torsdag den 29. august 2013

Dag 11, Hornillos del Camino - Castrojeriz

Torsdag den 29. august 2013
Hornillos del Camino (alberge Muni.) - Castrojeriz (albergue San Estiban Muni.) 20,2 km (264,4)

Det viste sig at min seng var hul i midten af madrassen, så jeg lå ikke så godt i min seng, men jeg faldt tog i søvn efter at jeg netop blev færdig med den første lydbog. Det blev en lidt urolig nat pga. madrassen men søvn fik jeg da. Faldt i dyb søvn sent og da jeg vågnede kunne jeg se at det var lyst så jeg fik gjort mig klar, sagde på gensyn til Daniel som havde advaret mig om at han sov længe, og stod så på gaden kl 8.00. En sen start denne dag som var rigtig kold. Jeg regnede med ca. 10 grader og da jeg kom op på højderyggen (Mesedaen) var der igen en kold østenvind. På mesedaen er landskabet meget ens; marker, marker og atter marker. Man går på en stenet sti som primært bliver brugt til landbrugsmaskiner og for hver kilometer er der en tværgående sti. Ikke et hus eller træ ses. Ingen skygge overhovedet. Lige pludselig går stien stejlt nedad og i bunden ses en by. I Hontanas stoppede jeg og fik morgenmad - kaffe og ristet flute med marmelade (2€) og derefter videre til Castrojeriz. I mellemtiden var vinden løjet af og solen skinnede fra en klar himmel. Nu var det på vej til at blive varmt. 


Klokken var 12 da jeg kom frem til alberguet og så at Linda og ham fra Canada var kommet. Han hedder Richard. De var startet tidligt. Senere kom også John (med CE). Jeg har nu snakket med ham om hvad der egentligt skete med ham. For 2 år siden, da han var 46 fik ham meningitis som bevirkede at han mistede hørelse, smagssanserne og balancen. Nogle af smagssanserne er kommet delvis tilbage og også balancen, men han går med en stok for at hjælpe med at holde balancen. Mange tror at han går sådan fordi han har vabler.

Jeg fik et bad, vasket tøj og tog så et fodbad. Det var skønt. Her er WiFi så jeg fik også opdateret min blog. Jeg har bemærket at det er ganske få albergue der ikke har WiFi. Det er blevet et konkurrence parameter, så hvis man ikke har det så går pilgrimmene videre til næste albergue. Alle er blever afhængige af deres smartphones.

Jeg gik så ned til den nærmeste bar hvor jeg fik en bocadillo med kogt skinke og en stor øl. Jeg satte mig hos Irene, en tysk pige som jeg lige har mødt. Lidt senere kom Keith fra Canada som var på vej tilbage fra Santiago. Han var en hyggelig lun fyr. Så satte Annemarie fra Frankrig, Paris sig og senere kom John også til. Det blev nogle hyggelige og sjove timer.
Derefter gik jeg en tur hvor jeg mødte Linda. Jeg sagde at jeg ville se kirken og evt. gå til messe i aften. Hun ville gerne med og spurgte om vi skulle spise sammen bagefter. Det var da ok og jeg regner med at der kommer flere med. Jeg lovede at finde ud af hvad tid messen er og også finde en restaurant.

Efter turen rundt i byen, besøg i supermarkedet og kik ind til kirken vendte jeg hjemad mod alberguet igen. Jeg så undervejs 2 busser komme med, hvad der senere viste sig at være spanske turistpilgrimme. De kom gående mod et par hoteller med deres store kufferter og små rygsække. Jeg havde fundet et godt spisested og også fundet ud af der var messe kl. 19. 

Det var kun AnneMarie og Linda der ville med til messe og senere spise. Det viste sig at messen var helt specielt i dag, idet hele kirken blev fyldt med turistpilgrimmene og der var 4 præster, kor, en guitarist og megen sang. Helt forskellig fra tidligere messer. Det var sikkert blevet iscenesat til ære for de der pilgrimme som nu skulle gå 5-10 km hver dag hvorefter de blevhentet afenbus og kørt til næste hotel. Men en oplevelse var det og messen varede 1 hel time mod normalt ca. 20 min.

Bagefter gik vi ned til den restaurent jeg havde fundet og der sad John også, men han var ved at være færdig. Vi fik vores pilgrimsmenu og bagefter var det sengetid.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar