torsdag den 30. april 2015

Hiking 29th of april

Dette er så vores anden tur sammen. Igen var det uden oppakning. Daniel gik første gang med vandresko og vi havde købt et par Ecco sandaler til anden tur. Også fodtalkum havde vi købet. Inden vi startede dagens vandring fik han talkum på fødder, sokker på og derefter de nye sandaler.
Allerede fra starten synes han at føle sig godt tilpas i sandaler. Sexet er det ikke - sandaler og strømper - men han gik godt i dem. Undervejs løsnede ham remmene og det var fint. Han lytter efter hvordan skoene sidder på hans fødder. Vi snakkede netop om, at han en gang imellem skulle mærke efter om alt var som det skulle være. Det er for let at overse at de strammer og pludselig er det vabler eller værre endnu - huden er slidt af. Det sker ofte på vristen hvis skoene strammer for meget.
Vi holdt en pause i Tåstrup - ved Tina's pølser - men vi fik dog kun en sodavand. Det var efter 1 time og 20 minutter. Derefter gik  det videre mod Albertslund, hvor vi ikke gik ind i selve bydelen med drejede af langs St. Vejleå. På grund af anlæggelsen af banen måtte vi gå en omvej hjem. Vi kom hjem i god behold kl 21.55 og selvom Daniel er en veltrænet dreng - han spiller amerikansk fodbold - så måtte han indrømme at turen havde været hård. Han kunne mærke det i højre knæ, så det skal han passe på. Det er en gammel skade som han forhåbentligt vokser fra.
Næste tur bliver fra Ishøj til Tivoli med oppakning. I dag var jo uden oppakning.

søndag den 12. april 2015

Hiking 12th of april

Dette er første gang at vi går sammen. For mig var det spændende om vi passede sammen - rent tempo mæssigt. Utroligt var det da det viste sig at vores "pace" er den samme. Det vil sige at vi går i takt med samme skridtlængde og samme hastighed. Da jeg jo er mere erfaren fortalte jeg ham at han bare skulle gå i sit tempo og der gjorde ham. Efter 8-10 km gik vi bare - det vil sige at fødderne bare gik uden at vi styrede dem. Sådan skal det være og dermed kunne vi så se at vores "pace" var den samme. Det var noget jeg havde været lidt nervøs for. Hvis jeg eller han skulle korrigere hele tiden, ville det gå ud over musklerne i bene og ryg. De ville begynde at smerte med mulighed for senebetændelse. Det sker imidlertid nok ikke idet vi åbenbart går så ens. Fint.
Vi holdt en drikkepause ved skovhusene og fortsatte så hjem langs St. Vejleå. Vi gik faktisk hurtigere end jeg havde gået alene den 5. april - ca. 3 minutter.
Daniel havde vandresko på med sokker og gik tilsyneladende godt i dem. Han sveder meget og vi snakkede om at vi skulle finde et par sanddaler så han kunne prøve dem i stedet. Det skulle nok være de samme som dem jeg går i  - Ecco og dem køber vi så en af dagene. - inden vi går igen.
Da vi kom hjem kikkede vi på hans fødder og han var kun lidt rød på vristen. Det betyder at vi skal kikke lidt på om de er for stramme. Han skal lære selv at "lytte" til sine fødder.


mandag den 6. april 2015

Hiking 5th of april


Denne dag blev det kun til den sædvanlige tur - Ishøj syd rundt - på 15 km. Det er en tur som lige passer med ca. 3 timer og den ligger fod til fødderne idet jeg går på en blanding ad asfast, grus og græs. Det er asfalten som er hård ved knæ og fødder.
Daniel er stadig på ferie så det blev en alenetur.

fredag den 3. april 2015

Hiking 2nd of april

Så er forberedelserne til Daniels og min camino tur i gang. Faktisk har de været i gang længe for vi har købt udstyr til Daniel. Da han er 13 år og vejer omkring 50 kg, må han jo ikke have for meget at bære på - max 10 % svarende til ca. 5 kg.
Da Daniel ikke har mulighed for at starte op sammen med mig pga ferie, så må jeg starte op alene. Jeg har nok også mest brug for det i min alder - fylder 67 i år. I dag blev en lang tur og helt uforsvarligt i henhold til Britta. Jeg sluttede dog fint uden andre smerter end i tæerne og de forsvandt hurtigt efter et fodbad. Det venstre knæ murer som sædvanligt dog uden at det bliver alvorligt