Dag 16 – 5. september 2012Maroñas - Cee (33 km)
Irerne havde stillet til vækning kl. 6.00 og kl. 6.15 stod jeg op og gjorde mig klar. Jeg var ude af døren kl. 06.30 og fik sagt farvel til irerne. Derefter gik turen med lygte til Olveiroa, videre gennem Hospital til Cee.
I Olveiroa blev jeg råbt an af en af de svenske damer. De skulle også til Cee i dag og det samme skulle de 5 Irlændere.
Det blev en hård dag, jeg havde kun regnet med 28 km, men det blev 33 km og de sidste var godt nok hårde idet det gik stejlt nedad over 5 km – fra 310 m til 0 m. Mit knæ havde det udmærket fordi jeg gik så langsomt nedad, men højre knæ hase var lidt øm da jeg kom ned.
Jeg nåede mit albergue, Case de fuente, som ikke var noget råbe hurra for. Jeg havde valgt det fordi det lå midt inde i byen, men det er lidt primitivt.
Efter bad gik jeg en tur ned til vandet. I Cee er der en dejlig strand og i morgen skal jeg gå flere kilometer langs vandet til Finisterre. Jeg håber at jeg finder en muslingeskal og regner også med at tage en svømmetur i havet.
Jeg sad på torvet i byen og fik lidt at spise samt en øl, og fik derefter handlet lidt frugt ind til i aften og i morgen.
Jeg sad på torvet i byen og fil lidt at spise samt en øl, og fik derefter handlet lidt frugt ind til i aften og i morgen. Jeg gik tilbage til alberguet og ville egentligt vaske mit tøj, men det var lidt ulækkert og der var ingen tørremuligheder i solen da der ikke vare nogen have. Jeg nøjedes med at vaske mine strømper da jeg havde smidt et par ud pga huller.
Jeg gik igen en tur i aftensolen og der så jeg de 2 svenske damer fra i går, samt i morges, gå rundt og åbenbart lede efter et albergue. Jeg fik fat i dem og de ville gerne bo på samme albergue som jeg. Jeg havde fortalt dem at det næsten var tomt, samt at det var lidt primitivt. Det synes de var helt ok. Jeg viste dem alberguet og det endte med at vi kun blev 4 der overnattede i det albergue.
De 2 svenske damer hed Birgitta og Ullabritt og var fra Nordsverige. De var på min alder men gjorde det godt, må man nok sige. De havde gået fra Porto før og nu ville de som sagt fra Santiago til Finiterra og måske videre til Muxia.
Jeg gik igen ud i byen og spiste lidt frugt, mens jeg sad og nød solen gå ned over bjergene. Det havde været en hård dag, så jeg ville så i seng og høre lidt lydbog. Birgitta og Ullabritt var klar til at gå ud og spise nu, men jeg var for træt. De fik nøgler så de selv kunne lukke sig ind da alberguet blev låst kl 21.30. Efter det skulle man have en nøgle med.
Jeg gik i seng, men faldt hurtigt i søvn og hørte dem ikke komme hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar