Dette er første gang at vi går sammen. For mig var det spændende om vi passede sammen - rent tempo mæssigt. Utroligt var det da det viste sig at vores "pace" er den samme. Det vil sige at vi går i takt med samme skridtlængde og samme hastighed. Da jeg jo er mere erfaren fortalte jeg ham at han bare skulle gå i sit tempo og der gjorde ham. Efter 8-10 km gik vi bare - det vil sige at fødderne bare gik uden at vi styrede dem. Sådan skal det være og dermed kunne vi så se at vores "pace" var den samme. Det var noget jeg havde været lidt nervøs for. Hvis jeg eller han skulle korrigere hele tiden, ville det gå ud over musklerne i bene og ryg. De ville begynde at smerte med mulighed for senebetændelse. Det sker imidlertid nok ikke idet vi åbenbart går så ens. Fint.
Vi holdt en drikkepause ved skovhusene og fortsatte så hjem langs St. Vejleå. Vi gik faktisk hurtigere end jeg havde gået alene den 5. april - ca. 3 minutter.
Daniel havde vandresko på med sokker og gik tilsyneladende godt i dem. Han sveder meget og vi snakkede om at vi skulle finde et par sanddaler så han kunne prøve dem i stedet. Det skulle nok være de samme som dem jeg går i - Ecco og dem køber vi så en af dagene. - inden vi går igen.
Da vi kom hjem kikkede vi på hans fødder og han var kun lidt rød på vristen. Det betyder at vi skal kikke lidt på om de er for stramme. Han skal lære selv at "lytte" til sine fødder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar