Efter hjemkomst

Var det som forventet ?

Både ja og nej. 

Ja, fordi roen, vandringen alene, eftertænksomheden og alt det som der kan forventes ved at gå denne tur alene var helt på plads. Udbyttet er skønt, den daglige stress er væk (hvis den har været der), opladningen til næste år er klaret, væk er det foregående års problemer og flere er blevet løst eller håndteret.

Nej, fordi netop strækningen Burgos - Leon ikke indbyder til det store sociale samvær med andre. Jeg ved ikke hvorfor, men netop denne strækning er en ren transportstrækning. Jeg vil klart anbefale andre som kun har 3 uger til at starte i Leon. 

Om jeg skal derned igen ?

Ja, ja og atter ja

Har planer om dele af den portugisiske, den nordlige og fra Sevilla. Flere af franskmændene foreslog fra Le Puy - som skulle være en dejlig, men dyr tur. Lige nu tror jeg dog mest på den Portogisiske - fra Portos næste år.

Dag 19, Leon - København

Fredag den 6. september 2013
Jeg havde sovet lidt uroligt, men vågnede alligevel ret så frisk ved uro i salen og kokken var tæt på 6.30 - som jeg havde sat min mobil til. Det var første gang at jeg benyttede mobilen, men den nåede ikke at ringe.
Jeg fik gjort mig klar og stod på gaden kl. 7.15 med retning mod busterminalen. Jeg havde spist en banan, så morgenmaden var hjemme. Jeg var tidligt på terminalen, hvor man skal være klar over at den ikke er indrettet på andre end spaniolere. Jeg fik dog besked på at min bus ville komme på terminal 1, hvilket den også gjorde.
Jeg fik afleveret min bagage - måtte selv lægge den  bagagerummet - og fandt min plads i bussen.
4½ time senere stod jeg af i Madrid lufthavn, terminal 4, hvorefter jeg tog terminalbussen til terminal 2 - som der stod på min billet. Der viste sig at flyet til København i dag afgik fra terminal 1 - hvorefter jeg måtte gå derover. Heldigvis ligger de 2 terminaler tæt ved hinanden, så jeg nåede det fint. Fik checket ind 45 min før afgang - fin tid da jeg kun havde håndbagage med.
Derefter var det lige efter bogen og jeg landede i København kl. 17 og gik direkte ud i bilen hvor min kone - Britta sad og ventede. Derefter hjem ....

Dag 18, Mansilla de las Mulas - Leon

Torsdag den 5. august 2013

Mansilla de las Mulas (albergue Muni.) - Leon (albergue Benedictinas Conv.) 17,6 km (404,5)

Det blev noget af en brat opvågning for hele stuen. En mobil telefon blev bare ved og ved med at vække. Det viste sig at ejeren var stået op og var på toilettet og han havde så glemt at aflyse vækningen. Det er et stort problem efterhånden med alle de mobiltelefoner som starter om morgenen. Det er almindeligt at man hører 5-6 stykker og de første nogle gange allerede kl. 4.

Nå, men vi fandt hans telefon og slog den fra. Dan han kom tilbage undskyldte han meget, men hvad hjælper det når 5-6 stykker alle vågnede på grund af hans mobil. Forhåbentligt lærer han noget.

Jeg lagde mig ned igen en times tid og stod så op ved 7 tiden og var på vej kl. 7.30.

Det blev en stille og rolig vandring mos Leon, lidt hård ved fødderne pga stenfortove og asfalt. Jeg passerede Luciano og nåede frem lige inden det begyndte at regne rigtigt. På vej gennem leon var det begyndte at dryppe lidt, men holdt op igen. Jeg gjorde ikke forsøg på at få mit regnslag på fordi det så kortvarigt ud og jeg stod i læ under et træ.

Jeg nåede alberguet og fik en seng og et bad. Jeg har ikke vasket tøj i dag, men pakket tøjet ned efter at have sprayet det med insektgift. Senere rydder jeg op i alt  og smider det væk som jeg ikke skal have med hjem - sæbe etc. På vej ud ad døren mødte jeg Luciano som nu kom samt Annemarie som var kørt i bus i dag. Hun fortalte at de 2 canadier, Pierre og Jaques også var kommet ogat vi skulle mødes i aften kl. 19 og så finde ud af at spise sammen.  

Derefter gik jeg en tur ned til busterminalen, så jeg ved nøjagtigt hvilken vej jeg skal gå. På vej hjem mødte jeg Knud og Mona, så har været i Leon i nat og nu var på vej til den bil som de har lejet. Det var godt, at jeg fik sagt farvel til dem. Det begyndte at regne igen, så jeg standsede og fik en burger og en øl, men jeg kikkede på livet midt i Leon. Det var en overdækket bar, så jeg sad udendørs og bare kikkede og nød det.

Da jeg kom tilbage sad Robert og spiste. Han bød straks en øl men jeg takkede nej. Synes ikke at jeg er til så megen øl.
Jeg havde lige været forbi et apotek på vej hjem og købt en ny Radio Salil som jeg så kan tage med hjem. Den gamle var tom nu. Det har virket godt, må man sige, med knæet - at jeg tager en ibuprofen hver morgen - smører det med Radio Salil salve og tager knæbind på. Jeg har stort set ikke mærket noget til knæet og det er heller ikke hævet. Faktisk er det blevet bedre og bedre for hver dag.

Senere gik jeg så igen en tur i byen. En mærkelig oplevelse idet jeg møder flere som jeg kun har hilst på nogle gange, flere som jeg har snakket med men ikke skrevet om her og flere som jeg kender men nu må sige farvel til. Egentligt en svær, men alligevel meget kendt situation efter nu at have gået dele af den franske camino 3 gange. Når jeg nu gik her og mødte så mange var der 2 følelser som egentligt pressede sig på - JEG vil fortsætte sammen med de andre - eller - Jeg vil hjem og så komme tilbage. Det sidste har jeg gjort og jeg er ikke i tvivl om at jeg kommer tilbage.

Klokken var tæt på 19 og jeg sad i gården ventede på de andre. Som sædvanlig viste jeg ikke hvad jeg ville. Dem som har fulgt med i min blog de andre år, ved hvor svært jeg har det med den sidste aften. Det havde jeg også i dag, så da alle kom og ville ud at spise, takkede jeg nej. Jeg vil være alene og selv sige farvel. Jeg tror at alle forstod det og vi kyssede og sagde farvel.

Jeg gk rundt men endte med at sætte mig på torvet med udsigt til alberguet. Der sad jeg på en bar, fik en 3 retters menu og kikkede rundt, tænkte og fik sagt mentalt farvel til caminoen for dette år. Ved 21 tiden gik jeg så over til alberguet, lagde mig og faldt i søvn til en lydbog.

Dag 17, El Burgo Ranero - Mansilla de las Mulas

Onsdag den 4 august 2013

El Burgo Ranero (albergue Laffi Muni.) - Mansilla de las Mulas ( albergue Muni.) 19,5 km (386,9)

Jeg fik en rigtig god søvn i nat. Det var en god madras og en god hovedpude. Så går det hele bare op i en højere enhed - tro mig. Det gamle hus, med ler og halmklinede vægge er dejligt køligt. 1. sal, hvor de 4 soverum er, der har de enkelte soverum ikke noget loft, så væggene i rummene går altså ikke til loft. Taget er højere oppe, så alt hvad der sker i de enkelte rum kan høres i alle rummene. Ikke at det generede mig, men der var flere der blev generet af dem som stod op kl. 4. Det er også irriterende idet de ofte ikke går før senere. I hvert fald begyndte flere at stå op i mit rum og på et tidspunkt stod jeg også op og gik på toilettet for at ordne mig. Det mødte jeg Annemarie og Andrea som begge så sure ud og fortalte mig at der havde været en masse uro meget tidligt. Jeg spurgte hvad klokken da var, og de svarede 5.45 - hvorefter jeg vendte om og gik i seng igen. Det var for tidligt.

klokken var lidt i 7 da jeg stod op til et næsten tomt albergue - fik ordnet mig og drog afsted 7.25. Der skulle gå 12,7 km før jeg nåede en by - Reliegos - hvor jeg fik en ccl og en crosaint. Inden da havde jeg bl.a passeret Annemarie og Irene. 

Jeg fortsatte så til Mansilla de las Mulas hvor jeg var fremme kl. 11.15. Alberguet lukkede ikke op før kl. 12.30 så jeg satte mig ved en bar hvor de havde WiFi og fik en cola. Jeg begyndte at opdatere min blog og mens jeg sat der passerede  Irene, som ville videre de næste 6 km. Jeg ved at Andrea også ville gå dertil, så jeg ser dem sikkert først i Leon.

Kort efter kom Annemarie og Luciano ( jeg kalder ham Mafioso Luciano). Der er ham som drikker Shandy - øl og citronvand. Jeg har fundet ud af hvad drikken hedder her, fordi den kan købes i supermarkedet. De satte sig og sammen ventede vi på at alberguet skulle åbne.

Her ses Annemarie og mafioso Luciano fra henholdsvis Paris og Rom.

Kl. 12.30 åbnede alberguet hvorefter vi gik ind og fik en seng.

Alberguet har en dejlig patio hvor man kan sidde og nyde det. 

Jeg fik et bad og vasket tøj, og gik så en tur i byen. Jeg gik ind i et supermarked, hvor jeg netop fandt Shandy, og jeg købte en med. Jeg købte også noget insektgift til væggelus. Min mening er så på fredag, når jeg skal hjem, at jeg sprøjter min rygsæk indvendig og udvendig hvilket gerne skulle betyde at jeg ikke bringer væggelus med hjem.

Da jeg kom hjem med den, sagde jeg til Annemarie at hun godt måtte bruge lidt af den og sprøjte sin sovepose og pyjamas. Hun er blevet bidt flere gange og der kommer nye bid til hver dag, så hun må jo gå og gemme på væggelusene, hvis det er det som bider hende. Hun er overfølsom overfor stort set alle insektbid og får antihistamin.

Mafioso Luciano fik den Shandy som jeg havde købt og det blev han glad for og jeg blev glad for at jeg nu ved hvad en blanding af øl og citronvand hedder. Hvis man googler Shandy, finder man ud af at det er øl blandet med en eller anden form for sodavand.

Eftermiddagen gik med lydbog og et par gåture i byen. Da jeg ved 17 havde snakket med Britta satte jeg mig i gården og snakkede med nogle af de andre. Pludselig varder en som snakkede dansk til mig. Det viste sig at være Robert, en mand som nu er på vej på en camino for 10. gang på 5 år. deraf den fransk camino nu for 4. gang. Vi delte nogle af hans øl med nogle plastre som jeg havde i overskud, så det blev en hyggelig aften. Aftenen var også varm i går. Ved 19 tiden var der 33 grader. Det var rigtig liv i gården med alle den som havde fundet hinanden og lavede mad sammen. Det var hyggeligt at se.

Da klokken blev godt 21 trak jeg mig tilbage og faldt faktisk hurtigt i søvn. 

Dag 16, Sahagun - El Burgo Ranero

Tirsdag den 3 september 2013

Sahagun (albergue Cluny muni.) - El Burgo Ranero (albergue Laffi muni.) 17,7 km (367,4)

Som tidligere nævnt, så var vi ikke mange på alberguet. Det betød at jeg først vågnede da en skrigende spansk rengøringdame kom ind i alberguet. Der var flere som også havde sover igennem. Klokke var 8 da hun kom ind så jeg fik fart på og stod på gaden kl. 8.20. Jeg vidste at det ville blive en hård og varm dag selvom turen var kort. Hvad værre var, at jeg vågnede med meget uro i maven. Det kunne jeg ikke forstå indtil jeg kom til at tænke på hvad jeg havde fået af vand dagen før. Det var årsagen, jeg havde næsten ikke drukket vand, men fået 3 øl i løbet af eftermiddagen/aftenen i går.  Det var ikke godt, så jeg standsede ved en tienda og købte nogle energidrikke. Drak den ene og begyndte så at gå. De første 3 km var ret hårde. min mave roterede stadig og jeg fuldstændig flad. Jeg drak så den anden og efter yderligere 3 km begyndte min krop at føles normal. Jeg havde glemt de meget belærende ord som jeg ofte siger til de yngre. Når man er ung, er kroppen ens slave. Intet kan ske og man kan udnytte den ekstremt. Når man bliver ældre bliver ens krop ens partner og det er nu nødvendigt at lytte til den hele tiden.

På hele turen føltes mine ben lidt tunge og samtidig fik jeg ret med hensyn til varmen. jeg måtte gå betydeligt ned i tempo. Da jeg kom til Bercianos efter 10 km, var der en par i starten af byen. Her sad amarikanerne - de forresten 5 - og jeg hilste på den og fik mig endnu en energi drik. Amerikanerne gik uden rygsække eller med megen lille - kun til vand og kamera. Jeg forlod dem og halvvejs til El Burgo passerede jeg Annemarie og de 2 canadier.  Jeg gik videre og nåede frem ved 12.30 tiden hvor flere kendte ansigter allerede sad og ventede på at alberguet lukkede op kl. 13.

Ovenstående viser alberguet, bygget af halm og ler. Da jeg havde fået min seng, var det gennem den sædvanlige rumle og man kan tydelig se min bluse på tørresnoren til højre.

Jeg gik så en tur i byen fik handlet lidt sodavand og en nektarin. Satte mig så i skyggen for det er blevet godt varmt og spiste min frokost (nektarinen). Jeg har overhovedet ingen appetit før efter nogle timer så jeg regner med at jeg skal have en dejlig pilgrimsmenu i dag uden øl eller rødvin.

Der er ingen WiFi på alberguet, som et et Donativo albergue. Det betyder at lægger penge i en kasse - ligesom en postkasse. Du lægger det antal € du mener at det er værd. Der er gratis internet, men ikke WiFI, som du også kan lægge lidt € for.

Nå, men det viste sig at der er gratis WiFi lige over vejen på baren/restauranten hvor jeg så sidder og opdater min blog.

Man kan svagt se min hat på bordet, yderste til venstre. Det er Irene fra Tyskland som sidder ved det andet bord. Nu er jeg ved at være færdig, så jeg har lige bestilt en ccl. 

Resten af dagen slappede jeg af med lydbog og hyggeligt samvær med de andre pilgrimme. Jeg fik snakket lidt mere med Irene fra tyskland og Andria fra Colorado, US. Begge har jeg set jævnligt men kun hilst på. Og Knud og Mona kom forbi. De bor lidt ned ad gaden i et Hostal. I byen er der en togstation som de ville ned og kikke på. De kom tilbage lidt efter, idet der var for varmt og for langt at gå.

Jeg havde egentligt ikke den store lyst til aftensmad, men da klokken blev 19.30 gik jeg alligevel over til restauranten hvor jeg fik lidt melon og jambon. Det var nu dejligt. Jeg havde også handlet ind til næste dag herunder yogurt til min morgenmad. Jeg sad sammen med Knud og Mona. De er et par hyggelige pensionerede lærere fra Århus, og det slutter med at gå i Leon, hvor de så lejer en bil og kører resten af vejen. Knuds store interesser er kirker så han skal se den allesammen. Jeg fortalte ham om den i Portomarin som er blevet flyttet og den blev han meget interesseret i.

Da klokken nærmede sig 21 sagde jeg godnat og gik i seng. 

 

Dag 15, Caldadilla de la Cueza - Sahagun

Mandag den 2 september 2013

Calcadilla de la Cueza (albergue amino Real) - Sahagun (albergue Cluny Muni.) 22,7 km (349,7)

Det var godt nok en streng morgen. Allerede klokken 4 var der en i gang med at pakke og komme afsted og det skete ikke lydløst. Det betød at flere og flere vågnede og begyndte at stå op i løbet af de næste 2 timer. Til sidst, da klokken var 6.30 stod jeg også op og fik ordnet mig så jeg var allerede ude på vejen kl. 6.55, satte lidt musik i ørerne og så gik det ellers derud af.

Først efter ca. 15 km fik jeg lyst til kaffe og standsede i San Nicolas del Real Camino, fik en stor Cafe con Leche med en Crosaint. Sad og snakkede med 3 piger fra Australien da Daniel atter dukkede op Han dukker altid op på et tidspunkt på turen. Jeg har måske ikke nævnt det før, men siden vi mødtes første gang Hornillos, har jeg stort set stødt ind i ham igen og igen. Daniel er ham fra russeren fra Moskva. Lige nu han med en spanioler og de morer sig fint sammen. 

Jeg forlod dem og forsatte. Kort efter blev jeg indhentet af en amerikaner fra Californien. Han er en del af en gruppe og jeg har ofte hilst på dem men ikke snakket med dem. Han hedder Robin og går sammen med nogle andre fra samme by, bl.a præsten som havde spurgt ham om han ikke gerne ville med på en Caminotur. Der er ekstra mange amerikanere i år og det skyldes, at de har set filmen "The Way". Dette gjorde sig også gældende for Robin.

Vi fulgtes hele vejen til Sahagun, hvor vi skiltes, da vi nåede mit albergue. Han skulle videre til sit hotel hvor han skulle mødes med sin gruppe. Vi var enige om at vi nok sås igen senere på turen.

Albergue Cluny er en ombygget kirke. I stuenetagen er der turist information og over denne er der bygget et albergue op. Det er laver på samme måde som det i Burgos, hvilket vil sige at der er små rum med - i dette tilfælde - 8 senge i hver rum. I Burgos var det 4 senge.

Jeg fik en seng, et bad og vasket tøj. Derefter gik jeg en tur i byen og løb ind i Annemarie. Hun ville bo i et andet albergue, men jeg ser hende sikkert igen i morgen. Jeg fulgte hende ned til de andet albergue og gik videre rundt i byen. Den er lidt større, 2.800 indb. så det tager lidt længere at gå rundt i den end sidste by.

Da jeg kom tilbage, satte jeg mig i en bar overfor alberguet og fil en bocodillo og en øl. En tysk ung mand satte sig og vi fik snakket lidt sammen. Han var en genert ung mand som jeg havde hilst på flere gange uden at han egetligt havde hilst igen. Men, som sagt, satte han sig ved bordet og vi snakkede lidt sammen. Han ventede på sin mor, som også går caminoen sammen med sin veninde, men han bor nu sjældent sammen med dem. Han er studerende - IT - men først lige startet. Efter en hyggelig times tid, kom så hans mor og hendes veninde. De skulle bo på et andet albergue og han skulle bo på det jeg boede på. Jeg forlod dem, da jeg ville opdatere min blog.

Kort efter at jeg forlod ham, mødte jeg AnneMarie og hun ville gå videre til et andet albergue. Vi ville sikkert ses igen senere.

Efter bloggen gik jeg en tur rundt i byen og fandt Plaza Mayor. Her mødte jeg Luciano fra Rom. Han kan kun italiensk, men vi hilser altid på hinanden med hi 5. Jeg har sovet i samme sal som ham nogle gange og han kan rigtigt jamre sig i søvne. Måske noget med han højre kræ som ikke har det så godt, men det bliver bedre. Han sad og fik en øl på restaurant Luis, sammen med Francisca fra Brasilien. Hende havde jeg ikke set før og kommer heller ikke til det da hun tager toget i morgen til Leon. Men Luciano bad mig sætte mig og få en øl sammen med ham. Selv drikker han 1/2 øl og 1/2 citronvand. jeg kan ikke huske hvad det hedder, men det hedder forskelligt i de forskellige lande.

Jeg fik en øl sammen med dem og efter lidt hyggesnak hvor hun måtte oversætte, gik jeg igen og ønskede hende Buen Camino.

Jeg havde knaps forladt den ene bar før jeg løb ind i amerkanerne, med Robin i den næste bar. De spurgte om jeg ikke ville sidde ned, men klokken nærmede sig 17, så jeg gik videre. Dog fik vi snakket lidt  sammen, idet de også skulle til El Burgo i morgen.

Jeg fik snakket med britta og kort efter løb jeg ind i de 2 mænd fra Canada som jeg havde spist med aftenen før. De boede på sammen albergue som Annemarie og spurgte om jeg ville spise med dem i aften. De skulle bare lige have fat i Marie og Annemarie. Jeg sagde at det ville jeg gerne og vi aftalte at mødes hos Luis på plaza Mayor klokken 19.

Klokken 19 mødtes vi og fik pilgrimsmenuen. Nogle borde længere væk sad Knud og Mona så jeg fik lige hilst på dem også.

Det blev en rigtig hyggelig aften hvor de forsøgte at tale meget engelsk så jeg også kunne følge med. Nu var det kun Marie, som også er fra Paris og den ene fra Canada som ikke kan engelsk.

Bagefter var det så på hovedet i seng. Der er pladstil 64 på alberguet, men jeg havde kun talt 18, så vi lå meget spredt.

Dag 14, Carrion de los Condes - Caldadilla de la Cueza

Søndag den 1. september 2013

Carrion de los Condes (albergue Santa Maria) - Caldadilla de la Cueza (albergue Camino Real) 17 km (327)

Jeg fik igen et god nattesøvn og der var ikke mange som gik tidligt i dag, så jeg vågnede først ved 7.30 tiden. Jeg fik snakket lidt med John og håbede at han ikke ville gå så langt i dag, men han var fast besluttet. Jeg gik så ved 8.20 tiden, solen stod allerede godt oppe men der var stadig den morgenkolde østenvind.

Turen i dag var kedelig og lang. Den er 17 km hvor man går gennem et fladt landskab med marker og marker. Landskabet er konstant stigende for til sidst at gå lidt nedad mod byen Caldedilla de la Cueza. Byen er ikke ret stor - ca. 120 indbyggere, en bar/hotel/restaurant og en kirke. Jeg er sikker på at når alberguet er fydt op, så er indbyggertallet næsten fordoblet.

Albergue Camino Real ligger lige i starten af byen, set fra pilgrimssiden og jeg ankom ret tidligt, kl. 11.30 så jeg stillede min rygsæk ved døren og gik ned til baren hvor jeg fik bocadillo med røræg med skinke, samt en stor øl. Der sat allerede en del foran baren og holdt pause inden de skulle fortsætte.

Da jeg kom tilbage til alberguet var det åbnet og indskrivning var i fuld gang. AnneMarie var kommet og jeg blev også skrevet ind og fik min seng. Efter bad og tøjvask gik AnnaMarie og jeg en tur op til baren hvor hun ville spise. Udenfor baren stod mulddyr eller æsel med oppakning. I baren fik jeg en kop kaffe og Annemarie fik lidt at spise. Da vi forlod baren var der en mand i gang med at gå med æslet, han var franskmand og kunne ikke andet end fransk. Ifølge Annemarie, som jo også er fransk, var han startet i frankring, men æslet kender turen, for den har gået turen med andre før. Det er åbenbart et æsel man kan leje. Det skal jeg huske at spørge om.

Da vi kom tilbage skulle manden og æslet også bo på vores albergue, hvor jeg så tog et foto af det foran alberguet. 

Alberguet har en lille have og et swimmingpool, så det bliver sikkert en hyggelig eftermiddag. Haven er dog ikke så velholdt som sidste have med pool, men dejligt er det da. Hende som ejer det er fra Ungarn. Hun har åbenbart forladt Ungarn for at starte dette albergue hvor hun for et mindre beløb både vasker tøj eller giver massage. Jeg har dog selv vasket mit tøj.

Jeg satte mig så på terrassen for at opdatere min blog. Der kommer utroligt mange pilgrimme forbi og stikker hovedet ind, men 17 km er normalt for kort på en dag, med mindre man har vabler eller som dem som lige kom; har dårlig mave.

Byen er ikke stor, det tog 30 min at gå gennem alle gaderne, besøge kirken og kirkegården. Der var en meget smuk kirke. Jeg satte mig et skyggefuld sted i byen og nødt varmen mens jeg lyttede til lydbog og slappede af.

Klokken 17 ringde Britta og da klokken nærmede sig 19.30 gik vi alle til baren hvor der var pilgrimsmenu. Jeg sad sammen med Annemarie og 4 andre franske damer og 2 fransk-canadiske mænd. Alle snakkede fransk så Annemarie måtte hele tiden oversætte for mig. Det er nu mærkeligt at franskmænd ikke vil snakke andet en fransk. Efter desserten gik jeg udenfor med min kaffe. Jeg sad og nødsolnedgangen da en ældre mand kom he og snakkede - på engelsk. Efter et par sætninger spurgte han på klingende sønderjysk om jeg ikke var fra Danmark. Jo - måtte jeg jo indrømme. Han hed Knud oh hans kone, som han straks hentede, hed Mona. De gik også hver dag, men boede på hotel/hostels. Det var fordi Mone havde set Bertelsen i TV og hun villre ihvertfald ikke bo på alberguer efer de oplevelser som han havde. Vi snakkede om at den udsendelse ikke gav et sandt billede af at være pilgrim, men mere et "bertelsens billede". Det havde hendes mand - Knud - også fotalt hende. Han var pensioneret religionslærer og havde været på caminon flere gange med elever, men ikke som rigtig pilgrim idet de havde kørt rundt i bus og kun gået lidt.

Men ihvertfald fik de nu en bedre opfattelse af at bo i alberguer og måske vil de så gøre det en anden gang. Lige nu habde de planlagt alle overnatninger hjemmefra, men de gik trods alt med deres oppakning selv.

Jeg gik drukket min ccl og sagde på gensyn til dem. De skal, indtil Leon, bo i de samme byer som jeg, så mon ikke jeg ser dem igen.

Derefter var det hjem og i seng da klokken nærmede sig 22.

Dag 13, Boadilla del Camino - Carrion de los Condes

Lørdag den 31. august 2013

Boadilla del Camino (albergue En el Camino) - Carrion de los Condes (albergue Parish de Santa Maria) 26,2 km (310)

Jeg sov rigtigt dejligt og vågnede i fin tid, ved 7 tiden. Flere var gået så det var muligt at tænde lyset og pakke sammen uden lygte. Efter dette gik jeg over i baren og fik morgenmad. Jeg var så på gaden klokken 7.30 som var en fin tid.

Jeg regnede med kun at gå ca. 20 km til Villacazar de Sirga men da jeg ankom ved 11.30 tiden var alberguerne i byen ikke noget for mig. Jeg satte mig ved en bar og fik en kop kaffe og en crossant. Mens jeg sad der kom John; han havde overnattet i Fromista. Han havde været ved lægen pga smerter i en muskel omkring knæet og han måtte egentligt ikke gå i et par dage, men det ville han, så han var på vej til Carrion de los Condes. Jeg havde netop besluttet også selv at gå videre, så det bliver en ekstra kort dag i morgen hvis alt skal passe med ankomst i Leon den 5. sept.

Alberguet Parish de Santa Maria ligger i sammenhæng med kirken Santa Maria og drives af nonnerne. Det forventes at vi deltager i messen kl. 20 og eventuelt fællesspisning kl. 21 hvor hver enkelt tager lidt med f.eks vin, frugt etc. Det tog lang tid at blive indskrevet men til sidst lykkedes det. 

Her ses præsten som tager mod en når man kommer. Han bruger meget tid på den enkelte så derfor tager det en evighed at få sin seng

Netop som jeg var på vej op til min seng, dukkede John op. Billedet her er taget senere i spisesalen hvor jeg sad og opdaterede min blog og han kom forbi.

Jeg fik min seng, et bad og vasket tøj. Den unge dame som også havde boet på alberguet i går, mødte jeg senere her. Hun hedder Anita, men jeg har ikke snakket meget med hende.

Så jeg jeg en tur for at finde et sted at spise. Da jeg kom til et lille torv, Sad AnneMarie fra Frankrig der og spiste. Hun havde overnattet i Fromista sammen med John. Hun havde været til lægen i Fromista sammen med ham og hun sunes at det var synd at han stadig kik så meget nu da lægen havde sagt at han burde holde pause nogle dage. Jeg gav hende ret. Vi aftalte at mødes igen kl. 18.30 og jeg skulle få John med og så skulle vi spse sammen..

Jeg fortsatte lidt rundt i byen. Jeg havde været der før så jeg kunne godt huske bl.a hvor der var et supermarked hvor jeg fik købt lidt frugt til næste dag. Jeg løb også ind i de 2 af de 3 tyskere som gik sammen. Jeg har før skrevet om en tysker fra New Zealand som var oppe og besøge sin ven Peter. Det viser sig at de to venner nu er blever uvenner og går hver for sig. Den 3. var en som de havde mødr på vejen og han går stadigmed Peter. Jeg satte mig ved en par og fik en cola sammen med dem og spurgte så til ham fra New Zealand. Der fik jeg så historien. De gik og jeg blev siddende for klokken var ved at være 17 så Britta ville snart ringe.

Efter at have snakket med Britta gik jeg overf i en lille park foran alberguet og satte mig en times tid med min lydbog.

Jeg havde snakket med John og han ville gerne med ud af spise. Da klokken nærmede sig 18.30 gik vi ud og mødte AnneMarie, idet hun ikke boede på vores albergue. Hun boede på Santa Clare hvor hun mod 7€ mere havde fået eneværelse. 

Vi fandt et sted hvor vi kunne kunne få pilgrimsmenu og hygge os til klokken nærmede sig 20. Jogn og jeg skulle til messe i Santa Maria kirken, så vi skiltes fra AnnaMarie. Da hun havde fåer vabler ville hun ikke gå så meget i morgen og da jeg kunne skulle gå 17 km fordi jeg var gået længere i dag, aftalte vi at mødes på alberguet i Caldadilla i morgen ved middagstid.

I kirken blev alle pilgrimmene velsignet efter messen og jeg tror at vi var ca. 40 der kom op til alteret. Derefter gik jeg i seng. Der var godt nok mad i alberguet kl. 21, men det synes jeg var for sent og jeg tror ikke at der var mange der kom, så vidt jeg kunne se på dem der allerede nu lå i deres seng.  

Dag 12, Castrojeriz - Boadilla del Camino

Fredag den 30. august 2013

Castrojeriz (albergue San Esteban Muni.) - Boadillo del Camino (albergue En el Camino) 19,4 km (283,8)

Jeg sov rimeligt i nat og som jeg plejer vågnede jeg ved at de var megen uro. Det må der have været længe uden at jeg vågnede for klokken var over 7 da jeg stod op. Jeg fik ordnet mig og drog så afsted kl. 7.45.

Det er en hårdt opstigning inden det igen går brat ned og derefter er det bare lige ud gennem marker med høstet korn, majs og solsikker. Jeg havde i forvejen besluttet kun at gå ca. 20 km i dag idet jeg ikke ville gå helt til Fromista. Jeg havde været der og samtidig er det et skønt albergue - En el Camino - i Boadillo, med en fantastisk have og svimmingpool, så min plan i dag var Boadillo.

Jeg mødte stort set ingen på min vej mod Boadillo før jeg nåede byen. Her hilste jeg lige på Linda, som ville videre til Fromista. Hun havde ellers snakket om kun at gå 20 km om dagen, men hendes ældste datter på 26 havde skrevet til hende at hun eventuelt ville tage flyet til Spanien og så gå med hende en uges tid fra Fromista.

Da jeg nåede alberguet var klokken blevet 11.45. Det er sjovt at jeg går næsten hver dag med 5 km i timen.

Jeg mødte Richard fra fra Canada, ham med olien han drypper på sengen, da jeg kom ind i alberguet. Han havde gået sammen med Linda og var derfor lige kommet. e var startet kl. 6.30 så da han hørte at jeg var startet kl 7.45 var han ved at falde omkuld.

 Efter har have fået en seng, et bad og vasket tøj gik jeg op til baren i alberguet hvor jeg fik en bocadillo med æggekage og en kold øl. 

Som man kan se er der et hyggeligt sted med bar og restaurant og man sidder under vinranker og et stort æbletræ.

Udsigten er også dejlig derfra:

med poolen :

og selve alberguet:

Mens jeg sad og spiste kom Scott fra Arizona, US og satte sig. Der var en hyggelig ældre fyr som kan lide at "Hike". Dels gør han det i bjergene i Arizona og dels var han i Skotland sidste år. Han ejer tilsyneladende nogle store landområder i Arizona for da vi snakkede om at vi sad der under vinrankerne fortalte han mig at et af de landområder han lige nu har til salg håber han bliver købt op af de vinproducenter som dyrker vin op til hans område. Da han var gået fik jeg opdateret min blog.

Efter at have opdateret hørte jeg en kvinde som snakkede dansk i sin telefon. Jeg gik over til hende og hun sad sammen med en mand som også var dansker. Hun havde godt nok hørt min accent da jeg snakkede med amerikaneren, og tænkte på om jeg var dansker. Begge synes at være uinteresserede i at snakke så jeg trak mig tilbage ihukommende Scott bemærkning tidligere, at han ikke normalt snakkede med andre amerikanere på turen, for så kunne han jo ligeså godt have været blevet hjemme. De havde det måske på samme måde. Det skal dertil siges at normalt snakker jeg heller ikke meget med andre danskere med mindre at de er specielle med en god portion humor.

Senere tog hende som jeg havde hilst på afsted, han blev og der kom en yngre pige som også var dansker. Hende hilste jeg lidt på da jeg sad med benene i poolen. Ellers er det et skønt sted at være; der er dejligt varmt i dag og vinden fra øst har lagt sig så temperaturen er steget.  

Da klokken nærmede sig 17 hvor Britta skulle ringe opdagede jeg at der ikke var mobildækning, men den kom ved 18.30 tiden hvor jeg fik 2 SMSer hvori det fremgik at Britta havde ringet 2 gange. Jeg ringede så op for at berolige både hende og mig selv.

Da klokken blev 19 var der mad og jeg satte mig sammen med Scott og et par tyskere. Det blev en hyggelig aften hvor næsten alle i alberguet deltog. Da det er en lille by, så er jeg ikke sikker på at der var andre steder at spise. Må indrømme at jeg ikke i dag var gået en tur rundt i byen. 

Der var så den dag og jeg gil i seng efter en kop kaffe..

 

Dag 11, Hornillos del Camino - Castrojeriz

Torsdag den 29. august 2013

Hornillos del Camino (alberge Muni.) - Castrojeriz (albergue San Estiban Muni.) 20,2 km (264,4)

Det viste sig at min seng var hul i midten af madrassen, så jeg lå ikke så godt i min seng, men jeg faldt tog i søvn efter at jeg netop blev færdig med den første lydbog. Det blev en lidt urolig nat pga. madrassen men søvn fik jeg da. Faldt i dyb søvn sent og da jeg vågnede kunne jeg se at det var lyst så jeg fik gjort mig klar, sagde på gensyn til Daniel som havde advaret mig om at han sov længe, og stod så på gaden kl 8.00. En sen start denne dag som var rigtig kold. Jeg regnede med ca. 10 grader og da jeg kom op på højderyggen (Mesedaen) var der igen en kold østenvind. På mesedaen er landskabet meget ens; marker, marker og atter marker. Man går på en stenet sti som primært bliver brugt til landbrugsmaskiner og for hver kilometer er der en tværgående sti. Ikke et hus eller træ ses. Ingen skygge overhovedet. Lige pludselig går stien stejlt nedad og i bunden ses en by. I Hontanas stoppede jeg og fik morgenmad - kaffe og ristet flute med marmelade (2€) og derefter videre til Castrojeriz. I mellemtiden var vinden løjet af og solen skinnede fra en klar himmel. Nu var det på vej til at blive varmt. 

Klokken var 12 da jeg kom frem til alberguet og så at Linda og ham fra Canada var kommet. Han hedder Richard. De var startet tidligt. Senere kom også John (med CE). Jeg har nu snakket med ham om hvad der egentligt skete med ham. For 2 år siden, da han var 46 fik ham meningitis som bevirkede at han mistede hørelse, smagssanserne og balancen. Nogle af smagssanserne er kommet delvis tilbage og også balancen, men han går med en stok for at hjælpe med at holde balancen. Mange tror at han går sådan fordi han har vabler.

Jeg fik et bad, vasket tøj og tog så et fodbad. Det var skønt. Her er WiFi så jeg fik også opdateret min blog. Jeg har bemærket at det er ganske få albergue der ikke har WiFi. Det er blevet et konkurrence parameter, så hvis man ikke har det så går pilgrimmene videre til næste albergue. Alle er blever afhængige af deres smartphones.

Jeg gik så ned til den nærmeste bar hvor jeg fik en bocadillo med kogt skinke og en stor øl. Jeg satte mig hos Irene, en tysk pige som jeg lige har mødt. Lidt senere kom Keith fra Canada som var på vej tilbage fra Santiago. Han var en hyggelig lun fyr. Så satte Annemarie fra Frankrig, Paris sig og senere kom John også til. Det blev nogle hyggelige og sjove timer.

Derefter gik jeg en tur hvor jeg mødte Linda. Jeg sagde at jeg ville se kirken og evt. gå til messe i aften. Hun ville gerne med og spurgte om vi skulle spise sammen bagefter. Det var da ok og jeg regner med at der kommer flere med. Jeg lovede at finde ud af hvad tid messen er og også finde en restaurant.

Efter turen rundt i byen, besøg i supermarkedet og kik ind til kirken vendte jeg hjemad mod alberguet igen. Jeg så undervejs 2 busser komme med, hvad der senere viste sig at være spanske turistpilgrimme. De kom gående mod et par hoteller med deres store kufferter og små rygsække. Jeg havde fundet et godt spisested og også fundet ud af der var messe kl. 19. 

Det var kun AnneMarie og Linda der ville med til messe og senere spise. Det viste sig at messen var helt specielt i dag, idet hele kirken blev fyldt med turistpilgrimmene og der var 4 præster, kor, en guitarist og megen sang. Helt forskellig fra tidligere messer. Det var sikkert blevet iscenesat til ære for de der pilgrimme som nu skulle gå 5-10 km hver dag hvorefter de blevhentet afenbus og kørt til næste hotel. Men en oplevelse var det og messen varede 1 hel time mod normalt ca. 20 min.

Bagefter gik vi ned til den restaurent jeg havde fundet og der sad John også, men han var ved at være færdig. Vi fik vores pilgrimsmenu og bagefter var det sengetid.

Dag 10, Burgos - Hornillos del Camino

Onsdag den 28. august 2013

Burgos (albergue Casa del Cubo) - Hornillos del Camino (albergue Santa Maria Muni.) 21.2 km (244,2) 

Alberguet i Burgos er et dejligt stille albergue pga den måde som det er lavet. Man mærker ikke at der er plads til 150 fordelt på 3 etager og 5 rum. Jeg fik sovet rimeligt selvom jeg havde glemt at lave strækøvelser inden jeg gik i seng. Jeg havde gået meget dagen før, så midt på natten vågnede jeg op med begyndende kramper i lægmusklerne.  Det varede lidt inden de forsvandt så jeg kunne sove igen.

Ved 6 tiden stod ham i overkøjen op og kort efter at han gået stod jeg op. Efter påklædning m.m. stod jeg på gaden kl. 7.30, der var lyst og let at finde ud ad byen. På vej ud ad byen og de næste 5 km gik der en ca. 100 meter foran og først da han stoppede for at tage et pr billeder kom jeg op til ham.  Han hed Ivan, kom fra kroatien, boede i Barcelona hvor han var gift med en spanioler. Han var startet i Burgos og vi fulgtes ad ca. 5 km og snakkede om caminoen da det var hans første. Da vi nåede Tarjados mødte vi en tysker som kom gående i modsat retning. Han havde haft nogle problemer, jeg ved ikke hvilke, men da Ivan forstod tysk og havde overskud til at lytte til ham, sagde jeg Buen Camino og vi aftalte at ses senere. Jeg har selv oplevet at blive spurgt om penge af andre pilgrimme som har en rørende historie om hvad de har været ude for. Fælles for dem er at de altid kommer gående modsat. Jeg kunne ikke rigtigt sige det til ham men regnede med at han var fornuftig.

Jeg forsatte gennem Tarjados og videre gennem Rabe de las Calzados hvor jeg overhalede Clare og Fred som jeg havde spist med dagen før. Jeg regner ikke med at se dem mere idet det følges med Lin og de andre og de skulle længere i dag end jeg.

Uret viste 11.30 da jeg ankom til  Hornillos  del Camino, hvor jeg har boet før. Turen over den første del af mesetaen havde været dejlig. Dels var solen ikke så brændende endnu og dels var der en kølig østenvind. 

Da jeg nåede frrem var der flere af dem jeg kendte som sad foran baren og fik kaffe og samlede kræfter. 

Jeg satte min rygsæk fran alberguet og satte mig sammen med dem indtil de skulle gå videre. Min tur er planlagt så jeg ender i Leon den 5 september så der er ingen grund til at forcere.

Klokken 12 åbnede alberguet og jeg fik en seng, bad og vasket tøj. En ældre mand fra Canada fik en seng ved siden af mig og jeg så hvordan han åbnede en lille flaske og dryppede noget ud over sengen. Jeg regnede med at det var mod væggelus. Da jeg kom ind senere havde han lagt sin rygsæk op i sengen. Jeg snakkede lidt med ham om hvor han kom fra og som sagt var han fra Canada og han var startet i Burgos. Jeg spurgte ham om hvad det var han dryppede ud over sengen og det var ganske rigtigt noget mod væggelus. Det  lugtede af kanel. Jeg fortalte ham så at han blandt andet kunne nedsætte risikoen for at få væggelus ved aldrig at lægge sin rygsæk i sengen og aldrig at lægge snavset tøj i sengen. Det havde han slet ikke tænkt på eller hørt om. Faktisk er der flere alberguer det netop skilter med dette og det er også derfor at man ikke må tage sine støvler med ind i soverummet.

Nå, men så gik jeg ellers en tur til købmanden og fik købt noget frisk frugt til i morgen. Derefter satte jeg foran baren og fik en øl og et par bocodillo mens jeg kikkede på alle de pilgrimme som kom forbi. Nogle af dem kendte jeg fra tidligere. Ivan kom også forbi og ganske rigtigt, så havde han hjulpet tyskeren med nogle penge. Jeg fortalte ham om mine oplevelser men fortalte at jeg også havde hjulpet nogen hvis historien var god. Han ville forsætte selvom jeg netop havde advaret ham mod et langt stræk den første dag, men han på lære af sine egne erfaringer.

Også Kristian, en fra Danmark kom forbi. Jeg havde hilst meget kort på ham i går foran alberguet. Havde havde smerter i benene og da lægen kun ville behandle ham hvis han havde et sygesikringsbevis, så blev han så sur at han gik. Han var på daværende ikke lige min kop te. Jeg fik dog snakket med ham senere og også fortalt ham hvad han eventuelt skulle gøre. Jeg havde i dag passeret ham lige før Tarjados og han sagde at han nok ville blive der eller den næste by. Men han kom ihvertfald gående nu og ville til den næste by, fordi han havde hørt at de der havde en helbredende kilde og så kunne han jo ligeså godt overnatte der og blive helbredt samtidig.

  

Jeg gik igen en tur i byen og kom forbi købmanden igen. Der stod så de unge mennesker, 6 ialt fra hvert sit land. Jeg har skrevet om dem før. Det var da jeg lærte dem alle at kende i Najera. De var på vej ned til baren for at få lidt  at spise og drikke. Maden havde de lige handlet hos købmanden.  De spurgte omjeg ikke kom forbi og snakkede med dem og det  gjorde jeg så. Det var XX, YY , ZZ ..RR, TT . Vi sad så og snakkede indtil de skulle videre. De ville gå 10 km mere, men de regnede med at jeg overhalede dem næste dag. Det troede jeg nu ikke at jeg ville.

 

Om eftermiddagen sad jeg så og hørte lydbog og hilste på de nye som kom. Der var blandt andet Linda fra Irland, en kraftig ældre dame som var startet i Burgos, Daniel fra Moskva som var født der men kunne norsk fordi han havde boet i Norge i 8 år sammen med sin kone og deres 2 børn. Hun havde så fundet en norsk mand og han var rejst tilbage til Moskva. Jeg fik snakket en del med dem, indtil klokken nærmede sig 20 og jeg gik over i baren og fik dagen menu. Derefter var det i seng.

Dag 9, Ages - Burgos

Tirsdag den 27 august 2013

Ages (albergue El Pajar) - Burgos (albergue Casa del Cuba) 22,6 km (223)

Vi var kun 6 på rummet hvor der ellers kunne være 10 og ved 6 tiden begyndte de første at røre på sig. Der var de 3 franske damer heribland Veronigue. Da de havde forladt stuen for at spise morgenmad stod jeg og også op. Efter morgentoilette kom jeg tilbage og de 2 andre var også ved at stå op så vi kunne tænde lyset. Jeg fik tøj på, pakket min rygsæk og gik ned for at få morgenmad. Jeg fik sagt Buen Camino til flere af de andre som kikkede ind mens jeg spiste morgenmad. 

Efter morgenmaden begyndte jeg så min tur mod Burgos. Kirkeklokken slog netop 7.30 da jeg gik. Det var allerede ret lyst så jeg var kommet fint afsted i dag. Efter 3 km havde jeg indhentet flere af de andre. Efter endnu et par kilometer skulle jeg vælge om jeg ville blive på højsletten eller gå ned mod nogle landsbyer. Sidste gang valgte jeg landsbyerne hvor jeg kunne få kaffe, men denne gang havde jeg fået kaffe og havde en pose med med juice, kage og appelsin. Det var en del af morgenmaden at tage en sådan pose med. Det betød at jeg valgte højsletten som viste sig at være et godt valg, idet jeg hele tiden kunne se Burgos forude, samt et pragtfuldt landskab.

