Dag 13, Vilamayor del Rio – Villafranca Montes de Oca

Søndag den 21 august
Albergue San Luis de Francia ,Vilamayor del Rio – Albergue municipal, Villafranca Montes de Oca ( 18,39 km - 260,46 km )

Dagens kort

Der var morgenmad klokken 7 og kl. 6.40 var jeg ude af sengen. Mange af de andre var ude af døren klokken 6 og jeg synes egentligt at det havde været bedre ikke spise morgen der, men nu var det blevet sådan.

Vi, Ed, Clare og jeg var så ude af døren kl. 7.30 og det var dejligt køligt og helt blå himmel. Vi gik gennem Vilamayor, forbi kirken hvor Ed og Clare lige skulle bede, før vi fortsatte til Belarado. Vi gjorde holdt foran kirken – Santa Maria som også huser et alberge. Oppe på kirken er der 5 storkereder, men der var nu ingen storke at se. Vi stak lige hovedet indenfor kirken. Jeg var begyndt at blive hudløs under min venstre arm, så jeg fik Clare til at smøre mig med noget salve.

Vi gik videre gennem byen og passerede Plaza Mayor (der er en Plaza Mayor og en Calle Mayor i alle byer). Her løb vi ind i Juan med familie (Martha, Alva, Josef Maria) som var gået tidligt.. Vi fulgtes med indtil Villambistia hvor vi gik ned til baren for at få lidt at drikke og spise, og de fortsatte.

Dagens terræn fra Belorado

Efter ½ time fortsatte vi, gennem Epinosa del Camino indtil vi kl. 12 kom til Villafranca.

Albergue Municipal

Det var blevet meget varmt. Da vi kom til alberget stod Juan og råbte os an. Han havde sendt sine døtre op til det andet alberge for at se hvordan det var. De kom tilbage og vi blev enige om at tage det kommunale. Jeg fik en seng men blev forhindret i den daglige rutine, ved at Ed mente at vi skulle handle ind til næste dag. Byen havde kun 200 indbyggere men alligevel skiltede de med et supermarked. Vi tog derhen og det viste sig at være den lokale bar som i et lokale ved siden af havde varer til salg- Lokalet var 4x4 meter med hylder og i midten var der en grønsags - og frugt afdeling. Vi fik handlet ind til næste dag og vi fik også handlet ind så vi kunne lave spagetti. Vi fik også en øl i baren mens det blev regnet ud hvad vi skulle betale. Da vi kom tilbage løb vi ind i Juan og familie som også havde handlet og de forslå at vi om aftenen lagde alle indkøb på bordet og så lavede noget fælles. Det var en god ide.

Så kom jeg så endelig i gang med dagens ritual – bad, vask og… men fodbad måtte jeg vente med. Derefter en lille tur rundt i byen og tilbage og opdatere dagbog og blog.

Da jeg kom tilbage fra byen, ville jeg havde et fodbad. Hospalitaros var en ældre dame som var, da jeg spurgte hende efter et kar til fodbad, bad mig sætte mig med i patioen så ville hun komme med dejligt varmt vand i et kar. Fin service. Da jeg havde fået fodbad kom Ed og Clare. De ville ud og have en kop kaffe, så jeg gik med.

Senere da vi kom hjem ville man i gang med madlavningen. Menuen blev pan (brød) gnedet med tomat, olivenoloie og salt, tortilla espanjol, spagetti med tomatsovs og pølse, makaroni med tomatsovs og pølse og sidst en hjemmelavet frugtsalat lavet af de frugter, som vi nu havde sat på bordet. En australier, Noel, blev inviteret med og ligeledes en østriger, Josef, som havde gået 2400 km indtil nu på 75 dage. Der var mad til alle 13 som udover Noel og Josef var, Ed, Clare, Georg, Valeska, Jan, Maria, Juan, Alva, Martha, Josef Maria og undertegnede.

Det blev en rigtig morsom aften med masser af grin og sang. Specielt Ed og Clare som synger i kor gav et fint nummer. Al underholdning blev optaget på video og skal på nettet senere. Juan fortalte på et tidspuinkt at de havde reserveret plads i morgen til en rundvisning i Parque Argueologico i Atapuerca. Vi fandt ud af at vi alle ville med så de forsøgte at reservere til os også. Det kunne imidlertid først lade sig gøre næste dag.

Vi var færdige ved 21 tiden og vi nåede lige at aftale at vi næste dag skulle mødes igen på næste alberge i Atapuerca og at vi skulle starte klokken 6 næste morgen. Temperaturen var faldet godt og jeg gik ud foran med min lydbog og sad og nød køligheden. Jeg kunne se at det trak op til regn, men det havde det jo gjort før uden at der skete noget.

Klokken 22 gik jeg i seng og lå og nød køligheden mens jeg lyttede til lydbog.