Dag 13, Boadilla del Camino - Carrion de los Condes

Lørdag den 31. august 2013

Boadilla del Camino (albergue En el Camino) - Carrion de los Condes (albergue Parish de Santa Maria) 26,2 km (310)

Jeg sov rigtigt dejligt og vågnede i fin tid, ved 7 tiden. Flere var gået så det var muligt at tænde lyset og pakke sammen uden lygte. Efter dette gik jeg over i baren og fik morgenmad. Jeg var så på gaden klokken 7.30 som var en fin tid.

Jeg regnede med kun at gå ca. 20 km til Villacazar de Sirga men da jeg ankom ved 11.30 tiden var alberguerne i byen ikke noget for mig. Jeg satte mig ved en bar og fik en kop kaffe og en crossant. Mens jeg sad der kom John; han havde overnattet i Fromista. Han havde været ved lægen pga smerter i en muskel omkring knæet og han måtte egentligt ikke gå i et par dage, men det ville han, så han var på vej til Carrion de los Condes. Jeg havde netop besluttet også selv at gå videre, så det bliver en ekstra kort dag i morgen hvis alt skal passe med ankomst i Leon den 5. sept.

Alberguet Parish de Santa Maria ligger i sammenhæng med kirken Santa Maria og drives af nonnerne. Det forventes at vi deltager i messen kl. 20 og eventuelt fællesspisning kl. 21 hvor hver enkelt tager lidt med f.eks vin, frugt etc. Det tog lang tid at blive indskrevet men til sidst lykkedes det. 

Her ses præsten som tager mod en når man kommer. Han bruger meget tid på den enkelte så derfor tager det en evighed at få sin seng

Netop som jeg var på vej op til min seng, dukkede John op. Billedet her er taget senere i spisesalen hvor jeg sad og opdaterede min blog og han kom forbi.

Jeg fik min seng, et bad og vasket tøj. Den unge dame som også havde boet på alberguet i går, mødte jeg senere her. Hun hedder Anita, men jeg har ikke snakket meget med hende.

Så jeg jeg en tur for at finde et sted at spise. Da jeg kom til et lille torv, Sad AnneMarie fra Frankrig der og spiste. Hun havde overnattet i Fromista sammen med John. Hun havde været til lægen i Fromista sammen med ham og hun sunes at det var synd at han stadig kik så meget nu da lægen havde sagt at han burde holde pause nogle dage. Jeg gav hende ret. Vi aftalte at mødes igen kl. 18.30 og jeg skulle få John med og så skulle vi spse sammen..

Jeg fortsatte lidt rundt i byen. Jeg havde været der før så jeg kunne godt huske bl.a hvor der var et supermarked hvor jeg fik købt lidt frugt til næste dag. Jeg løb også ind i de 2 af de 3 tyskere som gik sammen. Jeg har før skrevet om en tysker fra New Zealand som var oppe og besøge sin ven Peter. Det viser sig at de to venner nu er blever uvenner og går hver for sig. Den 3. var en som de havde mødr på vejen og han går stadigmed Peter. Jeg satte mig ved en par og fik en cola sammen med dem og spurgte så til ham fra New Zealand. Der fik jeg så historien. De gik og jeg blev siddende for klokken var ved at være 17 så Britta ville snart ringe.

Efter at have snakket med Britta gik jeg overf i en lille park foran alberguet og satte mig en times tid med min lydbog.

Jeg havde snakket med John og han ville gerne med ud af spise. Da klokken nærmede sig 18.30 gik vi ud og mødte AnneMarie, idet hun ikke boede på vores albergue. Hun boede på Santa Clare hvor hun mod 7€ mere havde fået eneværelse. 

Vi fandt et sted hvor vi kunne kunne få pilgrimsmenu og hygge os til klokken nærmede sig 20. Jogn og jeg skulle til messe i Santa Maria kirken, så vi skiltes fra AnnaMarie. Da hun havde fåer vabler ville hun ikke gå så meget i morgen og da jeg kunne skulle gå 17 km fordi jeg var gået længere i dag, aftalte vi at mødes på alberguet i Caldadilla i morgen ved middagstid.

I kirken blev alle pilgrimmene velsignet efter messen og jeg tror at vi var ca. 40 der kom op til alteret. Derefter gik jeg i seng. Der var godt nok mad i alberguet kl. 21, men det synes jeg var for sent og jeg tror ikke at der var mange der kom, så vidt jeg kunne se på dem der allerede nu lå i deres seng.  

Dag 12, Castrojeriz - Boadilla del Camino

Fredag den 30. august 2013

Castrojeriz (albergue San Esteban Muni.) - Boadillo del Camino (albergue En el Camino) 19,4 km (283,8)

Jeg sov rimeligt i nat og som jeg plejer vågnede jeg ved at de var megen uro. Det må der have været længe uden at jeg vågnede for klokken var over 7 da jeg stod op. Jeg fik ordnet mig og drog så afsted kl. 7.45.

Det er en hårdt opstigning inden det igen går brat ned og derefter er det bare lige ud gennem marker med høstet korn, majs og solsikker. Jeg havde i forvejen besluttet kun at gå ca. 20 km i dag idet jeg ikke ville gå helt til Fromista. Jeg havde været der og samtidig er det et skønt albergue - En el Camino - i Boadillo, med en fantastisk have og svimmingpool, så min plan i dag var Boadillo.

Jeg mødte stort set ingen på min vej mod Boadillo før jeg nåede byen. Her hilste jeg lige på Linda, som ville videre til Fromista. Hun havde ellers snakket om kun at gå 20 km om dagen, men hendes ældste datter på 26 havde skrevet til hende at hun eventuelt ville tage flyet til Spanien og så gå med hende en uges tid fra Fromista.

Da jeg nåede alberguet var klokken blevet 11.45. Det er sjovt at jeg går næsten hver dag med 5 km i timen.

Jeg mødte Richard fra fra Canada, ham med olien han drypper på sengen, da jeg kom ind i alberguet. Han havde gået sammen med Linda og var derfor lige kommet. e var startet kl. 6.30 så da han hørte at jeg var startet kl 7.45 var han ved at falde omkuld.

 Efter har have fået en seng, et bad og vasket tøj gik jeg op til baren i alberguet hvor jeg fik en bocadillo med æggekage og en kold øl. 

Som man kan se er der et hyggeligt sted med bar og restaurant og man sidder under vinranker og et stort æbletræ.

Udsigten er også dejlig derfra:

med poolen :

og selve alberguet:

Mens jeg sad og spiste kom Scott fra Arizona, US og satte sig. Der var en hyggelig ældre fyr som kan lide at "Hike". Dels gør han det i bjergene i Arizona og dels var han i Skotland sidste år. Han ejer tilsyneladende nogle store landområder i Arizona for da vi snakkede om at vi sad der under vinrankerne fortalte han mig at et af de landområder han lige nu har til salg håber han bliver købt op af de vinproducenter som dyrker vin op til hans område. Da han var gået fik jeg opdateret min blog.

Efter at have opdateret hørte jeg en kvinde som snakkede dansk i sin telefon. Jeg gik over til hende og hun sad sammen med en mand som også var dansker. Hun havde godt nok hørt min accent da jeg snakkede med amerikaneren, og tænkte på om jeg var dansker. Begge synes at være uinteresserede i at snakke så jeg trak mig tilbage ihukommende Scott bemærkning tidligere, at han ikke normalt snakkede med andre amerikanere på turen, for så kunne han jo ligeså godt have været blevet hjemme. De havde det måske på samme måde. Det skal dertil siges at normalt snakker jeg heller ikke meget med andre danskere med mindre at de er specielle med en god portion humor.

Senere tog hende som jeg havde hilst på afsted, han blev og der kom en yngre pige som også var dansker. Hende hilste jeg lidt på da jeg sad med benene i poolen. Ellers er det et skønt sted at være; der er dejligt varmt i dag og vinden fra øst har lagt sig så temperaturen er steget.  

Da klokken nærmede sig 17 hvor Britta skulle ringe opdagede jeg at der ikke var mobildækning, men den kom ved 18.30 tiden hvor jeg fik 2 SMSer hvori det fremgik at Britta havde ringet 2 gange. Jeg ringede så op for at berolige både hende og mig selv.

Da klokken blev 19 var der mad og jeg satte mig sammen med Scott og et par tyskere. Det blev en hyggelig aften hvor næsten alle i alberguet deltog. Da det er en lille by, så er jeg ikke sikker på at der var andre steder at spise. Må indrømme at jeg ikke i dag var gået en tur rundt i byen. 

Der var så den dag og jeg gil i seng efter en kop kaffe..

 

Dag 11, Hornillos del Camino - Castrojeriz

Torsdag den 29. august 2013

Hornillos del Camino (alberge Muni.) - Castrojeriz (albergue San Estiban Muni.) 20,2 km (264,4)

Det viste sig at min seng var hul i midten af madrassen, så jeg lå ikke så godt i min seng, men jeg faldt tog i søvn efter at jeg netop blev færdig med den første lydbog. Det blev en lidt urolig nat pga. madrassen men søvn fik jeg da. Faldt i dyb søvn sent og da jeg vågnede kunne jeg se at det var lyst så jeg fik gjort mig klar, sagde på gensyn til Daniel som havde advaret mig om at han sov længe, og stod så på gaden kl 8.00. En sen start denne dag som var rigtig kold. Jeg regnede med ca. 10 grader og da jeg kom op på højderyggen (Mesedaen) var der igen en kold østenvind. På mesedaen er landskabet meget ens; marker, marker og atter marker. Man går på en stenet sti som primært bliver brugt til landbrugsmaskiner og for hver kilometer er der en tværgående sti. Ikke et hus eller træ ses. Ingen skygge overhovedet. Lige pludselig går stien stejlt nedad og i bunden ses en by. I Hontanas stoppede jeg og fik morgenmad - kaffe og ristet flute med marmelade (2€) og derefter videre til Castrojeriz. I mellemtiden var vinden løjet af og solen skinnede fra en klar himmel. Nu var det på vej til at blive varmt. 

Klokken var 12 da jeg kom frem til alberguet og så at Linda og ham fra Canada var kommet. Han hedder Richard. De var startet tidligt. Senere kom også John (med CE). Jeg har nu snakket med ham om hvad der egentligt skete med ham. For 2 år siden, da han var 46 fik ham meningitis som bevirkede at han mistede hørelse, smagssanserne og balancen. Nogle af smagssanserne er kommet delvis tilbage og også balancen, men han går med en stok for at hjælpe med at holde balancen. Mange tror at han går sådan fordi han har vabler.

Jeg fik et bad, vasket tøj og tog så et fodbad. Det var skønt. Her er WiFi så jeg fik også opdateret min blog. Jeg har bemærket at det er ganske få albergue der ikke har WiFi. Det er blevet et konkurrence parameter, så hvis man ikke har det så går pilgrimmene videre til næste albergue. Alle er blever afhængige af deres smartphones.

Jeg gik så ned til den nærmeste bar hvor jeg fik en bocadillo med kogt skinke og en stor øl. Jeg satte mig hos Irene, en tysk pige som jeg lige har mødt. Lidt senere kom Keith fra Canada som var på vej tilbage fra Santiago. Han var en hyggelig lun fyr. Så satte Annemarie fra Frankrig, Paris sig og senere kom John også til. Det blev nogle hyggelige og sjove timer.

Derefter gik jeg en tur hvor jeg mødte Linda. Jeg sagde at jeg ville se kirken og evt. gå til messe i aften. Hun ville gerne med og spurgte om vi skulle spise sammen bagefter. Det var da ok og jeg regner med at der kommer flere med. Jeg lovede at finde ud af hvad tid messen er og også finde en restaurant.

Efter turen rundt i byen, besøg i supermarkedet og kik ind til kirken vendte jeg hjemad mod alberguet igen. Jeg så undervejs 2 busser komme med, hvad der senere viste sig at være spanske turistpilgrimme. De kom gående mod et par hoteller med deres store kufferter og små rygsække. Jeg havde fundet et godt spisested og også fundet ud af der var messe kl. 19. 

Det var kun AnneMarie og Linda der ville med til messe og senere spise. Det viste sig at messen var helt specielt i dag, idet hele kirken blev fyldt med turistpilgrimmene og der var 4 præster, kor, en guitarist og megen sang. Helt forskellig fra tidligere messer. Det var sikkert blevet iscenesat til ære for de der pilgrimme som nu skulle gå 5-10 km hver dag hvorefter de blevhentet afenbus og kørt til næste hotel. Men en oplevelse var det og messen varede 1 hel time mod normalt ca. 20 min.

Bagefter gik vi ned til den restaurent jeg havde fundet og der sad John også, men han var ved at være færdig. Vi fik vores pilgrimsmenu og bagefter var det sengetid.

Dag 10, Burgos - Hornillos del Camino

Onsdag den 28. august 2013

Burgos (albergue Casa del Cubo) - Hornillos del Camino (albergue Santa Maria Muni.) 21.2 km (244,2) 

Alberguet i Burgos er et dejligt stille albergue pga den måde som det er lavet. Man mærker ikke at der er plads til 150 fordelt på 3 etager og 5 rum. Jeg fik sovet rimeligt selvom jeg havde glemt at lave strækøvelser inden jeg gik i seng. Jeg havde gået meget dagen før, så midt på natten vågnede jeg op med begyndende kramper i lægmusklerne.  Det varede lidt inden de forsvandt så jeg kunne sove igen.

Ved 6 tiden stod ham i overkøjen op og kort efter at han gået stod jeg op. Efter påklædning m.m. stod jeg på gaden kl. 7.30, der var lyst og let at finde ud ad byen. På vej ud ad byen og de næste 5 km gik der en ca. 100 meter foran og først da han stoppede for at tage et pr billeder kom jeg op til ham.  Han hed Ivan, kom fra kroatien, boede i Barcelona hvor han var gift med en spanioler. Han var startet i Burgos og vi fulgtes ad ca. 5 km og snakkede om caminoen da det var hans første. Da vi nåede Tarjados mødte vi en tysker som kom gående i modsat retning. Han havde haft nogle problemer, jeg ved ikke hvilke, men da Ivan forstod tysk og havde overskud til at lytte til ham, sagde jeg Buen Camino og vi aftalte at ses senere. Jeg har selv oplevet at blive spurgt om penge af andre pilgrimme som har en rørende historie om hvad de har været ude for. Fælles for dem er at de altid kommer gående modsat. Jeg kunne ikke rigtigt sige det til ham men regnede med at han var fornuftig.

Jeg forsatte gennem Tarjados og videre gennem Rabe de las Calzados hvor jeg overhalede Clare og Fred som jeg havde spist med dagen før. Jeg regner ikke med at se dem mere idet det følges med Lin og de andre og de skulle længere i dag end jeg.

Uret viste 11.30 da jeg ankom til  Hornillos  del Camino, hvor jeg har boet før. Turen over den første del af mesetaen havde været dejlig. Dels var solen ikke så brændende endnu og dels var der en kølig østenvind. 

Da jeg nåede frrem var der flere af dem jeg kendte som sad foran baren og fik kaffe og samlede kræfter. 

Jeg satte min rygsæk fran alberguet og satte mig sammen med dem indtil de skulle gå videre. Min tur er planlagt så jeg ender i Leon den 5 september så der er ingen grund til at forcere.

Klokken 12 åbnede alberguet og jeg fik en seng, bad og vasket tøj. En ældre mand fra Canada fik en seng ved siden af mig og jeg så hvordan han åbnede en lille flaske og dryppede noget ud over sengen. Jeg regnede med at det var mod væggelus. Da jeg kom ind senere havde han lagt sin rygsæk op i sengen. Jeg snakkede lidt med ham om hvor han kom fra og som sagt var han fra Canada og han var startet i Burgos. Jeg spurgte ham om hvad det var han dryppede ud over sengen og det var ganske rigtigt noget mod væggelus. Det  lugtede af kanel. Jeg fortalte ham så at han blandt andet kunne nedsætte risikoen for at få væggelus ved aldrig at lægge sin rygsæk i sengen og aldrig at lægge snavset tøj i sengen. Det havde han slet ikke tænkt på eller hørt om. Faktisk er der flere alberguer det netop skilter med dette og det er også derfor at man ikke må tage sine støvler med ind i soverummet.

Nå, men så gik jeg ellers en tur til købmanden og fik købt noget frisk frugt til i morgen. Derefter satte jeg foran baren og fik en øl og et par bocodillo mens jeg kikkede på alle de pilgrimme som kom forbi. Nogle af dem kendte jeg fra tidligere. Ivan kom også forbi og ganske rigtigt, så havde han hjulpet tyskeren med nogle penge. Jeg fortalte ham om mine oplevelser men fortalte at jeg også havde hjulpet nogen hvis historien var god. Han ville forsætte selvom jeg netop havde advaret ham mod et langt stræk den første dag, men han på lære af sine egne erfaringer.

Også Kristian, en fra Danmark kom forbi. Jeg havde hilst meget kort på ham i går foran alberguet. Havde havde smerter i benene og da lægen kun ville behandle ham hvis han havde et sygesikringsbevis, så blev han så sur at han gik. Han var på daværende ikke lige min kop te. Jeg fik dog snakket med ham senere og også fortalt ham hvad han eventuelt skulle gøre. Jeg havde i dag passeret ham lige før Tarjados og han sagde at han nok ville blive der eller den næste by. Men han kom ihvertfald gående nu og ville til den næste by, fordi han havde hørt at de der havde en helbredende kilde og så kunne han jo ligeså godt overnatte der og blive helbredt samtidig.

  

Jeg gik igen en tur i byen og kom forbi købmanden igen. Der stod så de unge mennesker, 6 ialt fra hvert sit land. Jeg har skrevet om dem før. Det var da jeg lærte dem alle at kende i Najera. De var på vej ned til baren for at få lidt  at spise og drikke. Maden havde de lige handlet hos købmanden.  De spurgte omjeg ikke kom forbi og snakkede med dem og det  gjorde jeg så. Det var XX, YY , ZZ ..RR, TT . Vi sad så og snakkede indtil de skulle videre. De ville gå 10 km mere, men de regnede med at jeg overhalede dem næste dag. Det troede jeg nu ikke at jeg ville.

 

Om eftermiddagen sad jeg så og hørte lydbog og hilste på de nye som kom. Der var blandt andet Linda fra Irland, en kraftig ældre dame som var startet i Burgos, Daniel fra Moskva som var født der men kunne norsk fordi han havde boet i Norge i 8 år sammen med sin kone og deres 2 børn. Hun havde så fundet en norsk mand og han var rejst tilbage til Moskva. Jeg fik snakket en del med dem, indtil klokken nærmede sig 20 og jeg gik over i baren og fik dagen menu. Derefter var det i seng.

Dag 9, Ages - Burgos

Tirsdag den 27 august 2013

Ages (albergue El Pajar) - Burgos (albergue Casa del Cuba) 22,6 km (223)

Vi var kun 6 på rummet hvor der ellers kunne være 10 og ved 6 tiden begyndte de første at røre på sig. Der var de 3 franske damer heribland Veronigue. Da de havde forladt stuen for at spise morgenmad stod jeg og også op. Efter morgentoilette kom jeg tilbage og de 2 andre var også ved at stå op så vi kunne tænde lyset. Jeg fik tøj på, pakket min rygsæk og gik ned for at få morgenmad. Jeg fik sagt Buen Camino til flere af de andre som kikkede ind mens jeg spiste morgenmad. 

Efter morgenmaden begyndte jeg så min tur mod Burgos. Kirkeklokken slog netop 7.30 da jeg gik. Det var allerede ret lyst så jeg var kommet fint afsted i dag. Efter 3 km havde jeg indhentet flere af de andre. Efter endnu et par kilometer skulle jeg vælge om jeg ville blive på højsletten eller gå ned mod nogle landsbyer. Sidste gang valgte jeg landsbyerne hvor jeg kunne få kaffe, men denne gang havde jeg fået kaffe og havde en pose med med juice, kage og appelsin. Det var en del af morgenmaden at tage en sådan pose med. Det betød at jeg valgte højsletten som viste sig at være et godt valg, idet jeg hele tiden kunne se Burgos forude, samt et pragtfuldt landskab.

Efter næsten 5 km nåede jeg endnu et sted hvor jeg skulle vælge om jeg skulle gå omkring lufthavnen eller forsætte og følge en motorvej. Jeg valgte lufthavnen fordi jeg senere ville vælge en rute langs floden gennem byen. Det viste sig at det var et hit. Den var lidt svært at finde efter lufthavnen, men det lykkedes. Jeg husker sidst, en enerverende tur gennem industri og bebyggelse. Denne gang gik turen gennem skov og park langs floden, ja selv en lille strand var der anlagt et sted. Efter 5 km langs floden nåede jeg broen som første over floden til Katedralen. I al den tid havde jeg ikke oplevet byen men da jeg gik op fra flodbredden kom byen pulserende frem Det var noget af en kontrast. 

Jeg gik direkte ind til katedralen, torvet foran og rundt om og op til alberguet.

Jeg havde været der før og genkendte alt, også vejen op til alberguet. Jeg ankom kl. 11.40 og der stod allerede en del rygsække på række foran alberguet. Jeg tror jeg var nummer 13 i rækken og alberguet åbnede ikke før kl. 12. Jeg hilste på flere af de andre og satte mig ved baren overfor og fik en ccl. 

Klokken 12 åbnede alberguet og jeg fik en seng, et bad og vasket tøj. Det er et dejligt albergue hvor man ikke føler at der er 149 andre. Det er måden det er lavet på som gør det.

På vej ud for at spise mødte jeg Veronigue. Hun fortalte at hun skulle med toget senere og kun lige ville i bad og så kikke lidt på byen. Jeg inviterede hende på en drink og vi aftalte at mødes om 1/2 time. Jeg gik ned og spiste og kom så tilbage og sad og fik en kop ccl mens jeg ventede på hende.

Hun havde ikke spist så hun fil en bocadillo og kaffe.

Så gik vi ellers en tur rundt om katedralen og endte med at vi satte os foran og jeg bestilte en kande sangria. Vi sat og snakkede og jeg havde egentligt regnet med at Lin og hendes søster vill dukke op også så de kunne få lidt med. Det gjorde de ikke og da Veronique  gerne ville sige farvel til dem også gik vi tilbage til alberguet, med de var der ikke. Vi fik at vide at de var i banken. Jeg sagde så farvel til hende idet hun ville til stationen. Hun skulle med toget til Paris og derefter med bil Lyon

Jeg gik så en tur til Castillo, en gammel borg som lå lidt højere oppe. Den var egentligt starten på byen i 876. Den lå på en høj så den kunne forsvare sig mod Islam, stod der. Hmmm - historien gentager sig måske.

Men på vejen mødte jeg bl.a Lin og hendes søster og de fortalte mig at vi alle skulle mødes foran alberguet klokken 19  også spise sammen.

Efter turen til Castillo, ledte jeg efter turist informationen i byen, fordi jeg havde ikke kunnet finde nogen steder med WiFi, men havde fået at vide at det var gratis på turist informationen, hvor jeg så opdaterede min blog. Jeg havde svært ved at finde hvor det lå, men en flink politimand vidste vejen.

Da klokken nærmede sig 19 hvor vi skulle mødes og spise gik jeg tilbage til alberguet. Vi blev 10, hvoraf jeg ikke fik i alle navnene, men der var  ihvertfald Lin og hendes søster  fra Canada, Patricia fra US, Clare og Fred fra US, Phil og hans kone fra US og John fra Irland. Selvom jeg havde snakket med flere af dem flere gange, så viste det sig ikke at være nogen god ide at spise med dem fordi de var en engelsktalende gruppe som snakkede ret så hurtigt. John, derimod var interessant. Jeg havde set ham før og han sagde, da vi snakkede sammen en aften i Najera, at han ikke hørte så godt, men dengang skulle jeg kun lige sige noget til ham fordi han lå i køjen over mig. Nu så jeg for første gang at han havde CE på begge ører ligesom min søn Thomas. Så vidt jeg kunne forstå havde han haft et blodprop som havde gjort at han havde mistet hørelsen og smagssanserne. Jeg føler mig usikker på det med blodproppen. Men vi fik snakket sammen og jeg fortalte ham at min søn også havde CE på begge ører. Det skal siges at Thomas fungerer 100 gange bedre end John. Han var meget svært a tale med. Han havde svært ved at forstå hvad man sagde. Han var nogenlunde til at tale, men han var svært at forstå forbi han næsten ikke bevægede læberne. Han burde gå til talepædagog, men det kunne man jo ikke sige til ham.

Nå, men vi fandt en restaurent hvor vi spiste sammen, dog sad John og jeg og snakkede sammen og deltog som sådan ikke i det sociale. Også fordi vi ikke sad ved sammen bord. Efter middagen sagjeg farvel til de andre, idet jeg lige skulle handle lidt ind. Derefter var det hjem og i seng

  

Dag 8, Belorado - Ages

Mandag den 26 august 2013

Belorado (albergue Cuatro Cantones) - Ages (albergue El Pejar) 28,7 km (200,4)

Og de festede hele natten og hele natten kom der et orkester forbi ca. 1 gang i timen, men jeg må indrømme at jeg sov ind imellem. Det blev alligevel for meget for flere og de forlod alberguet. Da jeg svingede benene ud over sengekanten og kikkede på uret var den 6,10. Der var ikke mange tilbage, jeg stod nu op alligevel da jeg jo skulle spise morgenmad på alberguet. Det var en dejlig buffet med stort set alt og jeg havde kun betalt 3€ for den.

Da jeg var færdig skridtede jeg af mod næste stop. Jeg havde egentligt regnet med at det skulle blive St. Juan de Ortega, men ændrede mig undervejs.

Jeg passerede flere småbyer og jeg valgte at drikke min kaffe i Espinosa del Camino, hvor jeg kom i snak med flere. Patricia fra US og Lin fra Canada. Senere på turen mødte jeg igen en fransk kvinde, og denne gang fik vi snakket lidt sammen. Det var hende som hjalp mig i Logrono med at vride mit vasketøj. Hun hedder Véronique og hun bor på samme albergue som jeg i dag.  

Lin går sammen med sin søster som jeg ikke kender navnet på endnu, men på turen i dag, passerede hun mig i fuld fart. Hendes søster går ikke så hurtigt, så de skildes for så at mødes igen på et albergue. Jeg havde passeret dem en gang, så jeg var lidt overrasket over at hun pludselig kom. Hun går godt nok hurtigt.