Efter næsten 5 km nåede jeg endnu et sted hvor jeg skulle vælge om jeg skulle gå omkring lufthavnen eller forsætte og følge en motorvej. Jeg valgte lufthavnen fordi jeg senere ville vælge en rute langs floden gennem byen. Det viste sig at det var et hit. Den var lidt svært at finde efter lufthavnen, men det lykkedes. Jeg husker sidst, en enerverende tur gennem industri og bebyggelse. Denne gang gik turen gennem skov og park langs floden, ja selv en lille strand var der anlagt et sted. Efter 5 km langs floden nåede jeg broen som første over floden til Katedralen. I al den tid havde jeg ikke oplevet byen men da jeg gik op fra flodbredden kom byen pulserende frem Det var noget af en kontrast. 

Jeg gik direkte ind til katedralen, torvet foran og rundt om og op til alberguet.

Jeg havde været der før og genkendte alt, også vejen op til alberguet. Jeg ankom kl. 11.40 og der stod allerede en del rygsække på række foran alberguet. Jeg tror jeg var nummer 13 i rækken og alberguet åbnede ikke før kl. 12. Jeg hilste på flere af de andre og satte mig ved baren overfor og fik en ccl. 

Klokken 12 åbnede alberguet og jeg fik en seng, et bad og vasket tøj. Det er et dejligt albergue hvor man ikke føler at der er 149 andre. Det er måden det er lavet på som gør det.

På vej ud for at spise mødte jeg Veronigue. Hun fortalte at hun skulle med toget senere og kun lige ville i bad og så kikke lidt på byen. Jeg inviterede hende på en drink og vi aftalte at mødes om 1/2 time. Jeg gik ned og spiste og kom så tilbage og sad og fik en kop ccl mens jeg ventede på hende.

Hun havde ikke spist så hun fil en bocadillo og kaffe.

Så gik vi ellers en tur rundt om katedralen og endte med at vi satte os foran og jeg bestilte en kande sangria. Vi sat og snakkede og jeg havde egentligt regnet med at Lin og hendes søster vill dukke op også så de kunne få lidt med. Det gjorde de ikke og da Veronique  gerne ville sige farvel til dem også gik vi tilbage til alberguet, med de var der ikke. Vi fik at vide at de var i banken. Jeg sagde så farvel til hende idet hun ville til stationen. Hun skulle med toget til Paris og derefter med bil Lyon

Jeg gik så en tur til Castillo, en gammel borg som lå lidt højere oppe. Den var egentligt starten på byen i 876. Den lå på en høj så den kunne forsvare sig mod Islam, stod der. Hmmm - historien gentager sig måske.

Men på vejen mødte jeg bl.a Lin og hendes søster og de fortalte mig at vi alle skulle mødes foran alberguet klokken 19  også spise sammen.

Efter turen til Castillo, ledte jeg efter turist informationen i byen, fordi jeg havde ikke kunnet finde nogen steder med WiFi, men havde fået at vide at det var gratis på turist informationen, hvor jeg så opdaterede min blog. Jeg havde svært ved at finde hvor det lå, men en flink politimand vidste vejen.

Da klokken nærmede sig 19 hvor vi skulle mødes og spise gik jeg tilbage til alberguet. Vi blev 10, hvoraf jeg ikke fik i alle navnene, men der var  ihvertfald Lin og hendes søster  fra Canada, Patricia fra US, Clare og Fred fra US, Phil og hans kone fra US og John fra Irland. Selvom jeg havde snakket med flere af dem flere gange, så viste det sig ikke at være nogen god ide at spise med dem fordi de var en engelsktalende gruppe som snakkede ret så hurtigt. John, derimod var interessant. Jeg havde set ham før og han sagde, da vi snakkede sammen en aften i Najera, at han ikke hørte så godt, men dengang skulle jeg kun lige sige noget til ham fordi han lå i køjen over mig. Nu så jeg for første gang at han havde CE på begge ører ligesom min søn Thomas. Så vidt jeg kunne forstå havde han haft et blodprop som havde gjort at han havde mistet hørelsen og smagssanserne. Jeg føler mig usikker på det med blodproppen. Men vi fik snakket sammen og jeg fortalte ham at min søn også havde CE på begge ører. Det skal siges at Thomas fungerer 100 gange bedre end John. Han var meget svært a tale med. Han havde svært ved at forstå hvad man sagde. Han var nogenlunde til at tale, men han var svært at forstå forbi han næsten ikke bevægede læberne. Han burde gå til talepædagog, men det kunne man jo ikke sige til ham.

Nå, men vi fandt en restaurent hvor vi spiste sammen, dog sad John og jeg og snakkede sammen og deltog som sådan ikke i det sociale. Også fordi vi ikke sad ved sammen bord. Efter middagen sagjeg farvel til de andre, idet jeg lige skulle handle lidt ind. Derefter var det hjem og i seng

  

Dag 8, Belorado - Ages

Mandag den 26 august 2013

Belorado (albergue Cuatro Cantones) - Ages (albergue El Pejar) 28,7 km (200,4)

Og de festede hele natten og hele natten kom der et orkester forbi ca. 1 gang i timen, men jeg må indrømme at jeg sov ind imellem. Det blev alligevel for meget for flere og de forlod alberguet. Da jeg svingede benene ud over sengekanten og kikkede på uret var den 6,10. Der var ikke mange tilbage, jeg stod nu op alligevel da jeg jo skulle spise morgenmad på alberguet. Det var en dejlig buffet med stort set alt og jeg havde kun betalt 3€ for den.

Da jeg var færdig skridtede jeg af mod næste stop. Jeg havde egentligt regnet med at det skulle blive St. Juan de Ortega, men ændrede mig undervejs.

Jeg passerede flere småbyer og jeg valgte at drikke min kaffe i Espinosa del Camino, hvor jeg kom i snak med flere. Patricia fra US og Lin fra Canada. Senere på turen mødte jeg igen en fransk kvinde, og denne gang fik vi snakket lidt sammen. Det var hende som hjalp mig i Logrono med at vride mit vasketøj. Hun hedder Véronique og hun bor på samme albergue som jeg i dag.  

Lin går sammen med sin søster som jeg ikke kender navnet på endnu, men på turen i dag, passerede hun mig i fuld fart. Hendes søster går ikke så hurtigt, så de skildes for så at mødes igen på et albergue. Jeg havde passeret dem en gang, så jeg var lidt overrasket over at hun pludselig kom. Hun går godt nok hurtigt.

Jeg fulgtes med hende nogle kilometer og det var her vi så indhentede Veroni. Det har jeg gjort hver dag siden Logrono men som sagt først i dag jeg rigtigt fik snakket med hende. Vi fulgtes så alle 3 nogle kilometer indtil Lin skulle træde af på naturens vegne. Jeg gik så videre alene. Efter ca. 30 min kom Lin igen og hun snakkede om at der var flere som ville gå videre til Ages fordi St. Juan var sådan en lille by. Indbygger tal 20, en kirke og en bar og et albergue. Det var det. Det havde hun ret i, så jeg overtalte mig selv til at forsætte til Ages.

Turen gennem skoven til St. Juan var hård men flot. Vi passerede 3 bjergtoppe - den første fra 800 til 1100 meter, derefter ned igen til 950 meter og så op igen til 1100 meter, ned igen for så til sidst at ende på 1150 meter i St. Juan.

I St. Juan gjorde vi hold ved baren, og mens vi sad der kom flere til - som alle valgte at gå videre til Ages, ca 3.6 km. Lin gik i forevejen da hun ville finde et albergue som hun og hendes søster skulle bo på. Der var 4 albergue i Ages som egentligt bare er en landsby. Jeg vil tro at der bor 200 i byen.  

Kort efter at hun var gået, gik jeg og da jeg nåede byen troede jeg at Lin ville stå et sted og fortælle hvor de ville bo. Det gjorde hun ikke, men mens jeg gik lidt rundt kom Veroni og vi blev enige om at vælge El Pajer og kort efter kom Patricia også. Der er kommet flere senere som jeg har set og hilst på før.

Efter bad og tøjvask, gik jeg hen til en bar hvor jeg fik en tortilla og en øl.

Derefter ville jeg se hvor Lin og hendes søster, samt flere af de andre var. På vejen derhen mødte jeg Patricia som også ville se hvor de var. Vi fandt dem på et albergue hvor de sat på terrassen og hyggede. Vi hilste på dem og så ville jeg et tur rundt i byen for at kikke. Patricia ville med så vi fik snakket lidt. Jeg fortalte bl.a. at sidst jeg var her boede jeg i den næste by, Atapuerca hvor der var et museum samt fra samme museum en guidet tur til nogle udgravninger hvor de mente at havde fundet de ældste knoglerester der endnu var fundet i Europa. Jeg fortalte at bussen gik gennem Ages, så måske kunne man få hospitaleros til at ringe til museet og få dem til at stoppe hvis der var nogle af de andre der ville se dette. Det syntes hun var en god ide og gik straks i gang.

Jeg satte mig så ned for at opdatere min blog. -

Senere kom hun tilbage og sagde at museet havde lukket om mandagen. Det var ærgerligt nu da alle havde glædet sig til den tur.

Jeg ville så op og kikke på kirken og Patricia ville med ud og gå. Vi gik så en tur til kirken, hvor en sød ældre dame fortalte om kirken som bar præg af at området vi var i var en gammel landbrugslandsby. Vi fandt også en interessant have som var udsmykket ud fra temaet "frihed" - bl.a med fuglebure som var brudt op og fugle af på alle måder, både billeder og foldet i papir. En ret interessant have.

Vi snakkede med kunstneren og og for ham var temaet vigtigt, specielt i spanien med den historiske baggrund spanien har.

Resten af eftermiddagen sad jeg så på terrassen og snakkede med dem som kom forbi mans jeg hørte lydbog. Klokken 19 var der mad men vi var kun 7 som havde meldt os til spisning og det var sjov nok de 6 som boede i vores værelse + Patricia. Vi havde ikke mødt de sidste 2, Poul fra England og Merete fra Canada. De var kærester men havde mødt hinanden i Japan.

Vi fik en dejlig menu - salat - hønse paella - og is/yogurt m. honning. Da klokken nærmede sig 20 gik jeg. Jeg ville til messe og Patricia ville så vise de andre kunstnerhaven. 

Efter messe gik jeg i seng og hørte lydbog. Jeg var godt træt. Mange af de andre sover nogle timer når de kommer frem. Det gør jeg ikke, men så skal jeg også tidligt i seng. Denne gang fik jeg dog slukket for lydbogen inden jeg sov.    

Dag 7, Santo Domingo - Belorado

Søndag den 25 august

Santo Domingo (albergue Casa Santo) - Belorado (albergue Cuatro Cantones) 22,7 km (171,7 )

Det var en rigtig dejligt seng så jeg fik sovet rigtigt godt. Da jeg vågnede var flere allerede gået, så jeg stod op. Min Ipod havde ligget under min hovedpude hele natten med strøm til. Det er anden gang at jeg har et strømstik så tæt på at den ligge der. Den er jo længe om at lade op.  

