Dag 19, Santiago de Compostella

Jeg stod op da alle var gået og fik lidt at drikke/spise og satte mig til at opdatere min blog som jeg ikke havde fået gjort i går. 

Ved 10 tiden gik jeg så en tur og spiste morgenmad ved Porta do Camino. Mens jeg sidder kom David sammen med Julie og de ville til busstationen for at finde ud af hvordan de kom til Pamplona. De havde forhørt sig med toget men alt var optaget der.

Derefter gik jeg rundt for at finde et sted vor jeg kunne købe et microkort til mit kamera. Jeg troede at 32 GB var nok til de film jeg ville tage her, men i går løb det tørt. Ærgerligt at jeg først gjorde det i dag, for det endte med at der lå en "kineser" 50 meter ned at gaden hvor jeg bor og der kunne jeg købe et mikrokort på 8 GB. 

Nu har jeg ihvertfald plads til 35 min men jeg får nok ikke taget mere video. 

Da jeg sidste boede her var det sammen med Lennart. Hende der dengang var her er her ikke mere. Jeg spurgte så i går om han kendte hende og hvad der var sket med hende. Hun var jo dengang muligvis interesseret i at købe alberguet, men var lidt nervøs for om det kunne løbe rundt.

Han kendte hende godt - Anna hed hun - og han kunne fortælle at hun havde købt alberguet ved siden af - 50 meter fra dette - Albergue La Estrella. I dag gik jeg så forbi og ganske rigtigt stå hun der i døren og var ved at ordne noget. Hun kikkede på mig og pludselig kunne hun genkende mig. Hun viste mig hun i alberguet og fortalte hvad hun havde lavet og hun var meget glad for at hun havde købt et. Jeg spurgte om det så løb rundt hvorefter at grinende sagde ja - det gjorde det og hun havde køber et hus i Santiago så det må være en god forretning hun har der. Dejligt at møde hende. Lennart kan sikkert også huske hende.

Telefonen ringede og det var Marzia som spurgte om jeg ville drikke en kop kaffe med hende inden hun skulle med bussen kl. 16. Vi mødtes foran kirken og også Victorian var med og vi gik til en bar hvor vi snakkede lidt, fik en drink (jeg en Sangria) og derefter fulgte jeg dem gennem byen til busstationen som jo kun ligger 300 meter fra hvor mit albergue er.

Jeg havde skiftet memonykortet ud til det nye .....men glemte at formatere det. Af en eller anden grund optog kameraet men det kunne ikke vises. Øv, fik ellers taget lidt af kirken men jeg skal senere op og spise Pulpo et sted jeg har fundet. 

Vi sagde farvel og Marzia gentog igen og igen at vi skulle komme og besøge hendes familie.

Ved 7 tiden, efter et hvil, tog jeg til byen igen og kikkede ing i kirken til messen men drog derefter til en restaurant med Pulpo. Spiste en dejlig Pulpo og bagefter ost og til sidste jordbær. En skøn sidste aften.

På ej hjem mødte jeg nogle pilgrimme som jeg havde mødt tidligere men som først var kommet i dag. Faktisk indhentede jeg jo en dag ved ikke at overnatte i Vigo, 

Nu er det bare i seng og op i morgen kl. 7 og tage bussen kl. 7.50. Morgenmad er i lufthavnen.   

Dag 18, Padron - Santiago de Compostella ( 27,1 km)

Det var varm i rummet i nat så jeg måtte op omkring midnat og tage et bad. Derefter var det fint og jeg blev vækket lidt før min alarm ville larme - klokken 6.30. Jeg stop op og tog mig god tid med at får ordnet mig og var klar til at gå klokken 7 hvor jeg havde aftalt med Marzia at vi skulle mødes. Lidt over 7 kom hun og i det samme forlod også Elisabeth alberguet og hun gik med os. I modsætning til tidligere var hun meget talende denne morgen og fortalere blandt andet at hun var gift med en fra det spanske militær og havde en lille pige. Hun boede i A Coruña hvor hendes mand var stationeret. Hun var kommet til Spanien fra Ukraine for 3 år siden. Jeg har som sagt mødt hende og snakket lidt med hende flere gange men vi har aldrig gået sammen og denne dag ville hun så med os.

Skyerne lå lavt og det var som at gå i en regntåge hvor der var meget små dråber af vand. Efter nogle kilometer begyndte det at regne lidt og vi gik ind på en bar hvor vi spiste morgenmad.

Jeg opdagede at jeg for første gang havde glemt at starte min GPS så det gjorde jeg så nu. Det var et øv.

Det viste sig at vi havde gået mere en 5 km og var tæt på en meget berømt kirke med helligt vand så det var vi lige inde.

Derefter gik det videre indtil vi standesede da jeg ville have en cola. Marzia skulle onde fødder som gjorde mere og mere ondt.

Det begyndte at småregne igen lige før Santiago og de 2 piger ville have regntøj på igen.

Derefter gik det mod Santiago og Marzia stormede frem så jeg måtte hele tiden guide hende om hvor hun nu skulle gå og da hun kom ind på pladsen foran kirken brød hun grædende sammen og var næsten utrøstelig.

Vi kom dog ind på midten af pladsen hvor vi satte os og pludselig kom der mange som vi kendte og alle jublede over at de var kommet frem.

Stefano og 2 x Marzia og en halv Michael

Efter 1 times tid gik vi ned for at få vores compostella. Det tog en time i kø. Marzia fik lavet sit Compostella i sin mors navn og det var jo også det hun gerne ville. Hun havde dårligt kunne snakke med sin mor da hun kom, da hun græd så meget. Senere fik hun snakket og hendes mor er så glad for at jeg - Michael - tager mig af hende. Jeg er blevet inviteret til SydItalien med hele min familie. De bor i Cavallino - nede i hælen og vil meget gerne møde mig og min kone. Der er godt nok langt ned.  

Vi skiltes så og jeg tog til mit Albergue - Porto Real - hvor jeg har boet før. Vi havde aftalt at mødes kl 19 og gå til messen kl 19.30. For mig var den ikke så interessant mere da jeg jo efterhånden har set den nogle gange men det hører med at vi skal være der.

Vi mødtes så alle igen kl. 20.30 og stor var min overraskelse da også David var gået frem og skulle spise med.

Det blev en rigtig dejlig aften med alle dem som jeg kendte fra turen - nogle bedre end andre - aftenen var skønt. En masse historier om de oplevelser vi havde haft sammen.

Flere skulle videre næste dag - David skulle. Til Pamplona og starte på den franske Camino og andre mod Finisterre/Muxia og andre hjem.  Elisabeth kom lige forbi på vej mod stationen da hun skulle med toget hjem.

Marzia fortalte at hun ikke ville tage til Finisterre alligevel da hun skulle med toget senere næste dag til Vigo hvorfra hun skulle flyve til Italien. Hun skulle hjem til sin famile i Cavallino og holde 3 dages ferie før hun tog til Bologne hvor hun boede og arbejdede.

Relive 'Hiked 20.02 km on 08/13/18'

Dag 17, Caldas de Reis - Padron (20.04 km)

Min alarm var sat til at vække mig kl. 6.35 men Marzia skulle bruge 15 min mere så hendes vækkede først. Lidt efter stod jeg også op og gjorde mig klar. Der var kø til badeværelset da der kun var et og vi var vel 10 om det. Det lykkedes at komme til og vi var begge ude af døren kl. 7.

Efter 5 km var der en bar men vi sprang den over da der var en igen efter yderligere 5 km. Det viste sig at der var lukket der pga det var søndag. Så måtte vi videre og det lykkedes efter godt 12 km at finde en bar som havde åbent. Jeg fik så toastbrød med marmelade, orangejuice og en kold cola. Af en eller anden grund har jeg ikke haft lyst til kaffe på denne Camino.