Jeg fulgtes med hende nogle kilometer og det var her vi så indhentede Veroni. Det har jeg gjort hver dag siden Logrono men som sagt først i dag jeg rigtigt fik snakket med hende. Vi fulgtes så alle 3 nogle kilometer indtil Lin skulle træde af på naturens vegne. Jeg gik så videre alene. Efter ca. 30 min kom Lin igen og hun snakkede om at der var flere som ville gå videre til Ages fordi St. Juan var sådan en lille by. Indbygger tal 20, en kirke og en bar og et albergue. Det var det. Det havde hun ret i, så jeg overtalte mig selv til at forsætte til Ages.

Turen gennem skoven til St. Juan var hård men flot. Vi passerede 3 bjergtoppe - den første fra 800 til 1100 meter, derefter ned igen til 950 meter og så op igen til 1100 meter, ned igen for så til sidst at ende på 1150 meter i St. Juan.

I St. Juan gjorde vi hold ved baren, og mens vi sad der kom flere til - som alle valgte at gå videre til Ages, ca 3.6 km. Lin gik i forevejen da hun ville finde et albergue som hun og hendes søster skulle bo på. Der var 4 albergue i Ages som egentligt bare er en landsby. Jeg vil tro at der bor 200 i byen.  

Kort efter at hun var gået, gik jeg og da jeg nåede byen troede jeg at Lin ville stå et sted og fortælle hvor de ville bo. Det gjorde hun ikke, men mens jeg gik lidt rundt kom Veroni og vi blev enige om at vælge El Pajer og kort efter kom Patricia også. Der er kommet flere senere som jeg har set og hilst på før.

Efter bad og tøjvask, gik jeg hen til en bar hvor jeg fik en tortilla og en øl.

Derefter ville jeg se hvor Lin og hendes søster, samt flere af de andre var. På vejen derhen mødte jeg Patricia som også ville se hvor de var. Vi fandt dem på et albergue hvor de sat på terrassen og hyggede. Vi hilste på dem og så ville jeg et tur rundt i byen for at kikke. Patricia ville med så vi fik snakket lidt. Jeg fortalte bl.a. at sidst jeg var her boede jeg i den næste by, Atapuerca hvor der var et museum samt fra samme museum en guidet tur til nogle udgravninger hvor de mente at havde fundet de ældste knoglerester der endnu var fundet i Europa. Jeg fortalte at bussen gik gennem Ages, så måske kunne man få hospitaleros til at ringe til museet og få dem til at stoppe hvis der var nogle af de andre der ville se dette. Det syntes hun var en god ide og gik straks i gang.

Jeg satte mig så ned for at opdatere min blog. -

Senere kom hun tilbage og sagde at museet havde lukket om mandagen. Det var ærgerligt nu da alle havde glædet sig til den tur.

Jeg ville så op og kikke på kirken og Patricia ville med ud og gå. Vi gik så en tur til kirken, hvor en sød ældre dame fortalte om kirken som bar præg af at området vi var i var en gammel landbrugslandsby. Vi fandt også en interessant have som var udsmykket ud fra temaet "frihed" - bl.a med fuglebure som var brudt op og fugle af på alle måder, både billeder og foldet i papir. En ret interessant have.

Vi snakkede med kunstneren og og for ham var temaet vigtigt, specielt i spanien med den historiske baggrund spanien har.

Resten af eftermiddagen sad jeg så på terrassen og snakkede med dem som kom forbi mans jeg hørte lydbog. Klokken 19 var der mad men vi var kun 7 som havde meldt os til spisning og det var sjov nok de 6 som boede i vores værelse + Patricia. Vi havde ikke mødt de sidste 2, Poul fra England og Merete fra Canada. De var kærester men havde mødt hinanden i Japan.

Vi fik en dejlig menu - salat - hønse paella - og is/yogurt m. honning. Da klokken nærmede sig 20 gik jeg. Jeg ville til messe og Patricia ville så vise de andre kunstnerhaven. 

Efter messe gik jeg i seng og hørte lydbog. Jeg var godt træt. Mange af de andre sover nogle timer når de kommer frem. Det gør jeg ikke, men så skal jeg også tidligt i seng. Denne gang fik jeg dog slukket for lydbogen inden jeg sov.    

Dag 7, Santo Domingo - Belorado

Søndag den 25 august

Santo Domingo (albergue Casa Santo) - Belorado (albergue Cuatro Cantones) 22,7 km (171,7 )

Det var en rigtig dejligt seng så jeg fik sovet rigtigt godt. Da jeg vågnede var flere allerede gået, så jeg stod op. Min Ipod havde ligget under min hovedpude hele natten med strøm til. Det er anden gang at jeg har et strømstik så tæt på at den ligge der. Den er jo længe om at lade op.  

Efter at have gjort mig klar var Andje også vågnet så jeg fik sagt farvel til hende. Nu ser jeg hende nok ikke mere. Mandag vil hun tage bussen til Burgos og dagen efter bussen til Leon og så prøve at gå resten af vejen til Santiago. Hendes ben havde det bedre nu da hun har fået styr på alle vablerne.

Jeg var ude på gaden kl. 7.10 og satte så kursen mod Belorado. Den første by - Granon - havde haft fiesta hele natten, så der var stadig larm i byen og den var fyldt med unge mennesker på barerne. Jeg gik lige gennem og forsatte uden ophold til Belorado hvor jeg ankom 11.30.

Der er 4 alberguer i byen men jeg valgte Cuatro Cantones fordi der dels var have men der var også fællesspisning om aftenen hvis man vil. Det har hidtil været hyggeligt når der er det. Det er også morgenmad for 3€, som jeg tilkøbte da jeg checkede ind.

Efter badet gik jeg en tur og alt var gjort klar til fiesta i byen. I løbet af eftermiddagen er hele byen mødt op på torvet og der er musik og liv og glade dage. De unge går rundt med 2 liters colaflasker fyldt med rødvin så hvis jeg kender de fiestaer ret, så varer de hele natten.

Jeg fik et glas øl på torvet da de startede, da jeg havde lovet Ed og Clare - Michael og Colleen at drikke en øl for dem.

Jeg gik så lidt rundt i byen, hvor jeg bl.a fik snakket med et par pilgrimme - som kunne fortælle at det de havde i cola flasker var en blanding af cola og rødvin - en almindelig spansk drik på samme fod som sangria bare billigere.

Solen var kommet frem og temperaturen var kraftig stigende. Da jeg ankom til byen var den kun 19 grader men som sagt nu var den begyndt at brænde igennem, så jeg gik tilbage i alberguet, hvor jeg først opdaterede min blog og derefter satte mig ud i haven - i skyggen og hørte lydbog. I haven var der  en pool som flere skulle prøve. Jeg satte mig også på kanten på et tidspunkt for at dyppe tæerne. Jeg havde ikke badetøj med og jeg ville ikke bade i mine underbukser. 

Hele eftermiddagen sad jeg i haven og snakkede bl.a med 2 unge piger hvor den ene var fra Japan og den anden fra Kina. Jeg havde set dem flere gange før men kun hilst på dem. De var i gang med deres dagbog og det var sjovt at se hvor forskellig deres skriftsprog så ud på papir.

Senere så jeg at pigen fra Japan sad og foldede de flotteste figurer som jeg roste  meget. Det bevirkede at hun da hun var færdig forærede mig en. Den bliver sikkert svær at få hjem til Danmark, men nu får vi se.

Der var åbenbart ikke mange som havde valgt aftensmad på alberguet, så jeg valgte det heller ikke. I stedet gik jeg en tur i byen ved 19 tiden. Der var godt gang i den, og belært at tidligere fiestaer her i byerne, vidste jeg at det ville tage hele natten. De var i fuld gang med at gøre en stor scene klar og jeg kunne se på plakaterne at der skulle spille mindst 2 orkestre i løbet af aftenen. Når man fester her, så fester man igennem. Mandag bruges til at komme ovenpå - altså en fridag.

Jeg satte mig med en is og kikkede 1 times tid hvorefter jeg købte nogle Churros med sukker som så blev min aftensmad sammen med en ccl.

Min frokost havde, sammen med min øl, været en stor bocadillo som stadig kunne mærkes i maven.

Derefter gik jeg tilbage til alberguet og gjorde mig klar til natten og lå så og hørte lydbog indtil jeg sov.

Dag 6, Najera - Santa Domingo

Lørdag den 24 august

Najera (albergue Najera muni) - Santa Domingo ( albergue Casa del Santo), 21km (149)

Jeg fik en rigtig god nattesøvn og vågede op ved uro. Jeg tror jeg lå en times tid før jeg stod op og alligevel var klokken kun 6.10. Efter at have ordnet alt fik jeg rundt om hjørnet til en bar hvor jeg fik morgenmad for 2.50€. Derefter gik turen mod Santo Domingo.