Efter at have gjort mig klar var Andje også vågnet så jeg fik sagt farvel til hende. Nu ser jeg hende nok ikke mere. Mandag vil hun tage bussen til Burgos og dagen efter bussen til Leon og så prøve at gå resten af vejen til Santiago. Hendes ben havde det bedre nu da hun har fået styr på alle vablerne.

Jeg var ude på gaden kl. 7.10 og satte så kursen mod Belorado. Den første by - Granon - havde haft fiesta hele natten, så der var stadig larm i byen og den var fyldt med unge mennesker på barerne. Jeg gik lige gennem og forsatte uden ophold til Belorado hvor jeg ankom 11.30.

Der er 4 alberguer i byen men jeg valgte Cuatro Cantones fordi der dels var have men der var også fællesspisning om aftenen hvis man vil. Det har hidtil været hyggeligt når der er det. Det er også morgenmad for 3€, som jeg tilkøbte da jeg checkede ind.

Efter badet gik jeg en tur og alt var gjort klar til fiesta i byen. I løbet af eftermiddagen er hele byen mødt op på torvet og der er musik og liv og glade dage. De unge går rundt med 2 liters colaflasker fyldt med rødvin så hvis jeg kender de fiestaer ret, så varer de hele natten.

Jeg fik et glas øl på torvet da de startede, da jeg havde lovet Ed og Clare - Michael og Colleen at drikke en øl for dem.

Jeg gik så lidt rundt i byen, hvor jeg bl.a fik snakket med et par pilgrimme - som kunne fortælle at det de havde i cola flasker var en blanding af cola og rødvin - en almindelig spansk drik på samme fod som sangria bare billigere.

Solen var kommet frem og temperaturen var kraftig stigende. Da jeg ankom til byen var den kun 19 grader men som sagt nu var den begyndt at brænde igennem, så jeg gik tilbage i alberguet, hvor jeg først opdaterede min blog og derefter satte mig ud i haven - i skyggen og hørte lydbog. I haven var der  en pool som flere skulle prøve. Jeg satte mig også på kanten på et tidspunkt for at dyppe tæerne. Jeg havde ikke badetøj med og jeg ville ikke bade i mine underbukser. 

Hele eftermiddagen sad jeg i haven og snakkede bl.a med 2 unge piger hvor den ene var fra Japan og den anden fra Kina. Jeg havde set dem flere gange før men kun hilst på dem. De var i gang med deres dagbog og det var sjovt at se hvor forskellig deres skriftsprog så ud på papir.

Senere så jeg at pigen fra Japan sad og foldede de flotteste figurer som jeg roste  meget. Det bevirkede at hun da hun var færdig forærede mig en. Den bliver sikkert svær at få hjem til Danmark, men nu får vi se.

Der var åbenbart ikke mange som havde valgt aftensmad på alberguet, så jeg valgte det heller ikke. I stedet gik jeg en tur i byen ved 19 tiden. Der var godt gang i den, og belært at tidligere fiestaer her i byerne, vidste jeg at det ville tage hele natten. De var i fuld gang med at gøre en stor scene klar og jeg kunne se på plakaterne at der skulle spille mindst 2 orkestre i løbet af aftenen. Når man fester her, så fester man igennem. Mandag bruges til at komme ovenpå - altså en fridag.

Jeg satte mig med en is og kikkede 1 times tid hvorefter jeg købte nogle Churros med sukker som så blev min aftensmad sammen med en ccl.

Min frokost havde, sammen med min øl, været en stor bocadillo som stadig kunne mærkes i maven.

Derefter gik jeg tilbage til alberguet og gjorde mig klar til natten og lå så og hørte lydbog indtil jeg sov.

Dag 6, Najera - Santa Domingo

Lørdag den 24 august

Najera (albergue Najera muni) - Santa Domingo ( albergue Casa del Santo), 21km (149)

Jeg fik en rigtig god nattesøvn og vågede op ved uro. Jeg tror jeg lå en times tid før jeg stod op og alligevel var klokken kun 6.10. Efter at have ordnet alt fik jeg rundt om hjørnet til en bar hvor jeg fik morgenmad for 2.50€. Derefter gik turen mod Santo Domingo.

Der var igen gennem vinmarker og igen i dag lå skyerne lavt, så der var flere der endte med at tage regnslag på.

Ellers var turen stille og rolig. Jeg mødte en spanioler som gik og sang. Han var egentligt argentiner men boede i Madrid. Han levede af at danse tango rundt om i verden og elles var han også DJ. Han var en sjov fætter.

Senere, da jeg nåede Santa Domingo mødte jeg en af de italienere som jeg havde mødt i starten. Han fortalte at Marcos og Danielle gik et stykke foran ham og de skulle mødes i Granon, 6 km efter Santo Domingo. Jeg overvejede kort at gå med ham, men så ville min plan ikke holde, så det var - Buen Camino - og hils.

Da jeg kom frem til alberguet kl. 11.45 stod Andje udenfor og kikkede. Det var nu sjovt for hende havde jeg ikke regnet med at se mere. Vi checkede begge ind og fik begge underste køjer. Jeg tog et bad og gik så i byen for at købe sæbe. Jeg havde ikke mere af min Bilka rejsesæbe så jeg skulle købe noget da jeg jo skulle vaske 2 sæt tøj.

Jeg fik vasket og håber at det bliver tørt da det stadig er overskyet,men vi får se. Ellers er det et lille møntvaskeri med tumbler lige over vejen.

Jeg gik så en tur i byen hvor jeg mødte Andje som ville ind katedralen. Der havde jeg været så vi skiltes igen. Hun spurgte om vi skulle spise sammen i aften, så jeg sagde at hvis hun fandt et godt sted så gjorde i det.

Jeg var blevet lidt sullten så jeg fandt et hyggeligt sted og fik lidt at spise. Derefter gik jeg tilbage til alberguet hvor de nu havde åbnet for WiFi og satte mig og skrev lidt på min blog.

Solen var endeligt brudt igennem så jeg satte midt ned i solen på torvet og hørte lydbog. Da klokken blev 5 ringede Britta, hun er da godt nok præcis. Dejligt at høre hendes stemme.

Da klokken nærmede sig 18.30 gik jeg tilbage til alberguet hvor Andje var klar til at gå. Vi gik lidt rundt i byen indtil vi fandt et sted at spise. Vi delte en flaske rødvin og spiste begge to pasta.

Derefter gik vi tilbage og jeg kan godt mærke at jeg ikke taget en eftermiddagslur som mange af de andre, så jeg går hurtigere omkuld om aftenen. Klokken var i dag 21 da jeg lagde mig med min lydbog og et par piratos som jeg fik lyst til.

Dag 5, Logrono - Najera

Fredag den 23 august

Logrono (albergue Logrono muni) - Najera (albergue Najera muni) 29 km (128)

Jeg havde set at der var luft til luft varmesystem i sovesalen, men da jeg kom op senere havde de slået køling på, så det var dejligt at komme i seng. Der var bare en hel del som ikke tænkte over, at når døren til trappen stod åben, så kom varmen ind i rummet. Men da jeg gik i seng kl 21.30 var der rimeligt køligt og jeg lå så og hørte lydbog indtil jeg næsten sov, men da begyndte de andre, som ikke var gået i seng, at komme og så stod døren åben i laaaang tid hvorefter der blev rigtigt varmt. Jeg lå vågen og kæmpede med varmen et stykke tid inden jeg faldt i søvn. Vi havde fået et papirlagen og papirhovedpude betræk og Helle og Piamaria havde lagt det på inden jeg gik i seng, men lagenet var fuldstændt sammenfoldet om morgenen. Det var ret ubehageligt fordi det lagen som lå om madrassen var lidt gummiagtigt. Nå men jeg vågnede igen ved uro i salen og efter at snuet lidt stod jeg op og gjorde mig klar. Klokken 6.50  stod jeg på gaden efter at have spist en nektarin og fået en kop ccl.

Det var en kølig dag og det forblev det hele dagen. Der var totalt overskyet og selv nu hvor jeg sidder ved flodbredden i Najera er der overskyet, men varmere. Hele dagen gik jeg i skyerne og engang imellem var det meget fugtigt, så jeg måtte tage brillerne af for at kunne se. Men det var dejligt travevejr, ikke for varmt og ikke for koldt. Hele dagen gik  jeg gennem vinmarker og nogle steder var der enkelte modne klaser son jeg lige måtte plukke og nyde. De var dejligt søde, men der var som sagt ikke mange endnu.

Dagen før hvor jeg havde siddet og kikket på kortet havde jeg ikke regnet med at ville gå til Najera fordi jeg har været her før, men jeg kunne ikke rigtigt få det til at passe hvis jeg ikke gik til Najera. Jeg havde forberedt at stoppe i Ventosa, hvis det var en varm dag, men det var det som sagt ikke, så jeg tog de sidste 10,4 km med da jeg nu havde benene til det og det passer bedst med de næste stop de næste par dage.

Jeg var fremme kl 12.45 og det passede fint for alberguet åbnede kl 13. Jeg fik en seng, tog et bad og vil så vaske tøj senere, for jeg var ret så sulten.  

Jeg gik så ned langs floden hvor jeg netop sidder nu og skriver dagbog, men har dog ikke netadgang her, så oploader senere

Jeg gik en tur i byen og fik købt lidt frugt og et par sodavand. Købte også lidt deo til tøjet. Jeg synes at det lugter lidt selvom jeg vasker det. Tror jeg springer over vaske tøj  i dag og så vasker 2 sæt i vaskemaskine i morgen.  Heldigvis har jeg jo 3 sæt med igen i år.

De havde ikke WiFi på alberguet, men reklamerede for en bar om hjørnet hvor jeg så satte mig med en øl. Foran mig ved nabobordet sidder 5 unge mennesker som jeg jævnligt har hilst på. De har fundet sammen, og har alle forskellige nationaliter. (US, England, Canada, Spanien og Sweiz) De er nu hyggelige og meget interesseret i hvad jeg laver. De havde ellers lige inviteret mig over men jeg lod dem forstå at jeg skulle opdatere min blog.

Efter dette gik jeg over til flodbredden og sad og lyttede til lydbog indtil klokken nærmede sig 20 hvor jeg gik til messe. Efter messen gik jeg tilbage langs flodbredden hvor jeg fandt en hyggelig bar og hvor jeg spiste.  Derefter var det hjem til alberguet, hvor jeg sad lidt og snakkede med nogle andre mens min telefon blev ladet op og jeg fik også sad min Ipad til en times tid.

Så var det i sang hvor jeg ret hurtigt faldt i søvn.

Dag 4, Torres del Rio - Logrona

Torsdag den 22 august

Torres del Rio (Albergue Casa Mariela) - Logrona (Albergue Logrona) 20,5 km (99)

Jeg sov rigtigt god denne nat. Jeg havde ligget og hørt lydbog og vågnede midt om natten med propperne i øret. Så ud med dem og om på siden og sove videre. Jeg vågnede rimelig udhvilet og der var allerede nogle i gang med at gøre sig klar. Pludselig hørte jeg kirkeklokkerne - klokken var 5 - så om på den anden side og så lå jeg og sløvede til klokken blev lidt over 6. Så var vi kun 2 tilbage og mærkelig nok var det ham som også sov i den sang jeg ville have haft i går. Jeg smuttede lige hen for at se om han var i live - det var han.

