maria som også huser et alberge. Oppe på kirken er der 5 storkereder, men der var nu ingen storke at se. Vi stak lige hovedet indenfor kirken. Jeg var begyndt at blive hudløs under min venstre arm, så jeg fik Clare til at smøre mig med noget salve.

Vi gik videre gennem byen og passerede Plaza Mayor (der er en Plaza Mayor og en Calle Mayor i alle byer). Her løb vi ind i Juan med familie (Martha, Alva, Josef Maria) som var gået tidligt.. Vi fulgtes med indtil Villambistia hvor vi gik ned til baren for at få lidt at drikke og spise, og de fortsatte.
Dagens terræn fra Belorado

Efter ½ time fortsatte vi, gennem Epinosa del Camino indtil vi kl. 12 kom til Villafranca.

Albergue Municipal
Det var blevet meget varmt. Da vi kom til alberget stod Juan og råbte os an. Han havde sendt sine døtre op til det andet alberge for at se hvordan det var. De kom tilbage og vi blev enige om at tage det kommunale. Jeg fik en seng men blev forhindret i den daglige rutine, ved at Ed mente at vi skulle handle ind til næste dag. Byen havde kun 200 indbyggere men alligevel skiltede de med et supermarked. Vi tog derhen og det viste sig at være den lokale bar som i et lokale ved siden af havde varer til salg- Lokalet var 4x4 meter med hylder og i midten var der en grønsags - og frugt afdeling. Vi fik handlet ind til næste dag og vi fik også handlet ind så vi kunne lave spagetti. Vi fik også en øl i baren mens det blev regnet ud hvad vi skulle betale. Da vi kom tilbage løb vi ind i Juan og familie som også havde handlet og de forslå at vi om aftenen lagde alle indkøb på bordet og så lavede noget fælles. Det var en god ide.
kom jeg så endelig i gang med dagens ritual – bad, vask og… men fodbad måtte jeg vente med. Derefter en lille tur rundt i byen og tilbage og opdatere dagbog og blog.

Da jeg kom tilbage fra byen, ville jeg havde et fodbad. Hospalitaros var en ældre dame som var, da jeg spurgte hende efter et kar til fodbad, bad mig sætte mig med i patioen så ville hun komme med dejligt varmt vand i et kar. Fin service. Da jeg havde fået fodbad kom Ed og Clare. De ville ud og have en kop kaffe, så jeg gik med.

Senere da vi kom hjem ville man i gang med madlavningen. Menuen blev pan (brød) gnedet med tomat, olivenoloie og salt, tortilla espanjol, spagetti med tomatsovs og pølse, makaroni med tomatsovs og pølse og sidst en hjemmelavet frugtsalat lavet af de frugter, som vi nu havde sat på bordet. En australier, Noel, blev inviteret med og ligeledes en østriger, Josef, som havde gået 2400 km indtil nu på 75 dage. Der var mad til alle 13 som udover Noel og Josef var, Ed, Clare, Georg, Valeska, Jan, Maria, Juan, Alva, Martha, Josef Maria og undertegnede.

Det blev en rigtig morsom aften med masser af grin og sang. Specielt Ed og Clare som synger i kor gav et fint nummer. Al underholdning blev optaget på video og skal på nettet senere. Juan fortalte på et tidspuinkt at de havde reserveret plads i morgen til en rundvisning i Parque Argueologico i Atapuerca. Vi fandt ud af at vi alle ville med så de forsøgte at reservere til os også. Det kunne imidlertid først lade sig gøre næste dag.

Vi var færdige ved 21 tiden og vi nåede lige at aftale at vi næste dag skulle mødes igen på næste alberge i Atapuerca og at vi skulle starte klokken 6 næste morgen. Temperaturen var faldet godt og jeg gik ud foran med min lydbog og sad og nød køligheden. Jeg kunne se at det trak op til regn, men det havde det jo gjort før uden at der skete noget.

Klokken 22 gik jeg i seng og lå og nød køligheden mens jeg lyttede til lydbog.

lørdag den 20. august 2011

Dag 12, Santo Domingo de Calzada – Vilamayor del Rio

Lørdag den 20 august
Albergue Abadia Cisterclense, Santo Domingo – Albergue San Luis de Francia, Vilamayor del Rio ( 20,26 km - 242,07 km )

Dagens kort
Jeg vågnede og stod op kl 6.30 og da jeg kom tilbage efter morgentoilette var både Ed og Clair oppe. Vi var stuvet sammen i et 3 mandsrum, så heldigvis kunne lyset blive tændt. Hvis der er flere i rummet tænder man ikke lyset, men må liste rundt i halvmørke og gøre sig færdig. Vi var færdige til at gå kl. 7 og Aimee som også var kommet i løbet af dagen i går, fulgtes med os et stykke. Ed og Clair skulle lige bede morgenbøn ved kirken, så vi gik lidt langsomt indtil de var klar. De spurgte, om jeg havde lyst til at deltage, men jeg sprang over.

gik turen mod Grañon hvor vi havde regnet med at drikke morgenkaffe. Inden vi gik havde jeg fået en banan. Det er utroligt som den giver energi. Det viste sig, at Grañan havde haft fiesta, så der var fuld gang i den, med høj musik i hele byen og den eneste bar der var, var fyldt med unge mennesker, så vi gik videre.

Lige før næste by, Redecilla del Camino forlod vi La Rioja og kom ind i Castilla y León. Da vi nåede byen var baren og bageren lukket, så videre igen. Landskabet havde forandre sig ret meget og det var nu store vidstrakte bakker i stedet for bjerge. Ed sagde, at det lignede meget der hvor han og Clair boede ca 55 km fra Birmingham. Der var meget goldt og alle floderne var udtørret.
Dagens terræn

Næste by, Viloria de la Rioja, var en lille by, men den lå lige til hovedvejen og det var en trucker bar. Vi fik nu vores kaffe – godt 3 timer efter afgang, så da vi fik sat os – jeg med en cafe con letche og en donot, ja kom frugterne frem så vi kunne supplere med lidt frugt. Vi mødte her Dan fra Toronto, Canada og kom i snak med ham. Han var egentligt startet på næsten samme tid som os fra Saint Jean, men vi havde aldrig set ham. Han var lige gået på pension, så det var en rejse som skulle bruges til at tænke over hvad der nu skulle ske. Det viste sig, at han ikke deltog i så meget på albergerne, men ofte tog til byen og sad. Det tror jeg han fortrød da han opdagede hvor mange vi løb ind i undervejs som vi kendte.

, vi forsatte nu mod dagens endepunkt, Vilamayor del Rio, som netop lå ca. 20 km fra vores start. Ed havde gode ben, synes han, selvom Clair havde opereret på dem aftenen før (vabel) – så han ville egentligt godt fortsætte til Belorado, på trods af at han netop dagen før havde sagt at 20 km var nok. Det var nok fordi Dan ville forsætte. Vi aftalte at tage beslutningen når vi kom frem.
Da vi kom til Vilamayor, lå alberget 200m til venstre før byen og på det tidspunkt gik Clair og jeg lige foran, så vi drejede uden videre ned mod alberget og traf dermed beslutningen. Vi så at Ed sagde farvel til Dan og vi vinkede farvel og råbte på gensyn til ham.
Albergue

Vi nåede så alberguet kl. 12 men de åbnede først kl. 13. Vi stillede vores rygsække foran og gik tilbage mod byen hvor vi havde set et bar skilt. Da vi gik om hjørnet, et stykke før baren, var der et udskænkningssted med et par borde og stole. Her sad Dan, sammen med Julia, en tysk pige fra familien. Han kendte hende ikke, men vi havde hilst på hende undervejs og på et tidspunkt efter vi havde mødt Dan kunne vi se hende foran os og vi havde fortalt ham hvem hun var. Nu sad de der og hyggesnakkede og alle blev glade da vi nu kom. Jeg fik en øl og en hotdog og pludselig kom der flere fra familien, bl.a Tommy fra Mexico – så stor gensynsglæde. Vi sad der nu en times tid, hvorefter vi gik tilbage til alberget og fik en seng. Kort efter kom Dan også - alligevel. Dette alberge serverer også aftensmad (8 Euro) og morgenmad (3 Euro), så det bestilte jeg. Vi er jo lidt ude på landet her.

Derefter dagens dont – bad, vask og fodbad. Ed og Clair tager fodbad efter mig. De er også blevet glade for det. De ville så hvile lidt og jeg gik en tur til byerne i området. Det var godt nok varmt lige nu. Solen stod højt, så jeg regnede med at der var ml. 35 og 40 grader. Alberguet ligger mellem 2 byer, Quintanilla og Vilamayor. Jeg gik først til Quintanilla hvor jeg fik en cola i en lille skummel bar. Men alle 5 i baren hilste på mig. Derefter tilbage forbi alberget og videre til Vilamayor og kikke lidt på den. Fik en cola i den lokale bar som lå ud til landevejen så der var en del truckere der.

tilbage til alberget og skrive dagbog og opdatere bloggen.

Da alberget ligger midt ude mellem markerne, så var der en dejlig have hvor vi alle mødtes senere og fik snakket sammen. Vi var Ed og Clare fra England, Dan fra Canada, Herbert med sin datter Kathleen fra Canada (nye, og vi ser dem nok ikke mere fordi de går 30-40 km om dagen), Marrij og Jan fra Holland, Juan (far), Alva (datter). Josef Maria (Svigersøn), Martha (datter) fra Barcelona, Spanien, XX og YY fra Tyskland. Vi har nu boet på samme alberge flere gange med Juan og hans familie, så de er blevet en del af vores familie. Ved 5 tiden trak det pludselig op og vi fik en byge. Jeg nåede lige at få tøjet ind, men bygen var meget kort. Vi sad så alle og hyggesnakkede indtil klokken 7 hvor der var mad.

Efter mad mødtes vi igen i haven og der blev taget et gruppe billede. Vi hyggesnakkede igen indtil sengetid, kl. 22. Det blev en rigtig afslapningsdag fordi der foregik absolut intet i området hvor vi boede.

Det vil nu sige at i byen var der en bygning hvor det stod ”New Club” som her til aften lyste op med neon skilte. Vi havde set det samme da vi ved middagstid havde gjort hold i Viloria de la Rioja hvor fik kaffe. Vi fik nu at vide af Martha at det var bordeller. Det som undrede mig, var at vi ikke havde det set før, hverken i Narvarre elle La Roija. Men det havde tilsyneladende noget at gøre med at N-120 (landevejen) er meget befærdet af truckers. Men vi blev da lidt klogere.

fredag den 19. august 2011

Dag 11, Nájada - Santo Domingo de Calzada

Fredag den 19 august
Albergue municipal, Nájera – Albergue Abadia Cisterclense, Santo Domingo ( 21,11 km / 221,81 km )

Dagens kort
Efter en lidt urolig nat pga varmen, vågnede jeg da halvdelen på rummet var gået. Jeg sov sammen med andre i et stort rum hvor der var plads til 90 og jeg lå i et hjørne hvor luften var helt stillestående. Nå, men jeg kom ud ad sengen, fik ordnet alt, sagt farvel til alle og så af sted. Klokken var 7.15, lidt senere end jeg havde regnet med.

Jeg nåede kun at gå 3 km, så indhentede jeg Ed og Clare og så fulgtes vi resten af vejen.

Vi gjorde ophold i Azofra, hvor vi fik kaffe. Jeg havde fået et par bananer til morgen, så jeg havde ikke brug for mere. Vi fortsatte til Cirueña hvor vi fik os en øl.

Undervejs måtte jeg skifte batteri på min GPS så jeg har sikkert mistet noget data. Lige før Cirueña holdt vinmarkerne op. Det var sjov at se at jorden pludselig blev en anden – mere grålig fyldt med store sten. Nu var det mere kartofler og bønner der blev dyrket.
Dagens terræn

Temperaturen var rimelig hele vejen i dag, så vi nåede stille og roligt Santo Domingo hvor vi tog ind på Albergue Abadia Cisterclense.

Albergue Abadia Cisterclense

Ed var smuttet ind i et supermarked og købt ind til frokost. Vi fik så en seng, og jeg gik i gang med dagens ritual. Det blev dog afbrudt af frokosten, så jeg fik først fodbad efter denne. Det gjorde Ed og Care også.

gik jeg en tur i byen mens de tog en siesta på langs. Jeg var forbi den andet albergue og der var en del fra vores famile som jeg fik hilst på. Sådan går det jo. Vi skilles og mødes så igen, enten dagen efter eller nogle dage senere.
Porten åben

Da jeg kom tilbage gik jeg i gang med dagbogen og bloggen og der var langsomt ved at komme flere kendte ansigter. Ed og Clare kom ned og vi aftalte, at vi klokken 18 skulle ind i kirken og høre nonnerne synge. Der var en oplevelse og vi videre til cathedralen – hvor vi betalte 2,50 euro for at komme ind. Den var ikke aktiv mere og var mere et historisk museum hvor alle de ting som på et tidspunkt har været i cathedralen var udstillet. Man kunnne bruge timer derinde. Vi brugte nu kun 1½ før vi gik videre til en bar hvor vi fik en dejlig pilgrimsmenu. (9 euro inkl. vino).

Vi var tilbage på alberget kl 21.45 og jeg lå så en times tid og hørte lydbog mens kroppen kølede ned.