Dag 20, Santiago de Compostella

Dag 20 - 9 september 2012
Santiago de Compostella

Jeg lå længe og snuede og stod først på kl. 8.45. Jeg skulle være ude mellem kl. 9.30 og 13.30 da alberguet er lukke i det tidsrum fordi der er rengøring. Der ville dog ikke blive rørt ved mit værelse, med ude skulle jeg være.

Jeg gik ned på en bar og fik mig noget morgenmad og  men jeg sad der kom Doug fra Irland, Dublin fordi og satte sig. Vi fik snakket en del sammen og det var egentligt mærkeligt for vi havde mødt hinanden rigtigt mange gange men kun hilst på hinanden. Vi havde fået mange fælles venner, men først nu snakkede vi rigtigt sammen. Han var startet i Leon samme dag som jeg, men på trods af dette blev det kun ved hilsenen. Han var netop i dag kommet fra Muxia med den tidlige bus og skulle nu til sit albergue. Også han havde en hilsen fra Elena som han havde mødt i går i Finisterre.

Efter et farvel til Doug gik jeg op mod katedralen. Jeg gik ind i den ved 11 tiden og da var de i gang med messe og svinge med røgelseskarret. Jeg var ikke klar over at der var messe kl. 10 - men det var der. Efter messen satte jeg mig lidt og opdagede at der var messe igen kl 12. Det plejede der jo også at være, men jeg kunne se at de ikke havde forberedt at der skulle svinges med karret.

Jeg folod kirken igen og brugte nu flere timer på at gå rundt i byen, også fordi at jeg skulle finde noget sprøjtegift så jeg kunne sprøjte min rygsæk mod væggelus inden jeg kom hjem. Det lykkedes imidlertid ikke at finde noget subermarked som havde åbent. Alt er tilsyneladende lukket om søndagen.

Dag 19, Muxia – Santiago

Dag 19 – 8. september 2012Muxia – Santiago

Jeg havde hørt lydbog længe og havde svært ved at falde i søvn. Først sent faldt jeg i søvn og da jeg vågnede 08.20 var jeg den eneste på hele alberguet. Jeg havde planlagt en rolig formiddag og ville dage bussen til Santiago kl. 14.30. Det var enten den eller kl. 07.30.

Jeg tog det med ro og fik pakket alt og forlod alberguet. Jeg gik ned til havnen og fik en kop kaffe og en crossiant. Klokken var efterhånden blevet 9.30 og festen var for mange stadig i gang. Boderne var ved at åbne igen og de unge var igen i fuld gang.

Busserne var begyndt at komme med endnu flere, så der blev rigtigt gang i den. Jeg sad i en lille park ved havnen og nød varmen og fulgte med i hvad der skete. Så hørte jeg lidt lydbog, blev færdig med den første og startede på den næste.

Kl. 14.30 fandt jeg bussen og så gik det hurtigt til Santiago hvor jeg landede kl. 16.40. Jeg gik op til min sædvanlige bar hvor jeg fik et glas rødvin mens jeg ventede på at Britta skulle ringe.

Jeg havde besluttet mig at ofre lidt penge på et hostel som ligger på pladsen foran katedralen. Desværre var alt optaget, så jeg indlogerede mig i Seminario Menor, som jeg plejede, i et eneværelse.

Efter bad m.m. gik jeg ned for at skrive min blog, og der sad Bill (ham på 2,13m). Vi fik hilst og han kunne fortælle at han netop var kommet fra Finisterre hvor han bl.a havde en hilsen med fra Elena. Jeg hjalp ham med at få printet et boarding pass ud ved at bruge mit usb stik og derefter få det printet ud i receptionen.

Ellers var resten af dagen meget stille. Jeg gik lidt rundt i byen og sad længe ved en bar ved Porta del Camino - indgangen til den historiske bydel hvor alle pilgrimme fra Camino frances går ind  - og var først hjemme igen ved 22 tiden.

Dag 18, Finisterre – Muxia

Dag 18 – 7. september 2012
Finisterre – Muxia (29 km)

Jeg vågnede ved at der var nogle mobiltelefoner som vækkede, så jeg stod op og blev klar. Der var morgenmad inkluderet her på alberguet, men jeg havde min frugt. Jeg var ikke til kaffe så tidligt om morgenen.

Det var så lyst så jeg ikke behøvede lampe, så det var dejligt. Det var en rigtig lun morgen og samtidig lidt frisk. Det blev en rigtig varm dag, hvor jeg for første gang løb tør for vand. Godt at der undervejs var en brønd (Fuente) med drikkevand.

Turen gik så gennem Lires, hvor Elena pludselig kom løbende mod mig. Hun kom fra Muxia og havde følgeskab af 2 unge drenge fra italien. Vi blev rigtig glade for at se hinanden igen. Senere høre jeg fra Bill, som havde mødt hende i Finisterre at det havde været den hårdeste tur hun havde haft, pga varmen.

Vi fik sagt Buen Camino og måske ses vi igen i Santiago hvor hun kommer til søndag. Hun skal også flyve mandag d. 10, som jeg.

Jeg fortsatte og nåede Fuente (brønden) hvor jeg fik frisk vand. Klokken var 13 og solen stod højt og det var bare varmt.

Jeg nåede Muxia godt udkørt og fandt mit albergue. Hvis jeg ikke vidste bedre så kunne Muxia lige så godt være en by på Færøerne. Det er en stor klippehalvø hvor byen så er bygget op/ned. Der er kun en lige vej og det er langs havnen og ud til Santuario. Alle andre veje går op og ned afhængig af de klipper der lige er der.

Efter at jeg havde ordnet mig og vasket tøj, gik jeg ned til havnen. Jeg var blevet advaret om at der var Fiesta i byen i denne weekend, men ingen havde sagt at det var så voldsomt. I hele byen var der markedsboder, spiseboder, barer, levende musik af adskellige orkestre og der var kommet adskillige unge og slået telte op og var i gang med at drikke. Det skulle så fortsætte i 3 dage. Når man fester her, så er det effektivt.

Jeg fik lidt at spise/drikke og gik så en tur ud til Santuario de Virxe de Barca, den meget berømte kirke som ligger helt ned til vandet. Det var en oplevelse at se den og de store sten foran.

Jeg var godt udkørt den dag, så jeg gik stille tilbage og sad lidt i havnen og kikkede på alt det fest der var i byen. Derefter gik jeg i seng og lå og hørte lydbog. Der var stadig godt med larm i gaderne.

Heldigvis lå alberguet i udkanten af byen, men alligevel kunne festen høres hele natten.

Dag 17, Cee - Finisterre – Coba Fisterre – Finisterre

Dag 17 – 6. september 2012Cee  - Finisterre – Coba Fisterre – Finisterre (23 km)

Jeg vågnede ved at Birgitta og Ullabritt snakkede og stod så op. Klokken var over 8 og jeg havde sovet dejligt. Jeg gjorde mig klar og sagde så farvel og måske ville vi mødes igen. Det viste sig at vi ikke mødtes mere.

PÅ vej ud gennem Cee og videre ud gennem Corcubion rendte jeg ind i Hank og Lucy. Vi kom til at snakke en del undervejs, om deres liv i Alicante, hvor de som sagt havde boet i 25 år. Han var doktor og hun hjalp til. Vi hold flere pauser undervejs, da vi jo ikke skulle for tidligt frem. Første blev i Estorde, hvor der var en campingplads med et cafeteria. Derefter forsatte vil til den 2 km lange strand lige før Finisterre – Praia de Langosteira – en dejlig strand hvor vi fik os lidt forfriskninger.

Vi forsatte så og i starten af byen lå deres hotel. De forsatte imidlertid fordi de skulle ned til havnen for at hilse på en ven, også fra Holland, som sidste år havde bosat sig i Finisterre og åbnet et Pizzeria. Lige før havnen kom vi forbi et albergue hvor jeg fandt ud af at jeg ville bo. Vi ville sikket ses senere.

Det var et nyåbnet albergue og så tiltalende ud. Jeg fik en seng og en tysk pige lagde mit sengelinned på. Derefter fik jeg et bad og besluttede at ofte 3 Eur på vaskemaskine. Jeg fik jo ikke vasket i går. I år havde jeg i modsætning til sidste år taget tøj med til 3 dage så jeg kunne springe en vaskedag over hvis det var nødvendigt.

Jeg gik så en tur ned til havnen og der løb jeg ind i Hank og Lucy igen ved Pizzeriaet. De sad og snakkede med deres ven og jeg fik lige en øl sammen med dem. Vi fik aftalt at vi skulle spise sammen i aften, da de havde Calzone. Vi skulle mødes kl. 19.30

Jeg havde taget badebukser med i lommen og gik derfor på tværs af halvøen og kom over til Praia Alba do Sul, der hvor eventuelle muslingeskaller skal findes. Jeg fandt nu ikke nogen idet de skal findes lige efter at vandet har trukket sig tilbage – efter flod.

Jeg skiftede til badebukser og gik i vandet. Kun ganske kort idet bølgerne var store og voldsomme og næsten væltede mig omkuld. Efter at siddet der en times tid, gik jeg videre mod Cabo Fisterra, over bjerget, altså modsat af sidste år, hvor jeg gik over bjerget hjem. Jeg nåede fyrtårnet og gik lidt rundt. I modsætning til sidste år var det ikke helt så følelsesladet. Jeg gik så hjem igen langs vejen og nåede tilbage til Finisterre i godt tid før vi skulle mødes til en Pizza.

Jeg satte mig og fik en øl i havnen og pludselig genkendte jeg en af de irske damer, en af  de 3 søstre som havde 2 af deres mænd med. Jeg råbte og hun blev helt glad for at se mig. Det boede på sammen albergue som jeg så vi ville nok ses senere.

Jeg gik så op til alberguet for at skifte tøj, og hænge mit tøj til tørre.  Da jeg kom derop, mødte jeg alle de 5 irere og ud over dem var også de 4 danskere fra Nordjylland kommet. Det er kun Karin jeg kender navnet på idet de altid har holdt sig for sig selv og aldrig vist interesse for at snakke. Kun Karin, som jo var hende der brød grædende sammen da vi kom til at tale om hendes mand, som var død 2 år før. Hun faldt mig om halsen da hun så mig.

Jeg fik skiftet tøj og var nu klart til aftalen så jeg gik afsted. I mellemtiden var irerne og gået. Jeg nåede pizzeriaet hvor Lucy og Hank sad og ventede. I det samme kom de 5 irere også og de ville også have pizza så vi satte borde sammen så vi kunne spise sammen alle sammen.

Det blev en rigtig hyggelig aften, selvom calzonen lå noget tungt i maven. Det var ikke hvad jeg var vant til at spise her på caminoen.

Vi skiltes og jeg gik hjem og i seng. Jeg ville gerne lidt tidligt op idet jeg skulle afsted igen næste dag til Muxia.

Dag 16, Maroñas - Cee

Dag 16 – 5. september 2012Maroñas  - Cee (33 km)

Irerne havde stillet til vækning kl. 6.00 og kl. 6.15 stod jeg op og gjorde mig klar. Jeg var ude af døren kl. 06.30 og fik sagt farvel til irerne. Derefter gik turen med lygte til Olveiroa, videre gennem Hospital til Cee.

I Olveiroa blev jeg råbt an af en af de svenske damer. De skulle også til Cee i dag og det samme skulle de 5 Irlændere.

Det blev en hård dag, jeg havde kun regnet med 28 km, men det blev 33 km og de sidste var godt nok hårde idet det gik stejlt nedad over 5 km – fra 310 m til 0 m. Mit knæ havde det udmærket fordi jeg gik så langsomt nedad, men højre knæ hase var lidt øm da jeg kom ned.

Jeg nåede mit albergue, Case de fuente, som ikke var noget råbe hurra for. Jeg havde valgt det fordi det lå midt inde i byen, men det er lidt primitivt.

Efter bad gik jeg en tur ned til vandet. I Cee er der en dejlig strand og i morgen skal jeg gå flere kilometer langs vandet til Finisterre. Jeg håber at jeg finder en muslingeskal og regner også med at tage en svømmetur i havet.

Jeg sad på torvet i byen og fik lidt at spise samt en øl, og fik derefter handlet lidt frugt ind til i aften og i morgen.

Jeg sad på torvet i byen og fil lidt at spise samt en øl, og fik derefter handlet lidt frugt ind til i aften og i morgen. Jeg gik tilbage til alberguet og ville egentligt vaske mit tøj, men det var lidt ulækkert og der var ingen tørremuligheder i solen da der ikke vare nogen have. Jeg nøjedes med at vaske mine strømper da jeg havde smidt et par ud pga huller.

Jeg gik igen en tur i aftensolen og der så jeg de 2 svenske damer fra i går, samt i morges, gå rundt og åbenbart lede efter et albergue. Jeg fik fat i dem og de ville gerne bo på samme albergue som jeg. Jeg havde fortalt dem at det næsten var tomt, samt at det var lidt primitivt. Det synes de var helt ok. Jeg viste dem alberguet og det endte med at vi kun blev 4 der overnattede i det albergue.

De 2 svenske damer hed Birgitta og Ullabritt og var fra Nordsverige. De var på min alder men gjorde det godt, må man nok sige. De havde gået fra Porto før og nu ville de som sagt fra Santiago til Finiterra og måske videre til Muxia.

Jeg gik igen ud i byen og spiste lidt frugt, mens jeg sad og nød solen gå ned over bjergene. Det havde været en hård dag, så jeg ville så i seng og høre lidt lydbog. Birgitta og Ullabritt var klar til at gå ud og spise nu, men jeg var for træt. De fik nøgler så de selv kunne lukke sig ind da alberguet blev låst kl 21.30. Efter det skulle man have en nøgle med.

Jeg gik i seng, men faldt hurtigt i søvn og hørte dem ikke komme hjem.

Dag 15, Negreira – Maroñas

Dag 15 – 4. september 2012Negreira – Maroñas  (21 km)

Efter en dejlig nats søvn vågnede jeg ved 7.30 tiden. Flere var allerede gået, så jeg stod op og gjorde mig klar og var ude af døren ved 8 tiden.

Det blev en stille og roligt tur, op og ned flere gange inden jeg nåede Vilarserio og derefter Maroñas. Lige før jeg kom til alberguet indhentede jeg Tita og en anden fra Ungarn, samt 2 ældre damer fra Sverige. De havde alle siddet ved en flod og taget fodbad. De 2 fra Ungarn gik videre, mens de 2 svenske damer fik frokost på mit albergue. Jeg fik snakket lidt med dem inden de drog videre. De var startet for 2 dage siden i Santiago og skulle til Finisterra og Muxia. De havde gåer camino portogues fra Porto sidste år.

Byen jeg kommet til er ganske lille og ligger omkring en smuk lille kirke som hedder Santa Mariña. Efter jeg havde fået en seng på albergue Casa Pepa og været i bad m.m., sad jeg og nød solen på terrassen over en salat og et glas rødvin. Der kom en irsk mand, Tommy, og vi fik en snak. Han var startet i Le Puy i Frankrig og var nu på dag 63. Senere kom der yderligere 5 irlændere, som var startet i Santiago blot for den korte tur til Finesterra.

Mit knæ havde det rimeligt i dag og det havde min hæl også. De havde godt af den korte tur. I morgen bliver det en længere tur til Cee (28 km), men det regner jeg med går fint.