Vi fortsatte de sidste 7 km til Padron hvor Marzia drejede af til det kommunale og jeg gik videre til det jeg troede at hun havde reserveret - albergue Corredoiras - hvor jeg ankom klokken 11.45. 

Da hun reserverede havde de spurgt om hendes ID nummer (pas) men de havde spurgt på sådan en måde at hun troede at de mente hendes crendential nummer og det har ingen nummer andet end at man skal skrive sit pasnummer ind i det. Hun havde så ikke givet dem det nummer så hun havde dermed ikke reserveret. Heldigvis havde de netop 2 senge tilbage og mens jeg stod og snakkede med dem ringede Marzia som aftalt og fortalte at hun blev på det offentlige. Hun fik så lov til at snakke med alberguet og prøve at forklare sig. Det lykkedes - tror jeg

Jeg fik ihvertfald en seng og afleverede mit vasketøj idet der er gratis vask her.

Efter bad gik jeg en tur i byen. Det var markedsdag og aldrig har jeg set så stort et marked og jeg har set mange her nede. Det var heller ikke den ting man ikke kunne købe og i mange tilfælde det der mindst 10 boder med det samme. 

Jeg gik lidt rundt og derefter ind i selve byen hvor jeg fandt et stille sted hvor jeg kunne kikke på livet. Jeg bestilte en burger og cola og mens jeg sad der begyndte det at regne lidt. Der var blevet lovet regn og temperaturen hele dagen havde ligget på lige omkring de 20 grader så vejret havde været fint at vandre i. Det holdt dog hurtigt op og efter at have spist gik jeg igen lidt rundt i byen en times tid og var bland andet oppe ved en gammel kirke og da jeg gik ind var der messe. Jeg blev der til den endte og gik så lidt rundt. Kirken lå ved siden af det kommunale albergue og godt at jeg ikke boede der.

Gik tilbage mod mit albergue og rendte så ind i Marzia igen. Hun var vej ud og spise og jeg var på vej hjem for at hvile og skrive min blog.

Vi aftalte at mødes i morgen kl. 7 foran mit albergue og så gå sammen igen.

Senere gik jeg igen en tur og nu var alt væk fra markedet og den store oprydning var i gang. Det er kommunens folk som komme tog samler alt skrald sammen og det gik godt nok hurtigt.

Da jeg kom ned i. Den anden ende opdagede jeg at det havde været helt 4 Pulporiaer hvilket ærgerede mig at jeg først så det nu.

På vej hjem løb jeg ind i Stefano og 2 gange Marzia da hans samboer også hed Marzia. De spurgte og jeg ville spise med dem igen kl. 20 om aftenen og klart at jeg ville det.

Vi mødtes så klokken 20 og spiste og hyggede sammen  Stefano og Marzia er fra Napoli og jeg havde også spist sammen med det i Caldas. Han er snart færdig som læge og skal så i praktik i et par år - ligesom i Danmark - før han er helt uddannet og skal jo så vælge speciale. Marzia er også under uddannelse som jordmoder.  

Relive 'Hiked 20.04 km on 08/12/18'

Dag 16, Pontevedra - Caldas de Reis ( 21.98 km)

Min alarm lød klokken 6.40  og der var allerede nogle der var i gang med at pakke og gå. Efter min morgentoilette var jeg klar kl. 7 og jeg gik ud i køkkenet hvor der stod en brun pose til mig med en yoghurt, en juice, et æble og en sandwich. Der kunne også laves kaffe og der var toastbrød med marmelade. Jeg fik juice og en lille kage og gamle resten til senere.

Derefter gik jeg ned til broen som aftalt med Marzia og ringede ti hende. Der var 14 grader.

Jeg måtte vente 15 min får hun dukkede op. Der var jo 2 km for hende at gå og kun 200 meter for mig. Jeg skulle nok have ventet lidt med at gå.

Vi gik så de første 10 km til San Amaro hvor vi fik rigtigt morgenmad. Vi havde undervejs mødt en pige (Elisabeth) fra Ukraine, men som boede i Spanien og hun satte sig hos os. Ved bordet kom også 4 venner fra Korea. De er nu sjove for de griner af næsten ingenting.

Marzia havde fået en ny vabel og den skulle lige behandles før vi gik.

Vi fortsatte 9 km hvor Marzia var nødt til at holde pause for at kikke på sine fødder igen. Jeg fortsatte 500 m hvor der var en bar. Her ventede jeg på hende og vi fortsatte så til vores albergue Timonel i Caldas de Reis som vi nåede klokken 13.15

Der var lidt overraskende idet vi fik et rum for os selv. Da jeg er den ældre fik jeg dobbeltsengen og hun den mindre. Alberguet stod ellers til kun at have 18 senge i en stue men de havde åbenbart renoveret huset så de havde 4 etager med 6 rum på hver etage samt køkken og bad. Det så fint og nyt ud.

Efter bad gik jeg en lille tur i byen. Først afleverede jeg mit vasketøj til vask (3€), hvorefter jeg gik ned til floden og fik mig en tapas. Det blev til mijillones vinegreta - lækkert og med en øl i dag.

Tilbage til alberguet hvor jeg skulle opdatere min blog. Fik lige snakket med Marzia som havde vasket og skulle ind til byen en tur. Tror at hun har lidt kørende med en italiener - men er ikke sikker. Hun fortalte netop i dag at en morgen, da hun kom tilbage til sin seng fandt et billede af en anden italiener som hun havde snakket med. Bag på billedet stod hans navn og email adresse. Vi snakkede lidt om hvor mange billeder han havde med..

Her hvor klokken 15.45 er der lige nu 25 grader og det har været en ok vandre vejr.

Marzia kom forbi igen og sagde at hun ville handle lidt ind til i aften og hun ville ringe når hun havde snakket med nogleandre italienere som også boede på vores albergue. Hun ringede senere og at det kun blev til frugtfad kl. 21.

Jeg gik en tur i byen og det var ved at blive varmere. Fandt en bar ved floden hvor jeg fik lidt at drikke (cola). Da klokken nærmede sig 20 gik jeg igen ned til floden - en anden restaurant hvor jeg løb ind 3 tyskere ( en far med sine 2 døtre) Vi havde faktisk boet på samme albergue i 3 dage nu men de kom altid sent ind. Jeg fik plads ved deres bord og vi hyggesnakkede mens vi spiste. Jeg fik lammekoteletter og de havde valgt 3 forskellige tapas. 

Tiden gik og pludselig ringede Marzia. Klokken var 21.10 så jeg skyndte mig at betale og skyndte mig tilbage. Det blev en hyggelig time med hende og hendes venner. Specielt var der et par fra Napoli som havde boet sammen i 9 år og hun ville gerne have barn nu men han ville vente. Der blev en del snak om det emne.

Derefter var det i seng.

 

 

Dag 15, Redondela - Pontevedra ( 22,58 km)

Min alarm lød klokken 6.45 og jeg ventede lidt før jeg stod op. Marzia var jo gået så det hastede ikke. Jeg var klar kl. 7 og gik ind og fik morgenmad som blev serveret i køkkenet. Jeg var så på gaden kl 7.30 og gik mod det første bjerg, over inden jeg nåede Arcade hvor jeg fik en forfriskning.

Derefter videre over næste bjerg som endte nede ved Pontevedra.

Det kommunale albergue ligger 1.5 km før og der var pakket med pilgrimme der havde stillet deres rygsække op i den rækkefølge de var ankommet i. Der var en restaurant i forbindelse med alberguet så jeg købte en cola og ringede til Marzia. Hun sad oppe ved rygsækkene og kom straks ned. Hun var som sædvanlig i tvivl om hvad hun skulle - blive eller tage med mig. Jeg sagde at jeg synes at hun skulle blive og prøve at bo på det kommunale.

