Efter hjemkomst

Var det som forventet ?

Både ja og nej. 

Ja, fordi roen, vandringen alene, eftertænksomheden og alt det som der kan forventes ved at gå denne tur alene var helt på plads. Udbyttet er skønt, den daglige stress er væk (hvis den har været der), opladningen til næste år er klaret, væk er det foregående års problemer og flere er blevet løst eller håndteret.

Nej, fordi netop strækningen Burgos - Leon ikke indbyder til det store sociale samvær med andre. Jeg ved ikke hvorfor, men netop denne strækning er en ren transportstrækning. Jeg vil klart anbefale andre som kun har 3 uger til at starte i Leon. 

Om jeg skal derned igen ?

Ja, ja og atter ja

Har planer om dele af den portugisiske, den nordlige og fra Sevilla. Flere af franskmændene foreslog fra Le Puy - som skulle være en dejlig, men dyr tur. Lige nu tror jeg dog mest på den Portogisiske - fra Portos næste år.

Dag 19, Leon - København

Fredag den 6. september 2013
Jeg havde sovet lidt uroligt, men vågnede alligevel ret så frisk ved uro i salen og kokken var tæt på 6.30 - som jeg havde sat min mobil til. Det var første gang at jeg benyttede mobilen, men den nåede ikke at ringe.
Jeg fik gjort mig klar og stod på gaden kl. 7.15 med retning mod busterminalen. Jeg havde spist en banan, så morgenmaden var hjemme. Jeg var tidligt på terminalen, hvor man skal være klar over at den ikke er indrettet på andre end spaniolere. Jeg fik dog besked på at min bus ville komme på terminal 1, hvilket den også gjorde.
Jeg fik afleveret min bagage - måtte selv lægge den  bagagerummet - og fandt min plads i bussen.
4½ time senere stod jeg af i Madrid lufthavn, terminal 4, hvorefter jeg tog terminalbussen til terminal 2 - som der stod på min billet. Der viste sig at flyet til København i dag afgik fra terminal 1 - hvorefter jeg måtte gå derover. Heldigvis ligger de 2 terminaler tæt ved hinanden, så jeg nåede det fint. Fik checket ind 45 min før afgang - fin tid da jeg kun havde håndbagage med.
Derefter var det lige efter bogen og jeg landede i København kl. 17 og gik direkte ud i bilen hvor min kone - Britta sad og ventede. Derefter hjem ....

Dag 18, Mansilla de las Mulas - Leon

Torsdag den 5. august 2013

Mansilla de las Mulas (albergue Muni.) - Leon (albergue Benedictinas Conv.) 17,6 km (404,5)

Det blev noget af en brat opvågning for hele stuen. En mobil telefon blev bare ved og ved med at vække. Det viste sig at ejeren var stået op og var på toilettet og han havde så glemt at aflyse vækningen. Det er et stort problem efterhånden med alle de mobiltelefoner som starter om morgenen. Det er almindeligt at man hører 5-6 stykker og de første nogle gange allerede kl. 4.

Nå, men vi fandt hans telefon og slog den fra. Dan han kom tilbage undskyldte han meget, men hvad hjælper det når 5-6 stykker alle vågnede på grund af hans mobil. Forhåbentligt lærer han noget.

Jeg lagde mig ned igen en times tid og stod så op ved 7 tiden og var på vej kl. 7.30.

Det blev en stille og rolig vandring mos Leon, lidt hård ved fødderne pga stenfortove og asfalt. Jeg passerede Luciano og nåede frem lige inden det begyndte at regne rigtigt. På vej gennem leon var det begyndte at dryppe lidt, men holdt op igen. Jeg gjorde ikke forsøg på at få mit regnslag på fordi det så kortvarigt ud og jeg stod i læ under et træ.

Jeg nåede alberguet og fik en seng og et bad. Jeg har ikke vasket tøj i dag, men pakket tøjet ned efter at have sprayet det med insektgift. Senere rydder jeg op i alt  og smider det væk som jeg ikke skal have med hjem - sæbe etc. På vej ud ad døren mødte jeg Luciano som nu kom samt Annemarie som var kørt i bus i dag. Hun fortalte at de 2 canadier, Pierre og Jaques også var kommet ogat vi skulle mødes i aften kl. 19 og så finde ud af at spise sammen.  

Derefter gik jeg en tur ned til busterminalen, så jeg ved nøjagtigt hvilken vej jeg skal gå. På vej hjem mødte jeg Knud og Mona, så har været i Leon i nat og nu var på vej til den bil som de har lejet. Det var godt, at jeg fik sagt farvel til dem. Det begyndte at regne igen, så jeg standsede og fik en burger og en øl, men jeg kikkede på livet midt i Leon. Det var en overdækket bar, så jeg sad udendørs og bare kikkede og nød det.

Da jeg kom tilbage sad Robert og spiste. Han bød straks en øl men jeg takkede nej. Synes ikke at jeg er til så megen øl.
Jeg havde lige været forbi et apotek på vej hjem og købt en ny Radio Salil som jeg så kan tage med hjem. Den gamle var tom nu. Det har virket godt, må man sige, med knæet - at jeg tager en ibuprofen hver morgen - smører det med Radio Salil salve og tager knæbind på. Jeg har stort set ikke mærket noget til knæet og det er heller ikke hævet. Faktisk er det blevet bedre og bedre for hver dag.

Senere gik jeg så igen en tur i byen. En mærkelig oplevelse idet jeg møder flere som jeg kun har hilst på nogle gange, flere som jeg har snakket med men ikke skrevet om her og flere som jeg kender men nu må sige farvel til. Egentligt en svær, men alligevel meget kendt situation efter nu at have gået dele af den franske camino 3 gange. Når jeg nu gik her og mødte så mange var der 2 følelser som egentligt pressede sig på - JEG vil fortsætte sammen med de andre - eller - Jeg vil hjem og så komme tilbage. Det sidste har jeg gjort og jeg er ikke i tvivl om at jeg kommer tilbage.

Klokken var tæt på 19 og jeg sad i gården ventede på de andre. Som sædvanlig viste jeg ikke hvad jeg ville. Dem som har fulgt med i min blog de andre år, ved hvor svært jeg har det med den sidste aften. Det havde jeg også i dag, så da alle kom og ville ud at spise, takkede jeg nej. Jeg vil være alene og selv sige farvel. Jeg tror at alle forstod det og vi kyssede og sagde farvel.

Jeg gk rundt men endte med at sætte mig på torvet med udsigt til alberguet. Der sad jeg på en bar, fik en 3 retters menu og kikkede rundt, tænkte og fik sagt mentalt farvel til caminoen for dette år. Ved 21 tiden gik jeg så over til alberguet, lagde mig og faldt i søvn til en lydbog.

Dag 17, El Burgo Ranero - Mansilla de las Mulas

Onsdag den 4 august 2013

El Burgo Ranero (albergue Laffi Muni.) - Mansilla de las Mulas ( albergue Muni.) 19,5 km (386,9)

Jeg fik en rigtig god søvn i nat. Det var en god madras og en god hovedpude. Så går det hele bare op i en højere enhed - tro mig. Det gamle hus, med ler og halmklinede vægge er dejligt køligt. 1. sal, hvor de 4 soverum er, der har de enkelte soverum ikke noget loft, så væggene i rummene går altså ikke til loft. Taget er højere oppe, så alt hvad der sker i de enkelte rum kan høres i alle rummene. Ikke at det generede mig, men der var flere der blev generet af dem som stod op kl. 4. Det er også irriterende idet de ofte ikke går før senere. I hvert fald begyndte flere at stå op i mit rum og på et tidspunkt stod jeg også op og gik på toilettet for at ordne mig. Det mødte jeg Annemarie og Andrea som begge så sure ud og fortalte mig at der havde været en masse uro meget tidligt. Jeg spurgte hvad klokken da var, og de svarede 5.45 - hvorefter jeg vendte om og gik i seng igen. Det var for tidligt.

klokken var lidt i 7 da jeg stod op til et næsten tomt albergue - fik ordnet mig og drog afsted 7.25. Der skulle gå 12,7 km før jeg nåede en by - Reliegos - hvor jeg fik en ccl og en crosaint. Inden da havde jeg bl.a passeret Annemarie og Irene. 

Jeg fortsatte så til Mansilla de las Mulas hvor jeg var fremme kl. 11.15. Alberguet lukkede ikke op før kl. 12.30 så jeg satte mig ved en bar hvor de havde WiFi og fik en cola. Jeg begyndte at opdatere min blog og mens jeg sat der passerede  Irene, som ville videre de næste 6 km. Jeg ved at Andrea også ville gå dertil, så jeg ser dem sikkert først i Leon.

Kort efter kom Annemarie og Luciano ( jeg kalder ham Mafioso Luciano). Der er ham som drikker Shandy - øl og citronvand. Jeg har fundet ud af hvad drikken hedder her, fordi den kan købes i supermarkedet. De satte sig og sammen ventede vi på at alberguet skulle åbne.

Her ses Annemarie og mafioso Luciano fra henholdsvis Paris og Rom.

Kl. 12.30 åbnede alberguet hvorefter vi gik ind og fik en seng.

Alberguet har en dejlig patio hvor man kan sidde og nyde det. 

Jeg fik et bad og vasket tøj, og gik så en tur i byen. Jeg gik ind i et supermarked, hvor jeg netop fandt Shandy, og jeg købte en med. Jeg købte også noget insektgift til væggelus. Min mening er så på fredag, når jeg skal hjem, at jeg sprøjter min rygsæk indvendig og udvendig hvilket gerne skulle betyde at jeg ikke bringer væggelus med hjem.

Da jeg kom hjem med den, sagde jeg til Annemarie at hun godt måtte bruge lidt af den og sprøjte sin sovepose og pyjamas. Hun er blevet bidt flere gange og der kommer nye bid til hver dag, så hun må jo gå og gemme på væggelusene, hvis det er det som bider hende. Hun er overfølsom overfor stort set alle insektbid og får antihistamin.

Mafioso Luciano fik den Shandy som jeg havde købt og det blev han glad for og jeg blev glad for at jeg nu ved hvad en blanding af øl og citronvand hedder. Hvis man googler Shandy, finder man ud af at det er øl blandet med en eller anden form for sodavand.

Eftermiddagen gik med lydbog og et par gåture i byen. Da jeg ved 17 havde snakket med Britta satte jeg mig i gården og snakkede med nogle af de andre. Pludselig varder en som snakkede dansk til mig. Det viste sig at være Robert, en mand som nu er på vej på en camino for 10. gang på 5 år. deraf den fransk camino nu for 4. gang. Vi delte nogle af hans øl med nogle plastre som jeg havde i overskud, så det blev en hyggelig aften. Aftenen var også varm i går. Ved 19 tiden var der 33 grader. Det var rigtig liv i gården med alle den som havde fundet hinanden og lavede mad sammen. Det var hyggeligt at se.

Da klokken blev godt 21 trak jeg mig tilbage og faldt faktisk hurtigt i søvn. 

Dag 16, Sahagun - El Burgo Ranero

Tirsdag den 3 september 2013

Sahagun (albergue Cluny muni.) - El Burgo Ranero (albergue Laffi muni.) 17,7 km (367,4)

Som tidligere nævnt, så var vi ikke mange på alberguet. Det betød at jeg først vågnede da en skrigende spansk rengøringdame kom ind i alberguet. Der var flere som også havde sover igennem. Klokke var 8 da hun kom ind så jeg fik fart på og stod på gaden kl. 8.20. Jeg vidste at det ville blive en hård og varm dag selvom turen var kort. Hvad værre var, at jeg vågnede med meget uro i maven. Det kunne jeg ikke forstå indtil jeg kom til at tænke på hvad jeg havde fået af vand dagen før. Det var årsagen, jeg havde næsten ikke drukket vand, men fået 3 øl i løbet af eftermiddagen/aftenen i går.  Det var ikke godt, så jeg standsede ved en tienda og købte nogle energidrikke. Drak den ene og begyndte så at gå. De første 3 km var ret hårde. min mave roterede stadig og jeg fuldstændig flad. Jeg drak så den anden og efter yderligere 3 km begyndte min krop at føles normal. Jeg havde glemt de meget belærende ord som jeg ofte siger til de yngre. Når man er ung, er kroppen ens slave. Intet kan ske og man kan udnytte den ekstremt. Når man bliver ældre bliver ens krop ens partner og det er nu nødvendigt at lytte til den hele tiden.

På hele turen føltes mine ben lidt tunge og samtidig fik jeg ret med hensyn til varmen. jeg måtte gå betydeligt ned i tempo. Da jeg kom til Bercianos efter 10 km, var der en par i starten af byen. Her sad amarikanerne - de forresten 5 - og jeg hilste på den og fik mig endnu en energi drik. Amerikanerne gik uden rygsække eller med megen lille - kun til vand og kamera. Jeg forlod dem og halvvejs til El Burgo passerede jeg Annemarie og de 2 canadier.  Jeg gik videre og nåede frem ved 12.30 tiden hvor flere kendte ansigter allerede sad og ventede på at alberguet lukkede op kl. 13.

Ovenstående viser alberguet, bygget af halm og ler. Da jeg havde fået min seng, var det gennem den sædvanlige rumle og man kan tydelig se min bluse på tørresnoren til højre.

Jeg gik så en tur i byen fik handlet lidt sodavand og en nektarin. Satte mig så i skyggen for det er blevet godt varmt og spiste min frokost (nektarinen). Jeg har overhovedet ingen appetit før efter nogle timer så jeg regner med at jeg skal have en dejlig pilgrimsmenu i dag uden øl eller rødvin.

Der er ingen WiFi på alberguet, som et et Donativo albergue. Det betyder at lægger penge i en kasse - ligesom en postkasse. Du lægger det antal € du mener at det er værd. Der er gratis internet, men ikke WiFI, som du også kan lægge lidt € for.

Nå, men det viste sig at der er gratis WiFi lige over vejen på baren/restauranten hvor jeg så sidder og opdater min blog.

Man kan svagt se min hat på bordet, yderste til venstre. Det er Irene fra Tyskland som sidder ved det andet bord. Nu er jeg ved at være færdig, så jeg har lige bestilt en ccl. 

Resten af dagen slappede jeg af med lydbog og hyggeligt samvær med de andre pilgrimme. Jeg fik snakket lidt mere med Irene fra tyskland og Andria fra Colorado, US. Begge har jeg set jævnligt men kun hilst på. Og Knud og Mona kom forbi. De bor lidt ned ad gaden i et Hostal. I byen er der en togstation som de ville ned og kikke på. De kom tilbage lidt efter, idet der var for varmt og for langt at gå.

Jeg havde egentligt ikke den store lyst til aftensmad, men da klokken blev 19.30 gik jeg alligevel over til restauranten hvor jeg fik lidt melon og jambon. Det var nu dejligt. Jeg havde også handlet ind til næste dag herunder yogurt til min morgenmad. Jeg sad sammen med Knud og Mona. De er et par hyggelige pensionerede lærere fra Århus, og det slutter med at gå i Leon, hvor de så lejer en bil og kører resten af vejen. Knuds store interesser er kirker så han skal se den allesammen. Jeg fortalte ham om den i Portomarin som er blevet flyttet og den blev han meget interesseret i.

Da klokken nærmede sig 21 sagde jeg godnat og gik i seng. 

 

Dag 15, Caldadilla de la Cueza - Sahagun

Mandag den 2 september 2013

Calcadilla de la Cueza (albergue amino Real) - Sahagun (albergue Cluny Muni.) 22,7 km (349,7)

Det var godt nok en streng morgen. Allerede klokken 4 var der en i gang med at pakke og komme afsted og det skete ikke lydløst. Det betød at flere og flere vågnede og begyndte at stå op i løbet af de næste 2 timer. Til sidst, da klokken var 6.30 stod jeg også op og fik ordnet mig så jeg var allerede ude på vejen kl. 6.55, satte lidt musik i ørerne og så gik det ellers derud af.

Først efter ca. 15 km fik jeg lyst til kaffe og standsede i San Nicolas del Real Camino, fik en stor Cafe con Leche med en Crosaint. Sad og snakkede med 3 piger fra Australien da Daniel atter dukkede op Han dukker altid op på et tidspunkt på turen. Jeg har måske ikke nævnt det før, men siden vi mødtes første gang Hornillos, har jeg stort set stødt ind i ham igen og igen. Daniel er ham fra russeren fra Moskva. Lige nu han med en spanioler og de morer sig fint sammen. 

Jeg forlod dem og forsatte. Kort efter blev jeg indhentet af en amerikaner fra Californien. Han er en del af en gruppe og jeg har ofte hilst på dem men ikke snakket med dem. Han hedder Robin og går sammen med nogle andre fra samme by, bl.a præsten som havde spurgt ham om han ikke gerne ville med på en Caminotur. Der er ekstra mange amerikanere i år og det skyldes, at de har set filmen "The Way". Dette gjorde sig også gældende for Robin.

Vi fulgtes hele vejen til Sahagun, hvor vi skiltes, da vi nåede mit albergue. Han skulle videre til sit hotel hvor han skulle mødes med sin gruppe. Vi var enige om at vi nok sås igen senere på turen.

Albergue Cluny er en ombygget kirke. I stuenetagen er der turist information og over denne er der bygget et albergue op. Det er laver på samme måde som det i Burgos, hvilket vil sige at der er små rum med - i dette tilfælde - 8 senge i hver rum. I Burgos var det 4 senge.

Jeg fik en seng, et bad og vasket tøj. Derefter gik jeg en tur i byen og løb ind i Annemarie. Hun ville bo i et andet albergue, men jeg ser hende sikkert igen i morgen. Jeg fulgte hende ned til de andet albergue og gik videre rundt i byen. Den er lidt større, 2.800 indb. så det tager lidt længere at gå rundt i den end sidste by.

Da jeg kom tilbage, satte jeg mig i en bar overfor alberguet og fil en bocodillo og en øl. En tysk ung mand satte sig og vi fik snakket lidt sammen. Han var en genert ung mand som jeg havde hilst på flere gange uden at han egetligt havde hilst igen. Men, som sagt, satte han sig ved bordet og vi snakkede lidt sammen. Han ventede på sin mor, som også går caminoen sammen med sin veninde, men han bor nu sjældent sammen med dem. Han er studerende - IT - men først lige startet. Efter en hyggelig times tid, kom så hans mor og hendes veninde. De skulle bo på et andet albergue og han skulle bo på det jeg boede på. Jeg forlod dem, da jeg ville opdatere min blog.

Kort efter at jeg forlod ham, mødte jeg AnneMarie og hun ville gå videre til et andet albergue. Vi ville sikkert ses igen senere.

Efter bloggen gik jeg en tur rundt i byen og fandt Plaza Mayor. Her mødte jeg Luciano fra Rom. Han kan kun italiensk, men vi hilser altid på hinanden med hi 5. Jeg har sovet i samme sal som ham nogle gange og han kan rigtigt jamre sig i søvne. Måske noget med han højre kræ som ikke har det så godt, men det bliver bedre. Han sad og fik en øl på restaurant Luis, sammen med Francisca fra Brasilien. Hende havde jeg ikke set før og kommer heller ikke til det da hun tager toget i morgen til Leon. Men Luciano bad mig sætte mig og få en øl sammen med ham. Selv drikker han 1/2 øl og 1/2 citronvand. jeg kan ikke huske hvad det hedder, men det hedder forskelligt i de forskellige lande.

Jeg fik en øl sammen med dem og efter lidt hyggesnak hvor hun måtte oversætte, gik jeg igen og ønskede hende Buen Camino.

Jeg havde knaps forladt den ene bar før jeg løb ind i amerkanerne, med Robin i den næste bar. De spurgte om jeg ikke ville sidde ned, men klokken nærmede sig 17, så jeg gik videre. Dog fik vi snakket lidt  sammen, idet de også skulle til El Burgo i morgen.

Jeg fik snakket med britta og kort efter løb jeg ind i de 2 mænd fra Canada som jeg havde spist med aftenen før. De boede på sammen albergue som Annemarie og spurgte om jeg ville spise med dem i aften. De skulle bare lige have fat i Marie og Annemarie. Jeg sagde at det ville jeg gerne og vi aftalte at mødes hos Luis på plaza Mayor klokken 19.

Klokken 19 mødtes vi og fik pilgrimsmenuen. Nogle borde længere væk sad Knud og Mona så jeg fik lige hilst på dem også.

Det blev en rigtig hyggelig aften hvor de forsøgte at tale meget engelsk så jeg også kunne følge med. Nu var det kun Marie, som også er fra Paris og den ene fra Canada som ikke kan engelsk.

Bagefter var det så på hovedet i seng. Der er pladstil 64 på alberguet, men jeg havde kun talt 18, så vi lå meget spredt.

Dag 14, Carrion de los Condes - Caldadilla de la Cueza

Søndag den 1. september 2013

Carrion de los Condes (albergue Santa Maria) - Caldadilla de la Cueza (albergue Camino Real) 17 km (327)

Jeg fik igen et god nattesøvn og der var ikke mange som gik tidligt i dag, så jeg vågnede først ved 7.30 tiden. Jeg fik snakket lidt med John og håbede at han ikke ville gå så langt i dag, men han var fast besluttet. Jeg gik så ved 8.20 tiden, solen stod allerede godt oppe men der var stadig den morgenkolde østenvind.

Turen i dag var kedelig og lang. Den er 17 km hvor man går gennem et fladt landskab med marker og marker. Landskabet er konstant stigende for til sidst at gå lidt nedad mod byen Caldedilla de la Cueza. Byen er ikke ret stor - ca. 120 indbyggere, en bar/hotel/restaurant og en kirke. Jeg er sikker på at når alberguet er fydt op, så er indbyggertallet næsten fordoblet.

Albergue Camino Real ligger lige i starten af byen, set fra pilgrimssiden og jeg ankom ret tidligt, kl. 11.30 så jeg stillede min rygsæk ved døren og gik ned til baren hvor jeg fik bocadillo med røræg med skinke, samt en stor øl. Der sat allerede en del foran baren og holdt pause inden de skulle fortsætte.

Da jeg kom tilbage til alberguet var det åbnet og indskrivning var i fuld gang. AnneMarie var kommet og jeg blev også skrevet ind og fik min seng. Efter bad og tøjvask gik AnnaMarie og jeg en tur op til baren hvor hun ville spise. Udenfor baren stod mulddyr eller æsel med oppakning. I baren fik jeg en kop kaffe og Annemarie fik lidt at spise. Da vi forlod baren var der en mand i gang med at gå med æslet, han var franskmand og kunne ikke andet end fransk. Ifølge Annemarie, som jo også er fransk, var han startet i frankring, men æslet kender turen, for den har gået turen med andre før. Det er åbenbart et æsel man kan leje. Det skal jeg huske at spørge om.

Da vi kom tilbage skulle manden og æslet også bo på vores albergue, hvor jeg så tog et foto af det foran alberguet. 

Alberguet har en lille have og et swimmingpool, så det bliver sikkert en hyggelig eftermiddag. Haven er dog ikke så velholdt som sidste have med pool, men dejligt er det da. Hende som ejer det er fra Ungarn. Hun har åbenbart forladt Ungarn for at starte dette albergue hvor hun for et mindre beløb både vasker tøj eller giver massage. Jeg har dog selv vasket mit tøj.

Jeg satte mig så på terrassen for at opdatere min blog. Der kommer utroligt mange pilgrimme forbi og stikker hovedet ind, men 17 km er normalt for kort på en dag, med mindre man har vabler eller som dem som lige kom; har dårlig mave.

Byen er ikke stor, det tog 30 min at gå gennem alle gaderne, besøge kirken og kirkegården. Der var en meget smuk kirke. Jeg satte mig et skyggefuld sted i byen og nødt varmen mens jeg lyttede til lydbog og slappede af.

Klokken 17 ringde Britta og da klokken nærmede sig 19.30 gik vi alle til baren hvor der var pilgrimsmenu. Jeg sad sammen med Annemarie og 4 andre franske damer og 2 fransk-canadiske mænd. Alle snakkede fransk så Annemarie måtte hele tiden oversætte for mig. Det er nu mærkeligt at franskmænd ikke vil snakke andet en fransk. Efter desserten gik jeg udenfor med min kaffe. Jeg sad og nødsolnedgangen da en ældre mand kom he og snakkede - på engelsk. Efter et par sætninger spurgte han på klingende sønderjysk om jeg ikke var fra Danmark. Jo - måtte jeg jo indrømme. Han hed Knud oh hans kone, som han straks hentede, hed Mona. De gik også hver dag, men boede på hotel/hostels. Det var fordi Mone havde set Bertelsen i TV og hun villre ihvertfald ikke bo på alberguer efer de oplevelser som han havde. Vi snakkede om at den udsendelse ikke gav et sandt billede af at være pilgrim, men mere et "bertelsens billede". Det havde hendes mand - Knud - også fotalt hende. Han var pensioneret religionslærer og havde været på caminon flere gange med elever, men ikke som rigtig pilgrim idet de havde kørt rundt i bus og kun gået lidt.

Men ihvertfald fik de nu en bedre opfattelse af at bo i alberguer og måske vil de så gøre det en anden gang. Lige nu habde de planlagt alle overnatninger hjemmefra, men de gik trods alt med deres oppakning selv.

Jeg gik drukket min ccl og sagde på gensyn til dem. De skal, indtil Leon, bo i de samme byer som jeg, så mon ikke jeg ser dem igen.

Derefter var det hjem og i seng da klokken nærmede sig 22.