Jeg har netop hørt fra Don og vi har foreløbigt aftalt at spise sammen den 9. sept. I Santiago. Han er i Finisterra i dag og tager bussen i morgen til Santiago og derefter flyet til Lissabon hvor han skal hente sin kone. Han er så tilbage i Santiago den 9. sept.

Midt på eftermiddagen, helt  præcist kl. 15.15 startede kirken lige overfor med at bimle, 2 høje og et lavt – bing – bing – bong. Efter et stykke tid gik jeg derover for at se hvad det var. En ung mand stod udenfor kirken med 2 snore, så han styrede klokkerne. Efter 10 minutter stoppede han og sad derefter og snakkede med en ældre mand i blåt arbejdstøj. Kl. 15.30 startede han igen og sådan blev det ved indtil kl. 17.15.

Samtigtig begyndte der at komme mennesker, først i baren til en øl eller kaffe og senere begyndte de at stå udenfor kirken. Jeg fandt ud af at der skulle være en begravelse så det så meget interessant ud. Præsten var kommet men var gået igen, så jeg regnede med at han ville være forrest i den procession som senere ville komme. Ved 17 tiden var der rigtigt mange mennersker og pludselig begyndte klokkerne at bimle hele tiden. Nu var den ældre i det blå arbejdstøj som havde overtaget det. Han havde også i mellemtiden stillet et stillads op foran en af gravene. Der er 4 ovenpå hinanden, og der var åbnet en som kisten skulle ind i.

Som som ligbilen , med præsten siddende foran sammen med chaufføren.  Bagefter kom der så 4 biler med familien. Ligbilen var overdækket med blomster på alle sider. Helt anderledes end hjemme og i henhold til irlænderne også meget anderledes end i Irland.

Kisten blev så båret ind i kirken – først præsten – derefter kisten og så familien. Kisten blev båret af professionelle. Til sidste kom der så nogle sortklædte sørgekvinder, som senere gik rundt bland alle for at sørge med dem – tror jeg.

Kirken var ikke så stor, så resten af følget blev stående udenfor, hvilket var ca. 150 mennesker. Alle fik  et lille kort med tak, samt hvem der var død (Maria) og hvor gammel hun var (83). Efter en halv time kom kisten så ud igen med præsten forrest og båret hen til stilladset, løftet op og skubbet ind i hullet. Manden i det blå arbejdstøj, sørgede for det hele, også meget senere, at fjerne stilladset.

Så var begravelsen ovre og folk forsvandt langsomt, undtagen en lille flok på 10-15 stykker som lige skulle i baren og spille kort.

Senere om aftenen spiste jeg aftensmad med de 6 irere og gik derefter i seng. Jeg husker kun at mændene hed Ted, Georg og Tommy. Fik aldrig fat i damernes navne.

Dag 14, Santiago de Compostella - Negreira

Dag 14 – 3. september 2012
Santiago de Compostella - Negreira (22 km)

Min mobil vækkede mig kl. 7 og jeg lå lidt og snuede. Jeg kunne godt mærke at jeg havde fået lidt for meget at drikke i går aftes, så jeg lå lidt indtil maven var klar.

Stod så op og var ude af døren ved 8’tiden. Solen var oppe så det var let at finde vej gennem byen . Jeg gik stort set alene indtil jeg nåede en bar i Alto de Vento, hvor jeg løb ind i Tita fra Ungarn. Hende løber jeg ofte ind i, i næsten hver by, men hilser kun lige på hinanden og så går vi videre. Her drak vi dog morgenkaffe sammen og snakkede om hvor langt vi skulle i dag. Det viste sig at vi skulle lige langt så måske så vi hinanden der.

Jeg forsatte så langsomt, forbi mit venstre knæ ikke har det helt så godt. Det er en gammel skade som er brudt op, så jeg smører det et par gange om dagen. Fordi jeg så går lidt skævt, så er min højre hæl også blevet lidt øm, så jeg har besluttet at bruge en ekstra dag til Finisterra.

Jeg nåede Negreira ved 13’tiden og valgte at bo på et nyt albergue midt i byen, El Carmen, som er et bar/hotel hvor de har lavet 1. sal om til et albergue. Det er faktisk et dejligt albergue. Lige overfor ligger et supermarked og da jeg havde været i bad og lige skulle handle inden siestaen, mødte jeg igen Tita men hun fulgtes nu med en anden fra Ungarn og de ville videre lidt ud af byen til Xunta alberguet. Der boede nogle flere fra Ungarn der.

Turen i dag var ny for mig idet jeg ikke havde gået den strækning før, men turen her et virkelig flot. Men naturen i hele Galicien er meget flot. En tysker sagde en dag at det var ligesom nede i området omkring München.  På turen i dag har jeg snakket en del med dem jeg mødte, først en mand fra Belgien som var startet der og i dag var på den 82. dag, derefter en ung pige som var startet i Paris, men havde taget toget et stykke, hun var på sin dag 78. Mens jeg sad og skrev min dagbog kom der et ungt par, han fra Italien og hun fra Tjekkiet, Prag og hun var på sin 113. dag. Det er lidt anderledes pilgrimme man møder her.

Efter at jeg havde handlet brugte jeg 3 Eur på vaskemaskinen og vaskede alt mit mørke tøj. Specielt min windbreaker var begyndt at lugte lidt og da jeg ikke havde vasket i Santiago, så havde jeg nok til en vaskemaskine.  Det hvide vaskede jeg dog i hånden.

Jeg gik så en tur i byen, fik lidt mad og købte lidt frugt. Aftensmad senere i dag blev derfor frugt, som jeg sad og spiste på en bænk på torvet. Da jeg kom tilbage til alberguet fik jeg mig en kop kaffe og sad og nød aftensolen en times tid.

Derefter i seng hvor jeg hørte lydbog en times tid, før jeg gik omkuld.

Dag 13, Arca o Pino – Santiago de Compostella

Dag 13 – 2. september 2012
Arca o Pino – Santiago de Compostella (19 km)

Lidt I 6 blev der tændt nogle lys i loftet som tegn på, at det var tid til at stå op hvilket jeg gjorde. Jeg var så ude af døren kl. 6.40 med lys på, da det var godt mørkt ogde første 2 km var gennem mørk skov.

Turen gik rundt om lufthavnen, gennem San Payo, Vilamaior til Santiago. Klokken 10.33 sad jeg på en bar tæt ved kirken og fik morgenmad. Det var godt nok gået hurtigt. Derefter til cathedralen hvor jeg gik ind tidligt og fik en rigtig god plads. Kl 11.30 var næsten hele kirken fyldt op og de fleste var kommet, Michael, Celline, Francisca, Julie, Elena og mange mange flere.

På en eller anden måde er det dejligt at gense mange at de pilgrimme som jeg har set undervejs. Jeg kender eller husker ikke navnene på mere end 75 pct af dem og kan derfor ikke bare navngive dem. De er fra Finland, Sverige, Danmark, Polen, Korea og mange mange flere. Jeg husker kun dem som jeg har haft tæt på flere dage.

Efter messe gik vi alle til Seminario Manor hvor vi fik en seng. Som sidste gang fik jeg et en eneværelse. Derefter mødtes vi alle på en bar hvor vi fik lidt mad. Mens vi sad der kom Pia og Clara forbi og jeg hjalp dem senere med at finde pilgrimskontoret hvor de fik et compostella.

Jeg havde aftalt med Michael og Celline at vi skulle mødes kl.18 foran katedralen hvilket vi gjorde og bagefter fik vi en ”before dinner drink ”og fandt så en restaurant hvor de serverede pulpo. Det blev nogle rigtigt hyggelige timer hvor vi startede med et par Gin/tonic og derefter en anden restaurant, som sagt, hvor vi fik tapas – pulpo, muslinger og ost og dertil en dejlig rødvin. Bagefter gik vi til deres hotel hvor vi sad på en terrasse og nød solnedgangen med en Carlos I brandy.