Vi blev så enige om at jeg aflyste hendes seng og at vi skulle mødes i morgen tidlig ved broen der fører over floden. Den første der kom skulle ringe til den anden og vi ville begge starte ved 7 tiden. Hun var helt ked af at vi ikke skulle sove sammen men det kommer vi til i morgen i Caldas de Reis.

Jeg gik så videre og ankom til mit Albergue kl. 13

Det er et dejligt albergue - kun 2 mdr gammel så det var heldigt at jeg fandt det.

Lige overfor alberguet er Basilica de Santa Maria - en gammel kirke..

Efter bad var jeg sulten og den sideliggende restaurant havde nogle dejlige chicken wings på menuen, så dem bestilte jeg. De kom med brød og 2 sauce. Det er en brasilianer som er medejer af den og ham der kokkererer. 

Derefter gik jeg en tur i byen og fik lige ringet til Marzia da jeg mente at det hun troede at have bestilt i morgen fra på kommunale og der kan ikke bestilles. Hun har nu bestilt et andet sted.

Jeg har lyst til blæksprutte. (Pulps) i aften men ikke galaga, det skal være vinagreta så jeg spurgte kokken ved siden af hvor man kunne få det. Han fandt så et sted - tror jeg. Det må jeg se senere.

Jeg fik hvilet lidt indtil klokken blev 19 hvor jeg så gik en tur ind til byen. Der var gjort klar til fest med en stor scene og masser af underholdning for børn. Derudover boder med alt fra is til øl. Jeg mødte Julianne med hendes følge. De havde nu fundet sammen igen. Hun fik gået over 40 km i sine slippers - godt gået. Hun spurgte om jeg ville spise med dem men jeg sagde at jeg ville have Pulpo i aften og det var snart spisetid. Jeg forlod dem og fandt så et Pulparia hvor jeg fik mine Pulpo og 2 glas rødvin.

Jeg gik så hjem hvor jeg så sad udenfor alberguet en times og fik en kop kaffe og nogle spanske churros til at gå i esng på. Derefter var det sengetid.

Relive 'Hiked 22.58 km on 08/10/18'

Dag 14, Saians - Redondela (37,71 km)

Dagens start var som alle andre, nemlig en alarm som lød og klokken 6.40 lød min. Efter morgen toilette var Marzia og jeg klar til at gå, men vi skulle jo tage afsked med Gigi og Alessandro der skulle holde weekend sammen med nogle venner og derfor først kom på caminoen igen om 3 dage. Det blev en rørende afsted da Marzia har meget let til tårer, men afsted kom vi.

                                                         Gigi og Alessandro 

                                                             Marzia

Vi startede så kl. 7.13 med at gå forkert og senere gik vi forkert igen inden vi nåede caminoen. Derefter gik det stille og roligt langs stranden ind i mellem og andre gange lidt ind i landet. Efter 16 km ankom vi til Vigo, som nok er den værste by som caminoen har budt på. Larmende og snavset og igen larmende gik vi de sidste 3 km ind i byen. Vi havde planlagt at spise morgenmad når vi nåede cathedralen men lidt før var der pludselig en cafe hvor vi trætte i hovedet satte os og fik morgenmad. (Toastbrød med marmelade, en friskpresset juice og det blev også til en kold cola).

Vi sad samtidig og kikkede på turen de næste 3-4 km og var sikker på at de ville blive lige så slemme som da vi gik ind i byen. Mit forslag var, at vi tog en taxi 3 km frem og det gjorde vi så. Taxien skulle dog bruge 9 km kørsel for at nå frem til det punkt vi ville til. Det betyder at vi kun har gået 28 km hvor vi skulle have gået 31 km. Temperaturen var hele dagen dejlig at gå i så det er næsten tilbage til normalen.

