tirsdag den 31. juli 2012

Forberedelse til Leon - Santiago de Compostella

er forberedelserne til næste camino tur i fuld gang. Egentligt havde jeg regnet med først at tage næste tur i 2013 og det skulle være Camino Portugues med start fra Lissabon. Over vinteren fandt jeg ud af, at jeg havde mistet mange oplevelser på den sidste halvdel af sidste års caminotur. Jeg var nok mættet på det tidspunkt, så efter flere overvejelser besluttede jeg at gå den sidste halvdel igen.
Det betyder at jeg vil starte i Leon - 381 km fra Santiago - fortsætte til Finisterre over Muxia og tilbage til Santiago. Ialt bliver det 21 dage.
Som sagt er planlægningen i fuld gang - jeg tager med SAS SK 581 mandag den 20. august, videre med bus til Leon, hvor jeg efter planen vil ankomme kl. 18:30.
Så er turen ellers i gang - jeg fortsætter dagen efter og de næste 13 dage hvorefter jeg søndag den 2. september ankommer til Santiago.
Planen er nu, at forsætte til Finisterre via Muxia og tilbage til Santiago.
Hjemrejse er så planlagt til mandag den 10. september med SAS SK582 fra Madrid.

Lige nu er jeg ved at forberede min krop til turen. Sidste års tur sidder stadig i kroppen, så det virker ikke som om jeg har de store problemer med at gå. Det skyldes nok også, at jeg stort set ikke har benyttet min cykel i dagligdagen, men gået rundt til alle de aktiviteter jeg har i området. Jeg har gået nogle rigtigt lange ture ind imellem, men det er nu sat i system. Planen er at gå 20 km hver anden dag og afslutte med fodbad med cremer osv. så fødderne er i orden. Indtil nu er det lykkedes godt.

En af dagen vil jeg tage turen via Trampestien - som går fra Rødvig til Køge - ca. 20 km. Jeg tager toget til Rødvig - går turen og bus/tog tilbage. Måske er der nogen som tager med mig - who knows.

Ellers går jeg ofte de 16 km det er at gå langs motorvejen - langs vejleåerne og langs stranden.