Dag 35, Portos – Melide

Mandag den 12. september
Albergue Casa A Calzada, Portos – Albergue Xunta, Melide ( 21,6 km / 770,89 km )

Dagens kort

Man må sige at de 3 er kommet efter det. Jeg hørte dem næsten ikke før jeg kunne se at det var lysnet lidt, og så stod jeg ud af sengen. I det samme kom de med fuld oppakning og sagde farvel. Det var dejligt at kunne sove uden al den uro.

Jeg stod op, ordnede alt og så af sted. Fik lige en banan. Det var en ret stille tur gennem landskabet i et overskyet vejr. Det meste af turen foregik i skov, med ganske få åbninger, hvor der så lå en by. Den første var Palas del Rei, hvor jeg på den bar, hvor jeg fik en ccl løb ind i Kee. Vi fik hilst og han ville også til Melide, så måske ser jeg han der.

Dagens terræn fra Palas de Rei

Næste ccl fik jeg Lobreiro, hvor jeg også spiste en nektarin. Derefter gik det stille og alene til Melide, som er en større by, hvor jeg standsede et sted og fik en øl og tortilla. Jeg ledte så efter et privat alberge, men fandt kun et og det så ikke så lækkert ud. Det lå lige ved siden af Xunta (det offentlige) så jeg stak hovedet ind der. Det så ok ud så jeg overgav mig efter en lille snak.

Fik en seng ved et vindue, et bad og vasket tøj. Solen var kommet frem nu så der var en chance for at få det tørt.

Albergue Xunta

Kikkede på byen, som jo er en større by, med lyssignaler og det hele. Trak en cola og sad i parkenb og kikkede på trafikken og alle pilgrimmene der kom forbi. Der er flere som hilste, men der er ikke mange som jeg kender. Det er lettere for dem at huske mig.

Gik lidt rundt i byen og klikkede på kirken og satte mig igen på torvet, denne gang med en øl. Pludselig blev der råbt af mig og det var de 3 canadiske tøser, Rona, Brenda og Lanice. De var ankommet og havde ikke fundet finde andet alberge end det som jeg boede på. Jeg nåede dårligt nok at snakke ret meget med den, så dukkede Bud op. Det blev rigtig hyggeligt. De kendte ikke ham, så vi fik snakket en del. Vi blev enige om at det nu var den familie som var tilbage, så vi skulle ud og spise sammen i aften. Byen, Melide, er kendt for blæksprutter, så vi blev enige om at jeg skulle finde et Polperia, som det kaldes, det sted for man spiser blæksprutter. Vi blev enige om at mødes 18.30 foran alberget og jeg gik så på jagt efter det bedste sted.

Vi mødtes kl. 18.30 og gik lige forbi kirken for at få et stempel.  Det var imidlertid gået i stykker, så det fik vi ikke. Derefter ledte jeg dem frem til Polperia’et som jeg havde fundet. Vi skulle alle prøve det, på nær  Brenda, som ville have en steak. Jeg fik en stor tallerken og de andre en lille. Hvis jeg havde vist for meget der lå på en lille, havde jeg også bestilt en lille. Bud og jeg fik rødvin til og de andre cider. Jeg synes at det var rigtigt lækkert og smagte godt. Det var store blæksprutter, hvor armene var skåret i stykker på ca. 1 cm. tykkelse og så dejligt krydret. Jegt nød men kunne ikke spise det hele. Bud så så trist ud af Brenda forbarmede sig over ham og delte sin mad med ham. Det så servitricen, så hun kom med lidt ekstra til Brenda.

Efter maden, fortalte pigerne om et lille bageri hvor de havde fået te om eftermiddagen. Så på vej hjem, var vi forbi der og fik kaffe med kage.

Bud og jeg forlod pigerne der, de snakker ret så meget, så det kunne de jo bare gøre der. Så i seng.