Et par kilometer efter at taxien havde sat os af, mødte vi resterne af den gruppe som Juliane plejer at styre, men hun var der ikke mere. Hun må endelig være blevet træt, så de fortalte at devar var skiltes i Baiona - hun ville gå og de andre tog bussen til Vigo samme morgen. Derfor mødte vi dem. I gruppen var en italiener, en mand som bare snakkede og snakkede. Jeg sov i samme to-rums værelse med ham i Caminha og han kan ikke andre sprog. Men han underholdt nu med højt snak - først med Marzia og derefter de andre. Jeg trak mig tilbage fra gruppen for at få lidt stilhed. 

Vi nåede frem til et lille vandfald og han mente at vi skulle holde pause hvilket jeg sagde nej til og gik videre alene de sidste 7 km.

Da jeg nåede byen Redondela satte jeg mig og fik en cola og ringede til Marzia. Hun var også ankommet til byen og da hun ville til det offentlige havde hun taget en genvej. Jeg sagde at der var bedre alberguer, men nu ville hun prøve det. Hun ringede kort efter for at fortælle at nu var det optaget. Jeg sagde at jeg netop havde fået en seng i albergue Santiago de Vilavilla. Kort efter ringede hun igen for at sige at nu kom hun ned til mit albergue i stedet for. 

Hun bliver lidt stresset når hun skal være fremme i god tid for at få et rum og hun havde åbenbart ikke forstået mig da jeg sagde at jeg ikke ville bo på den offentlige (Xunta). Derfor havde jeg ventet på hende for at vi skulle gå ind sammen. 

Efter hun nu var kommet fik jeg badet og vasket tøj på et møntvaskeri. Jeg spiste også lidt frokost sammen med lidt at drikke. Da jeg nu sad der, undersøgte jeg hvad det var ledigt af alberguer i næste by - Pontevedra. Umiddelbart var alt fyldt op så jeg gik ind på gronze.com og fandt et albergue som jeg ikke havde set andre steder. Ringede til dem og ja, de havde plads og jeg bestilte 2 pladser. Da jeg kom hjem havde Marzia også ringet rundt og ikke fundet noget ledigt så hun ville satse på at gå meget tidligt i morgen og så få plads på det offentlige. Hun blev glad da hun forstod at jeg havde fundet plads og hun havde selv været så forudseende at hun allerede havde bestilt plads i Caldas de Reis og vi snakkede om at bestille også til Padron og Santiago. Dermed er alt stress væk.

I mit rum ligger også en tysker som ikke snakker meget. Da jeg sad og opdaterede min blog i køkkenet spurgte han mig om overnatning næste dag. Alt var fyldt. Jeg fortalte ham om min bestilling og han ringede straks og fik en seng. Hans glæde udtrykte han begrænset men dog positivt.

Senere er der i mit 4 seng-rum kommet en ungt engelsk par. De har også gået den franske og er lidt skuffet over denne. De har gået Camino Central - dvs inde i landet hvor jeg har gået Camino de la Costa . De glæder sig nu til at komme nærmere kysten hvilket de ikke har været på deres vandring før.

 

Efter at jeg havde spist fik jeg handlet lidt ind i supermarkedet Dia - cola og Aguariuz og lidt rødvin. Da jeg sad i alberguet med min flaske rødvin fik jeg besøg af det engelske par som jeg boede i rum med og fik fik en snak om alt - Brexit og Camino. De var startet fra Tui og dermed kun gået en dag, men de ville gerne se vandet så de ville tage bus til Pontevedra og derfra tage ruten ude ved vandet - Varianter Espirritual - den tager 3 dage og jeg havde på et tidspunkt overvejet den, men igen - så man alene.

Da klokken nærmede sig 22 kom Marzia hjem igen. Hun var gået om eftermiddag. Hun skal altid ned til vandet, hvis der er noget. Vi fik snakket en del - rigtig snakket for første gang. Hun fortalte mig at hun gik caminoen for sin mor. Hendes mor kunne ikke selv og havde været kræftramt. Så hun ville forære sit Compostella til sin mor når hun kom hjem. Hun snakkede med sin mor hver morgen og fortalte hvordan hun havde det og hvordan det gik.

Vi snakkede også om at hun nok ville gå tidligere i morgen og måske få plads på det kommunale (Xunta) selvom jeg havde bestilt på albergue Acula. Det var i orden med mig men vi aftalte at snakkes ved i morgen.

Derefter var det sengetid 

Relive 'Hiked 37.71 km on 08/09/18'

Dag 13, Mougas - Saians (25,38 km)

De andre havde sagt at de ville tage af sted kl. 6.30, men det ville jeg ikke. Klokken 7 er den tid jeg går på, fordi solen netop er på vej op på det tidspunkt. Da min alarm gik kl. 6.40 var jeg helt alene på alberguet. Så jeg kunne tænde lys og få ordnet mig og kl. 7 var jeg ude af døren.

Jeg tog kystvejen mod Baiona hvor jeg troede at jeg skulle overnatte. Jeg havde reserveret på et hostel da alberguet som ligger lidt fra Baiona var fyldt op.

Vi havde lige før sengetid snakket om et albergue længere op af kysten i en by - Saians, men Alessandro havde ikke kunne få fat i dem og han ville prøve senere.

Som sagt gik jeg mod Baiona, en tur på 12 km uden nogen cafeer så da jeg kom til Baiona kikkede jeg efter et sted at spise morgenmad. Pludselig så jeg nogle rygsække på en cafe på den anden side af vejen og det var så Gigi, Marzia og Alessandro som sad der og fik morgenmad. Det var overraskende at se dem, men også dejligt. Det viste sig at de havde haft kontakt med det albergue i Saians og der var pladser. Han ringede med det samme og bestilte til mig også og samtidig ringede jeg og afbestilte mit hostel. Det betød så at vi skulle gå lidt mere end 12 km mere men det var ok.

Vi startede sammen men efter 5 km mødte vi pludselig Daniel fra Spanien - ham som havde spist sammen med os i går aftes - og der blev en laaang snak om,  jeg ved ikke hvad,  så jeg sagde at jeg gik stille videre. 

Det blev så resten af turen til alberguet som jeg gik alene hvilket passede mig fint. Jeg nåede alberguet i Saians klokken 13.30 og der var netop ankommet ham som skulle checke ind. Det fik jeg gjort, fik vasket og badet før de andre kom. De troede ikke der var åben da de havde fået at vide at de ikke åbnede før klokken 16, men jeg hørte dem ude foran så jeg kaldte på dem. De kom så ind og fik en sang.

Her er udsigten fra værelset mod vandet 

 

Vi snakkede lidt om at spise sammen til aften - de havde købt lidt ind og det var jeg med på. Derefter gik jeg en tur - for at nyde en kold cola. Det var 5-600 meter til en restaurant og høj solskin, men det var fint. Temperaturen er rimelig nu. 

Det blev til 3 kolde colaer og lidt kartofler med salsa dip og lidt brød. Det var dejligt.

Da jeg kom tilbage var der kommet 4 fra Polen, 3 piger og en fyr - dem har jeg set mange gange men ikke snakket med. De har altid holdt sig for sig selv. 

Gigi, Marzia og Alessandro vil ned til stranden for at bade men jeg ville ikke med. Det var en hård tur at gå op fra standen til alberguet - tror det ligger 150 meter oppe af bjerget og det var meget stejlt. De snakkede om at tage bussen på hvilket er fornuftigt. Der går en bus lige uden for døren. Jeg bad dem om at købe drikkevarer til vores mad i aften nu da de alligevel var nede ved forretningerne. 

Ved 18 tiden begyndte det at små regne og lidt senere kom strandfolket tilbage lidt småvåde af regnen. De havde glemt at købe ind så de måtte afsted igen og kom tilbage en times tid senere - mere end småvåde men de havde dog købt ind. De havde som forsøg købt en rødvin til 1€ og en til 4€ (Rioja). Jeg fortalte dem at flasken og korkproppen alene var 1€ så vinen fra gratis. Hvor god troede de lige at den var.

