mandag den 2. september 2013

Dag 15, Caldadilla de la Cueza - Sahagun

Mandag den 2 september 2013
Calcadilla de la Cueza (albergue amino Real) - Sahagun (albergue Cluny Muni.) 22,7 km (349,7)

Det var godt nok en streng morgen. Allerede klokken 4 var der en i gang med at pakke og komme afsted og det skete ikke lydløst. Det betød at flere og flere vågnede og begyndte at stå op i løbet af de næste 2 timer. Til sidst, da klokken var 6.30 stod jeg også op og fik ordnet mig så jeg var allerede ude på vejen kl. 6.55, satte lidt musik i ørerne og så gik det ellers derud af.

Først efter ca. 15 km fik jeg lyst til kaffe og standsede i San Nicolas del Real Camino, fik en stor Cafe con Leche med en Crosaint. Sad og snakkede med 3 piger fra Australien da Daniel atter dukkede op Han dukker altid op på et tidspunkt på turen. Jeg har måske ikke nævnt det før, men siden vi mødtes første gang Hornillos, har jeg stort set stødt ind i ham igen og igen. Daniel er ham fra russeren fra Moskva. Lige nu han med en spanioler og de morer sig fint sammen. 
Jeg forlod dem og forsatte. Kort efter blev jeg indhentet af en amerikaner fra Californien. Han er en del af en gruppe og jeg har ofte hilst på dem men ikke snakket med dem. Han hedder Robin og går sammen med nogle andre fra samme by, bl.a præsten som havde spurgt ham om han ikke gerne ville med på en Caminotur. Der er ekstra mange amerikanere i år og det skyldes, at de har set filmen "The Way". Dette gjorde sig også gældende for Robin.
Vi fulgtes hele vejen til Sahagun, hvor vi skiltes, da vi nåede mit albergue. Han skulle videre til sit hotel hvor han skulle mødes med sin gruppe. Vi var enige om at vi nok sås igen senere på turen.


Albergue Cluny er en ombygget kirke. I stuenetagen er der turist information og over denne er der bygget et albergue op. Det er laver på samme måde som det i Burgos, hvilket vil sige at der er små rum med - i dette tilfælde - 8 senge i hver rum. I Burgos var det 4 senge.




Jeg fik en seng, et bad og vasket tøj. Derefter gik jeg en tur i byen og løb ind i Annemarie. Hun ville bo i et andet albergue, men jeg ser hende sikkert igen i morgen. Jeg fulgte hende ned til de andet albergue og gik videre rundt i byen. Den er lidt større, 2.800 indb. så det tager lidt længere at gå rundt i den end sidste by.
Da jeg kom tilbage, satte jeg mig i en bar overfor alberguet og fil en bocodillo og en øl. En tysk ung mand satte sig og vi fik snakket lidt sammen. Han var en genert ung mand som jeg havde hilst på flere gange uden at han egetligt havde hilst igen. Men, som sagt, satte han sig ved bordet og vi snakkede lidt sammen. Han ventede på sin mor, som også går caminoen sammen med sin veninde, men han bor nu sjældent sammen med dem. Han er studerende - IT - men først lige startet. Efter en hyggelig times tid, kom så hans mor og hendes veninde. De skulle bo på et andet albergue og han skulle bo på det jeg boede på. Jeg forlod dem, da jeg ville opdatere min blog.

Kort efter at jeg forlod ham, mødte jeg AnneMarie og hun ville gå videre til et andet albergue. Vi ville sikkert ses igen senere.

Efter bloggen gik jeg en tur rundt i byen og fandt Plaza Mayor. Her mødte jeg Luciano fra Rom. Han kan kun italiensk, men vi hilser altid på hinanden med hi 5. Jeg har sovet i samme sal som ham nogle gange og han kan rigtigt jamre sig i søvne. Måske noget med han højre kræ som ikke har det så godt, men det bliver bedre. Han sad og fik en øl på restaurant Luis, sammen med Francisca fra Brasilien. Hende havde jeg ikke set før og kommer heller ikke til det da hun tager toget i morgen til Leon. Men Luciano bad mig sætte mig og få en øl sammen med ham. Selv drikker han 1/2 øl og 1/2 citronvand. jeg kan ikke huske hvad det hedder, men det hedder forskelligt i de forskellige lande.
Jeg fik en øl sammen med dem og efter lidt hyggesnak hvor hun måtte oversætte, gik jeg igen og ønskede hende Buen Camino.
Jeg havde knaps forladt den ene bar før jeg løb ind i amerkanerne, med Robin i den næste bar. De spurgte om jeg ikke ville sidde ned, men klokken nærmede sig 17, så jeg gik videre. Dog fik vi snakket lidt  sammen, idet de også skulle til El Burgo i morgen.
Jeg fik snakket med britta og kort efter løb jeg ind i de 2 mænd fra Canada som jeg havde spist med aftenen før. De boede på sammen albergue som Annemarie og spurgte om jeg ville spise med dem i aften. De skulle bare lige have fat i Marie og Annemarie. Jeg sagde at det ville jeg gerne og vi aftalte at mødes hos Luis på plaza Mayor klokken 19.
Klokken 19 mødtes vi og fik pilgrimsmenuen. Nogle borde længere væk sad Knud og Mona så jeg fik lige hilst på dem også.
Det blev en rigtig hyggelig aften hvor de forsøgte at tale meget engelsk så jeg også kunne følge med. Nu var det kun Marie, som også er fra Paris og den ene fra Canada som ikke kan engelsk.
Bagefter var det så på hovedet i seng. Der er pladstil 64 på alberguet, men jeg havde kun talt 18, så vi lå meget spredt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar