Dag 11, Portomarin - Ligonde (17,6 km)

Klokken 6.46 vågnede jeg og vækkede en træt Daniel. Det havde været fiestas i byen i går og der var musik til langt ud på natten. Pludselig var det dejligt, at vi boede lidt længere væk fra det store torv, hvor de havde rejst en stor scene.

Vi så scenen, da vi sad ved torvet ved 21 tiden og da var festen ikke begyndt endnu. Vi gik hjem og var i seng ved 21:30 tiden hvor så musikken startede. Det generede os nu ikke, da vi jo var for trætte.

Vi var ude af døren....

og vi gik direkte op på torvet hvor vi ville spise morgenmad. Daniel var så træt, at han ikke kunne finde ud af hvad han skulle spise, så jeg bestilte bare toast til ham. Jeg fik endda jordbær marmelade til ham. Det er det eneste han spiser. Noget skulle han jo have. Han havde glemt sin vandrestok på alberguet så han måtte tilbage og hente den. Imens tog jeg lige et billede af kirken.

Efter morgenmaden startede så dagsturen og det første sted vi standsede for at få en forfriskning var i Gonzar - efter 8 km vandring. Daniel begyndte først at vågne op her. Derefter videre til Hospital hvor vi igen fik en Aquarius.. dog havde jeg også købt en crossant til ham for at muntre ham lidt op.

Vi fortsatte mod Ligonde hvor vi skulle overnatte. 

I Ligonde er der 2 alberguer og det første vi mødte, albergue Fuente så lidt primitivt ud så vi fortsatte til det andet, La Escuela Muni - hvor vi var kl. 12. De åbnede først klokken 13, så vi satte os og ventede. 

Mens vi ventede fik jeg lige et koldt fodbad. Temperaturen var nok omkring de 30 grader så det var skønt.

Daniel har et sår på benet som der gik hul på. Det skete da han tog sit knæbind af. Det blødte lidt så nogle flinke pilgrimme kom hen til ham med nogle renseservietter. 

Klokken 13 blev der åbnet og vi fik så en seng. 

Derefter ordnede vi hans sår - vaskede det og kom plaster på. Alberguet vi bor på ligger som det sidste hus i byen Ligonde hvor der absolut intet andet findes, hverken bar, kirke eller forretning. Dog ligger den næste by kun 600 meter væk og der er en bar. Der tog vi over og spiste frokost.

Vi har undervejs hilst på et ungarnsk ægtepar flere gange og de ankom til baren lige efter os. De havde håbet at de kunne bo i byen - der var også 2 alberguer der, men de valgte at gå tilbage til vores albergue og bo der.

Der er 20 senge ialt på vores albergue og i skrivende stund er der nu kommet flere så vi er omk. 10 nu.

Om eftermiddagen tog vi igen over til baren - Mariluz - og fik lidt at drikke. Der er en stolr have det og der går høns rund mellem alle gæsterne og tigger brød. Der er også nogle katte som også tigger. Lige noget for Daniel. Om eftermiddagen var der kun os, så hønsene lå og sov.  Der lå en lige opad os op ad et træ.

Vi kan også se vores albergue fra haven. Det ligger ca. 300 meter væk.

Vi tog nogle Aquarius med tilbage.

Dagens video

Dag 10, Sarria - Portomarin (23,6 km)

Vi lå alene i stuen, et stue med 12 senge, så natten var dejlig rolig og også morgenen var stille. Jeg vågnede klokken 6:30 og vækkede Daniel klokken 6:45. Vi forlod alberguet og spiste morgenmad næsten lige over for vores albergue.

Efter morgenmaden gik det videre til Barbadelo, hvor vi fik vores første Aquarius. Vi drikker stort set kun dem nu, lemon til Daniel og Naranta til mig..

Derefter gik det videre mod 100 km stenen...

Efter denne, endnu en drikke pause i Casa Morgade, hvor stort set alle lige holder en pause og skal have et stempel i caminopasset.

Så videre over Ferreiros til Mercadoiro hvor vi igen holdt en pause...

Her mødte vi det danske ægtepar som vi nu har hils på et par dage i træk. 

Så var der 5 km tilbage før vi nåede broen over til Portomarin.