Da jeg jo skulle være tilbage senest kl. 23, måtte jeg sige farvel ved 22’tiden. De skulle selv videre næste dag til Marrokko og slappe af ved stranden og jeg skulle jo videre mod Finisterra. Da jeg skulle gå skulle jeg åbenbart lige have en gave, en t-shirt med en gul pil på, som et symbol på de samtaler vi havde haft om hvor let livet var, bare man havde en pil at gå efter.

Derefter var det bare tilbage mod Seminario Menor og på vejen tilbage mødte jeg 2 unge italiere som ikke vidste hvor de skulle sove, så jeg viste dem vejen til mit albergue. De går åbenbart 40-50 km hver dag uden at vide hvor de ender og uden kort, men dem er der en del af.

Derefter i seng og jeg stillede min mobil til vækning kl. 7.00

Dag 12, Ribadiso - Arca o Pino

Dag 12 – 1. september 2012
Ribadiso  - Arca o Pino (22 km)

Tidligt kaldte den første mobiltelefon til vækning og derefter gik det slag i slag. Til sidste stod jeg også op og klokken var 6.45. Jeg var ude af døren kl. 7.00 og derefter via Arzua, hvor jeg så at temperaturen kun var 8 grader den morgen. Det var godt nok koldt og det havde været koldt i et par dage nu om morgenen. Eftermiddagen var stadig varm – 24-25 grader. Det er en dejlig tur gennem, store skovarealer.

Efter 14 km stoppede jeg i Salcada hvor jeg fik faffe og lidt at spise. Derefter forsatte jeg via Santa Irene til Arca – også kaldet Predouzo hvor jeg var kl. 11.36. Godt nok hurtigt i dag. Klokken 12 åbnede alberguet – Porta de Santiago, som var et dejligt køligt albergue.

Jeg fik en sang, vasket mig og vasket tøj. Derefter gik jeg så en tur i byen og rendte igen ind i Michael og Celline fra sydafrika. Først fik vi en øl sammen og derefter gik vi et andet sted hen og spiste med rødvin. Det blev til adskillige glas rødvin fordi vi kom til at diskutere politik – først Obama og derefter social politik, hvor han kunne fortælle at 50 pct af sydafrikas (25 mill.)indbyggere manglede basale ting, som vand, el og job. På trods af at mange gerne ville højne det sociale niveau, så var der ikke penge til det. Han havde selv flere virksomheder, som havde ansatte, primært sorte kvinder og hans udgangspunkt var at jo flere ansatte han kunne få jo bedre for sydafrika. Vi enedes om at der var stor forskel på Danmark og Sydafrika.

Mens vi sad der kom Elena og Julie med de 3 irske piger forbi, godt at de også var nået frem. De boede på Xunta, men måske ses vi senere. Hvis ikke har vi alle aftalt at mødes til messe i katedralen – søndag d. 2 sept. kl. 12. Det samme gælder Michael og Celline.

Jeg sagde farvel til Michael og Celline og vendte tilbage til albergue. På vejen løb jeg ind i Pia og Clara som boede i et andet albergue. De var ret ked af at de havde sagt ja til at bo der, specielt da de så mit albergue. De valgte at skifte, men kunne ikke få penge retur fra det andet, men de flyttede alligevel ind i albergue Porta de Santiago. Det hjalp sikkert også at en ganske sød fyr, synes hun, boede der og at jeg kendte ham og kunne præsentere dem for hinanden.

Vi sad flere i haven resten af dagen og snakkede og mens jeg sad der, kom der en italiensk pige og sagde at der var mad til mig på det andet albergue. Jeg drog derfor ned til Xunta hvor jeg fik et glas hvidvin og og lidt pasta med bacon. De var der alle, Julia, Elena og de 3 irske, samt mange flere.

Derefter var det hjem og i seng, jeg skulle jo helst tidligt af sted næste dag.