Dag 18, Padron - Santiago de Compostella ( 27,1 km)

Det var varm i rummet i nat så jeg måtte op omkring midnat og tage et bad. Derefter var det fint og jeg blev vækket lidt før min alarm ville larme - klokken 6.30. Jeg stop op og tog mig god tid med at får ordnet mig og var klar til at gå klokken 7 hvor jeg havde aftalt med Marzia at vi skulle mødes. Lidt over 7 kom hun og i det samme forlod også Elisabeth alberguet og hun gik med os. I modsætning til tidligere var hun meget talende denne morgen og fortalere blandt andet at hun var gift med en fra det spanske militær og havde en lille pige. Hun boede i A Coruña hvor hendes mand var stationeret. Hun var kommet til Spanien fra Ukraine for 3 år siden. Jeg har som sagt mødt hende og snakket lidt med hende flere gange men vi har aldrig gået sammen og denne dag ville hun så med os.

Skyerne lå lavt og det var som at gå i en regntåge hvor der var meget små dråber af vand. Efter nogle kilometer begyndte det at regne lidt og vi gik ind på en bar hvor vi spiste morgenmad.

Jeg opdagede at jeg for første gang havde glemt at starte min GPS så det gjorde jeg så nu. Det var et øv.

Det viste sig at vi havde gået mere en 5 km og var tæt på en meget berømt kirke med helligt vand så det var vi lige inde.

Derefter gik det videre indtil vi standesede da jeg ville have en cola. Marzia skulle onde fødder som gjorde mere og mere ondt.

Det begyndte at småregne igen lige før Santiago og de 2 piger ville have regntøj på igen.

Derefter gik det mod Santiago og Marzia stormede frem så jeg måtte hele tiden guide hende om hvor hun nu skulle gå og da hun kom ind på pladsen foran kirken brød hun grædende sammen og var næsten utrøstelig.

Vi kom dog ind på midten af pladsen hvor vi satte os og pludselig kom der mange som vi kendte og alle jublede over at de var kommet frem.

Stefano og 2 x Marzia og en halv Michael

Efter 1 times tid gik vi ned for at få vores compostella. Det tog en time i kø. Marzia fik lavet sit Compostella i sin mors navn og det var jo også det hun gerne ville. Hun havde dårligt kunne snakke med sin mor da hun kom, da hun græd så meget. Senere fik hun snakket og hendes mor er så glad for at jeg - Michael - tager mig af hende. Jeg er blevet inviteret til SydItalien med hele min familie. De bor i Cavallino - nede i hælen og vil meget gerne møde mig og min kone. Der er godt nok langt ned.  

Vi skiltes så og jeg tog til mit Albergue - Porto Real - hvor jeg har boet før. Vi havde aftalt at mødes kl 19 og gå til messen kl 19.30. For mig var den ikke så interessant mere da jeg jo efterhånden har set den nogle gange men det hører med at vi skal være der.

Vi mødtes så alle igen kl. 20.30 og stor var min overraskelse da også David var gået frem og skulle spise med.

Det blev en rigtig dejlig aften med alle dem som jeg kendte fra turen - nogle bedre end andre - aftenen var skønt. En masse historier om de oplevelser vi havde haft sammen.

Flere skulle videre næste dag - David skulle. Til Pamplona og starte på den franske Camino og andre mod Finisterre/Muxia og andre hjem.  Elisabeth kom lige forbi på vej mod stationen da hun skulle med toget hjem.

Marzia fortalte at hun ikke ville tage til Finisterre alligevel da hun skulle med toget senere næste dag til Vigo hvorfra hun skulle flyve til Italien. Hun skulle hjem til sin famile i Cavallino og holde 3 dages ferie før hun tog til Bologne hvor hun boede og arbejdede.

Relive 'Hiked 20.02 km on 08/13/18'