Vi gik direkte mod det albergue som vi havde udset os, men det viste sig at være optaget. Alt var åbenbart forudbestilt. De ringede rundt og fandt et andet albergue til os - albergue Manuel - som vi så flyttede ind i.  Efter bad og vask gik vi op i byen for at spise - Daniel fik en pizza.

Vi snakkede igen om hans knæ og har nu besluttet at nedsætte dagsmarchen til ca. 15 km. Da vi har 90 km tilbage betyder det, at vi nu kommer til Santiago om søndagen i stedet for fredag og dermed kun overnatter en nat i Santiago inden vi tager hjem om mandagen. Vi går hele turen i stedet for at køre dele af den, da Finistere ikke rigtigt siger ham noget og det dermed ikke er nødvendigt for ham at tage derud.  Der er åbenbart intet som hjælper på hans knæsmerter, hverken bind eller vandrestav - ej heller RadioSalil. Så vi må hellere spare det.

Dagens video

Dag 9, Triacastela - Sarria (20,2 km)

Der lå kun 5 i vores rum, udover Daniel og jeg var der 2 amerikanske piger og en italiensk pige. De 2 amerikanere gik tidligt - ved 5 tiden tror jeg - og lidt over 6 vågnede Daniel og da der var blevet kold i vores værelse fordi vinduet havde stået åbent hele natten, stod vi op - også den italienske pige. Ved 7 tiden forlod vi alberguet og gik direkte hen og fik morgenmad.

Daniel er lidt genert om morgenen - som det ses :-)

Vi sad sammen med et dansk ægtebar som var kommet til vores albergue i går. Vi havde hilst kort på den da de kom og senere så vi dem, da de spiste aftensmad samme sted som os. De troede, at jeg arbejdede på alberguet fordi der ofte er en dansk hospitaleros på det albergue. Jeg havde fået at vide at hun ikke kom i år da hun havde brækket sin arm. Pia hed hun. Jeg har skrevet om hende i 2012.

Vi fik snakket lidt med dem, men så skulle de videre. Vi fortsatte efter morgenmaden ...

over A Balsa......

 og SanXil opad til Alto de Riocaba. Det var fra 600 meter til 900 meters højde. Vi havde passeret skyerne som nu lå neden under os.

Vi holdt en kort pause... og trak en sodavand fra en automat

 Så gik det igen nedad gennem Furela hvor vi igen holdt en pause. I byen Pintin var der en kat...

og senere ville Daniel made nogle køer med græs.... :-(

men han måtte gå skuffet bort.....

og så gik det ellers mod Sarria...

undervejs havde han fundet en pind som ham brugte som vandrestok. Senere købte han en rigtig vandrestok i Sarria.

Vi nåede frem og gik ind på albergue O'Durminento. Jeg havde boet der før og det er en albergue hvor vi kan få både aftensmad og morgenmad.   Efter bad og vask ville Daniel hvile lidt mens jeg forsøgte at finde et sted hvor jeg kunne købe en ny ladeledning til min Ipad. Desværre er det søndag så alle alnindelige forretninger har lukket. Jeg mødte lige det danske par som vi havde mødt i Triacastela. De skulle blive her og de skulle også til Portomarin i morgen - som Daniel og jeg.

Daniel synes at have det godt med det nye knæbind - men han har stadig lidt smerter.

I morgen passerer vi 100 km stenen som jo et en milepæl. Samtidig bliver bjergene mindre og mindre så vi skal ikke så højt op mere. Jeg håber at det hjælper på hans knæ. Som det ser ud nu - er vi i Santiago på fredag - overnatter og tager bus til Finisterre om lørdagen - tilbage søndag og så hjem til Danmark via London om mandagen.

Da jeg kom tilbage til alberguet kom Daniel ud og vi skulle så od og spise lidt. Vi gik til en bar hvor Danirel fik en Baguette med bacon og jeg en hamburger. Der blev taget et par billeder ved bordet :-)

og Daniel lånte så min Iphone og redigerede nogle fotos....

Dagens video

Dag 8, Fonfria - Triacastela (9,0 km)

Uhhhhh, der var en alarm der gik i gang klokken 05:00 og derefter pakkede mange sammen og gik og da klokken var 06:09 var jeg lige oppe og der var kun 6 tilbage af de 35 vi havde været på værelset. Deraf vi 2 fra Danmark - nemlig Daniel og jeg. Han sov dybt på det tidspunkr og jeg gik i seng igen og vågnede igen lidt over 7. Da var Daniel også vågen og vi stod op og ordnede os. Tilbage var også Sara og Edvardo, og vi så lige et glimt af Francisco der lige kom ind for at se om han havde husket alt.

Francisco ville til Samos med mindre hans ben gjorde for ondt. Daniel og jeg skulle kun til Triacastela da han skulle hvile sit ben. Han var ellers parat til at gå til Samos også. Samos er en alternativ rute som vi ikke skulle gå. Kun hvis man synes at det store berømte kloster er værd at se, kan man gå til Samos. 

Vi forlod alberguet og kom til Biduedo hvor vi havde et hvil.

Mens vi sad der kom Sara og Edvardo forbi. Dem så vi flere gange undervejs ned til Triacastela.

Videre ned var naturen fantastisk. Vi gik fra 1200 medter ned til 670 medter over en strækning på 6 km.

Ellers var der dømt hundedag. Vi kom forbi mange hunde som lå udenfor husene og gårdene og Daniel skulle hilse på alle. Her er et par billeder. Generelt synes han at de er forsømte men de fleste hunde er jo arbejdshunde.

 

Da vi ankom til Triacastela skulle vi lige fyldes op inden vi fandt vore albergue. Mens vi sad der dukkede John fra Irland op sammen med de 2 amerikanere.

Derefter gik det videre til vores albergue Aitzenea hvor de stadig var i gang med rengøringen så vi måtte vente.

Bemærk at Daniel nu har fået er knæbind på af den gode slags. Han synes ikke at et almindeligt hjalp godt nok så vi stak lige hovedet indenfor at apotek og købte et godt knæbind. 

Mens jeg sidder og opdaterer er han på nettet - ligger han oppe i sin seng og hygger og skulle gerne hvile sit knæ. I morgen er det så ca. 18 km til Sarria og derefter håber vi så at han klarer de næste dage. Der er ingen lange strækninger tilbage og ej heller store stigninger - opad eller nedad.

Klokken 18 var jeg så til messe...

og ved 19 tiden gik vi ned og spiste...

Daniel fik en beef steak og jeg fil lammekotelleter.

Dagefter gik jeg en tur rundt i byen for at "slå" mave og derefter i seng for at høre lidt lydbog. Daniel blev oppe et halv times tid. Han skulle lige have en kop chokolade.  

Dag 7, Ruitelan - Fonfria (21,3 km) heraf 8 km på hesteryg

Vi blev vækket med musik - Ave Maria - som startede klokken 6. Derefter forskellige musikstykker lige fra ABBA til Bert Bacherach. Det blev ligesom for meget så Daniel stak hovedet ud - han lå som sæsdvanlig i den øverste køje - og kikkede bebrejdende på mig. Amanda fra Amerika - Denver, Colorado stod op og lidt senere gjorde vi så også.

Vi viste ikke om vi ville se Amanda mere, så vi tog lige et billede. Hun underviser i literatur på highschool og er en meget fortællende person :-)

Som sagt var der også morgenmad og denne gang med choloadesmørcreme....mmmm sagde Daniel

Der var lige en tysker der ville være med på fotoet 

Derefter forlod vi alberget og gik 1,4 km til den næste by - Herrerias -  hvor vi skulle ride fra.  Amanda skulle jo også ride, så vi havde lover at reservere til hende hvis der var behov. Da vi kom ned til hestede viste det sig at der allerede var en bestilling på 3 heste så der var kun 3 tilbage som vi straks satte os på. - 2 til Daniel og jeg og en til Amanda som jo var på vej. Så vi skulle ride 6 i alt. Da der kun blevet reddet 2 gange om dagen og eftermiddagen var optaget, var vi ret heldige.

Vi skulle først ride om 30 min, så vi gik lidt tilbage til en bar hvor vi fik et par sodavand. Mens vi sad der kom Amanda og vi fortalte at hun netop lige var kommet med på den sidste hest.

Kort efter gik vi ned til hestene.

