Dag 29, Cacabelos – La Portela de Valcarce

Tirsdag den 6. september
Albergue de Peregrinos, Cacabelos – Albergue el Peregrinos, La Portela de Valcarce ( 26,5 km / 641,17 km )

Dagens kort

Bud havde åbenbart stillet sin mobil, som pludselig vækkede. Han gik i gang med at gøre sig klar til afgang, mens jeg lå og småsov. Vi var jo kun os 2, så jeg sagde, at han bare kunne tænde lyset, hvilket han gjorde. Jeg spurgte ham om hvad klokken var og han svarede at den var 6.30. Jeg lå så lidt indtil han havde fået alt pakket og steg så op. Gik over til baderummene og synes, at der var mørkt og det var meget koldt. Fik så ordnet mig og tilbage og pakkede rygsækken og så ud af døren. Det var stadig meget mørkt, men det tænkte jeg ikke så meget over. Det var også hundekoldt, men jeg havde taget windbreaker på.

Gik så mod Villafranca del Bierzo og tænkte egentligt ikke på, at der var mørkt og koldt længere. Der var jo masser af pilgrimme på vejen og jeg holdt jo varmen ved en rask gang.

Et par kilometer efter Cacabelos delte caminoen sig i 2 spor og jeg valgte det over bjerget og gennem vinmarker til Valtuille de Arriba. Her var der flere steder mulighed for morgenmad, men jeg havde fået 2 bananer så jeg trængte ikke til noget.

Dagens terræn

Jeg nåede Villafrance og fik set borgen og kirkerne og så videre over floden, hvor caminoen igen delte sig, en langs med vejen og en over bjergene mod Pradela. Lige ved broen mødte jeg Laura, som havde overnattet i Villafranca. Hun var sammen med en ung tysk mand. Hun spurgte hvilken vej jeg havde planlagt og jeg svarede at jeg ville op over bjerget – Alto Pena Roldan 935 m. Det ville de også, men de kunne ikke finde hvor de skulle gå op, men den fandt vi så sammen og så gik det ellers opad. En rigtig hård tur hvor vi alle tre efter kort tid gik hver for sig.

Undervejs gjorde jeg holdt for at spise en banan og nektarin. Så videre mod toppen, nedad igen og pludselig kunne jeg se Laura på en vej lidt nede. Hun havde ikke kunnet finde stien og var så gået mod en by, hvorfra hun havde taget vejen. Kort efter mødtes vi på vejen, som den rigtige sti netop krydsede og så gik det ellers nedad. Meget stejlt og hun måtte holde pauser, fordi hun havde problemer med knæene. Det var en gammel skade.

Albergue el Peregrino

Jeg forsatte og nåede Trabadelo, hvor jeg havde regnet med at blive. Det vidste sig at byen lå bag mig, hvorfor jeg fortsatte til La Portela. Fandt alberget og fik en seng på et 2 sengsstue med eget bad og toilet. Det er et hostel som også er et alberge, så forholdene var fine. Der var en terrasse lige ud mod den vej hvor alle pilgrimmene kom forbi, så i løbet af dagen så jeg så en masse fra min familie som skulle 3 km længere. Også Laura dukkede op, men hun skulle til La Faba og vi sagde farvel til hinanden. Jeg havde besluttet mig for at blive i La Portela for at spare mine ben lidt. Det ville også passe fint de næste par dage med 20 km., indtil jeg nåede Samos hvor jeg gerne ville overnatte på det store kloster.

Som sagt, fik en seng, fik et bad, fik vasket og gik så en tur i byen. Det var til at overse, idet byen kun en vej på 100 m med huse til hver side. Det hostel/alberge som jeg bor på er også byens eneste bar og eneste restaurant.

Kort før jeg gik, var der kommet en irlænder - Philip, som efter, at have spurgt mig om alberget også flyttede ind. Da jeg kom tilbage til alberget, sad Berit på terrassen sammen med en spanioler. Hun var godt sur for hun havde ikke kunnet finde den lille sidevej efter broen, som førte over bjerget, så hun havde gået ved siden af vejen hele vejen. Her havde hun mødt ham spanioleren. Kort efter gik han, idet han skulle gå 40 km den dag. Berit vidste ikke rigtigt hvad hun ville, men til sidst besluttede hun sig til at bo er. Hun ville nemlig også gerne overnatte på klosteret i Samos, så der var ingen grund til at gå længere med mindre hun ville nå Samos på 2 dage i stedet for 3 som jeg havde planlagt.

Mens vi sad og snakkede, om hendes beslutninger på terrassen, dukkede belgieren op med sit æsel- Mariam. Æslet blev installeret på en mark ved siden af, hvor den, mens jeg sad og skrev dagbog, ofte kaldte. I oppakningen har han korn, som den også får og bagefter fik den vand. Den så vældig tilfreds ud efter dette og stod så ellers bare og sov.

Mens jeg sad og opdaterede min blog, fik jeg lyst til et glas rødvin, hvorefter jeg købte en flaske i baren for 4 €, hvilket var lige til at overkomme. Delte lidt ud af det til Philip, som sad og læste her. Han havde fået lidt ondt i halsen og havde fået at par Vickers af mig. Dem var han glade for idet de hjalp. Jeg tager engang imellem en Vickers som, når man går lang og drikker meget vand, giver en frisk mundsmag. Det er ok.

Da jeg opdaterede fra GPS'en opdagede jeg, at jeg var taget afsted om morgenen klokken 6.02, hvilket vil sige at Bud havde sagt 6.30, men ment 5.30, så jeg var godt nok kommet tidligt op i dag. Intet under at der både var mørkt og koldt da jeg startede.
 

Jeg sad på terrassen og slappede af indtil kl. 19 hvor Berit og Philip kom. Philip ville have en "before dinner drink", en Gintonic, og vi tog alle sådan en på terrassen. Derefter gik vi ind og fik dagens ret. Lidt kedelig menu, men vi kom dog igennem den og fik hygget os.

Bagefter gik Berit og Philip i seng, men jeg satte mig igen på terrassen med en ccl og nød aftenen. Derefter i seng.