Dag 13, Arca o Pino – Santiago de Compostella

Dag 13 – 2. september 2012
Arca o Pino – Santiago de Compostella (19 km)

Lidt I 6 blev der tændt nogle lys i loftet som tegn på, at det var tid til at stå op hvilket jeg gjorde. Jeg var så ude af døren kl. 6.40 med lys på, da det var godt mørkt ogde første 2 km var gennem mørk skov.

Turen gik rundt om lufthavnen, gennem San Payo, Vilamaior til Santiago. Klokken 10.33 sad jeg på en bar tæt ved kirken og fik morgenmad. Det var godt nok gået hurtigt. Derefter til cathedralen hvor jeg gik ind tidligt og fik en rigtig god plads. Kl 11.30 var næsten hele kirken fyldt op og de fleste var kommet, Michael, Celline, Francisca, Julie, Elena og mange mange flere.

På en eller anden måde er det dejligt at gense mange at de pilgrimme som jeg har set undervejs. Jeg kender eller husker ikke navnene på mere end 75 pct af dem og kan derfor ikke bare navngive dem. De er fra Finland, Sverige, Danmark, Polen, Korea og mange mange flere. Jeg husker kun dem som jeg har haft tæt på flere dage.

Efter messe gik vi alle til Seminario Manor hvor vi fik en seng. Som sidste gang fik jeg et en eneværelse. Derefter mødtes vi alle på en bar hvor vi fik lidt mad. Mens vi sad der kom Pia og Clara forbi og jeg hjalp dem senere med at finde pilgrimskontoret hvor de fik et compostella.

Jeg havde aftalt med Michael og Celline at vi skulle mødes kl.18 foran katedralen hvilket vi gjorde og bagefter fik vi en ”before dinner drink ”og fandt så en restaurant hvor de serverede pulpo. Det blev nogle rigtigt hyggelige timer hvor vi startede med et par Gin/tonic og derefter en anden restaurant, som sagt, hvor vi fik tapas – pulpo, muslinger og ost og dertil en dejlig rødvin. Bagefter gik vi til deres hotel hvor vi sad på en terrasse og nød solnedgangen med en Carlos I brandy.

Da jeg jo skulle være tilbage senest kl. 23, måtte jeg sige farvel ved 22’tiden. De skulle selv videre næste dag til Marrokko og slappe af ved stranden og jeg skulle jo videre mod Finisterra. Da jeg skulle gå skulle jeg åbenbart lige have en gave, en t-shirt med en gul pil på, som et symbol på de samtaler vi havde haft om hvor let livet var, bare man havde en pil at gå efter.

Derefter var det bare tilbage mod Seminario Menor og på vejen tilbage mødte jeg 2 unge italiere som ikke vidste hvor de skulle sove, så jeg viste dem vejen til mit albergue. De går åbenbart 40-50 km hver dag uden at vide hvor de ender og uden kort, men dem er der en del af.

Derefter i seng og jeg stillede min mobil til vækning kl. 7.00