søndag den 31. juli 2016

Dag 2, Leon - Villar de Manzarife (21.8 km)

Vi havde aftalt at stå tidligere op, så da klokken var 5.30 svingede vi begge benene ud af sengen. Der havde lydt nogle alarmer og dermed opstået en del uro, så sådan blev det selvom vi havde aftalt at stå op kl. 6.00
Klokken 6.13 var vi på vej gennem leon mod Virgen del Camino som vi nåede kl. 7.50. Lennart er frisk om morgenen hvor temperaturen er lav. Vi stoppede og fik morgenmad, ud over den banan vi var startet med i Leon.


Derefter gik det videre mod Villar de Manzarife, selvom vi egentligt var blevet enige om at gå ad anden rute pga stigningerne til Manzarife. Der skyldes egentligt at Lennart havde overhørt en snak hvor den rute vi egentligt havde valgt blev beskrevet som kedeligt og støjende. Derfor valgte vi at prøve den lidt hårdere rute og set i bakspejlet var det fint. Han klarede det OK.



Vi nåede vores albergue - Jesus - kl. 11.30 hvilket igen giver en gennemsnitsfart på lidt over 4 km/t. 

Vel ankommet tog jeg til byen for lige at handle lidt da det var vaskedag i dag og vi manglede vaskepulver. Jeg ankom nede i byen, da der var gang i den, idet der var Firsta i byen. Jeg fik optaget lidt video. Da jeg kom tilbage gik vi ned i byen igen, men da var det ved at være slut så vi gik tilbage og vaskede tøj og nød to øl.


Vi fik selskab af Larry fra Colorado - 82 år gammel og går nu caminoen - han har valgt at nyde lidt af den tid han har tilbage til at gå caminoen og nyde naturen og de mennesker han møder. Hans kone arbejder stadig - hun er noget yngre - de har været gift i 55 år.



Vi har så aftalt at spise sammen i aften - kl. 19. Egentligt mødte jeg han i går i Leon, hvor jeg hjalp ham med at vælge albergue og udfylde transportsedlen - så han kunne få sin backpack med Jacoptrans.

Lennart, Larry og jeg blev enige om at spise til aften sammen på alberguet. Det blev en hyggelig aften men pilgrimsmenu og samtidig fil Larry undervisning af Lennart i hvordan han sender en text message. Det har han kunnet for men har glemt det (før var for 3 dage siden) - så hans hukommelse er meget kort og det ved han. Lennart hjalp ham med en step til step beskrivelse af hvad han skulle gøre. 

 
Men vi fik spist og drukket godt med vand og mindre rødvin. Da klokken blev 21.30 var det sengetid.


lørdag den 30. juli 2016

Dag 1, Mansilla de la Mulles - Leon (18.2km)

Efter en god nattesøvn som startede meget varmt - tror der var 28 grader i rummet - endte det så koldt at jeg i løbet af natten måtte dække mig af med min silkedyne. Jeg tror at temperaturen var faldet til 15 grader i løbet af natten og heldigvis var de store altandøre åbne så vi nød godt i rummet af den faldende temperatur. Jeg vågnede ved uro i rummet og jeg så at flere var gået og klokken var kun 6.00. Klokken 6.20 stod jeg op og Lennart var også vågnet. 
Klokken 6.46 stod vi i haven og drog atsted. Vi tankede lige vand i en brønd på vejen og så gik det ellers mod Villarmoros og videre til Puente Villarente hvor vi havde planlagt morgenmad. Vi sprang det første sted over - hvilket vi ikke skulle have gjort, idet andre steder i byen enten havde lukket eller ikke havde morgenmad. Det betød, at vi valgte at gå videre til Arcahueja som vi nåede kl. 9.25. Vi var gået ret langsomt idet Lennart har problemer når det går opad. Vi nåede som sagt byen og fik en dejlig morgenmad der, med en skøn friskpresset appelsin juice.


Fyldt med energi drog vi videre - gennem Puenta Castro - hvor Daniel og jeg havde boet sidste år i albergue Santa Tomas - og videre gennem Leon til vores albergue Benedictinas hvor vi ankom kl 12. Det gav en gennemsnitsfart på ca. 4 km i timen hvilket er lidt under min normal. Det skyldes primært at Lennart har det svært når det går opad og  vi har valgt at lave lidt ændringer af ruten for at undgå de store stigninger. Forhåbentligt bliver det bedre med Lennart.
Efter bad og at havde gjort klart til natten ville Lennart lige have en time på ryggen mens jeg opdatedre min blog. Derefter gik vi en tur rundt i Leon, så Catedralen og købte bananer og pærer på markedet. Tilbage til alberget hvor vi sad lidt i gården indtil vi hørte noget sækkepibemusik. Vi gik ud for at se hvad det var.


Her ses Lennart på vej ud af alberguet.
Det viste sig at der var et bryllup i kirken tæt på alberguet - Santa Maria - og i forbindelse med det bryllup spillede et sækkepibe orkester...


Jeg fik optaget en del af deres spil samt bryllupsgæsterne på video - se video - og bruden kom i en gammel  Chevalet som Lennart stod og beundrede.



Vi gik tilbage til albergue og da klokken blev 19, gik vi til en kort messe hos nonnerne. Vi bor jo på et kloster så der er messe hver dag. Da det er lørdag er der Vispers, som er en start af søndagens højtid.


Derefter gik vi over og delte 2 pints, hvorefter vi gik i seng.




fredag den 29. juli 2016

Dag 0, København - Mansilla de la Mulles

Vækkeuret ringede kl. 4.45 og så gik det ellers slag i slag indtil Britta afleverede mig med et kys i lufthavnen kl. 6.00. Det gik hurtigt gennem sikkerhedskontrollen og videre til gate A19.
Jeg landede planmæssig i Brussel efter 5 kvarter og fandt hurtigt Lennart som var landet lidt før mig. Flyet til Madrid var forsinket en 1/2 time, så vi valgte at spise lidt morgenmad.
Vi kom af sted ved kl. 10 og landede 12.30 i Madrid. Videre gennem terminalen til shuttlebussen som kørte os til terminal 4. 

Vi fandt ALSA bus området men provianterede lige inden vi kørte. Det blev til sandwich og Aquarius (lemonade drik med tilskud). Derefter kørte vi i bus i 5 timer indtil vi landede i Mansilla i 35 graders varme. Undervejs så vi at temperaturen udenfor var 38  og Lennart blev helt nervøs.


Vi ankom til vores albergue, chekkede ind og fandt et par senge. Vi havde valgt at spise på alberguet - prisen inklusin vand og vin, en 3 retters menu samt overnatning blev 15 EU.

Efter et bad spiste vi og gik senere en tur. Derefter tilbage i haven hvor vi fik lidt at drikke og jeg skrev dagbog.


torsdag den 28. juli 2016

Så er det i morgen

Så er alt pakket, godt 8 kg blev det og så tager jeg af sted i morgen tidlig - den 29. juli kl. 5.30. fra Ishøj. Jeg er checket ind så det burde bare at være at gå direkte til gaten - men vi får se.
Vi flyver til Brussel - jeg fra CPH og min bror fra BLL og så mødes vi i Brussel og fortsætter videre til Madrid.
Derfra skifter vi til bus - mod Leon men vi står af i byen før -Mansilla de la Mulles, hvor vi skal overnatte. Jeg har bestilt overnatning i et privat Albergue - Albergue Jardin del Camino.

Fotografía del Albergue El Jardín del Camino

torsdag den 7. juli 2016

De sidste forberedelser

Så er det tæt på, kun 22 dage tilbage.
Jeg har været syg efter 3 uger på Mallorca hvor jeg fik et maveonde. Trods læge og medicin på Mallorca var det ikke slået helt ned da jeg kom hjem.
Det virker til at være bedre nu og jeg er i gang med træning. Tænker meget på "lillebror" og håber at han også er på dupperne - selvom jeg ikke er helt oppe endnu. Måske er hans kondition bedre end jeg tror - det kommer an på en prøve. Selv mener han selv at han er på toppen - af hvad ved jeg ikke.