Jeg fik ordnet mig og så var jeg ude af døren klokken 7. Havde ikke lyst til morgenmad, så købte en cola nede i baren, og satte så kurs mod Logrona. Jg gik stort set alene hele vejen - hvor jeg først nåede Viana. Her havde jeg regnet med at Piamaria og Helle på torvet, men nej - de var åbenbart gået videre. Vi havde aftalt hvilket albergue vi skulle på i Logrona. Min mave havde været urolig her til morgen, så da jeg passerede en købmand i Viana - gik jeg ind og købte lidt frugt men også 1/2 drikke yoghurt. Jeg satte mig så et sted og drak min yoghurt og spiste en pære.  

Derefter gik turen videre igen dog stadig med lidt uro i mave/tarmene men det tog langsomt af. Først da jeg nåede Logrona og jeg i udkanten købte en cola, som jeg drak og derefter var i stand til at bøvse, så forsvandt helt. Mærkeligt - det må have været luft i tarmene.

Klokken 11.30 var jeg så ved alberguet i Logrona hvor der allerede var 8-9 der stod og ventede. Jeg satte min rygsæk op i køen og så var det bare at vente. Jeg undrede mig over hvor Piamaria og Helle var, men de kom sikkert snart. Klokken 13 åbnede alberguet og alle gik ind i den rækkefølge som de havde stillet deres rygsække. Til alberguet er der en lille patio hvor der er sat stole op i en rundkreds så alle satte sig nu i samme rækkefølge, undtagen et ungs par ( en tysk pige og en hollands fyr) De kendte åbenbart ikke til det system, så da selve døren til alberguet blev åbnet lidt efter, rejste de sig for at komme først, men jeg skal love for at de fik læst og påskrevet af de andre i køen. Hospitaleres kaldte den første ind  ved at pege på den første stol i rækken og så kom vi derefter ind i rækkefølge. De 2 unge fik dog den rigtige plads i køen idet alle vidste hvor de havde været i køen udenfor.

Jeg fik en god seng, underetage lige ved en balkon, så jeg håber at det bliveren kølig nat. Lige nu mens jeg sidder her og skriver er det ret så varmt. 

Efter bad og vask satte jeg mig ned i Patioen for at skrive min blog og pludselig dukke Piamaria  og Helle op. De var ganske rigtigt kommet tidligt og havde været i stand til at aflevere deres rygsække hvorefter de var gået op på torvet hvor de havde bestilt en stor kande sangria - de mente at jeg sikkert ville finde dem på torvet så de ville være forberedt - derfor en stor kande. Det havde jeg nu ikke tænkt på, at de var kommet tidligere. 

De skal hjem i morgen så de er netop taget ned til busstationen for at købe billetter til Barcelona, hvor de skal med flyveren hjem i overmorgen.

Da de kom tilbage fra busstationen, gik vi en tur til torvet i byen hvor vi delte 1 liter sangria. Det kan de 2 piger åbenbart godt li'. Derefter handlede vi ind til aftensmad - et festmåltid - et farvel måltid.

Da vi kom hjem til vores patio igen var der dømt hygge af de andre perigrinos ved vandet i patioen.

Vi havde siddet der tidligere og nu skulle vi lave vores mad inden de andre kommer i køkkenet. Der en mange spaniolerne her, så jeg er sikker på at de indtager køkkenet ved 19-20 tiden. Lige nu er pigerne i gang og klokken er 18.

Jeg synes dog lige at jeg også skulle have taget et billede af os ved bordet og det blev taget af en anden pilgrim.

Der var lavet rigeligt med mad, så der blev rester til andre pilgrimme, både mad og rødvin, melon og olivenolien lod vi stå til andre. Det plejer der ellers altid at være i køleskabet, men der var ikke mere, så jeg måtte ned og købe noget.

Bagefter fik vi lidt kaffe og så var det tid til at sige godnat og farvel. De skulle jo videre med bus til Barcelona i morgen. De nåede dog lige at rede mig seng. 

Dag 3, Villamayor de Monjardin - Torres del Rio

Onsdag den 21 august

Villamayor de Monjardin (albergue de Villamayor de monjardin) - Torres del Rio (albergue Cassa Mariela) 20,5 km (78,5)

Igen lå vi tæt på kirken som hver hele time slog sine timeslag, men heldigvis sov jeg rimeligt så jeg blev ikke vækket ret mange gange pga. det Ved 5.30 tiden begyndte spaniolerne at røre på sig og ved 6.30 tiden var hele værelset vågnet. Jeg fik ordnet mig og gik ned til lidt morgenmad, som var inkluderet. Jeg fik en kop kaffe, lidt ristet brød, juice og drikke yoghurt.

David var gået og de 4 spaniolere stod ude på torvet og snakkede. Jeg sagde Buen Camino og så gik det mod Los Arcos. 

Der er en tur på 11 km og da jeg var nået de 5, løb jeg ind i Andje, en tysk pige ( voksen - gift med 2 teenage drenge) Vi fik snakket en del sammen og hun fortalte at hun gik her fordi hun har været igennem en meget stesset periode rent arbejdsmæssigt. Hun var startet fra pamplona dagen før mig, men havde gået 27 km den første dag så hun var endt op med mange vabler. Det kunne også ses idet hun haltede ret så meget. Hun havde boet i den sammen by som jeg, men i det andet albergue. Vi fandt ud af at når vi gik og snakkede, så glemte hun smerterne. Kort før Los Argos mødte vi David, som vi hilste på og gik videre. Han gik og snakkede med et par fra Venezuela som havde en søn med på ca. 13 år. Jeg havde set dem i Villamayor men kun hilst på dem. 

Andje og jeg forsatte og da vi kom ind i byen ville hun ind på apoteket og da hun havde sagt at hun ville blive i Los Arcos sagde jeg farvel - Buen Camino.

På torvet i Los Arcos sad Helle og Piamaria og der havde de nok siddet 2 timer for de gik kl. 5.30 fra deres albergue og klokken da jeg mødte dem var 9.30 så de havde da fået holdt en god siesta. På torvet sadflere andre bl.a Javier fra Barcelona - selvfølgelig med et stort måltid mad som han sad og fotograferede. Også Danielle og Marcos sad der men jeg gik videre. Havde ikke lyst il mad/kaffe lige nu så jeg fortsatte. Fik du lige aftalt med Piamaria og Helle hvor vui skulle bo.

Jeg fortsatte som sagt så mod Torres del Rio hvor jeg stort set gik alene men blev indhentet lige før byen af Danielle. Han og mange af de andre ville videre til Viana, men der havde jeg boet før, så jeg ville blive her. Klokken var 11. 

Jeg fik en seng - tror jeg var den anden som var checket ind, for der lå en og sov i netop den seng jeg ville have haft - lige ved balkonen - nå, men jeg fandt en anden - fik et bad, fik vasket tøj og satte mig ned på torvet foran alberguet. Alberguet var også en bar og en lille købmand. Da jeg checkede ind købte jeg en pilgrims menu med - et tilbud når man overnattede. Der var åbenbart et vis samarbejde i den by om pilgrimmene. 

Jeg sad så udenfor og var i gang med at opdatere min blog da Piamaria og Helle kom. De fik checket ind og kom ned senere. De var veninder på tur for at fejre at de var blevet 50 år men de havde faktisk mødt hinanden på hospitalet hvor begge lå i forbindelse med deres førstefødte. Begge havde fået drenge som nu er 24 år. 

Mens vi sad og hyggede i solen - narhhh skyggen, ja så dukkede Andje pludselig op. Hun havde bidt tænderne sammen og så fortsat fra Los Arcos til Tores Del Rio. Det var godt klaret men hun så også noget forpint ud. Hun fik checket ind og så så vi ellers ikke mere til hende før senere. Hun var gået omkuld da hun havde fundet sin seng.

Ved 13.30 tiden besluttede vi - Piamaria, Helle og jeg at finde et sted at spise, og der fik vi alle en gang salat og delte en flaske rødvin.

Helle havde sat næsen op efter at lave aftensmad i køkkenet, men det viste sig at de havde nedlagt køkkenet og det blev Helle ret så sur over.  Så da vi kom hjem igen til alberguet måtte jeg købe en flaske rose - i mangel af rødvin som de havde glemt at lægge på køl - for at formilde hende. Men ellers sad vi der foran albeguet og fik hilst på alle dem som gik forbi. Det ser ud til at jeg mister en stor del af dem jeg havde lært at kende fordi de forsætter til Viana. 

Sidst på eftermiddagen kom Andje ned og hun så nu lidt bedre ud. Hun havde fundet ud af at bussen gik næste morgen til Logrona og den ville hun tage. Hun VILLE til Santiago, men havde egentligt for kort tid, så hun tager nogle strækninger med bus. Hvad hun så ville næste dagnår hun stod af bussen i Logrona vidst hun ikke endnu.

Andje havde også købr madbillet så da klokken blev 19, gik vi over og spiste. Det var en udemærket menu, men jeg tror kun at vi fik et lille glasrødvin hver. Jeg var ved at være træt og selvom vi havde sagt at vi kom tilbage og drak kaffe med Piamaria og Helle, så må jeg indrømme at da jeg kom tilbage sagde jeg - nat nat  - og gik til køjs uden kaffe.

 

Dag 2, Cirauqui - Villamayor de Monjardin

Tirsdag den 20 august

Cirauqui (albergue Maralotx) - Villamayor de Monjardin (albergue Villamayor de Monjardin) 25.5 km (58 km)

Jeg har glemt at fortælle at alberguet ligger på et torv hvor også kirken ligger. Det betød at hele natten slog kirkeklokken hver kvarter. Jeg er sikker på at det holdt mange vågne. Der var ihvertfald flere gange jeg var ved at falde ud af sengen - specielt hver hele time.

Jeg stod opp kl. 6.30 præcis - ifølge kirkeklokken. På det tidspunkt var der flere der var i gang med at pakke.

Flere havde snakket om at gå til Villamayor og det havde jeg nu også besluttet. På den måde har jeg forskudt min camino denne gang med ca. 15 km så jeg overnatter nye steder.

Jeg havde sovet rimeligt og ikke mærket noget til mit knæ, men det havde været lidt hævet da jeg var kommet frem. Ellers var benene ok så jeg vandrede afsted i godt mod. 

Jeg er i år ikke i samme træning som sidste år og det har jeg kunnet mærke når det går opad. Sådan var det også i dag, hvor der var mange stigninger hvor jeg måtte stoppe og få pulsen ned.

Da jeg nåede Villamayor mødte jeg en af italienerne og vi snakkede om at der jo var 2 alberguer her i byen. Et til 15€ og et til 5€.

Vi gik ind i det første vi mødte og jeg checkede ind til 15€. Vi havde begge troet at det var det billige, men jeg blev enig med mig selv om at jeg ville blive og han gik så over til det andet. Jeg blev fordi jeg synes at det så dejligt ud og var helt nyt og moderne. Jeg fik vasket mig og mit tøj og gik så en tur til baren i byen for at få lidt at spise. Det blev en salat med et glas rødvin. I baren var der flere fra det sidste albergue som sad og spiste. Der kom også 3 tyskere fra det albergue jeg boede på nu og dem inviterede jeg til at sætte sig og spise med. Vi snakkede lidt sammen, men de ville sidde udenfor og spise. Det var ok idet jeg sad og skrev på min blog.