Det viste sig at de 3 andre heste var reserveret af de 2 amerikanske damer samt deres ven fra Irland

Vi fik så styrthjælme på, samt skulle også skrive under på forsikringspapirer. Betaling var 40 € pr person som inkluderede transport af vores rygsække. Vores skulle dog kun til O'Cebreiro, hvilket skulle vise sig at være dumt.

Også jeg kom på en hest, førerhesten  da den var 12 år gammel og havde gået turen mange gange og jeg havde jo meddelt, at jeg aldrig havde været på en hest før. Vi var 6 heste med en guide som gik foran med sin hund. Turen var ialt på 8 km og meget stejt op. Vi startede i 705 meters højde og endte i O'Cebreiro i 1330 meters højde.

Undervejs skulle hestene tankes op med vand.

Efter8 km var vi fremme og jeg kunne nu tage et foto af min hest.

Derefter var vi i O'Cebreiro - jeg med en død Ipone, så den skulle lades op. Godt at vi har powerpacks med så vi kan lade vore Iphones op.

Vi havde jo nu aftalt at vi skulle blive i O'Cebreiro, så vi gik lidt rundt i byen for at se hvordan den var - fik lidt atspise og fandt vor alberge som først åbnede kl 13 og da klokken var 12 var der jo masser af tid. Pludselig opdagde Daniel at der overhovedet ikke var WiFi i byen, hverken på vores Albergue eller nogen af barerne i byen. PANIK

Skulle vi ikke bare gå videre ??? spurgte Daniel. Alle de andre var jo også gået videre og det var da hyggeligt at være sammen med dem. Vi har jo hele tiden mødt nye og gamle, så faren var såmændt ikke så stor, det var nok værre med det der WiFi. Jeg kikkede i bogen og kunne meddele at vi skulle gå ca. 12 km før vi med sikkerthed kunne finde et alberge med Wifi -  og det var netop det albergue hvor de andre havde fået sendt deres rygsække til. Det var bare ok, sagde Daniel. Vi havde jo ikke gået noget i dag og hans knæ var helt fint. Som sagt så gjort.

Turen gik via Linares og Hospital de la Condensa, hvor vi fik en forfriskning - videre over Alto do Poio - hvor vi igen fik en forfriskning. Her mødte vi Francesco fra Portugal. Han havde dårligt skinneben og ville egentligt standse her, men valgte at gå videre til Fonfrie, som også var vores endestation i dag.

Vi kom til Fonfria og jeg havde sagt til Daniel at han nu var i Galicien og at alle byer lugtede at ko. Da vi kom til byen sagde han at der sgu ikke lugtede af ko, men af kolort og at det var som at blive slået i hovedet. 

Vi fik en seng og et bad. Vi vaskede ikke tøj da det skulle tørre i det fri og derfor ville lugte en del bagefter. Vi gik lidt at spise..... 

... og jeg begyndte på min blog.

Senere er der spisning .... det er klokken 19 og vi har meldt os.

Mens jeg opdaterede min blog kom køerne hjem fra marken så jeg tog lige et billede ud af vinduet.

Der var vel en 20-30 køer der pænt gik efter hinanden og senere om aftenen skulle de på marken igen - dog med en mindre yver.

Om eftermiddagen sad jeg og snakkede med Francisco fra Portugal - er jo et vidt begreg og han boede da også på Azorerne - en ågruppe midt i atlanterhavet. 9 øer med iaker 200.000 mennesker.

Også John fra Irland kom forvi. Han følges sammen med de 2 ældre damer fra Amerika.

Senere skulle vi ned og spise og det foregik i et hus specielt til dette 

Vi sad vel omkring 30 om et stort bord. Lige overfor os sad Sara fra Tyskland og Edvardo fra Spanien. Edvardo boede i catalonien - havde en engelsk far og en spansk mor så havde et bredt sporgkendskab, så bredt at han også kunne snakke med Francisco på portugisisk.  Hans navn Edvardo var et kompromis mellem hans far og mor - enten Edvard eller Edvardo.

Det viste sig at parret ved siden af Sara og Edvardo var fra Malmø, altså fra Sverige. Vi fik virkelig noget dejligt mad med en suppe....

og senere ris og kogt oksekød.

Dagens video