Michaels Camino: Dag 13, Melide

Vi var 6 på rummet og så var der yderligere 2 senge bag en glasdør. Alle sengene var besat af ældre mennesker. Klokken 5:30 begyndte de første at røre på sig og klokken 6 var der gang i alle - så der blev larmet en del og lyst rundt og det ægtepar som boede i rummet med glasdøren tændte deres lys så der blev godt oplyst også i vores rum. Det var meget irriterende men der var jo intet at gøre. Først klokken 6:45 havde alle forladt rummet. Jeg lå og snuede til klokkken 7 hvor jeg stod op og vækkede Daniel. For en gang skyld var han allerede vågen - han var også blevet vækket at uroen og lyset. Han mente at det var franskmænd det havde boet i det rum.

Men vi forlod alberguet..... - Daniel måtte dog tilbage igen efter sin vandrestok. Gad vide om det stok når med til Santiago -

og efter et par hundrede meter standsede vi og spise morgenmad.

Efter ca. 2,5 km kom vi til en bro, som Daniel havde set før - sikkert i den film som vi viste i Ishøj.

Det kan være svært at se, men der løber en flod - San Lazaro - under de sten.

Da vi nåede Boente holdt vi lige en pause - hos El Aleman

Vi forsatte via Castaneda til Ribadiso hvor vi igen holdt en pause...

...inden vi nåede Arzua hvor vi skulle bo på albergue Via Lactea.

Vi havde aftalt med Francisco at vi skulle mødes det - så da vi kom var han der allerede. Hans skinneben er blevet bedre, men han har fået en fibersprængning i højre lår som begynder at smerte efter 8-10 km.

Efter badet - og jeg skulle også lige vaske - skulle Daniel prøve benmassage stolen..

Over middag gik vi en tur i byen, handlede lidt i et supermarked og spiste frokost på en cafe. Det blev til en baguette med bacon (hvad ellers) og jeg fik en sandwich med skinke, ost og et æg.

I supermarked købte Daniel 1/2 vandmelon som han senere skar ud til alle. De 2 piger fra i går aftes er også kommet - de er henholdvis fra Tjekkiet og Italien (Angelina), men studerer på samme universitet i Frankrig. Nu må vi se om vi skal lave mad sammen i aften - jeg foreslog det i går - men det kan jo ændre sig. Pigerne er ret så unge og søde - jeg tror at Daniel har et godt øje til dem - i hvertfald har han skåret melon også til dem og stillet det i køleskabet. I skrivende stund er de ude at spise frokost.

Senere på eftermiddagen blev vi alle enige om st vi skulle spise sammen. Francisco, Daniel og jeg skulle handkle ind. Francisco ansvarlig for pasta og Daniel og jeg for salat. Vi handlede ind og tilberedte i køkkenet. Vi var kun os 5 - Teresa, Angelina, Francisco, Dsniel og jeg.