Dag 26, Astorga – Rabanal del Camino

Lørdag den 3. september
Albergue de los Amigos del Camino, Astorga – Nuestra Senora del Pilar, Rabanal del Camino ( 21,1 km / 562,46 km )

Dagens kort

Jeg vågnede ved at Noel var stået op og var i gang med at gøre sig klar. Jeg stod så op og fik ordnet mig, pakket og kort efter var jeg på vej ud af byen. Det havde været en kølig nat så jeg havde fået sovet godt. Det var stadig kølig her kl. 7 og jeg havde taget min windbreaker på. Spiste så en banan og en pære til morgenmad mens jeg gik. Efter Murias de Rechivaldo mødte jeg Jacques og vi fulgtes ad til Santa Catalina de Somoza hvor vi standsede og jeg fik en kop cafe con leche. Mens vi sad der, dukkede Don op. Vi morede os over, at vi nu rendte ind i hinanden igen. Jeg havde jo ikke planlagt at være der nu, men han havde regnet med, at vi ville mødes igen. Kort efter forsatte Jacques og jeg, da Don ville have lidt at spise. Vi fulgtes så en par kilometer, hvorefter jeg stak af. Vi havde aftalt hvilket alberge vi skulle bo på hvis mine fødder ikke gjorde for meget vrøvl. Ellers ville jeg standse i El Ganso.

Da jeg nåede El Ganso, havde mine fødder det fint, så jeg fortsatte til Rabanal del Camino.

Dagens terræn

I starten af byen, ved en bar, mødte jeg den peregrino som jeg havde hørt om fra andre. Han gik caminoen med sit æsel, som bar på opppakningen. Han var en ældre mand med langt gråt skæg og det var viste sig at være 5 gang at han gik caminoen med sit æsel. Jeg blev præsenteret for ham af en tysker, som jeg havde mødt i Astora. Fik også lige klappet hans æsel og kom til at tænke på den reklame i fjernsynet, om æselet som bare skulle knokle. Det æsel her fik halvdelen af hans bocadillo, så den så ud til at klare sig fint.

Albergue el Pilar

Jeg forsatte op i byen mod det alberge som vi havde aftalt at mødes på – alberge Gaucelmo. Kort før blev jeg råbt an. Det var Don som nu var nået op til mig. Vi fik lige aftalt, at vi evt. skulle mødes senere da han jo skulle bo på et hostel. Jeg nåede så alberget. Det lå lidt kedeligt, men nu havde vi jo aftalt det. Klokken var godt 11 og de åbnede først kl. 13.30. Efter ½ time kom Jacques og vi gik så et tur ned for at finde en bar. Vi så et sted som lignede en bar og gik derhen. Det viste sig at være et andet albergue – Pilar. Det så hyggeligt ud med en lille gård med bar og borde/stole. Vi blev modtaget med et smil af ejeren – Isabel. Vi kikkede på hinanden, hvorefter vi vendte om, tilbage hvor vi tog vores rygsæk og derefter tilbage til Pilar, hvor vi fik en seng.

Vi sad derefter med en øl og kort efter begyndte det at myldre ind med peregrinos, bl.a Daniel, Laura og flere af tyskerne. Også Carmen som ellers havde sagt at de ville gå længere i dag. Det viste sig at Laura havde inviteret en masse til lunch, og jeg blev også inviteret.

Før lunchen, satte jeg mig så ud i gården for skrev på min dagbog. Inden da havde jeg lige nået et bad og vasket lidt. Vi er jo lidt højt oppe, så her er lidt køligt i skyggen og der er lidt overskyet, men solen kikker frem engang imellem.

Laura havde sammen med Carmen og Rosa købt ind til spagetti med en stærk sovs med grønsager.  Dertil en tomatsalat og rødvin. Laura havde været utilfreds med udbuddet af varer i ”la Tienda” idet de ikke havde stærke nok krydderier, men lidt ”hot” blev det da. Det blev en rigtig hyggelig lunch. Derefter sad jeg i gården og fik en cafe con leche. Fik opdateret min blog og gik så en tur i byen. I byen løb jeg ind i Don og vi blev enige om at tage tilbage til mit alberge og nyde en øl sammen.

Efter øllen med Don satte jeg mig lidt i solen. Vi var jo højtt oppe så der var lidt køligt i skyggen. Pludselig dykkede Jesus op med Noel på slæb. Det viste sig at Noel var kommet sent og boede på det alberge som Jacques og jeg havde forlad. Vi snakkede lidt og blev enige om at spise til aften sammen. Han havde også fundet ud af at der var en gregoriansk messe i kirken overfor hvor han boede, så vi blev enige om at den skulle vi da opleve. Det vat klokken 19 og klokken var tæt på 19, så vi gik så afsted sammen til kirken.

Det var lidt af en oplevelse at opleve en sådan messe, hvor alt blev messet på latin, først af præsten og derefter af kirkegængerne og således fortsatte det i 45 min. Jeg havde et hæfte hvor det stod på latin med den engelske oversættelse, men messe kunne jeg ikke.

Bagefter gik vi på den nærliggende restaurant, Jacques, Noel og jeg. Noel havde fortalt mig at der boede en dansk pige, Marie, på hans alberge og at hun havde hørt om mig via en fælles bekendt, nemlig Jamie fra Irland.

Mens vi sad og spiste opdagede Noel, at Marie sad ved bordet ved siden af os, så jeg fik lige hilst og snakket ganske kort med hende.

Efter maden skiltes vi alle og så var det i seng.