Dag 17, El Burgo Ranero - Mansilla de las Mulas

Onsdag den 4 august 2013

El Burgo Ranero (albergue Laffi Muni.) - Mansilla de las Mulas ( albergue Muni.) 19,5 km (386,9)

Jeg fik en rigtig god søvn i nat. Det var en god madras og en god hovedpude. Så går det hele bare op i en højere enhed - tro mig. Det gamle hus, med ler og halmklinede vægge er dejligt køligt. 1. sal, hvor de 4 soverum er, der har de enkelte soverum ikke noget loft, så væggene i rummene går altså ikke til loft. Taget er højere oppe, så alt hvad der sker i de enkelte rum kan høres i alle rummene. Ikke at det generede mig, men der var flere der blev generet af dem som stod op kl. 4. Det er også irriterende idet de ofte ikke går før senere. I hvert fald begyndte flere at stå op i mit rum og på et tidspunkt stod jeg også op og gik på toilettet for at ordne mig. Det mødte jeg Annemarie og Andrea som begge så sure ud og fortalte mig at der havde været en masse uro meget tidligt. Jeg spurgte hvad klokken da var, og de svarede 5.45 - hvorefter jeg vendte om og gik i seng igen. Det var for tidligt.

klokken var lidt i 7 da jeg stod op til et næsten tomt albergue - fik ordnet mig og drog afsted 7.25. Der skulle gå 12,7 km før jeg nåede en by - Reliegos - hvor jeg fik en ccl og en crosaint. Inden da havde jeg bl.a passeret Annemarie og Irene. 

Jeg fortsatte så til Mansilla de las Mulas hvor jeg var fremme kl. 11.15. Alberguet lukkede ikke op før kl. 12.30 så jeg satte mig ved en bar hvor de havde WiFi og fik en cola. Jeg begyndte at opdatere min blog og mens jeg sat der passerede  Irene, som ville videre de næste 6 km. Jeg ved at Andrea også ville gå dertil, så jeg ser dem sikkert først i Leon.

Kort efter kom Annemarie og Luciano ( jeg kalder ham Mafioso Luciano). Der er ham som drikker Shandy - øl og citronvand. Jeg har fundet ud af hvad drikken hedder her, fordi den kan købes i supermarkedet. De satte sig og sammen ventede vi på at alberguet skulle åbne.

Her ses Annemarie og mafioso Luciano fra henholdsvis Paris og Rom.

Kl. 12.30 åbnede alberguet hvorefter vi gik ind og fik en seng.

Alberguet har en dejlig patio hvor man kan sidde og nyde det. 

Jeg fik et bad og vasket tøj, og gik så en tur i byen. Jeg gik ind i et supermarked, hvor jeg netop fandt Shandy, og jeg købte en med. Jeg købte også noget insektgift til væggelus. Min mening er så på fredag, når jeg skal hjem, at jeg sprøjter min rygsæk indvendig og udvendig hvilket gerne skulle betyde at jeg ikke bringer væggelus med hjem.

Da jeg kom hjem med den, sagde jeg til Annemarie at hun godt måtte bruge lidt af den og sprøjte sin sovepose og pyjamas. Hun er blevet bidt flere gange og der kommer nye bid til hver dag, så hun må jo gå og gemme på væggelusene, hvis det er det som bider hende. Hun er overfølsom overfor stort set alle insektbid og får antihistamin.

Mafioso Luciano fik den Shandy som jeg havde købt og det blev han glad for og jeg blev glad for at jeg nu ved hvad en blanding af øl og citronvand hedder. Hvis man googler Shandy, finder man ud af at det er øl blandet med en eller anden form for sodavand.

Eftermiddagen gik med lydbog og et par gåture i byen. Da jeg ved 17 havde snakket med Britta satte jeg mig i gården og snakkede med nogle af de andre. Pludselig varder en som snakkede dansk til mig. Det viste sig at være Robert, en mand som nu er på vej på en camino for 10. gang på 5 år. deraf den fransk camino nu for 4. gang. Vi delte nogle af hans øl med nogle plastre som jeg havde i overskud, så det blev en hyggelig aften. Aftenen var også varm i går. Ved 19 tiden var der 33 grader. Det var rigtig liv i gården med alle den som havde fundet hinanden og lavede mad sammen. Det var hyggeligt at se.

Da klokken blev godt 21 trak jeg mig tilbage og faldt faktisk hurtigt i søvn.