Der var igen gennem vinmarker og igen i dag lå skyerne lavt, så der var flere der endte med at tage regnslag på.

Ellers var turen stille og rolig. Jeg mødte en spanioler som gik og sang. Han var egentligt argentiner men boede i Madrid. Han levede af at danse tango rundt om i verden og elles var han også DJ. Han var en sjov fætter.

Senere, da jeg nåede Santa Domingo mødte jeg en af de italienere som jeg havde mødt i starten. Han fortalte at Marcos og Danielle gik et stykke foran ham og de skulle mødes i Granon, 6 km efter Santo Domingo. Jeg overvejede kort at gå med ham, men så ville min plan ikke holde, så det var - Buen Camino - og hils.

Da jeg kom frem til alberguet kl. 11.45 stod Andje udenfor og kikkede. Det var nu sjovt for hende havde jeg ikke regnet med at se mere. Vi checkede begge ind og fik begge underste køjer. Jeg tog et bad og gik så i byen for at købe sæbe. Jeg havde ikke mere af min Bilka rejsesæbe så jeg skulle købe noget da jeg jo skulle vaske 2 sæt tøj.

Jeg fik vasket og håber at det bliver tørt da det stadig er overskyet,men vi får se. Ellers er det et lille møntvaskeri med tumbler lige over vejen.

Jeg gik så en tur i byen hvor jeg mødte Andje som ville ind katedralen. Der havde jeg været så vi skiltes igen. Hun spurgte om vi skulle spise sammen i aften, så jeg sagde at hvis hun fandt et godt sted så gjorde i det.

Jeg var blevet lidt sullten så jeg fandt et hyggeligt sted og fik lidt at spise. Derefter gik jeg tilbage til alberguet hvor de nu havde åbnet for WiFi og satte mig og skrev lidt på min blog.

Solen var endeligt brudt igennem så jeg satte midt ned i solen på torvet og hørte lydbog. Da klokken blev 5 ringede Britta, hun er da godt nok præcis. Dejligt at høre hendes stemme.

Da klokken nærmede sig 18.30 gik jeg tilbage til alberguet hvor Andje var klar til at gå. Vi gik lidt rundt i byen indtil vi fandt et sted at spise. Vi delte en flaske rødvin og spiste begge to pasta.

Derefter gik vi tilbage og jeg kan godt mærke at jeg ikke taget en eftermiddagslur som mange af de andre, så jeg går hurtigere omkuld om aftenen. Klokken var i dag 21 da jeg lagde mig med min lydbog og et par piratos som jeg fik lyst til.

Dag 5, Logrono - Najera

Fredag den 23 august

Logrono (albergue Logrono muni) - Najera (albergue Najera muni) 29 km (128)

Jeg havde set at der var luft til luft varmesystem i sovesalen, men da jeg kom op senere havde de slået køling på, så det var dejligt at komme i seng. Der var bare en hel del som ikke tænkte over, at når døren til trappen stod åben, så kom varmen ind i rummet. Men da jeg gik i seng kl 21.30 var der rimeligt køligt og jeg lå så og hørte lydbog indtil jeg næsten sov, men da begyndte de andre, som ikke var gået i seng, at komme og så stod døren åben i laaaang tid hvorefter der blev rigtigt varmt. Jeg lå vågen og kæmpede med varmen et stykke tid inden jeg faldt i søvn. Vi havde fået et papirlagen og papirhovedpude betræk og Helle og Piamaria havde lagt det på inden jeg gik i seng, men lagenet var fuldstændt sammenfoldet om morgenen. Det var ret ubehageligt fordi det lagen som lå om madrassen var lidt gummiagtigt. Nå men jeg vågnede igen ved uro i salen og efter at snuet lidt stod jeg op og gjorde mig klar. Klokken 6.50  stod jeg på gaden efter at have spist en nektarin og fået en kop ccl.

Det var en kølig dag og det forblev det hele dagen. Der var totalt overskyet og selv nu hvor jeg sidder ved flodbredden i Najera er der overskyet, men varmere. Hele dagen gik jeg i skyerne og engang imellem var det meget fugtigt, så jeg måtte tage brillerne af for at kunne se. Men det var dejligt travevejr, ikke for varmt og ikke for koldt. Hele dagen gik  jeg gennem vinmarker og nogle steder var der enkelte modne klaser son jeg lige måtte plukke og nyde. De var dejligt søde, men der var som sagt ikke mange endnu.

Dagen før hvor jeg havde siddet og kikket på kortet havde jeg ikke regnet med at ville gå til Najera fordi jeg har været her før, men jeg kunne ikke rigtigt få det til at passe hvis jeg ikke gik til Najera. Jeg havde forberedt at stoppe i Ventosa, hvis det var en varm dag, men det var det som sagt ikke, så jeg tog de sidste 10,4 km med da jeg nu havde benene til det og det passer bedst med de næste stop de næste par dage.

Jeg var fremme kl 12.45 og det passede fint for alberguet åbnede kl 13. Jeg fik en seng, tog et bad og vil så vaske tøj senere, for jeg var ret så sulten.  

Jeg gik så ned langs floden hvor jeg netop sidder nu og skriver dagbog, men har dog ikke netadgang her, så oploader senere

Jeg gik en tur i byen og fik købt lidt frugt og et par sodavand. Købte også lidt deo til tøjet. Jeg synes at det lugter lidt selvom jeg vasker det. Tror jeg springer over vaske tøj  i dag og så vasker 2 sæt i vaskemaskine i morgen.  Heldigvis har jeg jo 3 sæt med igen i år.

De havde ikke WiFi på alberguet, men reklamerede for en bar om hjørnet hvor jeg så satte mig med en øl. Foran mig ved nabobordet sidder 5 unge mennesker som jeg jævnligt har hilst på. De har fundet sammen, og har alle forskellige nationaliter. (US, England, Canada, Spanien og Sweiz) De er nu hyggelige og meget interesseret i hvad jeg laver. De havde ellers lige inviteret mig over men jeg lod dem forstå at jeg skulle opdatere min blog.

Efter dette gik jeg over til flodbredden og sad og lyttede til lydbog indtil klokken nærmede sig 20 hvor jeg gik til messe. Efter messen gik jeg tilbage langs flodbredden hvor jeg fandt en hyggelig bar og hvor jeg spiste.  Derefter var det hjem til alberguet, hvor jeg sad lidt og snakkede med nogle andre mens min telefon blev ladet op og jeg fik også sad min Ipad til en times tid.

Så var det i sang hvor jeg ret hurtigt faldt i søvn.

Dag 4, Torres del Rio - Logrona

Torsdag den 22 august

Torres del Rio (Albergue Casa Mariela) - Logrona (Albergue Logrona) 20,5 km (99)

Jeg sov rigtigt god denne nat. Jeg havde ligget og hørt lydbog og vågnede midt om natten med propperne i øret. Så ud med dem og om på siden og sove videre. Jeg vågnede rimelig udhvilet og der var allerede nogle i gang med at gøre sig klar. Pludselig hørte jeg kirkeklokkerne - klokken var 5 - så om på den anden side og så lå jeg og sløvede til klokken blev lidt over 6. Så var vi kun 2 tilbage og mærkelig nok var det ham som også sov i den sang jeg ville have haft i går. Jeg smuttede lige hen for at se om han var i live - det var han.

Jeg fik ordnet mig og så var jeg ude af døren klokken 7. Havde ikke lyst til morgenmad, så købte en cola nede i baren, og satte så kurs mod Logrona. Jg gik stort set alene hele vejen - hvor jeg først nåede Viana. Her havde jeg regnet med at Piamaria og Helle på torvet, men nej - de var åbenbart gået videre. Vi havde aftalt hvilket albergue vi skulle på i Logrona. Min mave havde været urolig her til morgen, så da jeg passerede en købmand i Viana - gik jeg ind og købte lidt frugt men også 1/2 drikke yoghurt. Jeg satte mig så et sted og drak min yoghurt og spiste en pære.  

Derefter gik turen videre igen dog stadig med lidt uro i mave/tarmene men det tog langsomt af. Først da jeg nåede Logrona og jeg i udkanten købte en cola, som jeg drak og derefter var i stand til at bøvse, så forsvandt helt. Mærkeligt - det må have været luft i tarmene.

Klokken 11.30 var jeg så ved alberguet i Logrona hvor der allerede var 8-9 der stod og ventede. Jeg satte min rygsæk op i køen og så var det bare at vente. Jeg undrede mig over hvor Piamaria og Helle var, men de kom sikkert snart. Klokken 13 åbnede alberguet og alle gik ind i den rækkefølge som de havde stillet deres rygsække. Til alberguet er der en lille patio hvor der er sat stole op i en rundkreds så alle satte sig nu i samme rækkefølge, undtagen et ungs par ( en tysk pige og en hollands fyr) De kendte åbenbart ikke til det system, så da selve døren til alberguet blev åbnet lidt efter, rejste de sig for at komme først, men jeg skal love for at de fik læst og påskrevet af de andre i køen. Hospitaleres kaldte den første ind  ved at pege på den første stol i rækken og så kom vi derefter ind i rækkefølge. De 2 unge fik dog den rigtige plads i køen idet alle vidste hvor de havde været i køen udenfor.

Jeg fik en god seng, underetage lige ved en balkon, så jeg håber at det bliveren kølig nat. Lige nu mens jeg sidder her og skriver er det ret så varmt. 

Efter bad og vask satte jeg mig ned i Patioen for at skrive min blog og pludselig dukke Piamaria  og Helle op. De var ganske rigtigt kommet tidligt og havde været i stand til at aflevere deres rygsække hvorefter de var gået op på torvet hvor de havde bestilt en stor kande sangria - de mente at jeg sikkert ville finde dem på torvet så de ville være forberedt - derfor en stor kande. Det havde jeg nu ikke tænkt på, at de var kommet tidligere. 

De skal hjem i morgen så de er netop taget ned til busstationen for at købe billetter til Barcelona, hvor de skal med flyveren hjem i overmorgen.

Da de kom tilbage fra busstationen, gik vi en tur til torvet i byen hvor vi delte 1 liter sangria. Det kan de 2 piger åbenbart godt li'. Derefter handlede vi ind til aftensmad - et festmåltid - et farvel måltid.

Da vi kom hjem til vores patio igen var der dømt hygge af de andre perigrinos ved vandet i patioen.

Vi havde siddet der tidligere og nu skulle vi lave vores mad inden de andre kommer i køkkenet. Der en mange spaniolerne her, så jeg er sikker på at de indtager køkkenet ved 19-20 tiden. Lige nu er pigerne i gang og klokken er 18.

Jeg synes dog lige at jeg også skulle have taget et billede af os ved bordet og det blev taget af en anden pilgrim.

Der var lavet rigeligt med mad, så der blev rester til andre pilgrimme, både mad og rødvin, melon og olivenolien lod vi stå til andre. Det plejer der ellers altid at være i køleskabet, men der var ikke mere, så jeg måtte ned og købe noget.

Bagefter fik vi lidt kaffe og så var det tid til at sige godnat og farvel. De skulle jo videre med bus til Barcelona i morgen. De nåede dog lige at rede mig seng. 

Dag 3, Villamayor de Monjardin - Torres del Rio

Onsdag den 21 august

Villamayor de Monjardin (albergue de Villamayor de monjardin) - Torres del Rio (albergue Cassa Mariela) 20,5 km (78,5)

Igen lå vi tæt på kirken som hver hele time slog sine timeslag, men heldigvis sov jeg rimeligt så jeg blev ikke vækket ret mange gange pga. det Ved 5.30 tiden begyndte spaniolerne at røre på sig og ved 6.30 tiden var hele værelset vågnet. Jeg fik ordnet mig og gik ned til lidt morgenmad, som var inkluderet. Jeg fik en kop kaffe, lidt ristet brød, juice og drikke yoghurt.

David var gået og de 4 spaniolere stod ude på torvet og snakkede. Jeg sagde Buen Camino og så gik det mod Los Arcos. 

Der er en tur på 11 km og da jeg var nået de 5, løb jeg ind i Andje, en tysk pige ( voksen - gift med 2 teenage drenge) Vi fik snakket en del sammen og hun fortalte at hun gik her fordi hun har været igennem en meget stesset periode rent arbejdsmæssigt. Hun var startet fra pamplona dagen før mig, men havde gået 27 km den første dag så hun var endt op med mange vabler. Det kunne også ses idet hun haltede ret så meget. Hun havde boet i den sammen by som jeg, men i det andet albergue. Vi fandt ud af at når vi gik og snakkede, så glemte hun smerterne. Kort før Los Argos mødte vi David, som vi hilste på og gik videre. Han gik og snakkede med et par fra Venezuela som havde en søn med på ca. 13 år. Jeg havde set dem i Villamayor men kun hilst på dem. 

Andje og jeg forsatte og da vi kom ind i byen ville hun ind på apoteket og da hun havde sagt at hun ville blive i Los Arcos sagde jeg farvel - Buen Camino.

På torvet i Los Arcos sad Helle og Piamaria og der havde de nok siddet 2 timer for de gik kl. 5.30 fra deres albergue og klokken da jeg mødte dem var 9.30 så de havde da fået holdt en god siesta. På torvet sadflere andre bl.a Javier fra Barcelona - selvfølgelig med et stort måltid mad som han sad og fotograferede. Også Danielle og Marcos sad der men jeg gik videre. Havde ikke lyst il mad/kaffe lige nu så jeg fortsatte. Fik du lige aftalt med Piamaria og Helle hvor vui skulle bo.

Jeg fortsatte som sagt så mod Torres del Rio hvor jeg stort set gik alene men blev indhentet lige før byen af Danielle. Han og mange af de andre ville videre til Viana, men der havde jeg boet før, så jeg ville blive her. Klokken var 11. 

Jeg fik en seng - tror jeg var den anden som var checket ind, for der lå en og sov i netop den seng jeg ville have haft - lige ved balkonen - nå, men jeg fandt en anden - fik et bad, fik vasket tøj og satte mig ned på torvet foran alberguet. Alberguet var også en bar og en lille købmand. Da jeg checkede ind købte jeg en pilgrims menu med - et tilbud når man overnattede. Der var åbenbart et vis samarbejde i den by om pilgrimmene. 

Jeg sad så udenfor og var i gang med at opdatere min blog da Piamaria og Helle kom. De fik checket ind og kom ned senere. De var veninder på tur for at fejre at de var blevet 50 år men de havde faktisk mødt hinanden på hospitalet hvor begge lå i forbindelse med deres førstefødte. Begge havde fået drenge som nu er 24 år. 

Mens vi sad og hyggede i solen - narhhh skyggen, ja så dukkede Andje pludselig op. Hun havde bidt tænderne sammen og så fortsat fra Los Arcos til Tores Del Rio. Det var godt klaret men hun så også noget forpint ud. Hun fik checket ind og så så vi ellers ikke mere til hende før senere. Hun var gået omkuld da hun havde fundet sin seng.

Ved 13.30 tiden besluttede vi - Piamaria, Helle og jeg at finde et sted at spise, og der fik vi alle en gang salat og delte en flaske rødvin.

Helle havde sat næsen op efter at lave aftensmad i køkkenet, men det viste sig at de havde nedlagt køkkenet og det blev Helle ret så sur over.  Så da vi kom hjem igen til alberguet måtte jeg købe en flaske rose - i mangel af rødvin som de havde glemt at lægge på køl - for at formilde hende. Men ellers sad vi der foran albeguet og fik hilst på alle dem som gik forbi. Det ser ud til at jeg mister en stor del af dem jeg havde lært at kende fordi de forsætter til Viana. 

Sidst på eftermiddagen kom Andje ned og hun så nu lidt bedre ud. Hun havde fundet ud af at bussen gik næste morgen til Logrona og den ville hun tage. Hun VILLE til Santiago, men havde egentligt for kort tid, så hun tager nogle strækninger med bus. Hvad hun så ville næste dagnår hun stod af bussen i Logrona vidst hun ikke endnu.

Andje havde også købr madbillet så da klokken blev 19, gik vi over og spiste. Det var en udemærket menu, men jeg tror kun at vi fik et lille glasrødvin hver. Jeg var ved at være træt og selvom vi havde sagt at vi kom tilbage og drak kaffe med Piamaria og Helle, så må jeg indrømme at da jeg kom tilbage sagde jeg - nat nat  - og gik til køjs uden kaffe.

 

Dag 2, Cirauqui - Villamayor de Monjardin

Tirsdag den 20 august

Cirauqui (albergue Maralotx) - Villamayor de Monjardin (albergue Villamayor de Monjardin) 25.5 km (58 km)

Jeg har glemt at fortælle at alberguet ligger på et torv hvor også kirken ligger. Det betød at hele natten slog kirkeklokken hver kvarter. Jeg er sikker på at det holdt mange vågne. Der var ihvertfald flere gange jeg var ved at falde ud af sengen - specielt hver hele time.

Jeg stod opp kl. 6.30 præcis - ifølge kirkeklokken. På det tidspunkt var der flere der var i gang med at pakke.

Flere havde snakket om at gå til Villamayor og det havde jeg nu også besluttet. På den måde har jeg forskudt min camino denne gang med ca. 15 km så jeg overnatter nye steder.

Jeg havde sovet rimeligt og ikke mærket noget til mit knæ, men det havde været lidt hævet da jeg var kommet frem. Ellers var benene ok så jeg vandrede afsted i godt mod. 

Jeg er i år ikke i samme træning som sidste år og det har jeg kunnet mærke når det går opad. Sådan var det også i dag, hvor der var mange stigninger hvor jeg måtte stoppe og få pulsen ned.

Da jeg nåede Villamayor mødte jeg en af italienerne og vi snakkede om at der jo var 2 alberguer her i byen. Et til 15€ og et til 5€.

Vi gik ind i det første vi mødte og jeg checkede ind til 15€. Vi havde begge troet at det var det billige, men jeg blev enig med mig selv om at jeg ville blive og han gik så over til det andet. Jeg blev fordi jeg synes at det så dejligt ud og var helt nyt og moderne. Jeg fik vasket mig og mit tøj og gik så en tur til baren i byen for at få lidt at spise. Det blev en salat med et glas rødvin. I baren var der flere fra det sidste albergue som sad og spiste. Der kom også 3 tyskere fra det albergue jeg boede på nu og dem inviterede jeg til at sætte sig og spise med. Vi snakkede lidt sammen, men de ville sidde udenfor og spise. Det var ok idet jeg sad og skrev på min blog.

Lidt efter kom en af dem ind og spurgte om jeg ikke kom ud og sidde. Jeg gjorde lige min blog færdig og satte mig så udenfor. Jeg har ikke styr på deres navne, men det er 2 ældre tyskere, en som bor i New Zealand og er på besøg hos  ven i Berlin og de går så caminoen sammen. Den tredie er yngre og en de har mødt på turen og nu går sammen med. Mens vi sad der kom der 2 piger og en mand og satte sig godt opstemte. Manden var fra Australien og de 2 piger fra Danmark. De havde lige en uge og var startet i Pamplona via Barcelona. Jeg ved ikke om jeg ser dem mere, fordi jeg gik ret hurtigt. Jeg skulle oploade min blog på alberguet og også lige kikke på kirken, hvor der er messe i aften kl. 19. Jeg lovede at jeg ville kikke forbi bagefter for at se om vi skulle spise sammen - alle sammen.

Der var Wifi på alberguet hvor jeg sad i køkkenet og fik opdateret min blog. Da klokken nærmede sig 19 gik jeg over til kirken hvor der kun sad 3 ældre damer som sikkert var betalt for at komme, så jeg gik igen. 

Det havde vist jeg at manden - David - fra Australien boede i samme værelse som jeg. Han var en rigtig hyggelig fyr som også havde gået caminoen flere gange. Denne gang gik han den ikke så hurtigt for han var blevet ramt af en bil in Pamplona - hans egen skyld - sagde han. Nå men da jeg som sagt kun så 3 ældre damer i kirken gik jeg videre op til den lokale bar hvor jeg ville spise. Der sad så David, og de 2 piger fra Danmark, henholdsvis Piamaria og Helle. Et par veninder som lige havde et par uger til at fejre at de begge var blevet 50 i år. Piamaria bor i Svendborg og Helle i Nivå, men havde båd liggende i Ishøj havn. Vi havde en hyggelig aften hvor der senere som flere til - italienerne som jeg havde mødt flere gange - Marco og Danielle var dem som jeg bedst kendte. Jeg gav dem mit kort så de kunne finde mig på facebook.

På alberguet lå jeg i et 6 mandsrum og den ene var som sagt David og de 4 andre var spaniolere og så vidt jeg ved var de et orkester som var kendte i Spanien. Der var i hvertfald flere der ofte kom hen til dem for at snakke. Det var nu nogle hyggelige fyre og og da de ville gå tidligt aftalte vi at de bare stod op så skulle David og jeg nok klare os.

Dag 1, Cizur Menor - Cirauqui

Mandag den 19 august

Cizur Menor (albergue Maribel Roncal) - Cirauqui (alberge Maralotx) 27,5 km (32,5km)

Jeg vågnede som sædvanligt ved at der var uro fordi nogle var i gang md at pakke. Det var nu ikkeslemt overhovedet så det varede lidt inden jeg stop op. Klokken var 6.21 så jeg gav mig god tid til at komme i orden. Da jeg gik ud, slog kirkeklokkerne 7, og solen var lige ved at kikke op over horisonten.

Jeg havde ikke snakket med så mange i går. Der var mange italienere og spanjolere på det albergue jeg havde boet på og jeg kom ret sent ind så fik ikke rigtigt kontakt med nogen.

Nu gik turen så op mod Alto del Perdon, hvor jeg jeg hilste på nogle af den fra alberguet. Derefter ned igen hvor jeg mødte Javier fra Barcelona. Vi gik sammen gennem Uterga, gennem Obanas hvor vi skiltes idet han blev ved med at snakke om mad. Jeg troede så at han ville ind enten i Uterga eller måske i Puente la Reina for at spise.

På vej ud Obanos stødte jeg ind i Steven fra Belgien. Jeg vidste nu ikke på det tidspunkt hvad han hed, men vi fulgtes til Puente la Reina hvor vi skiltes. Jeg tror egentligt at han blev sur, fordi da han spurgte hvorfor jeg gik caminoen nu for 3. gang, svarede jeg, at jeg nød bl.a at gå helt alene og da han fra start havde vist sig at være en som bare sankkede uafbrudt, ja så sagde han pludselig - Buen Camino - og stak af.

I Puente la Reina fik jeg købt lidt frugt og da jeg synes at jeg gik godt og jeg ikke havde ondt i mit knæ, valgte jeg at gå videre. Måske var det en dun beslutning, men det gjorde jeg. Jeg havde på det tidspunkt 19 km i benene, så da jeg kom til næste by - Maneru - hvor jeg mødte en amerikaner -Caesar - som sad og vente på at alberguet åbnede, var jeg lige ved at stoppe, men jeg havde sat hovedet op efter næste by - Cirauqui - fordi den lå så flot på en høj blandt vinmarker, så jeg fortsatte de sidste 3 km.

Da jeg kom frem var klokken 13.30 if Steven fra Belgien var også kommet. Alberguet var ikke åbnet endnu, men gjorde det kort efter. Nu fik vi snakket lidt idet vi kom til at ligge i samme rum.

Jeg fik bad, vasket tøj og tog så en tur ned i byen. Ned - forbi byen ligger på et bjerg og alberguet ligger oppe. 

Jeg fandt en bar, hvor jeg fik en tomat salat og et glas rødvin.

Det skal lige sige at mens jeg var på alberguet, kom Javier og han spurgte straks om jeg havde spist. Jeg fortalte at jeg havde fået lidt frugt og jeg mødte så ham igen senere da jeg var på vej ned til baren for at få en salat. Da havde han været nede og fået en 3 retters menu og så helt salig ud. Nu skulle han tilbage og have et bad.

Jeg fandt en bar hvor der var Wifi og det er der jeg sidder lige nu og opdaterer min blog. Her sidder flere af de spanjolere som også er kommet til alberguet og som lige skal have en menu.

Efterhånde har jeg nu set ca. 20 som jeg har set før og de hilser. Jeg har dog kun snakket med Steven fra Belgien og Javier fra Barcelona. 

Efter at have opdateret min blog var klokken ved at være 5 så jeg gik tilbage til alberguet. Hospitaleres gik rundt og spurgte hvem der skulle have mad i aften. I alberguet var der servering af en menu for 10€ med vin, så jeg sagde ja.  Der var servering kl. 19.30, så jeg havde god tid til at hvile lidt inden jeg skulle i supermarkedet kl 18, hvor de åbnede igen. 

Da klokken blev 18 stod der ca. 15 udenfor og ventede. Først klokken 18.30 kom købmanden kørende og åbnede forretningen. Nu skrev jeg supermarked og det stod der også over døren, men foretningen var 5x5 meter, så det var nok ret så modigt at kalde det et supermarked.

Nå, men han kom og jeg fik købt frugt til næste dag. Derefter satte jeg mig på torvet og hørte lidt lydbog indtil klokken blev spisetid - 19.30. Lidt før gik jeg rundt om hjørnet hvor vi skulle spise. Udenfor stod der nogle italienere som jeg kendte. De var også kommet til alberget og skulle også spise. Jeg kendte dem fra alberguet i Cizur Mener, hvor vi sov i samme rum. De havde stået der et stykke tid, og de havde hentet flere fadøl inde fra baren - hvor vi skulle spise - så de var ret så opstemte. 

Maden var færdig kl 19.30 og vi gik ind i spiserummer hvor jeg satte mig for enden af et 6 mandsbord. De andre pladser blev optaget af de italienere som jeg havde snakket med tidligere. Det blev en rigtig hyggelig middag hvor vi var 19 ialt. 

Derefter gik jeg en tur lidt rundt i byen sammen med Javier fra Barcalona og kl. 10 var jeg i seng med en lydbog

Dag 0 - København - Cizur Menor

Søndag den 18 august

Dag 0, København - Cizur Menor (albergue Roncal)

Klokken 4.55 kom der en sms og jeg væltede ud af sengen. Det var fra Norwegian som bød mig velkommem ombord. Jeg bandede, men opdagede så hvad klokken var og jeg havde jo sat mobilen til at ringe kl 5.00 så jeg blev oppe og gjorde mig klar.

