Vi viste ikke om vi ville se Amanda mere, så vi tog lige et billede. Hun underviser i literatur på highschool og er en meget fortællende person :-)
Som sagt var der også morgenmad og denne gang med choloadesmørcreme....mmmm sagde Daniel
Der var lige en tysker der ville være med på fotoet
Derefter forlod vi alberget og gik 1,4 km til den næste by - Herrerias - hvor vi skulle ride fra. Amanda skulle jo også ride, så vi havde lover at reservere til hende hvis der var behov. Da vi kom ned til hestede viste det sig at der allerede var en bestilling på 3 heste så der var kun 3 tilbage som vi straks satte os på. - 2 til Daniel og jeg og en til Amanda som jo var på vej. Så vi skulle ride 6 i alt. Da der kun blevet reddet 2 gange om dagen og eftermiddagen var optaget, var vi ret heldige.
Vi skulle først ride om 30 min, så vi gik lidt tilbage til en bar hvor vi fik et par sodavand. Mens vi sad der kom Amanda og vi fortalte at hun netop lige var kommet med på den sidste hest.
Kort efter gik vi ned til hestene.
Det viste sig at de 3 andre heste var reserveret af de 2 amerikanske damer samt deres ven fra Irland
Vi fik så styrthjælme på, samt skulle også skrive under på forsikringspapirer. Betaling var 40 € pr person som inkluderede transport af vores rygsække. Vores skulle dog kun til O'Cebreiro, hvilket skulle vise sig at være dumt.
Også jeg kom på en hest, førerhesten da den var 12 år gammel og havde gået turen mange gange og jeg havde jo meddelt, at jeg aldrig havde været på en hest før. Vi var 6 heste med en guide som gik foran med sin hund. Turen var ialt på 8 km og meget stejt op. Vi startede i 705 meters højde og endte i O'Cebreiro i 1330 meters højde.
Undervejs skulle hestene tankes op med vand.
Efter8 km var vi fremme og jeg kunne nu tage et foto af min hest.
Derefter var vi i O'Cebreiro - jeg med en død Ipone, så den skulle lades op. Godt at vi har powerpacks med så vi kan lade vore Iphones op.
Vi havde jo nu aftalt at vi skulle blive i O'Cebreiro, så vi gik lidt rundt i byen for at se hvordan den var - fik lidt atspise og fandt vor alberge som først åbnede kl 13 og da klokken var 12 var der jo masser af tid. Pludselig opdagde Daniel at der overhovedet ikke var WiFi i byen, hverken på vores Albergue eller nogen af barerne i byen. PANIK
Skulle vi ikke bare gå videre ??? spurgte Daniel. Alle de andre var jo også gået videre og det var da hyggeligt at være sammen med dem. Vi har jo hele tiden mødt nye og gamle, så faren var såmændt ikke så stor, det var nok værre med det der WiFi. Jeg kikkede i bogen og kunne meddele at vi skulle gå ca. 12 km før vi med sikkerthed kunne finde et alberge med Wifi - og det var netop det albergue hvor de andre havde fået sendt deres rygsække til. Det var bare ok, sagde Daniel. Vi havde jo ikke gået noget i dag og hans knæ var helt fint. Som sagt så gjort.
Turen gik via Linares og Hospital de la Condensa, hvor vi fik en forfriskning - videre over Alto do Poio - hvor vi igen fik en forfriskning. Her mødte vi Francesco fra Portugal. Han havde dårligt skinneben og ville egentligt standse her, men valgte at gå videre til Fonfrie, som også var vores endestation i dag.
Vi kom til Fonfria og jeg havde sagt til Daniel at han nu var i Galicien og at alle byer lugtede at ko. Da vi kom til byen sagde han at der sgu ikke lugtede af ko, men af kolort og at det var som at blive slået i hovedet.
Vi fik en seng og et bad. Vi vaskede ikke tøj da det skulle tørre i det fri og derfor ville lugte en del bagefter. Vi gik lidt at spise.....
... og jeg begyndte på min blog.
Senere er der spisning .... det er klokken 19 og vi har meldt os.
Mens jeg opdaterede min blog kom køerne hjem fra marken så jeg tog lige et billede ud af vinduet.
Der var vel en 20-30 køer der pænt gik efter hinanden og senere om aftenen skulle de på marken igen - dog med en mindre yver.
Om eftermiddagen sad jeg og snakkede med Francisco fra Portugal - er jo et vidt begreg og han boede da også på Azorerne - en ågruppe midt i atlanterhavet. 9 øer med iaker 200.000 mennesker.
Også John fra Irland kom forvi. Han følges sammen med de 2 ældre damer fra Amerika.
Senere skulle vi ned og spise og det foregik i et hus specielt til dette
Vi sad vel omkring 30 om et stort bord. Lige overfor os sad Sara fra Tyskland og Edvardo fra Spanien. Edvardo boede i catalonien - havde en engelsk far og en spansk mor så havde et bredt sporgkendskab, så bredt at han også kunne snakke med Francisco på portugisisk. Hans navn Edvardo var et kompromis mellem hans far og mor - enten Edvard eller Edvardo.
Det viste sig at parret ved siden af Sara og Edvardo var fra Malmø, altså fra Sverige. Vi fik virkelig noget dejligt mad med en suppe....
og senere ris og kogt oksekød.
Dagens video
Ingen kommentarer:
Send en kommentar