Bordet blev dækket med flute, ost, dåsetun, tomater, to slags skinke og advokadoer i skiver. Det skal jeg huske da det smager både godt med ost men også med skinke. Man smurte det på brødet... 

Begge rødvin blev drukket og en dame fra Czech republic sluttede sig til selskabet som først sluttede sent.  Hun medbragte en dåse sorte oliven (uden sten) og drak vores rødvin. 

Det blev nok den bedste aften og rigtig som det burde være på caminoen og vi nød det alle. 

Relive 'Hiked 25.38 km on 08/08/18'

Dag 12, Caminha - Mougas ( 26,06 km)

Alarmen gik klokken 5.45 og jeg fik ordnet mig og gik ud ad alberguet 6.15. Jeg kunne ikke se de andre så jeg gik ned mod havnen og da jeg kom derned var der ingen. Jeg kunne se båden vi skulle sejle over med, så helt galt var det så ikke. Efter 5 min kom der 20-25 fra alberguet i samlet flok.

Lidt efter dukkede skipper op og jeg og Vivianne kom med den første tur sammen med Marzia, Alessandro og Gigi.

Sejlturen gik på fulde drøn og efter 5 min var vi i land igen,  5€ fattigere,  men fint at det kunne lade sig gøre. Min IPhone havde allerede fundet ud af at jeg var i Spanien for der var lagt 1 time til - Portugal har ikke sommertid.

Der var 2 veje at gå - enten over et bjerg ( 4 km ) eller rundt om bjerget ( 7 km). Der var stemning for rundt om,  så sådan blev det. Vivianne faldt hurtigt fra så Marzia og jeg gik forrrest og hun var glad for endelig at kunne gå i et ordentligt tempo. Vi nåede A Guarda hvor vi samledes uden Vivianne og fik morgenmad.

Derefter blev Gigi og Alessandro mens vi gik videre. Han havde problemer med benet som lige skulle bindes ind.

Marzia og jeg gik derefter i rask fart til Mougas kun med en enkelt optankning. Vi var fremme lidt før klokken 14 og der var allerede kommet nogle før os. Der var kun plads til 18 + enkeltværelse og familie værelser så det var godt at vi kom afsted så hurtigt.

Der blev hurtigt fyldt om men Marzia kæmpede en brav kamp for at finde noget til Gigi og Alessandro og det lykkedes hende at få dem installeret i et anneks, så da de endelig kom godt en time senere var der plads til dem, mens flere allerede var blevet afvist.

Efter bad ville jeg vaske, men mulighederne her var ikke så store så jeg besluttede at vente. Mens jeg sad udenfor og nød et glas kold rødvin ringede Britta - og nu var klokken 5 også hos mig. Det er altid dejligt at høre fra hende.

Mod slutningen kom David fra US og med sig havde han en lidt yngre pige som også var fra US. Jeg tilbud han et glas rødvin og vidste at han ikke sagde nej - hvilket han heller ikke gjorde. Vi fik en Trumph snak og de var begge ret chokeret over hvordan han var. Der var jo ikke plads til dem på alberguet, så de bestilte på et hotel 4 km længere fremme.

Pludselig dukkede Juliane med hendes følge op - de var jo 5 så der var heller ikke plads til dem. De var meget trætte - Specielt Julianne som jo plejer dem som om hun var deres mor. Jeg spurgte hende om hun ikke var ved at være træt og hun sendte mig et træt blik. De måtte så videre til en campingplads også ca. 4 km fremme.

Klokken 8 skulle vi spise sammen - Gigi, Marzia, Alessandro og jeg og Daniel fra Italien sluttede sig til os. Billedet viser udsigten fra stedet hvor vi spiste.

Derefter var det sengetid...

Relive 'Hiked 26.06 km on 08/07/18'