Britta ville køre mig til lufthavnen, så hun stod op kort efter og kl. 5.25 var vi klar til at køre. Britta satte mig af i lufthavnen kl. 5.45 hvor jeg checkede ind, valgte sæde 2D så jeg hurtigt kunne komme ud. Der gik så 20 min med at komme gennem sequrity og jeg gik derefter til flyet, hvor der ikke var ret mange med. Jeg havde hele rækken for mig selv, men en ung pige som sad på 2C kunne godt tænke sig at sove og hun sad sammmen med 2 andre på reække 2 som hun ikke kendte. Da række 1 også var ledigt fik hun min række og jeg satte mig så på række 1.

Vi kom afsted rettidigt og landede i Madrid 15 før scheduleret, så jeg var ude af flyet kl 10.05 hvor vi ellers skulle have landet. Jeg gik hurtigt ned og tog en taxa til terminal 4 - 35€ - nok den dyreste taxa jeg har kørt 6 km i, men skidt, jeg ville være sikker på at komme med bussen kl. 10.45.

Det kom jeg også, måtte endda vente da den var forsinket. Men afsted gik det med busskift i Sairo og jeg landede til tiden i Plamplona - kl- 15.30

Derefter gik jeg til Cizur Menur (5 km) og albergue Maribel Roncas hvor jeg gik et rigtig god seng. Temperaturen gennembyen var 34 grader så det vat godt varm. Jeg havde ikke taget strømper på hvilket jeg fortrød da mine fødder var vokset af at sidde så længe i fly og bus, så skoene gnavede mig så jeg fik en hudafskrabning på siden ad foden. Jeg regner nu ikkemed at det betyder noget, men nu får vi se i morgen.

Efter at have vasket tøj sidder jeg nu i en dejlig have og skriver på min blog. Jeg kan ikke oploade den før en anden dag idet deres Wifi her er så dårligt at det er umuligt at logge sig på.

Lidt over 5 ringede jeg hjem til Britta for lige at fortælle at jeg var kommet godt frem men også lige sige at jeg endnu ikke havde fået købt et spansk simkort.

Derefter gik jeg en tur i byen for at købe lidt frugt til min morgenmad, men jeg havde også fået at vide at der lå em kombineret bar/bager/købmand med Wifi, så den fandt jeg og sidder nu og drikker en kold øl, mens jeg opdaterer min blog. 

Jeg havde skrevet i et office program på min ipad og jeg var spænd på om jeg kunne åbne det og kopiere det ind i min blog, men det viste sig ikke at være noget problem. Det ender nok med at jeg bliver rigtig rigtig glad for min ipad.

Efter at have opdateret min blog, gik jeg tilbage mod alberguet og videre mod en kirke hvor der vejede et flag som kunne ligne et tempelridderflag. Kirken var åben og der var en messe i gang så jeg gik ind og var med til slutningen. Alle pilgrimmene endte med at skulle op foran alteret og de blev velsignet. Kirken tilhører en orden som er en del af de gamle tempelriddere som kom til spanien efter kampene i Jerusalem for at hjælpe pilgrimmene mod mauerne som jo ønskede at slagte dem.

Jeg gik tilbage til alberguet hvor jeg fik snakket en del med en amerikansk famile. Maribel, som ejer alberguet, er berømt for sin hjælp til pilgrimme som har fået vabler m.m. En hel familie fra Seatles sad nu foran hende og fik hjælp til behandling af vabler og hjælp til hvordan man snørede sine støvler korrekt. Jg skal love for at hun har travlt i løbet af dagen med at hjælpe pilgrimme.

Efter en snak med hende gik jeg igen ned til restaurationen med Wifi og fik en burger med et glas øl, hvorefter jeg fuldstændigt udmattet smuttede tilbage til alberguet, sad lidt med en cola så da klokken blev 10 lå jeg i min seng.

Dagen før afgang

Så er der 24 timer til at jeg er i Pamplona. Jeg tager flyet i morgen fra Kastrup til Madrid kl. 6.55 og lander i Madrid kl. 10.05. Jeg har hjemmefra bestilt billet til Alsa bus fra Madrid lufthavn terminal 4 men lander i terminal 2 - så jeg har meget kort tid til at komme fra terminal 2 til 4 - enten med bus eller taxa.
Jeg har min rygsæk med som håndbaggage, så jeg håber at kunne overbevise check-in i København, at jeg skal have en plads forrest i flyet så jeg kan komme ud hurtigt.
Bussen er bestilt og betalt på -

http://www.alsa.es/en

og jeg har allerede nu også bestilt hjemturen fra Leon til Madrid.

Busturen tager ca. 4 timer så jeg er i Pamplona kl. 15.30. Egentligt havde jeg regnet med at overnatte på - Albergue Jesus y Maria - i Pamblona, men jeg har nu besluttet mig at gå de ca. 5 km der er til Cizur Menur. Jeg har sendt en mail til Albergue de Mirabel og skrevet at jeg kommer, så får vi se hvad der sker.

Albergue de Mirabel i Cizur Minor

Mens jeg skrev ovenstående, kom der en mail fra Albergue de Mirabel, at det var ok med en plads når jeg kommer. Det var dejligt.

Nu håber jeg at jeg kan nå bussen kl. 10.55, ellers skal jeg vente til 12.15 og den bus tager længere tid, så jeg først vil være fremme kl. 18.30 men jeg har forberedt alberguet på, at jeg kan blive forsinket.

Temperaturen i det område jeg skal gå er fra 15-18 om morgenen til 33-35 om eftermiddagen, så det kan blive godt varmt.
Vejret på den franske camino kan ses på -

http://www.elcaminosantiago.com/Weather-Camino-Frances-1.htm

hvor der også er statistik med hensyn til vejret på forskellige tidspunkter af året.

De forskellige albergue'r på ruten finder jeg på -

http://www.gronze.com/

Her finder jeg alle ruter samt overnatningsmuligheder. Albergue'rne er godt beskrevet og siderne fint opdateret.

Jeg har i år ikke min lille bærbare pc med, men taget min ipad med. Jeg har downloaded en apps som ligger på ipad'en med alle information om ruten og alle albergue. Man behøver ikke at være online for at bruge den. Man kan finde mere information om apps'en på -

http://www.caminocommunityguide.com/

Som jeg plejer, køber jeg et spansk sim-kort til min mobilos og denne gang køber jeg også et spansk data-sim-kort til min ipad. Jeg regner dog med at der flere og flere steder er Wifi. Det oplevede jeg sidste år. Hvis de ikke havde Wifi havde de ofte en pc med netadgang til 1€ i timen.

Som vi plejer, har jeg aftalt med min kone - Britta - at hun ringer hver dag kl. 17 - dog skal vi ikke snakke om hvad der sker i Danmark.

Start på 2013

Nu er der 10 dage til jeg tager afsted igen. Jeg tager afsted den 18 august til Madrid og derefter med bus til Pamplona. Alt er timed og tilrettelagt så jeg kommer frem til Pamplona hen på eftermiddagen.
Jeg vil så forsøge at overnatte på albergue "Jesus y Maria" og håber at der er plads der. Sidste gang ( i 2011) jeg var i Pamplona overnattede jeg på "Casa Paderborn" som var et rigtigt hyggeligt sted, men jeg vil denne gang forsøge at overnatte andre steder end i 2011.

Jesus y Maria in Pamplona
http://www.gronze.com/albergues/camino-frances/albergue-jesus-y-maria-pamplona.htm

Som sagt er jeg i gang med at få formen tilbage, og gik første gang d. 6 august til Tivoli i København, en tur på 21 km.. Jeg havde nye Teva sandaler så jeg havde forberedt med tape under fødderne og udsatte steder.

Det gik rigtigt godt, synes jeg, men alligevel havde sandalerne forårsaget en vabel på siden af højre storetå. Jeg er ikke forvent med vabler og blev derfor lidt overrasket. Jeg synes at jeg havde forberedt det godt, men havde glemt at justere de nye sandaler ind. Efter denne oplevelse har jeg nu justeret remmene og gået flere gange uden sokker. Normalt bruger jeg sokker,men vil gerne vænne fødderne til at gå uden sokker.
Normalt har jeg brugt tape, talkum og sokker, men vil denne gang prøve at starte lidt anderledes. Nu får vi se. Det har også vist sig at jeg har lidt slidtgigt i venstre knæ, så det skal der også arbejdes med undervejs. Jeg har været til en reumatolog som har hjulpet lidt og anbefalet hvordan jeg takler dette. Han er nu ikke så glad for at jeg skal gå 20-25 km hver dag, men har bedt mig om også at lytte til mit knæ hver dag. Altså udover at lytte til fødderne.

Men, som han siger, det vigtigste når man har slidgigt er, hele tiden at bruge det og ikke holde sig i ro. Dermed holder du slidgigten nede. Gerne gå mindst 5 km hver dag, dog synes han at 20-25 var i overkanten, men det vil tiden vise.