Carrion de los Condes (albergue Santa Maria) - Caldadilla de la Cueza (albergue Camino Real) 17 km (327)
Jeg fik igen et god nattesøvn og der var ikke mange som gik tidligt i dag, så jeg vågnede først ved 7.30 tiden. Jeg fik snakket lidt med John og håbede at han ikke ville gå så langt i dag, men han var fast besluttet. Jeg gik så ved 8.20 tiden, solen stod allerede godt oppe men der var stadig den morgenkolde østenvind.
Turen i dag var kedelig og lang. Den er 17 km hvor man går gennem et fladt landskab med marker og marker. Landskabet er konstant stigende for til sidst at gå lidt nedad mod byen Caldedilla de la Cueza. Byen er ikke ret stor - ca. 120 indbyggere, en bar/hotel/restaurant og en kirke. Jeg er sikker på at når alberguet er fydt op, så er indbyggertallet næsten fordoblet.
Albergue Camino Real ligger lige i starten af byen, set fra pilgrimssiden og jeg ankom ret tidligt, kl. 11.30 så jeg stillede min rygsæk ved døren og gik ned til baren hvor jeg fik bocadillo med røræg med skinke, samt en stor øl. Der sat allerede en del foran baren og holdt pause inden de skulle fortsætte.
Da jeg kom tilbage til alberguet var det åbnet og indskrivning var i fuld gang. AnneMarie var kommet og jeg blev også skrevet ind og fik min seng. Efter bad og tøjvask gik AnnaMarie og jeg en tur op til baren hvor hun ville spise. Udenfor baren stod mulddyr eller æsel med oppakning. I baren fik jeg en kop kaffe og Annemarie fik lidt at spise. Da vi forlod baren var der en mand i gang med at gå med æslet, han var franskmand og kunne ikke andet end fransk. Ifølge Annemarie, som jo også er fransk, var han startet i frankring, men æslet kender turen, for den har gået turen med andre før. Det er åbenbart et æsel man kan leje. Det skal jeg huske at spørge om.
Da vi kom tilbage skulle manden og æslet også bo på vores albergue, hvor jeg så tog et foto af det foran alberguet.
Alberguet har en lille have og et swimmingpool, så det bliver sikkert en hyggelig eftermiddag. Haven er dog ikke så velholdt som sidste have med pool, men dejligt er det da. Hende som ejer det er fra Ungarn. Hun har åbenbart forladt Ungarn for at starte dette albergue hvor hun for et mindre beløb både vasker tøj eller giver massage. Jeg har dog selv vasket mit tøj.
Jeg satte mig så på terrassen for at opdatere min blog. Der kommer utroligt mange pilgrimme forbi og stikker hovedet ind, men 17 km er normalt for kort på en dag, med mindre man har vabler eller som dem som lige kom; har dårlig mave.
Byen er ikke stor, det tog 30 min at gå gennem alle gaderne, besøge kirken og kirkegården. Der var en meget smuk kirke. Jeg satte mig et skyggefuld sted i byen og nødt varmen mens jeg lyttede til lydbog og slappede af.
Klokken 17 ringde Britta og da klokken nærmede sig 19.30 gik vi alle til baren hvor der var pilgrimsmenu. Jeg sad sammen med Annemarie og 4 andre franske damer og 2 fransk-canadiske mænd. Alle snakkede fransk så Annemarie måtte hele tiden oversætte for mig. Det er nu mærkeligt at franskmænd ikke vil snakke andet en fransk. Efter desserten gik jeg udenfor med min kaffe. Jeg sad og nødsolnedgangen da en ældre mand kom he og snakkede - på engelsk. Efter et par sætninger spurgte han på klingende sønderjysk om jeg ikke var fra Danmark. Jo - måtte jeg jo indrømme. Han hed Knud oh hans kone, som han straks hentede, hed Mona. De gik også hver dag, men boede på hotel/hostels. Det var fordi Mone havde set Bertelsen i TV og hun villre ihvertfald ikke bo på alberguer efer de oplevelser som han havde. Vi snakkede om at den udsendelse ikke gav et sandt billede af at være pilgrim, men mere et "bertelsens billede". Det havde hendes mand - Knud - også fotalt hende. Han var pensioneret religionslærer og havde været på caminon flere gange med elever, men ikke som rigtig pilgrim idet de havde kørt rundt i bus og kun gået lidt.
Men ihvertfald fik de nu en bedre opfattelse af at bo i alberguer og måske vil de så gøre det en anden gang. Lige nu habde de planlagt alle overnatninger hjemmefra, men de gik trods alt med deres oppakning selv.
Jeg gik drukket min ccl og sagde på gensyn til dem. De skal, indtil Leon, bo i de samme byer som jeg, så mon ikke jeg ser dem igen.
Derefter var det hjem og i seng da klokken nærmede sig 22.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar