Dag 20, Santiago de Compostella

Dag 20 - 9 september 2012
Santiago de Compostella

Jeg lå længe og snuede og stod først på kl. 8.45. Jeg skulle være ude mellem kl. 9.30 og 13.30 da alberguet er lukke i det tidsrum fordi der er rengøring. Der ville dog ikke blive rørt ved mit værelse, med ude skulle jeg være.

Jeg gik ned på en bar og fik mig noget morgenmad og  men jeg sad der kom Doug fra Irland, Dublin fordi og satte sig. Vi fik snakket en del sammen og det var egentligt mærkeligt for vi havde mødt hinanden rigtigt mange gange men kun hilst på hinanden. Vi havde fået mange fælles venner, men først nu snakkede vi rigtigt sammen. Han var startet i Leon samme dag som jeg, men på trods af dette blev det kun ved hilsenen. Han var netop i dag kommet fra Muxia med den tidlige bus og skulle nu til sit albergue. Også han havde en hilsen fra Elena som han havde mødt i går i Finisterre.

Efter et farvel til Doug gik jeg op mod katedralen. Jeg gik ind i den ved 11 tiden og da var de i gang med messe og svinge med røgelseskarret. Jeg var ikke klar over at der var messe kl. 10 - men det var der. Efter messen satte jeg mig lidt og opdagede at der var messe igen kl 12. Det plejede der jo også at være, men jeg kunne se at de ikke havde forberedt at der skulle svinges med karret.

Jeg folod kirken igen og brugte nu flere timer på at gå rundt i byen, også fordi at jeg skulle finde noget sprøjtegift så jeg kunne sprøjte min rygsæk mod væggelus inden jeg kom hjem. Det lykkedes imidlertid ikke at finde noget subermarked som havde åbent. Alt er tilsyneladende lukket om søndagen.

Dag 19, Muxia – Santiago

Dag 19 – 8. september 2012Muxia – Santiago

Jeg havde hørt lydbog længe og havde svært ved at falde i søvn. Først sent faldt jeg i søvn og da jeg vågnede 08.20 var jeg den eneste på hele alberguet. Jeg havde planlagt en rolig formiddag og ville dage bussen til Santiago kl. 14.30. Det var enten den eller kl. 07.30.

Jeg tog det med ro og fik pakket alt og forlod alberguet. Jeg gik ned til havnen og fik en kop kaffe og en crossiant. Klokken var efterhånden blevet 9.30 og festen var for mange stadig i gang. Boderne var ved at åbne igen og de unge var igen i fuld gang.

Busserne var begyndt at komme med endnu flere, så der blev rigtigt gang i den. Jeg sad i en lille park ved havnen og nød varmen og fulgte med i hvad der skete. Så hørte jeg lidt lydbog, blev færdig med den første og startede på den næste.

Kl. 14.30 fandt jeg bussen og så gik det hurtigt til Santiago hvor jeg landede kl. 16.40. Jeg gik op til min sædvanlige bar hvor jeg fik et glas rødvin mens jeg ventede på at Britta skulle ringe.

Jeg havde besluttet mig at ofre lidt penge på et hostel som ligger på pladsen foran katedralen. Desværre var alt optaget, så jeg indlogerede mig i Seminario Menor, som jeg plejede, i et eneværelse.

Efter bad m.m. gik jeg ned for at skrive min blog, og der sad Bill (ham på 2,13m). Vi fik hilst og han kunne fortælle at han netop var kommet fra Finisterre hvor han bl.a havde en hilsen med fra Elena. Jeg hjalp ham med at få printet et boarding pass ud ved at bruge mit usb stik og derefter få det printet ud i receptionen.

Ellers var resten af dagen meget stille. Jeg gik lidt rundt i byen og sad længe ved en bar ved Porta del Camino - indgangen til den historiske bydel hvor alle pilgrimme fra Camino frances går ind  - og var først hjemme igen ved 22 tiden.

Dag 18, Finisterre – Muxia

Dag 18 – 7. september 2012
Finisterre – Muxia (29 km)

Jeg vågnede ved at der var nogle mobiltelefoner som vækkede, så jeg stod op og blev klar. Der var morgenmad inkluderet her på alberguet, men jeg havde min frugt. Jeg var ikke til kaffe så tidligt om morgenen.

Det var så lyst så jeg ikke behøvede lampe, så det var dejligt. Det var en rigtig lun morgen og samtidig lidt frisk. Det blev en rigtig varm dag, hvor jeg for første gang løb tør for vand. Godt at der undervejs var en brønd (Fuente) med drikkevand.

Turen gik så gennem Lires, hvor Elena pludselig kom løbende mod mig. Hun kom fra Muxia og havde følgeskab af 2 unge drenge fra italien. Vi blev rigtig glade for at se hinanden igen. Senere høre jeg fra Bill, som havde mødt hende i Finisterre at det havde været den hårdeste tur hun havde haft, pga varmen.

Vi fik sagt Buen Camino og måske ses vi igen i Santiago hvor hun kommer til søndag. Hun skal også flyve mandag d. 10, som jeg.

Jeg fortsatte og nåede Fuente (brønden) hvor jeg fik frisk vand. Klokken var 13 og solen stod højt og det var bare varmt.

Jeg nåede Muxia godt udkørt og fandt mit albergue. Hvis jeg ikke vidste bedre så kunne Muxia lige så godt være en by på Færøerne. Det er en stor klippehalvø hvor byen så er bygget op/ned. Der er kun en lige vej og det er langs havnen og ud til Santuario. Alle andre veje går op og ned afhængig af de klipper der lige er der.

Efter at jeg havde ordnet mig og vasket tøj, gik jeg ned til havnen. Jeg var blevet advaret om at der var Fiesta i byen i denne weekend, men ingen havde sagt at det var så voldsomt. I hele byen var der markedsboder, spiseboder, barer, levende musik af adskellige orkestre og der var kommet adskillige unge og slået telte op og var i gang med at drikke. Det skulle så fortsætte i 3 dage. Når man fester her, så er det effektivt.

Jeg fik lidt at spise/drikke og gik så en tur ud til Santuario de Virxe de Barca, den meget berømte kirke som ligger helt ned til vandet. Det var en oplevelse at se den og de store sten foran.

Jeg var godt udkørt den dag, så jeg gik stille tilbage og sad lidt i havnen og kikkede på alt det fest der var i byen. Derefter gik jeg i seng og lå og hørte lydbog. Der var stadig godt med larm i gaderne.

Heldigvis lå alberguet i udkanten af byen, men alligevel kunne festen høres hele natten.

Dag 17, Cee - Finisterre – Coba Fisterre – Finisterre

Dag 17 – 6. september 2012Cee  - Finisterre – Coba Fisterre – Finisterre (23 km)

Jeg vågnede ved at Birgitta og Ullabritt snakkede og stod så op. Klokken var over 8 og jeg havde sovet dejligt. Jeg gjorde mig klar og sagde så farvel og måske ville vi mødes igen. Det viste sig at vi ikke mødtes mere.

PÅ vej ud gennem Cee og videre ud gennem Corcubion rendte jeg ind i Hank og Lucy. Vi kom til at snakke en del undervejs, om deres liv i Alicante, hvor de som sagt havde boet i 25 år. Han var doktor og hun hjalp til. Vi hold flere pauser undervejs, da vi jo ikke skulle for tidligt frem. Første blev i Estorde, hvor der var en campingplads med et cafeteria. Derefter forsatte vil til den 2 km lange strand lige før Finisterre – Praia de Langosteira – en dejlig strand hvor vi fik os lidt forfriskninger.

Vi forsatte så og i starten af byen lå deres hotel. De forsatte imidlertid fordi de skulle ned til havnen for at hilse på en ven, også fra Holland, som sidste år havde bosat sig i Finisterre og åbnet et Pizzeria. Lige før havnen kom vi forbi et albergue hvor jeg fandt ud af at jeg ville bo. Vi ville sikket ses senere.

Det var et nyåbnet albergue og så tiltalende ud. Jeg fik en seng og en tysk pige lagde mit sengelinned på. Derefter fik jeg et bad og besluttede at ofte 3 Eur på vaskemaskine. Jeg fik jo ikke vasket i går. I år havde jeg i modsætning til sidste år taget tøj med til 3 dage så jeg kunne springe en vaskedag over hvis det var nødvendigt.

Jeg gik så en tur ned til havnen og der løb jeg ind i Hank og Lucy igen ved Pizzeriaet. De sad og snakkede med deres ven og jeg fik lige en øl sammen med dem. Vi fik aftalt at vi skulle spise sammen i aften, da de havde Calzone. Vi skulle mødes kl. 19.30

Jeg havde taget badebukser med i lommen og gik derfor på tværs af halvøen og kom over til Praia Alba do Sul, der hvor eventuelle muslingeskaller skal findes. Jeg fandt nu ikke nogen idet de skal findes lige efter at vandet har trukket sig tilbage – efter flod.

Jeg skiftede til badebukser og gik i vandet. Kun ganske kort idet bølgerne var store og voldsomme og næsten væltede mig omkuld. Efter at siddet der en times tid, gik jeg videre mod Cabo Fisterra, over bjerget, altså modsat af sidste år, hvor jeg gik over bjerget hjem. Jeg nåede fyrtårnet og gik lidt rundt. I modsætning til sidste år var det ikke helt så følelsesladet. Jeg gik så hjem igen langs vejen og nåede tilbage til Finisterre i godt tid før vi skulle mødes til en Pizza.

Jeg satte mig og fik en øl i havnen og pludselig genkendte jeg en af de irske damer, en af  de 3 søstre som havde 2 af deres mænd med. Jeg råbte og hun blev helt glad for at se mig. Det boede på sammen albergue som jeg så vi ville nok ses senere.

Jeg gik så op til alberguet for at skifte tøj, og hænge mit tøj til tørre.  Da jeg kom derop, mødte jeg alle de 5 irere og ud over dem var også de 4 danskere fra Nordjylland kommet. Det er kun Karin jeg kender navnet på idet de altid har holdt sig for sig selv og aldrig vist interesse for at snakke. Kun Karin, som jo var hende der brød grædende sammen da vi kom til at tale om hendes mand, som var død 2 år før. Hun faldt mig om halsen da hun så mig.

Jeg fik skiftet tøj og var nu klart til aftalen så jeg gik afsted. I mellemtiden var irerne og gået. Jeg nåede pizzeriaet hvor Lucy og Hank sad og ventede. I det samme kom de 5 irere også og de ville også have pizza så vi satte borde sammen så vi kunne spise sammen alle sammen.

Det blev en rigtig hyggelig aften, selvom calzonen lå noget tungt i maven. Det var ikke hvad jeg var vant til at spise her på caminoen.

Vi skiltes og jeg gik hjem og i seng. Jeg ville gerne lidt tidligt op idet jeg skulle afsted igen næste dag til Muxia.

Dag 16, Maroñas - Cee

Dag 16 – 5. september 2012Maroñas  - Cee (33 km)

Irerne havde stillet til vækning kl. 6.00 og kl. 6.15 stod jeg op og gjorde mig klar. Jeg var ude af døren kl. 06.30 og fik sagt farvel til irerne. Derefter gik turen med lygte til Olveiroa, videre gennem Hospital til Cee.

I Olveiroa blev jeg råbt an af en af de svenske damer. De skulle også til Cee i dag og det samme skulle de 5 Irlændere.

Det blev en hård dag, jeg havde kun regnet med 28 km, men det blev 33 km og de sidste var godt nok hårde idet det gik stejlt nedad over 5 km – fra 310 m til 0 m. Mit knæ havde det udmærket fordi jeg gik så langsomt nedad, men højre knæ hase var lidt øm da jeg kom ned.

Jeg nåede mit albergue, Case de fuente, som ikke var noget råbe hurra for. Jeg havde valgt det fordi det lå midt inde i byen, men det er lidt primitivt.

Efter bad gik jeg en tur ned til vandet. I Cee er der en dejlig strand og i morgen skal jeg gå flere kilometer langs vandet til Finisterre. Jeg håber at jeg finder en muslingeskal og regner også med at tage en svømmetur i havet.

Jeg sad på torvet i byen og fik lidt at spise samt en øl, og fik derefter handlet lidt frugt ind til i aften og i morgen.

Jeg sad på torvet i byen og fil lidt at spise samt en øl, og fik derefter handlet lidt frugt ind til i aften og i morgen. Jeg gik tilbage til alberguet og ville egentligt vaske mit tøj, men det var lidt ulækkert og der var ingen tørremuligheder i solen da der ikke vare nogen have. Jeg nøjedes med at vaske mine strømper da jeg havde smidt et par ud pga huller.

Jeg gik igen en tur i aftensolen og der så jeg de 2 svenske damer fra i går, samt i morges, gå rundt og åbenbart lede efter et albergue. Jeg fik fat i dem og de ville gerne bo på samme albergue som jeg. Jeg havde fortalt dem at det næsten var tomt, samt at det var lidt primitivt. Det synes de var helt ok. Jeg viste dem alberguet og det endte med at vi kun blev 4 der overnattede i det albergue.

De 2 svenske damer hed Birgitta og Ullabritt og var fra Nordsverige. De var på min alder men gjorde det godt, må man nok sige. De havde gået fra Porto før og nu ville de som sagt fra Santiago til Finiterra og måske videre til Muxia.

Jeg gik igen ud i byen og spiste lidt frugt, mens jeg sad og nød solen gå ned over bjergene. Det havde været en hård dag, så jeg ville så i seng og høre lidt lydbog. Birgitta og Ullabritt var klar til at gå ud og spise nu, men jeg var for træt. De fik nøgler så de selv kunne lukke sig ind da alberguet blev låst kl 21.30. Efter det skulle man have en nøgle med.

Jeg gik i seng, men faldt hurtigt i søvn og hørte dem ikke komme hjem.

Dag 15, Negreira – Maroñas

Dag 15 – 4. september 2012Negreira – Maroñas  (21 km)

Efter en dejlig nats søvn vågnede jeg ved 7.30 tiden. Flere var allerede gået, så jeg stod op og gjorde mig klar og var ude af døren ved 8 tiden.

Det blev en stille og roligt tur, op og ned flere gange inden jeg nåede Vilarserio og derefter Maroñas. Lige før jeg kom til alberguet indhentede jeg Tita og en anden fra Ungarn, samt 2 ældre damer fra Sverige. De havde alle siddet ved en flod og taget fodbad. De 2 fra Ungarn gik videre, mens de 2 svenske damer fik frokost på mit albergue. Jeg fik snakket lidt med dem inden de drog videre. De var startet for 2 dage siden i Santiago og skulle til Finisterra og Muxia. De havde gåer camino portogues fra Porto sidste år.

Byen jeg kommet til er ganske lille og ligger omkring en smuk lille kirke som hedder Santa Mariña. Efter jeg havde fået en seng på albergue Casa Pepa og været i bad m.m., sad jeg og nød solen på terrassen over en salat og et glas rødvin. Der kom en irsk mand, Tommy, og vi fik en snak. Han var startet i Le Puy i Frankrig og var nu på dag 63. Senere kom der yderligere 5 irlændere, som var startet i Santiago blot for den korte tur til Finesterra.

Mit knæ havde det rimeligt i dag og det havde min hæl også. De havde godt af den korte tur. I morgen bliver det en længere tur til Cee (28 km), men det regner jeg med går fint.

Jeg har netop hørt fra Don og vi har foreløbigt aftalt at spise sammen den 9. sept. I Santiago. Han er i Finisterra i dag og tager bussen i morgen til Santiago og derefter flyet til Lissabon hvor han skal hente sin kone. Han er så tilbage i Santiago den 9. sept.

Midt på eftermiddagen, helt  præcist kl. 15.15 startede kirken lige overfor med at bimle, 2 høje og et lavt – bing – bing – bong. Efter et stykke tid gik jeg derover for at se hvad det var. En ung mand stod udenfor kirken med 2 snore, så han styrede klokkerne. Efter 10 minutter stoppede han og sad derefter og snakkede med en ældre mand i blåt arbejdstøj. Kl. 15.30 startede han igen og sådan blev det ved indtil kl. 17.15.

Samtigtig begyndte der at komme mennesker, først i baren til en øl eller kaffe og senere begyndte de at stå udenfor kirken. Jeg fandt ud af at der skulle være en begravelse så det så meget interessant ud. Præsten var kommet men var gået igen, så jeg regnede med at han ville være forrest i den procession som senere ville komme. Ved 17 tiden var der rigtigt mange mennersker og pludselig begyndte klokkerne at bimle hele tiden. Nu var den ældre i det blå arbejdstøj som havde overtaget det. Han havde også i mellemtiden stillet et stillads op foran en af gravene. Der er 4 ovenpå hinanden, og der var åbnet en som kisten skulle ind i.

Som som ligbilen , med præsten siddende foran sammen med chaufføren.  Bagefter kom der så 4 biler med familien. Ligbilen var overdækket med blomster på alle sider. Helt anderledes end hjemme og i henhold til irlænderne også meget anderledes end i Irland.

Kisten blev så båret ind i kirken – først præsten – derefter kisten og så familien. Kisten blev båret af professionelle. Til sidste kom der så nogle sortklædte sørgekvinder, som senere gik rundt bland alle for at sørge med dem – tror jeg.

Kirken var ikke så stor, så resten af følget blev stående udenfor, hvilket var ca. 150 mennesker. Alle fik  et lille kort med tak, samt hvem der var død (Maria) og hvor gammel hun var (83). Efter en halv time kom kisten så ud igen med præsten forrest og båret hen til stilladset, løftet op og skubbet ind i hullet. Manden i det blå arbejdstøj, sørgede for det hele, også meget senere, at fjerne stilladset.

Så var begravelsen ovre og folk forsvandt langsomt, undtagen en lille flok på 10-15 stykker som lige skulle i baren og spille kort.

Senere om aftenen spiste jeg aftensmad med de 6 irere og gik derefter i seng. Jeg husker kun at mændene hed Ted, Georg og Tommy. Fik aldrig fat i damernes navne.

Dag 14, Santiago de Compostella - Negreira

Dag 14 – 3. september 2012
Santiago de Compostella - Negreira (22 km)

Min mobil vækkede mig kl. 7 og jeg lå lidt og snuede. Jeg kunne godt mærke at jeg havde fået lidt for meget at drikke i går aftes, så jeg lå lidt indtil maven var klar.

Stod så op og var ude af døren ved 8’tiden. Solen var oppe så det var let at finde vej gennem byen . Jeg gik stort set alene indtil jeg nåede en bar i Alto de Vento, hvor jeg løb ind i Tita fra Ungarn. Hende løber jeg ofte ind i, i næsten hver by, men hilser kun lige på hinanden og så går vi videre. Her drak vi dog morgenkaffe sammen og snakkede om hvor langt vi skulle i dag. Det viste sig at vi skulle lige langt så måske så vi hinanden der.

Jeg forsatte så langsomt, forbi mit venstre knæ ikke har det helt så godt. Det er en gammel skade som er brudt op, så jeg smører det et par gange om dagen. Fordi jeg så går lidt skævt, så er min højre hæl også blevet lidt øm, så jeg har besluttet at bruge en ekstra dag til Finisterra.

Jeg nåede Negreira ved 13’tiden og valgte at bo på et nyt albergue midt i byen, El Carmen, som er et bar/hotel hvor de har lavet 1. sal om til et albergue. Det er faktisk et dejligt albergue. Lige overfor ligger et supermarked og da jeg havde været i bad og lige skulle handle inden siestaen, mødte jeg igen Tita men hun fulgtes nu med en anden fra Ungarn og de ville videre lidt ud af byen til Xunta alberguet. Der boede nogle flere fra Ungarn der.

Turen i dag var ny for mig idet jeg ikke havde gået den strækning før, men turen her et virkelig flot. Men naturen i hele Galicien er meget flot. En tysker sagde en dag at det var ligesom nede i området omkring München.  På turen i dag har jeg snakket en del med dem jeg mødte, først en mand fra Belgien som var startet der og i dag var på den 82. dag, derefter en ung pige som var startet i Paris, men havde taget toget et stykke, hun var på sin dag 78. Mens jeg sad og skrev min dagbog kom der et ungt par, han fra Italien og hun fra Tjekkiet, Prag og hun var på sin 113. dag. Det er lidt anderledes pilgrimme man møder her.

Efter at jeg havde handlet brugte jeg 3 Eur på vaskemaskinen og vaskede alt mit mørke tøj. Specielt min windbreaker var begyndt at lugte lidt og da jeg ikke havde vasket i Santiago, så havde jeg nok til en vaskemaskine.  Det hvide vaskede jeg dog i hånden.

Jeg gik så en tur i byen, fik lidt mad og købte lidt frugt. Aftensmad senere i dag blev derfor frugt, som jeg sad og spiste på en bænk på torvet. Da jeg kom tilbage til alberguet fik jeg mig en kop kaffe og sad og nød aftensolen en times tid.

Derefter i seng hvor jeg hørte lydbog en times tid, før jeg gik omkuld.

Dag 13, Arca o Pino – Santiago de Compostella

Dag 13 – 2. september 2012
Arca o Pino – Santiago de Compostella (19 km)

Lidt I 6 blev der tændt nogle lys i loftet som tegn på, at det var tid til at stå op hvilket jeg gjorde. Jeg var så ude af døren kl. 6.40 med lys på, da det var godt mørkt ogde første 2 km var gennem mørk skov.

Turen gik rundt om lufthavnen, gennem San Payo, Vilamaior til Santiago. Klokken 10.33 sad jeg på en bar tæt ved kirken og fik morgenmad. Det var godt nok gået hurtigt. Derefter til cathedralen hvor jeg gik ind tidligt og fik en rigtig god plads. Kl 11.30 var næsten hele kirken fyldt op og de fleste var kommet, Michael, Celline, Francisca, Julie, Elena og mange mange flere.

På en eller anden måde er det dejligt at gense mange at de pilgrimme som jeg har set undervejs. Jeg kender eller husker ikke navnene på mere end 75 pct af dem og kan derfor ikke bare navngive dem. De er fra Finland, Sverige, Danmark, Polen, Korea og mange mange flere. Jeg husker kun dem som jeg har haft tæt på flere dage.

Efter messe gik vi alle til Seminario Manor hvor vi fik en seng. Som sidste gang fik jeg et en eneværelse. Derefter mødtes vi alle på en bar hvor vi fik lidt mad. Mens vi sad der kom Pia og Clara forbi og jeg hjalp dem senere med at finde pilgrimskontoret hvor de fik et compostella.

Jeg havde aftalt med Michael og Celline at vi skulle mødes kl.18 foran katedralen hvilket vi gjorde og bagefter fik vi en ”before dinner drink ”og fandt så en restaurant hvor de serverede pulpo. Det blev nogle rigtigt hyggelige timer hvor vi startede med et par Gin/tonic og derefter en anden restaurant, som sagt, hvor vi fik tapas – pulpo, muslinger og ost og dertil en dejlig rødvin. Bagefter gik vi til deres hotel hvor vi sad på en terrasse og nød solnedgangen med en Carlos I brandy.

Da jeg jo skulle være tilbage senest kl. 23, måtte jeg sige farvel ved 22’tiden. De skulle selv videre næste dag til Marrokko og slappe af ved stranden og jeg skulle jo videre mod Finisterra. Da jeg skulle gå skulle jeg åbenbart lige have en gave, en t-shirt med en gul pil på, som et symbol på de samtaler vi havde haft om hvor let livet var, bare man havde en pil at gå efter.

Derefter var det bare tilbage mod Seminario Menor og på vejen tilbage mødte jeg 2 unge italiere som ikke vidste hvor de skulle sove, så jeg viste dem vejen til mit albergue. De går åbenbart 40-50 km hver dag uden at vide hvor de ender og uden kort, men dem er der en del af.

Derefter i seng og jeg stillede min mobil til vækning kl. 7.00

Dag 12, Ribadiso - Arca o Pino

Dag 12 – 1. september 2012
Ribadiso  - Arca o Pino (22 km)

Tidligt kaldte den første mobiltelefon til vækning og derefter gik det slag i slag. Til sidste stod jeg også op og klokken var 6.45. Jeg var ude af døren kl. 7.00 og derefter via Arzua, hvor jeg så at temperaturen kun var 8 grader den morgen. Det var godt nok koldt og det havde været koldt i et par dage nu om morgenen. Eftermiddagen var stadig varm – 24-25 grader. Det er en dejlig tur gennem, store skovarealer.

Efter 14 km stoppede jeg i Salcada hvor jeg fik faffe og lidt at spise. Derefter forsatte jeg via Santa Irene til Arca – også kaldet Predouzo hvor jeg var kl. 11.36. Godt nok hurtigt i dag. Klokken 12 åbnede alberguet – Porta de Santiago, som var et dejligt køligt albergue.

Jeg fik en sang, vasket mig og vasket tøj. Derefter gik jeg så en tur i byen og rendte igen ind i Michael og Celline fra sydafrika. Først fik vi en øl sammen og derefter gik vi et andet sted hen og spiste med rødvin. Det blev til adskillige glas rødvin fordi vi kom til at diskutere politik – først Obama og derefter social politik, hvor han kunne fortælle at 50 pct af sydafrikas (25 mill.)indbyggere manglede basale ting, som vand, el og job. På trods af at mange gerne ville højne det sociale niveau, så var der ikke penge til det. Han havde selv flere virksomheder, som havde ansatte, primært sorte kvinder og hans udgangspunkt var at jo flere ansatte han kunne få jo bedre for sydafrika. Vi enedes om at der var stor forskel på Danmark og Sydafrika.

Mens vi sad der kom Elena og Julie med de 3 irske piger forbi, godt at de også var nået frem. De boede på Xunta, men måske ses vi senere. Hvis ikke har vi alle aftalt at mødes til messe i katedralen – søndag d. 2 sept. kl. 12. Det samme gælder Michael og Celline.

Jeg sagde farvel til Michael og Celline og vendte tilbage til albergue. På vejen løb jeg ind i Pia og Clara som boede i et andet albergue. De var ret ked af at de havde sagt ja til at bo der, specielt da de så mit albergue. De valgte at skifte, men kunne ikke få penge retur fra det andet, men de flyttede alligevel ind i albergue Porta de Santiago. Det hjalp sikkert også at en ganske sød fyr, synes hun, boede der og at jeg kendte ham og kunne præsentere dem for hinanden.

Vi sad flere i haven resten af dagen og snakkede og mens jeg sad der, kom der en italiensk pige og sagde at der var mad til mig på det andet albergue. Jeg drog derfor ned til Xunta hvor jeg fik et glas hvidvin og og lidt pasta med bacon. De var der alle, Julia, Elena og de 3 irske, samt mange flere.

Derefter var det hjem og i seng, jeg skulle jo helst tidligt af sted næste dag.

Dag 11, Palas del Rei - Ribadiso

Dag 11 – 31. august 2012

Palas del Rei - Ribadiso (28 km)

Jeg boede jo i et 3 sengsrum hvor jeg lå i den enlige seng. Jeg vågnede ved at den ene i rummet stod op og jeg spurgte hvad klokken var. Den var 7 så jeg lå lidt hvorefter jeg stod op. Da jeg kom ned sad alle og spiste morgenmad. Det var ikke lige hvad jeg havde lyst til nu, så jeg sagde Buen Camino og gik. 

Efter en times tid indhentede jeg Michael og Celline fra sydsfrika. De skulle til Arzua i dag, altså 4 km længere end jeg. De ville spise frokost i Melide og måske ville de spise Pulpo (blæksputter). Det havde de fået i går og det kunne de godt lide. Jeg sagde at netop Melide er berømt for deres Pulpo. Jeg sagde Buen Camino og forlod dem.

Jeg gik nu stille og roligt indtil jeg nåede Melide hvor jeg pludselig blev indhentet af Michael og Celline igen. De fortsatte idet jeg var begyndt at blive lidt øm i mit knæ, så jeg gik ikke så hurtigt mere. Da jeg kom til Melide havde jeg ikke lyst til Pulpo da klokken var 11 og det vat for tidligt til det. Jeg købte lidt forskelligt frugt og saftevand og fandt et sted at sidde og spise lidt. Derefter forsatte jeg via Boente, Castañeda til Ribadiso hvor jeg ankom 13.30. Jeg fik en seng på alberguet og fik bad og vasket tøj. Jeg var spænt på om nogen af de andre kom.

Jeg gik en tur i byen som kun var 7 huse og ingen købmand. Det var ærgerligt nu da der var køkken på alberguet. Der var en bar, så jeg bestilte en salat og en øl. Mens jeg sad der dukkede Michael og Celline op igen og jeg bød dem på en øl/vand. Vi sad så og hyggesnakkede lidt og jeg fandt ud af at han hans arbejde var at redde firmaer fra at gå konkurs. Han blev tilkaldt når det gik kraftigt ned af bakke for store koncerner og hans job var så at vende skuden. Vi aftalte at vi skulle mødes i Santiago på søndag og han og Celline inviterede til aftensmad et eller andet sted, hvis jeg havde tid. Vi mødes måske også i morgen i Arzua.

Da jeg kom tilbage til alberguet var Elena og Julie kommet sammen med de 3 irske piger. Det havde været en hård tur. Jeg tror at de er de eneste som når det hertil i dag. Jeg ser nok først de andre i morgen i Arzua.

Alberguet ligger på en skråning i byen med en dejlig udsigt og solen skinner så der er dejligt i haven. Jeg satte mig derfor i haven og nød solen mens jeg hyggesnakkede med en spansk dame - Pilar, som var rigtig god til engelsk. Derefter gik jeg ind for at skrive min blog og opdagede at min mobil ikke har kontakt, så der er ikke mobildækning her.

Mans jeg sad og skrev kom Bill, den 2.12m høje amerikaner. Jeg spurgte ham netop om hvor høj han var. Han sagde, at han havde det lige nu betydeligt sværere pga højden end jeg med en arm. Det var svært her i Spanien at være så høj og det var derfor han ofte sov udendørs. Han mente, at ellers var det nok mig der havde det største problem.

Da jeg havde opdateret min blog gik jeg ud i haven igen. Nu var Pia og Clara kommet, og de kunne fortælle at Pia, Ishøj var gået kold og var blevet i Melide.  Hun havde allerede i går i Palas de Rei snakket om at hun var kørt træt, så nu var det sket. Hun havde ellers været flyvende – som hun sagde – i flere dage.  Jeg ved ikke om jeg så ser hende mere, det samme med Susan som også havde snakket om at hun kun ville gå de 14 km til Melide, så de har jo nok fulgtes ad.

Jeg fik igen en snak med Pilar (52). Også Julia kom forbi og derefter gik Pia, Clara og jeg over og fik dagens menu i restauranten lige overfor  alberguet. Derefter tilbage og i seng. Jeg var godt nok brugt så jeg lyttede ikke meget til lydbog.

Dag 10, Portomarin – Palas del Rei

Dag 10 – 30. august 2012

Portomarin – Palas del Rei (26 km)

Dem jeg sov sammen med i dag, var meget stille og stod stille op om morgenen.  Jeg fik snuet en del og stod op da jeg synes at jeg var klar. Klokken var så 7.22 og jeg fik ordnet mig, pakket og drog afsted.

Aftenen før var jeg løbet ind i Bill fra US, en høj fyr på 2,15m vil jeg tro. Jeg får snakket kort med ham engang imellem  når vi mødes. Jeg lærte ham at kende gennem Susan som havde snakket med ham tidligere. Nå, men han havde fortalt mig at der var en dansk dame på Xunta og at hun var meget dårlig til engelsk, så han havde sagt til hende at hun skulle finde mig – en dansk mand for at få snakket lidt dansk. Senere havde også Julia mødte hende og sagt, at Michael fra danmark var her også og at hun sikkert kunne møde ham om aftenen til messe. Vil lige også sige at Ben normalt sover udendørs et sted i byen, og at han kun engang imellem tager på albergue for at blive vasket. Hvis jeg havde den højde var det sikkert også nødvendigt for mig at sove udendørs.

Tilbage til denne morgen, hvor jeg i udkanten af byen passerede en dame og jeg sagde, som man siger når man passerer en, Hola, buen camino. Hun svarede tilbage med en accent hvorefter jeg spurgte hvor hun kom fra. Hun var fra Danmark og hed Helle. Hun var fra Ølgod i jylland, tilflytter fra nordsjælland. Vi fulgtes derefter sammen til Gonzar, hvor jeg mødte Ingrid fra tyskland og Michael og Celinne fra sydafrika.

Jeg fik kaffe og en tortilla com jamon og satte mig ved Ingrid. Pludselig var Helle forsvundet og efter kaffen fulgtes jeg så med Ingrid videre gennem Hospital, Ligonde, Eirexe og Portos til Palas de rei. Jeg havde boet i Portos i 2011. Vi nåede vores albergue Buen camino, fik en seng og jeg fik ordnet alt som jeg plejede. Ingrid udtrykte igen utilfredshed med hendes veninde som kørte i taxi fra sted til sted og forventede så at være sammen med hende alene resten af dagen.  Jeg inviterede hende straks med til vores middag om aftenen og synes ellers at hun snart skulle tage skeen i den anden hånd og se at få et mere socialt liv på alberguet og ikke hele tiden indordne sig.

Efter at have ordnet mig gik jeg ud i byen, fandt en godt placeret bar, hvor jeg kunne se alle pilgrimmene som kom. Jeg fik en øl og en hamburger (igen) og kort efter kom Ingrid og hendes veninde, Rosa. Mens vi sad der kom Elena og Julie, og senere Susan og kort efter Pia og Clara. Jeg havde  med Julie og Elena at vi skulle lave mad i aften og vi aftalte at mødes kl. 18 for så at handle ind sammen.

Derefter gik jeg ind og begyndte at skrive min blog. Der var bar i alberguet, så jeg købte en flaske rødvin for 4 Eur. Jeg sat så og skrev, men først kom Susan ned og fik et glas og pludselig dukkede Pia, Ishøj op. Hun var gået langsomt i dag og heldigvis havde hendes veninde Pia reserveret en seng til hende for der var ved at være fyldt op nu. Susan forvandt så igen og jeg kunne fortsætte lidt men så kom der en dansk dame og satte sig lidt. Hun gik sammen med 3 andre og var fra Silkeborg. De var alle medlemmer af en vandreklub og det kom bag på mig. Jeg havde set dem mange gange og hilst på dem og jeg troede at det var 2 ægtepar.  Da jeg sagde det til hende begyndte hun at græde. Endnu et glas kom på bordet så hun fik lidt rødvin mens hun fortalte at det netop i dag var 2 år siden at hun mistede sin mand. Vi fik snakket lidt sammen om det og også at hun havde det svært med de 3 andre idet de gik alt for stærkt i forhold til hende så hun havde fået ondt i anklerne af at småløbe engang imellem for at holde trit med dem. Jeg sagde at hun skulle gå i sit eget tempo og så måtte de andre bare acceptere at hun kom senere frem. Det ville hun gøre, sagde hun og forlod mig.

Så kom begge Pia’erne ned og så skulle der flere glas på bordet og Susan kom tilbage, så jeg fik ikke skrevet meget. Tiden gik og Julie og Elena kom og vi fandt ud af at vi nok blev 14 til spisning. Jeg regnede med at Ingrid og hendes veninde Rosa også kom.

Vi købte ind til en tomatsalat og så købte vi flere slags oste, skinke og flute. Derudover oliven og andre småting. Meningen var så at alle andre skulle komme med rødvin. Jeg havde inviteret dem så jeg betalte de 48 Eur som det kostede. Julie var ved at blive vred på mig fordi jeg ville det, men hun overgav sig.

Julie lavede så maden og jeg fandt Ingrid og Rosa, men Rosa besluttede at de ikke ville være med. Jeg undrede mig over at Ingrid igen og igen havde beklaget sig over Rosa, hvorfor hun ikke bare sagde ja, men sådan skulle det ikke være.

Der blev dækket op på torvet foran alberguet og alle havde så rødvin med. Vi fik en rigtig hyggelig aften og vi var – Elena, Julie, Susan, Pia(Ishøj), Pia, Francisca (Italien),3 piger fra Irland (Julie og Elena’s venner), 1 pige fra Italien som var sammen med en dreng fra tyskland.

Derefter var det så i seng og høre lidt lydbog.

Dag 9, Sarria - Portomarin

Dag 9 – 29. august 2012
Sarria - Portomarin (25 km)

Selvom jeg havde ”eneværelse” var der alligevel en del larm allerede før 6. Efter et stykke tid stod jeg op for at kikke på klokkeN – 6.07 var den, så jeg lagde mig igen. Det havde været køligt i løbet af natten, så jeg havde hentet et tæppe som jeg nu havde over mig. Det var en kølig morgen. Der lød lidt musik i huset ved 7 tiden, så jeg stod så op og fik ordnet mig. Jeg var ude af døren kl. 7.30 og så afsted.

Først over Barbadelo hvor jeg boede sidste år og derefter videre til Leiman hvor jeg indtog morgenkaffe med en crossiant. Mens jeg sad der kom Sung Hun og vi snakket lidt sammen. Han er under uddannelse til præst, indtil nu i 4 år og mangler 3 år. Han er tilknyttet en kirke i Paris og tager først tilbage til Korea når han er færdig. Jeg sagde buen camino og forsatte. Kort efter mødte jeg en tysk dame, Ingrid som jeg fulgtes med resten af vejen til Portomarin. Hun startede i Pamplona ned en veninde, men efter 3 dage fik veninden dårligt knæ og havde siden da taget en bus eller taxi til næste by, mens Ingrid så var gået. Ingrid var 52, gift med 3 børn og boede nær München. Hun virkede lettere irriteret over det med veninden. Det som skulle have været hendes dejlige tur på caminoen, var nu blevet lidt af en pestilens pga veninden. Hun kunne ikke forstå hvorfor hun ikke bare tog hjem igen, så hun kunne nyde det alene. Vi fik snakket en del om alle de forskellige mennesker vi havde mødt på turen. Det er interessant så mange skæbner der er. Vi fik også snakket en del om hendes familie og nu mangel på samme, da alle de ældre i hendes famile nu er døde.

Kort før Portomarin mødte vi en yngre tysk par, hvor han var meget interesseret i min GPS, så vi fik en snak om dette samt computere mens Ingrid snakkede med han pige.

Da vi ankom til Portomarin, sad Ingrids veninde og ventede og havde fundet et albergue som de skulle bo på. Det var ikke det samme som mit, så jeg sagde farvel til hende og hendes veninde. Derefter gik jeg videre til mit albergue, Portos santiago, hvor jeg også havde boet sidste år. Et skønt lille albergue til 14 med alt og en dejlig have med thestue – netop der hvor jeg sad og opdaterede min blog senere.

Efter bad og vask gik jeg ned i byen, satte mig nær Xunta alberguet, fik en burger og et knus øl. Der gik ikke så lang tid, så så jeg Elena og Julie og de fik plads på Xunta. Jeg var ved at løbe tør for øl, da pludselig Michael og Celline dukkede op igen. De boede på et hotel lidt uden for byen. Da jeg netop i går havde sagt at de skulle huske at se kirken var de gået ind til byen. Men da der var siesta, så de måtte vente, så de slog sig ned ved mit bord og vi hyggesnakkede lidt – blandt andet om priser på mobil i sydafrika kontra her, samt lønninger og skat begge steder.

Det blev tid til at komme hjem, så Celline blev sendt ind for at betale, så hun betalte også mit. Som Michael sagde, ”you are retired”!

Jeg smuttede så lige ind forbi et supermarked og fik handlet lidt før jeg gik hjem for at opdatere min blog.

Efter At have opdateret min blog gik jeg en tur. Jeg nåede lige ud af alberguet da jeg så Pia, Ishøj nede på kirkepladsen. Det var godt nok en overraskelse. Jeg troede jo at jeg havde mistet dem, men de var nået frem her. Jeg råbte til hende og vi fik snakket sammen. Det viste sig at de havde valgt at bo i udkanten af Sarria, så de var aldrig kommer ind til det indre af byen hvor vi andre boede. Jeg synes at det var dejligt at de var nået frem, så jeg fulgtes med hende til hendes albergue her i Portomarin. Det mødte jeg så både Pia og Clara, men også Susan fra Canada. Vi fik alle en snak, hvorefter Susan gik ud for at spise. De andre ville se mit albergue. Det var jo et dejligt et, kun 14 senge og have med testue

Vi skiltes da de ville ud og spise mens jeg skulle til messe. Der var stadig lidt tid inden messen, så jeg gik ned mod Xunta. Der kom så Claudia med et par spaniolere som hun havde gået med. De var kommet meget sent ind fordi de var sommet sent fra Sarria. Vi fik hilst og aftalt at vi skulle mødes i albergue Buen Camino i Palas del Rei næste dag. Jeg fik også sagt det til Elena og Julie som også kom forbi. Vi skulle så spise sammen på alberguet.

Efter messe gik jeg igen forbi et supermarked og købte lidt til aftenkaffen samt lidt frugt til morgenmaden næste dag. På vej hjem løb jeg ind i Pia og Clara som havde været på vej ned for at besøge mig. Vi sad så i haven en times tid og hyggede. De fortalte at de også ville til albergue Buen Camino næste dag, så jeg sagde at vi skulle spise sammen og at de var velkomne.

Derefter var det så i seng og høre lidt lydbog. Jeg vågnede nogle timer senere, stadig med ørepropper i ørene. Det sker jo engang imellem.

Dag 8, Triacastela - Sarria

Dag 8 – 28. august 2012
Triacastela - Sarria (19 km)

Jeg vågnede ved at lyset blev tændt og der blev sagt godmorgen. Klokken var 6.45 og jeg blev liggende indtil 7.10. Det var stadig mørkt, men det viste sig, at det var overskyet og småregnede. Jeg tog det med ro og da jeg gik ud ad døren kl. 7.45 var det holdt op med at regne. Jeg fik sagt farvel til Pia (hospitaleros)  og sagde at jeg håbede at hun fik 3 dejlige uger hernede. Hun havde fortalt at hun havde gået i foråret og været forbi netop dette albergue, som havde en aftale med foreningen af danske santiago pilgrimme om at der kunne komme danskere ned og være hospitaleros. Hun havde gået den franske camino flere gange og for 2 år siden mistede hun sin mand på turen.

Jeg gik så en stille og rolig tur gennem skyerne som lå lavt. Først efter 8 km brød solen lidt igennem. Da jeg nåede Aguiada, 4 km før Sarria, holdt jeg en pause hvor jeg fik en kop kaffe og en crossiant. Netop i Aguiada støder caminoen fra Samos til. Det er sådan at i Triacastela deler caminoen sig, enten mod Samos, som jeg gik i 2011 eller mod SanXil som jeg gik denne gang.

Mens jeg sad der, dukkede en gammel kending op, nemlig Tita fra Ungarn op vi fik snakket lidt sammen. Hun var gået over Samos og ville videre til Barbadelo – 3 km efter Sarria. Det var også der jeg var i 2011. Jeg forlod hende med at Buen Camino og fortsatte de sidste 4 km til Sarria.

Her havde jeg via min bog fundet frem til albergue Durminiento hvor jeg checkede ind, fik et bad og vasket tøj. Derefter gik jeg en tur i byen hvor jeg mødte Elena, som boede på Xunta og senere mødte jeg også Claudia. Hun kom så sent at hun skulle finde et andet albergue, idet Xunta var fyldt, og gerne et som var billigere end det jeg boede på. Xunta kostede 5 Eur og det jeg boede på kostede 10 Eur.

Senere mødte jeg Susan fra Canada, men hun ville bo i Mosteiro de Madalene som var et nyåbnet albergue i et kloster lidt udenfor byen. Jeg gik senere en tur for at finde det og såfremt jeg kommer tilbage til Siarra en dag, vil jeg bo der. Det så interessant ud.

Jeg fik handlet lidt ind og sad ved kirken i skyggen og spiste et par pærer. Min mening var så at gå til messe kl 19.30, men da jeg kom tilbage til alberguet ville jeg lige ordne min GPS og få alle dagene overført. Det fik jeg så gjort, men opdagede at 3 dage var forsvundet. Jeg havde haft et batteriproblem kort efter Astorga og kunne se at alt for den dag nu var slettet, øv. Det betyder at jeg har mistet 3 dage, men sket er sket. Jeg fik oploaded det til internet, men kunne af en eller anden grund ikke få det på min blog. Jeg prøvede i lang tid og pludselig opdagede jeg at klokken var næsten 19. Så jeg nåede ikke messen, men fik alligevel et stempel i min credencial. Foran kirken mødte jeg Sung Hun – som selvfølgelig havde været til messe.

I sådan en stor by, bor vi alle forskellige steder, så vi mødes vi næsten ikke. Jeg havde ledt efter 2xPia og Clara, men jeg tror at de var blevet tilbage i Triacastela fordi Pia havde fået dårlig mave. Mon jeg ser dem igen?

Jeg fik snakket lidt med en canadier og senere på aftenen da jeg sad udenfor mit albergue kom Michael og Celline forbi, dem fra Sydafrika. Vi fik snakket lidt, de bor kun på hoteller, men går hver dag. Det er nogle meget hyggelige mennesker.

Derefter i seng og høre lidt lydbog

Dag 7, O’Cebreiro – Triacastela

Dag 7 – 27. august 2012 
O’Cebreiro – Triacastela (22 km)

Som sagt, en skøn nattesøvn, hvor jeg vågnede ret sent. Alligevel var jeg ude af døren kl. 7.15 – det gik ret stærkt da alt jo var klart. Da jeg forlod alberguet sad Pia og Co udenfor og jeg fik sagt farvel til dem.

Derefter gik turen til Linares, Hospital og Alto do Polo hvor jeg fik kaffe og toast. Videre gennem Fonfria (hvor jeg boede i 2011), gennem Biduedo – hvor jeg stoppede og fik en aguarius og derefter direkte til Triacastela.  

Da jeg nåede Triacastele havde jeg besluttet, at jeg ikke ville bo på Xunta (det kommunale) idet det lå udenfor byen og ikke lå særligt rart. Der sad mange kendte foran alberguet og ventede på at de skulle åbne. Jeg hilste og gik videre. Havde planlagt at bo på albergue Oribio, men synes ikke om det. Gik så videre ind i byen og fandt albergue Aitzenea, hvor der viste sig at være en dansk hospetaleria som hed …

Der var et dejligt albergue – rustikt – men med alt. Jeg fik snakket en del med Pia mens jeg spiste frokost ( en stor tomat og 2 blommer). Derefter gik jeg i gang  med  min blog og mens jeg sad der, kom Claudia – hvilken overraskelse. Dejligt at hun er kommet frem. Hun mente også at Julia er nået frem, på et andet albergue. Dejligt at se hende og hun vil lave mad i aften – skønt.

Jeg gik så en tur i byen og lige om hjørnet sad Pia fra Ishøj sammen med flere andre, deriblandt også Claudia. Og senere støtte Elena og Julie til. Og den anden Pia med datteren Clara kom også forbi. Pia havde maveonde så hun og Clara gik hurtigt. Der var enighed om at vi alle skulle spise sammen om aftenen og en amerikaner – Carl ville lave maden. Andre skulle bare komme med rødvin. Også Susan fra Canada, som havde siddet og malet, ville med. Pia Ishøj købte et af hendes malerier.

Da det blev spisetid gik vi ind og købte nogle flasker rødvin og da vi kom til alberguet var ost og flute foran alberguet i en lille park. Efter dette gik vi ind og fik en stor salat mixta med rødvin til. Vi fik rigtigt hygget os og der var støt et pat italienere til så vi var 12 perigrinos.

Ved 21.30 tiden gik jeg så i seng og sov dejligt hele natten.

Dag 6, Villafranca del Bierzo – O’Cebreiro

Dag 6 – 26. august 2012
Villafranca del Bierzo – O’Cebreiro (30 km)

Jeg var oppe lidt tidligt og ude af døren klokken 6.45. Der ville blive en hård dag med 20 km i lige stræk og derefter en stigning på 10 pct de sidste 8 km. turen gik gennem Pereje, Trabadelo, La Portela (hvor jeg boede sidste år, 2011), Vega, Ruitelan og Herrerias. Her startede det opad gennem La Faba, Laguna og derefter til O’Cebreiro hvor jeg ankom kl. 13.30. Der havde været en tur hvor jeg stort set ikke mødte nogen som jeg kendte og hvor jeg kun holdt pauser for at drikke og spise lidt medbragt frugt. Turen op fra La Faba havde været hårdere end jeg havde forventet. Mine ben syrede godt til så jeg måtte lave mange små stop undervejs for at energien tilbage i benene. Som sagt var der også en højde fra 600 m til 1350 m der skulle indhentes på 8 km.

Jeg ankom til Albergue Xunta (Xunta er et municipal her i galicien dvs drevet at kommunen) og der var kun det ene i O,Cebreiro.Jeg var åbenbart en af de første på alberguet så jeg fik en rigtig god seng. Ud over dette fil jeg et handicap rum stillet til rådighed med vask, toilet og bruser. En gang imellem er det en fordel at være handicappet. I løbet af aftenen havde de så åbenbart glemt at jeg skulle bruge det, for det blev låst i løbet af aftenen. Det havde været en hård tur så min rygsæk blev bare sat ved sengen, som blev redt op for mig, hvorefter jeg gik en tur i byen for at finde et stort glas øl.

Da jeg skulle til at sætte mig udenfor i solen ved en bar, blev der råbt efter mig. Det viste sig at være Pia, fra Ishø,Danmark, som jeg skulle have mødt i Astorga. Hun havde efterladt et brev til mig der. Nu var de her, Pia med hendes veninde Pia og dennes datter Sara. Vi fik en rigtig hyggesnak om deres brev og om at de mente at de var så hurtige.  De havde endnu ikke blevet enige med hinanden om, at de skulle blive i O’Cebreiro, men det blev de og skyndte sig op for at checke ind.

Jeg havde, ud over øl også bestilt en tortilla og mens jeg sad og ventede, dukkede Francois op alene. De andre i gruppen havde givet op undervejs – Anna, Elena, Claudia og Arlene. Det var ærgerligt men måske indhenter de set senere.

Jeg gik nu tilbage til alberguet og fik badet, vasket tøj og gjort klar til natten. Derefter gik jeg igen en tur i byen og kirken hvor jeg fandt ud af at der var messe kl. 19. Derefter vendte jeg tilbage mod alberguet og lige før var der en bar med en dejlig terrasse hvor jeg købte mig en flaske rødvin og gik ud på terrassen. Her fandt jeg Pia og de andre, så jeg måtte tilbage i baren og hente flere glas.

Vi fik så igen snakket lidt hvorefter de forlod mig. Jeg lod resten af vinen stå og gik op efter min pc og startede på min blog.

Pludseliig dukkede der et ældre par op, som synes at det var sjovt at jeg sat der i skyggen med en pc. De ville gerne tage et billede – hvilket de gjorde – hvorefter de satte sig for at snakke. De var fra SydAfrika, Johannesborg og gik caminoen men boede kun på hostals. De var optroligt søde og jeg håber at jeg møder dem senere.

Kort efter at de gik kom Francois og fik også lidt rødvin (af samme flaske – så der bliver ikke drukket meget). Jeg sagde at jeg ville til messe kl. 19 og det ville han også. Jeg havde spurgt ham tidligere og han havde sagt at det ville han ikke, så det var lidt overraskende. Forklaringen var,  at igår i Villafranca havde der siddet en ung mand fra Korea ved siden af ham i kirken. Han var åbenbart meget religiøs og havde senere tiltalt ham på fransk. Da han både var religiøs og kunne fransk var det interessant for Francois. Han havde senere snakket med ham og fundet ud af at han var katolsk og var præstestuderende i Korea.

Da han nu ville med det til messe, skyldes det at han havde fundet ud af at – Sung Hun – som han hed, skulle være hjælpepræst i kirken. Alt dette viste jeg ikke på daværende tidspunkt.

Vi gik til messe, som var lidt anderledes end det plejede, men gik fint, og derefter gik jeg tilbage mod alberguet hvor jeg mødte Pia og Co – de havde været ude at spise og handle lidt ind – derriblandt noget ost. De havde også lidt rødvin, så jeg fik både rødvin og ost.

Derefter op i seng, med en Piratos – som jeg havde med hjemmefra – og nu fik Pia og Sara også en. Så var det lydbog og for første gang, en skøn nattesøvn.

Dag 5, Molinaseca – Villafranca del Bierzo

Dag 5 – 25. august 2012
Molinaseca – Villafranca del Bierzo (31 km)

Jeg stod op kl. 7, pakkede og spiste en banan. Maven var fin nu – dejligt. Så ud af døren mod Ponferrada, videre gennem Compostilla, Columbrianos til  Fuentes Nuevas hvor jeg som sidste år gjorde hold for at få til næring. Efter 10 minutter kom så hele holdet – Julia, Arlene, Claudia, Anne, Elena og Francois. Det var godt gået af dem iog vi aftalte at vi skulle mødes igen i senere på albergue Ave Felix i Villafranca del Bierzo. Jeg forlod dem og fortsatte gennem Camponaraya og mod Cacabelos. Turen mod Cacabelos gik gennem vinmarker og en lille skov. I skoven stod en mand og lave frugtcocktails (2 slags vandmeloner og fyldt op med appelsinsagt) De var skønne og jeg nødt en i fulde drag. Fik kort hilst på Elisabeth fra tyskland – hende lærerinden.

Jeg fortsatte så mod Cacabelos og kort føt byen blev jeg indhentet af Claudia. Hun havde da godt nok gået stærkt. Vil fulgtes gennem Cacabelos – hvor jeg viste hende alberguet det, med dobbeltværelserne. Derefter gik turen op til Pieros hvor hun ville holde 5 min. pause. Det ville jeg ikke så jeg fortsatte elene og ankom til albergue Ave Felix kl. 14. 30 min senere kom Claudia men hun var usikker å om vi skulle blive der nu da der ikke var noget køkken. Hun ville vente og høre de andre når de kom. Jeg havde imidlertid været i bad og vasket tøj inden hun kom, så jeg ville blive. Ved 4 tiden kom de andre, netop som jeg var påå vej ind til byen. De sagde at de havde hørt at Ave Felix var det eneste ledige albergue, så de ville blive.

Jeg tog en rundtur i byen og endte på Plaza Mayor hvor jeg fik endnu en burger og en øl. Klokken var nu 17 og jeg fik en snak med Britta da hun ringede som sædvanlig kl. 17.

Derefter gik jeg ned og handlede i et lille supermarked ( de åbner ført kl. 17) og der mødte jeg alle de andre som var på indkøb. De ville lave smør selv i aften på terrassen og jeg skulle jo levere rødvinen som aftalt.

Mens jeg sad på terrassen bagefter opdagede jeg en dansker, Henrik som var sammen med Dorte (som sov lige nu). De var kommet til Ponferrada dagen for og de var gået til Villafranca – deres første dag.  Vi fik en snak om turen de skulle ud på og det viste sig, at han var helt uforberedt på stort set alt. Ikke at han ikke havde forberedt den, men han havde glemt alt materialet hjemme. Han lånte nu min guide, mens jeg var til messe så han kunne gøre notater.

Jeg havde fundet ud af at der var messe kl. 19.30 i Iglesia Colegiata, så det blev en kort middag hvorefter både Francois og jeg tog til messe.

Efter messen brugte Francois hele turen tilbage til at forklare mig alt. Det vatr ok.

Da vi kom tilbage var der stadig lidt rødvin tilbage og lidt mad. Jeg fik nu hilst på Dorte som fik lidt rødvin.  Henrik er 54 og Dorte er 50 og de er næsten lige flyttet sammen, på østerbro i københavn.  Jeg får nok ikke set dem igen. Dorte fortalte at Henrik havde ond i hoften. Han havde for nylig fået nyt knæ, så jeg tror at han har gået skævt med kroppen og dermed overbelastet hoften. Under alle omstændigheder ville det være for langt5 for dem at gå til O.Cebreiro.

Lige før jeg gik, sagde Arlene at hun ville tage en taxi i morgen til O’Cebreiro fordi hun ikke havde så meget tid før hun skulle hjem til Tyskland, og da hun ikke var helt ok i fødderne ville hun springe næste dag over, fordi den var meget hård. Vi ville så nok ikke ses igen, så vi tog en gribende afsked.

Klokken var nu så mange at jeg smuttede i seng.

Dag 4, Rabanal del camino - Molinaseca

Dag 4 – 24. august 2012
Rabanal del camino - Molinaseca (26 km )

Jeg stod op ca. 6.45 og fik mig ordnet. Besluttede mig for at købe morgenmad på alberguet, kaffe og toast, hvorefter jeg tog af sted. Det var rigtigt koldt, men der var jeg forberedt på så havde min windbreaker på – men kold var det og vinden har også hård. 80 pct. Af dagene er det sådant et vejr, men det var alligevel bedre end sidste år, hvor skyerne også lå lavt. Det gjorde de ikke i år og det gaven helt anden oplevelse fordi jeg nu kunne se landskabet og det var imponerende.

Jeg passerede Foncebadon uden ophold, hvorefter jeg kom til La Cruz de Farro – jernkorset – hvor jeg, efter at have læst en bøn op, smed de 2 stene jeg havde med hjemmefra. Den ene var min egen og den anden var Hanne’s fra fyrrelunden.

Derefter gik det videre men jeg stak lige hovedet indenfor hos alberguet i Manjarin. Det er en forladt landsby hvor der kun er et albergue, men uden nogen bekvemmeligheder.

Derefter videre op og ned igen til Acebo hvor jeg fik en kop chokolade. Det var blevet lidt varmere nu da jeg var kommet over bjergene, men ikke varm nok til at smide min windbreaker.

Ud af Acebo fik jeg følgeskab med Elisabeth, en lærerinde fra Tyskland og vi snakket en det om skatter i Tyskland kontra Danmark. I Acebo havde jeg også kort hilst på Claudia som var foran de andre. Nu ville hun vente på dem.

Anne og Elena ville først gå senere, men de gik nu kort efter mig fra Rabanal. Jeg ved ikke om vi ses mere for de så meget brugte ud.

Jeg skiltes med Elisabeth kort efter Riego de Ambros og jeg fortsatte så alene til Molinaseca hvor jeg fik en seng på albergue Santa Marina – samme sted som sidste år. Efter bad og vask satte jeg mig ud på terrassen med en øl og kikkede på alle de pilgrimme som kom forbi. Efter 2 timer kom Francois med de 3 tyske piger og også Elena gik med dem. De ville videre – 100 m længere nede af gaden til albergue Municipal. De sparer så 2 Eur.

Jeg gik så en tur ind til byen, for jeg trængte til noget at spise og jeg havde fået stor lyst til en hamburger. Jeg fandt en lille cafe hvor jeg fik en hamburger med en øl, som jeg nød. Man jeg sad der kom Anne gående sammen med en anden tysk pige og de så godt nok skadede ud. Men godt gået ved bare ikke hvor længe hun kan. Jeg fortalte at de bare skulle gå 400 meter mere, så var de der.

Jeg gik så tilbage hvor jeg fik snakket lidt med en 70 årig belgisk mand. Han havde gået caminoen flere gange med sin kone, men denne gang alene da hun hellere ville til Indien og det brød han sig ikke om. Vi snakkede sammen om at spise sammen på alberguet, men da jeg så menu’en sprang jeg fra.

Min mave har ikke været helt på toppen undervejs denne gang – måske en lettere forgiftning en af de første dag. Jeg har derfor ikke spist så meget men kun drukket vand og saftevand. Fik lidt rødvin og en enkelt øl i går, men det hjalp ikke. Det synes at være blevet bedre så derfor spiste jeg en burger som jeg havde lyst til. Nu får vi se hvad der så sker. Jeg vil ikke udfordre den mere.

Vejret var ikke det bedste, sol men overskyet, så hen på aftenen tog jeg ind til byen igen. Jeg mødte så de andre som jo boede i albergue municipal, de var på indkøb fordi de ville lave mad. De var ikke særligt begejstret for det albergue, men nu boede de der så det var med at få det bedste ud af det. Vi sagde farvel og jeg gik videre og købte 1½ l aguarius med appelsin (saftevand) som jeg er blevet glad for. Derudover lidt frugt til næste dag samt en kage. Jeg gik derefter ned ved floden hvor jeg spiste min kage. Derefter tilbage til alberguet. Idag var godt træt, så jeg sneg mig i seng ved 21 tiden, hørte lidt lydbog og sov dejligt til lyset blev tændt kl. 7.00

Dag 3, Astorga – Rabanal del camino

Dag 3 – 23. august 2012

Astorga – Rabanal del camino (23 km )

Der var uro allerede kl. 6 – de andre danskere som skulle af sted tidligt. Der gik en ½ time før de fik taget sig sammen til at forlade rummet. Jeg undrer mig stadig over hvorfor man ikke forbereder at man vil gå tidligt. Det unge par var de værste. De larmede med plastik poser og snakkede højt. De troede åbenbart at de var alene i rummet ?

Anne og Elena havde sagt at de ville gå langsomt sammen i dag og det var ok, så jeg skulle af sted alene. Det var dejligt for en gang skyld.

Det blev er stille tur ud af Astorga, gennem Murias til Santa Catalina hvor jeg stoppede og fik kaffe og toast. Synes at det var dejligt med lidt i maven, ikke meget at det er blevet til i andre dage. Derefter videre men stoppede lige op i El Ganso – hos cowbow’en – og fik en Aguarius (appelsin saftevand). Da jeg skulle til at gå kom Francois hen og ville snakke med mig. Han vidste at jeg var dansker. Jeg havde kort snakket med ham i Villar de Mozarife, og nu havde han nogle spørgsmål angående vielse af homoseksuelle i Danmark. Han ville gerne snakke med mig om hvorfor vi havde accepteret dette idet det nu var blevet et tema i Frankrig og han mente ikke at det var muligt at acceptere dette i henhold til biblen. Vi fik en længere snak men blev enige om at fortsætte når vi nåede frem til albergue Pilar i Rabanal.

Jeg var fremme ved 12 tiden og fik en seng. De kunne kende mig fra sidste år, så hun mød mig meget velkommen. Mens hun skrev mig ind fik jeg en øl – lige hvad jeg trængte til. Det havde været en meget varm tur. Derefter et bad og vasket tøj. Næsten 2 timer senere dukkede Anne og Elina op, men de var glade begge 2. Anne har stadig problemer, men det går bedre.

Nu da vi er ved Anne, så er der en god grund til at hun går caminoen. Hun er, hvad vi i Danmark ville kalde en Askepot. Hele hendes mission er at gøre andre tilpas. Hvis hun ikke gør det tror hun at de vil hade hende. Hun hjælper alle hjemme i dagligdagen – venner og veninder – mens hun studerer økonomi som bachelor og skriver i en avis. Den kan også høres her på caminoen. Hun spørger alle, som hun snakker med, om de er ok. Hun vil gerne påtage sig at ændre det hvis de ikke var. Vi har snakket lidt om det. Selvom hun bor alene på et kollegium har hun en ven, men han forventer at hun laver alt og tager sig af alt. Hun har følt at hun ikke rigtigt passer ind i den rolle og hun har derfor valgt at gå caminoen for tænke over alt dette. Hun har erkendt at det først er efter at hun flyttede og blev alene at hun har opdaget dette fordi hun er blevet mere moden. Hendes mor synes at være samme type, som konstant søger for hendes far som sidder i sin stol og får alt serveret. Så hun har sit at kæmpe med. Hun overvejer at forlade det hele og så studere videre i Holland, Sverige eller Danmark.

Da de var kommet sad jeg lidt i haven her. Vi er højere oppe så det er ikke så varmt mere men fandt da en plads i solen.

Så kom Francois og kort efter han var kommer – efter bad m.m. – dukkede han op med biblen i hånden. Han ville vise mig hvorfor det ikke i henhold til biblen var ok at homoseksuelle kunne blive gift. Det lykkedes mig at slippe uden om biblen, men vi fik en lang snak om hvad biblen var samt andre religioner. Vi blev ikke enige, men i forhold til sidste gang, fik jeg mere taletid og kunne derfor begrunde hvorfår jeg ikke betragtede det, at homoseksuelle kunne gifte sig som et større problem. Et større problem var de fanatikere som ønskede at vi skulle leve efter regler som vi ikke var enige i. Elena kom senere og hun var total enig på trods af at hun levede med paven tæt inde på sig i dagligdagen. Det endte med, at jeg fik mig en tortilla og jeg købte en flaske rødvin som vi delte. Enige blev vi ikke, som sagt – kun i at vi skulle leve i samme verden.

Jeg  blev inviteret med til spisning om aftenen, af3 tyske piger – Arlene, Julia og Claudia, dog skulle Francois lave maden. Jeg skulle bare medbringe vinen. Vi skulle første spise ved 20 tiden fordi vi skulle til aftenbøn i den gregorianske kirke. Det passede fint for så kunne jeg købe rødvinen efter aftenbønnen.

Vi havde en rigtig hyggelig aften som sluttede ved 21.30 tiden hvor jeg gik i seng. Der var ikke mere snak om vielser af homoseksuelle.

Dag 2, Villa de Mazarife - Astorga

Dag 2 – 22. august 2012

Villa de Mazarife - Astorga (32 km )

Ved 5 tiden kom der et svagt klimp fra Elana’s seng og hende og Marco pakkede rimeligt lydløst og bar deres udstyr udenfor. Anne var begyndt at røre på sig så de Elena gik ud ad døren, bad jeg hende om at tænde lyset. Vi fik så ordnet os og var ude af døren kl. 05.50. Vi måtte bruge lys den første time.

Vi passerede Villavante, hvor der var kommet et albergue og nåede Hospital de Orbigo hvor vi fik kaffe og lidt morgenmad. Videre op i bjergene over Villares de Orbigo, Santibanez de Valdeiglesia for til sidste at gøre hold ved en Cantina 7 km før Astorga. Undervejs havbde vi passeret Elena og Marco, men de havde sat farten op, så da vi sad og spiste kom de forbi. Vi passerede dem så igen senere og da vi nåede Cantina – hvor vi hold en drikkepause, kom Marco gående alene. Vi spurgte til Elena, men hun ville holde en pause under et køligt træ, så han var fortsat. Pludselig dukkede hun op igen, og vi fik hilst. Hun var meget træt, men hun ville til Astorga så hun gik bare videre. Vi gik igen videre og passerede hende igen. Anne var nu begyndt at klage lidt over sine fødder. Mine var stadig ok, men jeg havde også om morgenen kommet plaster på begge trædepuder. Jeg havde været lidt øm i går.

Vi nåede Astorga selvom tempoet var faldet en del, men tiden var rigtig – kl. 13 som planlagt. Vi gik direkte til Albergue San Javier, som er et dejligt albergue. Jeg fik et bad, fik vasket mit tøj – og det var godt nok snavset. Turen oppe i bjergene var op og ned i meget varmt vejr og masser af støv og sten på stien.

Vi fik senge i rum 2, og senere kom der 2 ældre danske ægtepar fra nordjylland – dem havde jeg mødt på flyet og senere lige udenfor Leon i byen Virgin del Camino. Ikke nok med det, så kom der endnu et dansk par og det viste sig at han havde været på min blog og læse om min tur. De startede også i Leon og har trænet en masse, men begge har en del vabler nu.

Der var stadig 2 senge tilbage i rummet og lige pludselig dukkede Elena op. Hun var blevet henvist til rum 4, men jeg gik ned og fik det lavet om. Jeg havde troet at hun havde lavet en aftale med Marco, men det havde hun ikke. De fleste andre unge bor jo på det kommunale alberge – Siervas de Maria, hvor jeg også boede sidste år.

Jeg havde aftalt at mødes på albergue San Javier med Pia fra Danmark, men da jeg kom lå der en seddel fra hende at de var gået videre, så de er en dag foran mig. Fint at hun efter så mange år i kørestol nu er i stand til at gå så langt hver dag. Jeg må se om jeg møder hende senere.

Derefter var det bad og vask og derefter en tur i byen. Jeg skulle købe et adapter til min pc, så den kunne lades op.

Da jeg kom tilbage viste det sig at Anne havde mange men efter dagens tur . Den havde været meget hård ved hendes fødder og ankler. Også Elena var hårdt ramt, men de grinede begge 2 over at sådan en gammel rad som mig kunne gå uden nogle men.

Jeg gik så en tur igen, efter at have skrevet dagbog og standsede ved en bar hvor jeg fik en øl og en boocadilla. Sad så til klokken 5 hvor Britta ringene. Kunne fortælle at jeg var vel fremme, men havde haft en urolig mave det sidste stykke til Astorca. Tror at jeg har haft et forbipasserende maveonde dog uden andre men et en let kvalme.

Jeg havde ikke lyst til mad senere, men drak en del vand og lagde mig på sengen ved 8 tiden og hørte lydbog. Ved 10 tiden var alle tilbage på rummet og så var der ro.

Dag 1, Leon – Villa de Mazarife

Dag 1 – 21. august 2012

Leon – Villa de Mazarife (22 km )

Anne’s mobil vækkede kl. 06.25 og hun stod op og i bad, derefter Elena og sidst mig. Der var et badeværelse i vores rum, som var et 4 seng rum. Den sidste var en ældre dame fra Unngarn, men vi fik ikke snakket så meget med hende.

Derefter ud af døren og ud af Leon. Godt en times senere var vi i Vigen del Camino, hvor vi kaffe ved en bar. Der sad mange andre pilgrimme som vi hilste på, blandt dem også 2 ældre danske ægtepar, som jeg havde mødt på flyveren dagen før. De ville nu ikke gå samme rute i dag som os, men jeg ser dem jo nok i Astorga senere.

Vi forsatte så mere eller mindre uden hvil direkte til Villar del Manzarife hvor vi checkede ind på albergue Jesus, og det viste sig at vi var de første. Klokken var 11.30. Overnatningen koster 5 E. Derefter et bad, vaske tøj og så en tur til Tienta for at handle ind. Det blev som sædvanlig bananer og nektariner til dagen efter.

Eftermiddagen gik med ren afslapning og en masse snak med andre pilgrimme – der var Anna fra Polen, Tita fra Ungarn som arbejdede for Coloplast i Ungarn, så hun var godt bekendt med Danmark. Så var der Marco fra Italien som Elena blev meget for. Endelig en italiener men der kom flere så hun da øvet sit italenske. Marco bor på samme rum som os. Anne har også mødt en gruppe tyske piger som hun sad og snakkede meget med og som hun senere spiste med. De lavede mad i køkkenet. Nu tænkte jeg at de begge nok ville vælge at følges med de andre de havde mødt.

Elena kom over og spurgte som jeg ville spise sammen med dem. Hende og Marco havde mødt en anden pige fra Ungarn, som de havde lavet mad sammen med. Jeg havde imidlertid været i byen og købt lidt forskelligt frugt som jeg ville spise. I den varme havde jeg ikke lyst til varm mad. Jeg havde heller ikke drukket nok på gåturen i dag, så jeg fik drukket en masse vand om eftermiddagen så jeg fik rettet op på væskebalancen.

Som sagt sad jeg meget i haven og fik småsnakket med en del, uden at det blev så meget at vi fik udvekslet navne, men jeg mødes jo nok med nogle af dem igen.

Hen under aften gik jeg mig en tur og da jeg kom tilbage spurgte Anne om vi kunne gå sammen igen næste dag. Hun brød sig ikke så meget om de tyske piger som hun havde mødt og da det var gået godt første dag, sagde jeg ok. Hun går i samme tempo som jeg. Elena ville gerne starte op med Marco og de ville starte kl. 05.30. Jeg sagde så til dem at når de gik måtte de gerne tænde lyset så ville vi stå op og komme af sted ved 6 tiden. Jeg regnede med 7 timer hvilket betød at vi ville fremme kl. 13. Det skulle senere vise sig at passe.

Og så var det i seng -21.30 og høre lydbog.

Dag 0, København – Leon

Dag 0 – 20. August 2012

København – Leon

Det var tidligt op og så kørte Britta mig til Lufthavnen hvor vi var kl. 07.20. Jeg gik gennem security uden problemer og var så ved gaten i god tid. Det var ingeen problemer med at få plads og flyvningen gik perfekt så vi landede i Madrid 5 min. før tid.

Jeg gik direkte ud i ankomsthallen hvor jeg fandt skilte der ledte mig til terminal transfer busserne. Jeg skulle jo videre til terminal 4 hvor ALSA bussen kørte til Leon. Jeg var der 1 time for afgang og så at der stod en anden og ventede. Det viste sig at være Anne fra Tyskland og vi snakkede lidt sammen inden jeg gik ind i terminalen igen og købte et spansk mobil simkort. Jeg købte også en liter vand da jeg jo havde 5 timer foran mig i bussen.

Da jeg kom tilbage til bussen, kom jeg i snak med Elena fra Italien og vi stod så og snakkede sammen alle 3. Det var deres første caminotur og de ville gerne have lidt hjælp så jeg sagde at jeg ville hjælpe dem frem til et alberge når vi kom til Leon. Vi sad ikke sammen i bussen og kunne derfor ikke snakke sammen der.

K. 19.10 ankom vi til busterminalen i Leon og jeg guidede dem til klosteret i Leon, men alt var optaget der. Da Anne og Elena ikke havde noget pilgrimspas, sørgede jeg for at de fik et der, inden vi gik videre til et andet midlertidigt albergue tæt på – san fransisco – lige om hjørnet.

Efter vi havde checket ind gik vi en tur gennem byen til Katedralen, men den var lukket. Klokken var efterhånden blevet 20.30, så vi gik videre, fandt en restaurant hvor vi fik en pilgrimsmenu. Derefter hjem og i seng og vi havde aftalt at gå næste dag kl. 07.00

Klar til afgang

Så har jeg pakket min rygsæk - 11 kg blev det til. Det skyldes jo primært, at jeg igen har valgt at tage en pc med til mine daglige opdateringer af min blog. Jeg har selvfølgelig også min GPS med så den kan optage mine bevægelser og så kan de senere ses på Goggle map eller Bing map.

Jeg fik en mail igen fra Don, som er blevet meget skuffet over camino Portoguise - han har faktisk efter 5 dage besluttet at tage en bus til Porto - hvor han så vil gå kystvejen videre. Han skrev at han i de 5 dage havde mødt 2 pilgrimme og deraf var den ene en turist som kun skulle gå en dag. Der er heller ikke nogle albergue på den stræking han har gået, men det betyder intet for ham, idet han kun bor på hostals. Han kan ikke holde de andres snorken ud. :-)

Men nok om Don, som jeg jo møder senere dernede.

I torsdags fik jeg en telefon opringning fra en moden pige - Pia - som gerne ville snakke lidt om caminoen. Hun skulle afsted lørdag den 18. (2 dage senere) sammen med en veninde og hendes 11'årige datter. Vi aftaltes, at mødes næste dag kl. 10 for at få en snak. Da jeg mødte hende, kunne jeg godt huske at jeg havde set hende før i Ishøj havn. Dengang sad hun dog i rullestol pga. fibromylalgi. I dag bor hun i husbås sammen med sin mand Carsten. Nå - men det viste sig at hun havde fået en pille - Cymbalta - som fuldstændig havde helbred hende. Det var jo næsten et mirakel - hvis man tror på et sådant. Men hun ville nu gå et stykke af den franske camino - starte fra Leon og så videre til Santiago på 3 uger.
Vi snakkede om en masse ting - såvel praktiske ting som hvilke følelser hun sikkert ville komme ud for. Enden blev, at vi sikkert vil mødes, idet jeg jo tager afsted mandag d. 20. og da har de gået en dag. Vi vil sikkert mødes efter 3 dage - altså onsdag, da jeg sikkert går lidt længere end dem hver dag,  - i Astorga. Det bliver sjov at møde hende igen og se hvordan hun klarer det. Men utroligt at hun for 2 år siden sad i rullestol og skulle køres rundt.....

Lige nu er alt klart til afgang i morgen mandag kl. 7 og med SAS til madrid - afgang fra København kl. 08.50

Gamle caminovenner

Så fik jeg en mail fra Don fra Canada, som i år vil starte den 11. august fra Lisabon og ende i Santiago den 2 september. Han spurgte om, hvad jeg havde tænkt mig i år. Han vidste godt at jeg havde tænkt på at gå Camino Portuguise i 2013, altså næste år. Havde havde valgt at gå den i år. Måske tænkte han, at jeg havde skiftet mening, men da jeg fortalte ham at jeg ville gå den sidste halvdel af Camino Frances igen og at jeg ville lande i Santiago den 5. september, så blev ham glad. Vi er begge enige om at vi skal justere lidt på tidsplanerne, så vi kan mødes.

Her ses Don den dag hvor vi sad sammen i Finisterra og snakkede om hvad vi havde oplevet de sidste 6 uger og hvad vi havde tænkt os at ændre når vi kom tilbage. Det var en meget intens snak og den bevirkede at jeg selv traf nogle beslutninger om mit videre liv.

Nu skal vi så mødes igen. Jeg tænker meget på hvordan det er gået med ham. Jeg har haft ganske få email kontakter med ham, så det bliver spændede at møde ham igen.

Da jeg fik mailen fra ham, sendte jeg straks en email til Noel i Australien, for at høre om han havde ændret sine planer. Det havde han nu ikke, så han kommer først til Europa igen i 2013, så er der håb om at vi mødes. Han er i fuld gang med at skrive bogen om sin tur, og skrev at den lige nu var for forelæggeren, men at han forventede at den skulle skrives om et par gange.

Der var en artikel i den lokale avis, som desværre kom i et måned for sent. Jeg havde skrevet at jeg gerne ville hjælpe andre med at starte på caminoen, men da den kom i så sent, var det ligesom spildt. Alligevel kom der reaktioner fra flere, så jeg vil overveje at gentage tilbudet næste år.

Jeg skal i løbet af efteråret holde 4 foredrag om mine oplevelser på caminoen, så det bliver noget af en udfordring. Jeg forventer en del af turen nu og glæder mig meget, specielt til at møde de mange nye caminovenner som jeg regner med at få - også denne gang.