Lidt efter kom en af dem ind og spurgte om jeg ikke kom ud og sidde. Jeg gjorde lige min blog færdig og satte mig så udenfor. Jeg har ikke styr på deres navne, men det er 2 ældre tyskere, en som bor i New Zealand og er på besøg hos  ven i Berlin og de går så caminoen sammen. Den tredie er yngre og en de har mødt på turen og nu går sammen med. Mens vi sad der kom der 2 piger og en mand og satte sig godt opstemte. Manden var fra Australien og de 2 piger fra Danmark. De havde lige en uge og var startet i Pamplona via Barcelona. Jeg ved ikke om jeg ser dem mere, fordi jeg gik ret hurtigt. Jeg skulle oploade min blog på alberguet og også lige kikke på kirken, hvor der er messe i aften kl. 19. Jeg lovede at jeg ville kikke forbi bagefter for at se om vi skulle spise sammen - alle sammen.

Der var Wifi på alberguet hvor jeg sad i køkkenet og fik opdateret min blog. Da klokken nærmede sig 19 gik jeg over til kirken hvor der kun sad 3 ældre damer som sikkert var betalt for at komme, så jeg gik igen. 

Det havde vist jeg at manden - David - fra Australien boede i samme værelse som jeg. Han var en rigtig hyggelig fyr som også havde gået caminoen flere gange. Denne gang gik han den ikke så hurtigt for han var blevet ramt af en bil in Pamplona - hans egen skyld - sagde han. Nå men da jeg som sagt kun så 3 ældre damer i kirken gik jeg videre op til den lokale bar hvor jeg ville spise. Der sad så David, og de 2 piger fra Danmark, henholdsvis Piamaria og Helle. Et par veninder som lige havde et par uger til at fejre at de begge var blevet 50 i år. Piamaria bor i Svendborg og Helle i Nivå, men havde båd liggende i Ishøj havn. Vi havde en hyggelig aften hvor der senere som flere til - italienerne som jeg havde mødt flere gange - Marco og Danielle var dem som jeg bedst kendte. Jeg gav dem mit kort så de kunne finde mig på facebook.

På alberguet lå jeg i et 6 mandsrum og den ene var som sagt David og de 4 andre var spaniolere og så vidt jeg ved var de et orkester som var kendte i Spanien. Der var i hvertfald flere der ofte kom hen til dem for at snakke. Det var nu nogle hyggelige fyre og og da de ville gå tidligt aftalte vi at de bare stod op så skulle David og jeg nok klare os.

Dag 1, Cizur Menor - Cirauqui

Mandag den 19 august

Cizur Menor (albergue Maribel Roncal) - Cirauqui (alberge Maralotx) 27,5 km (32,5km)

Jeg vågnede som sædvanligt ved at der var uro fordi nogle var i gang md at pakke. Det var nu ikkeslemt overhovedet så det varede lidt inden jeg stop op. Klokken var 6.21 så jeg gav mig god tid til at komme i orden. Da jeg gik ud, slog kirkeklokkerne 7, og solen var lige ved at kikke op over horisonten.

Jeg havde ikke snakket med så mange i går. Der var mange italienere og spanjolere på det albergue jeg havde boet på og jeg kom ret sent ind så fik ikke rigtigt kontakt med nogen.

Nu gik turen så op mod Alto del Perdon, hvor jeg jeg hilste på nogle af den fra alberguet. Derefter ned igen hvor jeg mødte Javier fra Barcelona. Vi gik sammen gennem Uterga, gennem Obanas hvor vi skiltes idet han blev ved med at snakke om mad. Jeg troede så at han ville ind enten i Uterga eller måske i Puente la Reina for at spise.

På vej ud Obanos stødte jeg ind i Steven fra Belgien. Jeg vidste nu ikke på det tidspunkt hvad han hed, men vi fulgtes til Puente la Reina hvor vi skiltes. Jeg tror egentligt at han blev sur, fordi da han spurgte hvorfor jeg gik caminoen nu for 3. gang, svarede jeg, at jeg nød bl.a at gå helt alene og da han fra start havde vist sig at være en som bare sankkede uafbrudt, ja så sagde han pludselig - Buen Camino - og stak af.

I Puente la Reina fik jeg købt lidt frugt og da jeg synes at jeg gik godt og jeg ikke havde ondt i mit knæ, valgte jeg at gå videre. Måske var det en dun beslutning, men det gjorde jeg. Jeg havde på det tidspunkt 19 km i benene, så da jeg kom til næste by - Maneru - hvor jeg mødte en amerikaner -Caesar - som sad og vente på at alberguet åbnede, var jeg lige ved at stoppe, men jeg havde sat hovedet op efter næste by - Cirauqui - fordi den lå så flot på en høj blandt vinmarker, så jeg fortsatte de sidste 3 km.

Da jeg kom frem var klokken 13.30 if Steven fra Belgien var også kommet. Alberguet var ikke åbnet endnu, men gjorde det kort efter. Nu fik vi snakket lidt idet vi kom til at ligge i samme rum.

Jeg fik bad, vasket tøj og tog så en tur ned i byen. Ned - forbi byen ligger på et bjerg og alberguet ligger oppe. 

Jeg fandt en bar, hvor jeg fik en tomat salat og et glas rødvin.

Det skal lige sige at mens jeg var på alberguet, kom Javier og han spurgte straks om jeg havde spist. Jeg fortalte at jeg havde fået lidt frugt og jeg mødte så ham igen senere da jeg var på vej ned til baren for at få en salat. Da havde han været nede og fået en 3 retters menu og så helt salig ud. Nu skulle han tilbage og have et bad.

Jeg fandt en bar hvor der var Wifi og det er der jeg sidder lige nu og opdaterer min blog. Her sidder flere af de spanjolere som også er kommet til alberguet og som lige skal have en menu.

Efterhånde har jeg nu set ca. 20 som jeg har set før og de hilser. Jeg har dog kun snakket med Steven fra Belgien og Javier fra Barcelona. 

Efter at have opdateret min blog var klokken ved at være 5 så jeg gik tilbage til alberguet. Hospitaleres gik rundt og spurgte hvem der skulle have mad i aften. I alberguet var der servering af en menu for 10€ med vin, så jeg sagde ja.  Der var servering kl. 19.30, så jeg havde god tid til at hvile lidt inden jeg skulle i supermarkedet kl 18, hvor de åbnede igen. 

Da klokken blev 18 stod der ca. 15 udenfor og ventede. Først klokken 18.30 kom købmanden kørende og åbnede forretningen. Nu skrev jeg supermarked og det stod der også over døren, men foretningen var 5x5 meter, så det var nok ret så modigt at kalde det et supermarked.

Nå, men han kom og jeg fik købt frugt til næste dag. Derefter satte jeg mig på torvet og hørte lidt lydbog indtil klokken blev spisetid - 19.30. Lidt før gik jeg rundt om hjørnet hvor vi skulle spise. Udenfor stod der nogle italienere som jeg kendte. De var også kommet til alberget og skulle også spise. Jeg kendte dem fra alberguet i Cizur Mener, hvor vi sov i samme rum. De havde stået der et stykke tid, og de havde hentet flere fadøl inde fra baren - hvor vi skulle spise - så de var ret så opstemte. 

Maden var færdig kl 19.30 og vi gik ind i spiserummer hvor jeg satte mig for enden af et 6 mandsbord. De andre pladser blev optaget af de italienere som jeg havde snakket med tidligere. Det blev en rigtig hyggelig middag hvor vi var 19 ialt. 

Derefter gik jeg en tur lidt rundt i byen sammen med Javier fra Barcalona og kl. 10 var jeg i seng med en lydbog

Dag 0 - København - Cizur Menor

Søndag den 18 august

Dag 0, København - Cizur Menor (albergue Roncal)

Klokken 4.55 kom der en sms og jeg væltede ud af sengen. Det var fra Norwegian som bød mig velkommem ombord. Jeg bandede, men opdagede så hvad klokken var og jeg havde jo sat mobilen til at ringe kl 5.00 så jeg blev oppe og gjorde mig klar.

Britta ville køre mig til lufthavnen, så hun stod op kort efter og kl. 5.25 var vi klar til at køre. Britta satte mig af i lufthavnen kl. 5.45 hvor jeg checkede ind, valgte sæde 2D så jeg hurtigt kunne komme ud. Der gik så 20 min med at komme gennem sequrity og jeg gik derefter til flyet, hvor der ikke var ret mange med. Jeg havde hele rækken for mig selv, men en ung pige som sad på 2C kunne godt tænke sig at sove og hun sad sammmen med 2 andre på reække 2 som hun ikke kendte. Da række 1 også var ledigt fik hun min række og jeg satte mig så på række 1.

Vi kom afsted rettidigt og landede i Madrid 15 før scheduleret, så jeg var ude af flyet kl 10.05 hvor vi ellers skulle have landet. Jeg gik hurtigt ned og tog en taxa til terminal 4 - 35€ - nok den dyreste taxa jeg har kørt 6 km i, men skidt, jeg ville være sikker på at komme med bussen kl. 10.45.

Det kom jeg også, måtte endda vente da den var forsinket. Men afsted gik det med busskift i Sairo og jeg landede til tiden i Plamplona - kl- 15.30

Derefter gik jeg til Cizur Menur (5 km) og albergue Maribel Roncas hvor jeg gik et rigtig god seng. Temperaturen gennembyen var 34 grader så det vat godt varm. Jeg havde ikke taget strømper på hvilket jeg fortrød da mine fødder var vokset af at sidde så længe i fly og bus, så skoene gnavede mig så jeg fik en hudafskrabning på siden ad foden. Jeg regner nu ikkemed at det betyder noget, men nu får vi se i morgen.

Efter at have vasket tøj sidder jeg nu i en dejlig have og skriver på min blog. Jeg kan ikke oploade den før en anden dag idet deres Wifi her er så dårligt at det er umuligt at logge sig på.

Lidt over 5 ringede jeg hjem til Britta for lige at fortælle at jeg var kommet godt frem men også lige sige at jeg endnu ikke havde fået købt et spansk simkort.

Derefter gik jeg en tur i byen for at købe lidt frugt til min morgenmad, men jeg havde også fået at vide at der lå em kombineret bar/bager/købmand med Wifi, så den fandt jeg og sidder nu og drikker en kold øl, mens jeg opdaterer min blog. 

Jeg havde skrevet i et office program på min ipad og jeg var spænd på om jeg kunne åbne det og kopiere det ind i min blog, men det viste sig ikke at være noget problem. Det ender nok med at jeg bliver rigtig rigtig glad for min ipad.

Efter at have opdateret min blog, gik jeg tilbage mod alberguet og videre mod en kirke hvor der vejede et flag som kunne ligne et tempelridderflag. Kirken var åben og der var en messe i gang så jeg gik ind og var med til slutningen. Alle pilgrimmene endte med at skulle op foran alteret og de blev velsignet. Kirken tilhører en orden som er en del af de gamle tempelriddere som kom til spanien efter kampene i Jerusalem for at hjælpe pilgrimmene mod mauerne som jo ønskede at slagte dem.

Jeg gik tilbage til alberguet hvor jeg fik snakket en del med en amerikansk famile. Maribel, som ejer alberguet, er berømt for sin hjælp til pilgrimme som har fået vabler m.m. En hel familie fra Seatles sad nu foran hende og fik hjælp til behandling af vabler og hjælp til hvordan man snørede sine støvler korrekt. Jg skal love for at hun har travlt i løbet af dagen med at hjælpe pilgrimme.

Efter en snak med hende gik jeg igen ned til restaurationen med Wifi og fik en burger med et glas øl, hvorefter jeg fuldstændigt udmattet smuttede tilbage til alberguet, sad lidt med en cola så da klokken blev 10 lå jeg i min seng.