Dag 15 – 4. september 2012Negreira – Maroñas (21 km)
Efter en dejlig nats søvn vågnede jeg ved 7.30 tiden. Flere var allerede gået, så jeg stod op og gjorde mig klar og var ude af døren ved 8 tiden.
Det blev en stille og roligt tur, op og ned flere gange inden jeg nåede Vilarserio og derefter Maroñas. Lige før jeg kom til alberguet indhentede jeg Tita og en anden fra Ungarn, samt 2 ældre damer fra Sverige. De havde alle siddet ved en flod og taget fodbad. De 2 fra Ungarn gik videre, mens de 2 svenske damer fik frokost på mit albergue. Jeg fik snakket lidt med dem inden de drog videre. De var startet for 2 dage siden i Santiago og skulle til Finisterra og Muxia. De havde gåer camino portogues fra Porto sidste år.
Byen jeg kommet til er ganske lille og ligger omkring en smuk lille kirke som hedder Santa Mariña. Efter jeg havde fået en seng på albergue Casa Pepa og været i bad m.m., sad jeg og nød solen på terrassen over en salat og et glas rødvin. Der kom en irsk mand, Tommy, og vi fik en snak. Han var startet i Le Puy i Frankrig og var nu på dag 63. Senere kom der yderligere 5 irlændere, som var startet i Santiago blot for den korte tur til Finesterra.
Mit knæ havde det rimeligt i dag og det havde min hæl også. De havde godt af den korte tur. I morgen bliver det en længere tur til Cee (28 km), men det regner jeg med går fint.
Jeg har netop hørt fra Don og vi har foreløbigt aftalt at spise sammen den 9. sept. I Santiago. Han er i Finisterra i dag og tager bussen i morgen til Santiago og derefter flyet til Lissabon hvor han skal hente sin kone. Han er så tilbage i Santiago den 9. sept.
Midt på eftermiddagen, helt præcist kl. 15.15 startede kirken lige overfor med at bimle, 2 høje og et lavt – bing – bing – bong. Efter et stykke tid gik jeg derover for at se hvad det var. En ung mand stod udenfor kirken med 2 snore, så han styrede klokkerne. Efter 10 minutter stoppede han og sad derefter og snakkede med en ældre mand i blåt arbejdstøj. Kl. 15.30 startede han igen og sådan blev det ved indtil kl. 17.15.
Samtigtig begyndte der at komme mennesker, først i baren til en øl eller kaffe og senere begyndte de at stå udenfor kirken. Jeg fandt ud af at der skulle være en begravelse så det så meget interessant ud. Præsten var kommet men var gået igen, så jeg regnede med at han ville være forrest i den procession som senere ville komme. Ved 17 tiden var der rigtigt mange mennersker og pludselig begyndte klokkerne at bimle hele tiden. Nu var den ældre i det blå arbejdstøj som havde overtaget det. Han havde også i mellemtiden stillet et stillads op foran en af gravene. Der er 4 ovenpå hinanden, og der var åbnet en som kisten skulle ind i.
Som som ligbilen , med præsten siddende foran sammen med chaufføren. Bagefter kom der så 4 biler med familien. Ligbilen var overdækket med blomster på alle sider. Helt anderledes end hjemme og i henhold til irlænderne også meget anderledes end i Irland.
Kisten blev så båret ind i kirken – først præsten – derefter kisten og så familien. Kisten blev båret af professionelle. Til sidste kom der så nogle sortklædte sørgekvinder, som senere gik rundt bland alle for at sørge med dem – tror jeg.
Kirken var ikke så stor, så resten af følget blev stående udenfor, hvilket var ca. 150 mennesker. Alle fik et lille kort med tak, samt hvem der var død (Maria) og hvor gammel hun var (83). Efter en halv time kom kisten så ud igen med præsten forrest og båret hen til stilladset, løftet op og skubbet ind i hullet. Manden i det blå arbejdstøj, sørgede for det hele, også meget senere, at fjerne stilladset.
Så var begravelsen ovre og folk forsvandt langsomt, undtagen en lille flok på 10-15 stykker som lige skulle i baren og spille kort.
Senere om aftenen spiste jeg aftensmad med de 6 irere og gik derefter i seng. Jeg husker kun at mændene hed Ted, Georg og Tommy. Fik aldrig fat i damernes navne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar