Dag 9, Ages - Burgos

Tirsdag den 27 august 2013

Ages (albergue El Pajar) - Burgos (albergue Casa del Cuba) 22,6 km (223)

Vi var kun 6 på rummet hvor der ellers kunne være 10 og ved 6 tiden begyndte de første at røre på sig. Der var de 3 franske damer heribland Veronigue. Da de havde forladt stuen for at spise morgenmad stod jeg og også op. Efter morgentoilette kom jeg tilbage og de 2 andre var også ved at stå op så vi kunne tænde lyset. Jeg fik tøj på, pakket min rygsæk og gik ned for at få morgenmad. Jeg fik sagt Buen Camino til flere af de andre som kikkede ind mens jeg spiste morgenmad. 

Efter morgenmaden begyndte jeg så min tur mod Burgos. Kirkeklokken slog netop 7.30 da jeg gik. Det var allerede ret lyst så jeg var kommet fint afsted i dag. Efter 3 km havde jeg indhentet flere af de andre. Efter endnu et par kilometer skulle jeg vælge om jeg ville blive på højsletten eller gå ned mod nogle landsbyer. Sidste gang valgte jeg landsbyerne hvor jeg kunne få kaffe, men denne gang havde jeg fået kaffe og havde en pose med med juice, kage og appelsin. Det var en del af morgenmaden at tage en sådan pose med. Det betød at jeg valgte højsletten som viste sig at være et godt valg, idet jeg hele tiden kunne se Burgos forude, samt et pragtfuldt landskab.

Efter næsten 5 km nåede jeg endnu et sted hvor jeg skulle vælge om jeg skulle gå omkring lufthavnen eller forsætte og følge en motorvej. Jeg valgte lufthavnen fordi jeg senere ville vælge en rute langs floden gennem byen. Det viste sig at det var et hit. Den var lidt svært at finde efter lufthavnen, men det lykkedes. Jeg husker sidst, en enerverende tur gennem industri og bebyggelse. Denne gang gik turen gennem skov og park langs floden, ja selv en lille strand var der anlagt et sted. Efter 5 km langs floden nåede jeg broen som første over floden til Katedralen. I al den tid havde jeg ikke oplevet byen men da jeg gik op fra flodbredden kom byen pulserende frem Det var noget af en kontrast. 

Jeg gik direkte ind til katedralen, torvet foran og rundt om og op til alberguet.

Jeg havde været der før og genkendte alt, også vejen op til alberguet. Jeg ankom kl. 11.40 og der stod allerede en del rygsække på række foran alberguet. Jeg tror jeg var nummer 13 i rækken og alberguet åbnede ikke før kl. 12. Jeg hilste på flere af de andre og satte mig ved baren overfor og fik en ccl. 

Klokken 12 åbnede alberguet og jeg fik en seng, et bad og vasket tøj. Det er et dejligt albergue hvor man ikke føler at der er 149 andre. Det er måden det er lavet på som gør det.

På vej ud for at spise mødte jeg Veronigue. Hun fortalte at hun skulle med toget senere og kun lige ville i bad og så kikke lidt på byen. Jeg inviterede hende på en drink og vi aftalte at mødes om 1/2 time. Jeg gik ned og spiste og kom så tilbage og sad og fik en kop ccl mens jeg ventede på hende.

Hun havde ikke spist så hun fil en bocadillo og kaffe.

Så gik vi ellers en tur rundt om katedralen og endte med at vi satte os foran og jeg bestilte en kande sangria. Vi sat og snakkede og jeg havde egentligt regnet med at Lin og hendes søster vill dukke op også så de kunne få lidt med. Det gjorde de ikke og da Veronique  gerne ville sige farvel til dem også gik vi tilbage til alberguet, med de var der ikke. Vi fik at vide at de var i banken. Jeg sagde så farvel til hende idet hun ville til stationen. Hun skulle med toget til Paris og derefter med bil Lyon

Jeg gik så en tur til Castillo, en gammel borg som lå lidt højere oppe. Den var egentligt starten på byen i 876. Den lå på en høj så den kunne forsvare sig mod Islam, stod der. Hmmm - historien gentager sig måske.

Men på vejen mødte jeg bl.a Lin og hendes søster og de fortalte mig at vi alle skulle mødes foran alberguet klokken 19  også spise sammen.

Efter turen til Castillo, ledte jeg efter turist informationen i byen, fordi jeg havde ikke kunnet finde nogen steder med WiFi, men havde fået at vide at det var gratis på turist informationen, hvor jeg så opdaterede min blog. Jeg havde svært ved at finde hvor det lå, men en flink politimand vidste vejen.

Da klokken nærmede sig 19 hvor vi skulle mødes og spise gik jeg tilbage til alberguet. Vi blev 10, hvoraf jeg ikke fik i alle navnene, men der var  ihvertfald Lin og hendes søster  fra Canada, Patricia fra US, Clare og Fred fra US, Phil og hans kone fra US og John fra Irland. Selvom jeg havde snakket med flere af dem flere gange, så viste det sig ikke at være nogen god ide at spise med dem fordi de var en engelsktalende gruppe som snakkede ret så hurtigt. John, derimod var interessant. Jeg havde set ham før og han sagde, da vi snakkede sammen en aften i Najera, at han ikke hørte så godt, men dengang skulle jeg kun lige sige noget til ham fordi han lå i køjen over mig. Nu så jeg for første gang at han havde CE på begge ører ligesom min søn Thomas. Så vidt jeg kunne forstå havde han haft et blodprop som havde gjort at han havde mistet hørelsen og smagssanserne. Jeg føler mig usikker på det med blodproppen. Men vi fik snakket sammen og jeg fortalte ham at min søn også havde CE på begge ører. Det skal siges at Thomas fungerer 100 gange bedre end John. Han var meget svært a tale med. Han havde svært ved at forstå hvad man sagde. Han var nogenlunde til at tale, men han var svært at forstå forbi han næsten ikke bevægede læberne. Han burde gå til talepædagog, men det kunne man jo ikke sige til ham.

Nå, men vi fandt en restaurent hvor vi spiste sammen, dog sad John og jeg og snakkede sammen og deltog som sådan ikke i det sociale. Også fordi vi ikke sad ved sammen bord. Efter middagen sagjeg farvel til de andre, idet jeg lige skulle handle lidt ind. Derefter var det hjem og i seng