søndag den 19. august 2012

Klar til afgang

Så har jeg pakket min rygsæk - 11 kg blev det til. Det skyldes jo primært, at jeg igen har valgt at tage en pc med til mine daglige opdateringer af min blog. Jeg har selvfølgelig også min GPS med så den kan optage mine bevægelser og så kan de senere ses på Goggle map eller Bing map.

Jeg fik en mail igen fra Don, som er blevet meget skuffet over camino Portoguise - han har faktisk efter 5 dage besluttet at tage en bus til Porto - hvor han så vil gå kystvejen videre. Han skrev at han i de 5 dage havde mødt 2 pilgrimme og deraf var den ene en turist som kun skulle gå en dag. Der er heller ikke nogle albergue på den stræking han har gået, men det betyder intet for ham, idet han kun bor på hostals. Han kan ikke holde de andres snorken ud. :-)

Men nok om Don, som jeg jo møder senere dernede.

I torsdags fik jeg en telefon opringning fra en moden pige - Pia - som gerne ville snakke lidt om caminoen. Hun skulle afsted lørdag den 18. (2 dage senere) sammen med en veninde og hendes 11'årige datter. Vi aftaltes, at mødes næste dag kl. 10 for at få en snak. Da jeg mødte hende, kunne jeg godt huske at jeg havde set hende før i Ishøj havn. Dengang sad hun dog i rullestol pga. fibromylalgi. I dag bor hun i husbås sammen med sin mand Carsten. Nå - men det viste sig at hun havde fået en pille - Cymbalta - som fuldstændig havde helbred hende. Det var jo næsten et mirakel - hvis man tror på et sådant. Men hun ville nu gå et stykke af den franske camino - starte fra Leon og så videre til Santiago på 3 uger.
Vi snakkede om en masse ting - såvel praktiske ting som hvilke følelser hun sikkert ville komme ud for. Enden blev, at vi sikkert vil mødes, idet jeg jo tager afsted mandag d. 20. og da har de gået en dag. Vi vil sikkert mødes efter 3 dage - altså onsdag, da jeg sikkert går lidt længere end dem hver dag,  - i Astorga. Det bliver sjov at møde hende igen og se hvordan hun klarer det. Men utroligt at hun for 2 år siden sad i rullestol og skulle køres rundt.....

Lige nu er alt klart til afgang i morgen mandag kl. 7 og med SAS til madrid - afgang fra København kl. 08.50

Ingen kommentarer:

Send en kommentar