lørdag den 20. juni 2015

Dag 1. Leon - Villar de Manzarife (26.6 km)

Vi sov begge uroligt og havde svært ved at falde i søvn. Men vi vågnede da så sovet må vi have gjort. Vi sov i samme rum som et ægtepar og 3 englændere. Vi havde kun mødt alle kort men englænderne kom sent ind og daklokken var 22 var de stadig i gang med bad. Vi gik til køjs og først meget senere kom de 3 englændere ind og skulle sove. De var nu rimelig hensynsfulde. Jeg vågnede ved at der var lyst og Daniel rærte på sig. Han lå i den øverste køje og da bunden var metalfjedre støjede det fra alle sengene når en vendte sig i sengen.
Jeg stod op - kokken var 7:02 og jeg vækkede lige Daniel. Jeg tror nu han var vågen. Jeg gik så på toillettet og da jeg kom tilbage havde Daniel fjernet alt fra sin seng og lagt det i gangen. Vi aftalte at vi skulle mødes i opholdsrummet og pakke ned. Klokken var da 7:07.
Vi forlod alberget kl. 7:22 og temperatoren var 10 grader og efter ca. 10 km ankom vi til Virgen del Camino ( 20 grader) hvor vi fik morgenmad. Den bestod af kaffe til mig og Cola Cao til Daniel. (varm kakaomælk).




Efter ca. 20 min. fortsatte vi. I Virgin del Camino er der 2 muligheder idet caminoen deler sig - men den samler sig igen i Hospital de Orbigo. Vi gik mod Vilar de Manzarife og hjalp da også 2 piger med at finde den rigtige vej.


Så gik turen mod Oncina - hvor vi fik et glas orangejuice og banan/æble - fra en mand som havde en bod på vejen. Prisen var donering og jeg donerede 4 €. Derefter videre mod Chozas de Abajo hvor vi gjorde hold ved den kommunale vandhane og derefter de sidste 4 km til Villar de Mazarife.



Vi blev vel modtaget, betalte 5€ pr. seng - fik et bad og jeg fik vasket tøj. Daniel venter lidt endnu idet han ville i svømmebassinet. Han blev vist lidt skuffet over temperaturen.


Jeg satte mig så og skrev lidt på bloggen- hentede dog lidt at drikke da han kom.

Derefter gik vi en tur til det lokale supermarked hvor vi købte et en AQUARIUS hver, Daniel med citron og min med appelsiner. Detudover købte vi en frokost et eller andet til Daniel med tun og tomater. Det lignede en indbagt pizza. Jeg købte bananer og nektariner. Så tilbage til alberget hvor vi hyggede lidt.



Der er 4 på vores værelse og den ene var Kim fra Sorø. Han har været afsted i 4 dage - først fra SJPDP hvor han startede og gik til Pamplona og derefter med toget til Leon.

Senere mødte vi 2 danske unge piger og den møder vi sikkert igen senere- De skal også til Astoga i morgen.

Hen på eftermiddagen gik jeg en tur alene i byen og tog lidt billeder og video af storkene i kirketårneet. Det er noget nyt at de er beboet, det er de aldrig når jeg ellers går i august.
Vi har snakket om at selvom det gik fint i dag med 26.6 km på 5 t 37 min, og det er inklusiv pausen på 20 min, så vil vi forsøge at starte tidligere i morgen. Det skyldes at sidste par timer i dag var meget varme. Jeg tror at vi nok var oppe på 27-28 grader og så gik vi i solen. Der blev drukket godt med vand og heldigvis kunne vi tanke vores vandbeholdere op i hver by.

I morgen skal vi gå en time mere så for ikke at løbe ind i problemer, så vil vi starte kl. 6 i stedet for kl. 7. I morgen er det sidste stykke ret langt selvom der er Cantina undervej. Cantina bliver drevet af en der kommer hver dag med en stor bod af alt muligt - drikkelser og frugter - og prisen er gratis - dvs at man donerer et beløb som man synes er rimeligt. Samme som vi oplevedei dag. Cantina er bare så berømt at den er afmærket i bøgerne.

Vi spiste til aften på vores albergue. De havde ikke pizza til Daniel men hvis han ville have det ville de gerne tilberede til ham hvis han købte en. Det ville han dog ikke ikke. I det hele taget var de meget søde ved ham - dem som ejede alberguet.





Dagens Video


Ingen kommentarer:

Send en kommentar