fredag den 25. februar 2011

Tanker før turen

Lige nu er jeg ved at gøre mig overvejelser om hvad jeg skal bruge en blog til så jeg eksperimenterer lidt lige nu.

Min intension er at gå den franske camino i august-september 2011 (midt august til sidst september). Jeg tager mit videokamera med, så jeg håber, at kunne oploade mine video dagligt. Jeg vil gerne fortælle via video hvordan det er at gå caminoen.

Ud over et videokamera tager jeg også en lille let bærbar PC med, så jeg kan overføre fra kamera til PC og derefter videre til nettet. Jeg er pt. ikke klar over om det vil lykkes. Det er muligt at der ikke er plads nok her på bloggen og at jeg så skal oploade til YouTube og linke til den her fra. Det må komme an på en prøve.

Jeg er også så småt gået i gang med træningen. Det skal lige siges, at når jeg starter med at gå til august, så er jeg 63 år så jeg skal jo forberede det. Det havde jeg nok ikke skullet hvis jeg var 30 år yngre. :-) Min træning lige nu foregår i kondirummet i Ishøj svømmehal hvor jeg går på løbebåndet med 5-10 graders stigning. Jeg går gerne en times tid og det virker ikke besværligt. Jeg prøver at holde en hastighed på 6 km/t. Bagefter så går jeg lige en 15 min på trappemaskinen og afslutter med 200 m svømning. Når det bliver varmere i vejret, så skal jeg have købt nogle gode vandresko og så i gang med at vandre rigtigt.

For ca. 1 år siden (februar 2010) da jeg besluttede, at jeg ville gå den franske camino i 2011, så måtte jeg jo forberede mig. Det skal siges, at jeg har haft planen om at gå længe før, men nu skulle det være. Efter min pensionering hvor jeg havde involveret mig i meget foreningsarbejde, havde jeg glemt mig selv. Så nu skulle der laves luft til dette - at huske at få mig selv med. Jeg søgte på nettet og fandt hurtigt santiagopilgrimme.dk. Jeg meldte mig ind og fik hurtigt nogle kontakter her. Jeg fandt også flere bøger og linkt som jeg benyttede mig af og stadig gør. Af bøger faldt jeg over og købte "Pilgrimsvejen til Santiago de Compostella" af Henrik Tarp, som jeg læste med stor iver. Jeg lånte også nogle på biblioteket, men da jeg er en som har brug for fakta, ja så var førstnævnte bog god.
Jeg fandt flere gode sites på nettet, hvor jeg nok specielt vil anbefale "The Confraternity of Saint James" Her jeg købte en guide som jeg fik sendt hjem. Den hedder Pilgrim Guides to Spain og bliver opdateret hvert år. Jeg fik en masse inspiration ved at kikke og læse forskellige blogs på nettet, men de popper op, hvis man søger på Camino på Google, så dem behøver jeg ikke vise her.

Rent praktisk, med hensyn til udstyr, ja så har jeg flere gange besøgt  "Bjergkæden", en forretning i Køge hvor alt udstyr kan købes. Jeg kan godt lide at se og røre ved det, som jeg eventuelt vil købe. Nogle gange finder jeg så tilsvarende på nettet til en billigere pris. Det gjorde jeg bl.a. med den rygsæk som jeg ville have, et let en (ca. 1 kg), en Osprey Exos. Mere om det senere når jeg fortæller om mine indkøb.

Som jeg skrev tidligere, kan jeg godt lide at være på forkant med forberedelserne. Noget af det, som jeg nyder meget engang imellem er, at bruge Googler map til at kikke på ruten. Her har jeg fundet et link, hvor hele ruten er vist med de fleste refugier. Jeg ved ikke hvor længe det vil virke, men her er den: "Google map camino"