Dag 7, O’Cebreiro – Triacastela

Dag 7 – 27. august 2012 
O’Cebreiro – Triacastela (22 km)

Som sagt, en skøn nattesøvn, hvor jeg vågnede ret sent. Alligevel var jeg ude af døren kl. 7.15 – det gik ret stærkt da alt jo var klart. Da jeg forlod alberguet sad Pia og Co udenfor og jeg fik sagt farvel til dem.

Derefter gik turen til Linares, Hospital og Alto do Polo hvor jeg fik kaffe og toast. Videre gennem Fonfria (hvor jeg boede i 2011), gennem Biduedo – hvor jeg stoppede og fik en aguarius og derefter direkte til Triacastela.  

Da jeg nåede Triacastele havde jeg besluttet, at jeg ikke ville bo på Xunta (det kommunale) idet det lå udenfor byen og ikke lå særligt rart. Der sad mange kendte foran alberguet og ventede på at de skulle åbne. Jeg hilste og gik videre. Havde planlagt at bo på albergue Oribio, men synes ikke om det. Gik så videre ind i byen og fandt albergue Aitzenea, hvor der viste sig at være en dansk hospetaleria som hed …

Der var et dejligt albergue – rustikt – men med alt. Jeg fik snakket en del med Pia mens jeg spiste frokost ( en stor tomat og 2 blommer). Derefter gik jeg i gang  med  min blog og mens jeg sad der, kom Claudia – hvilken overraskelse. Dejligt at hun er kommet frem. Hun mente også at Julia er nået frem, på et andet albergue. Dejligt at se hende og hun vil lave mad i aften – skønt.

Jeg gik så en tur i byen og lige om hjørnet sad Pia fra Ishøj sammen med flere andre, deriblandt også Claudia. Og senere støtte Elena og Julie til. Og den anden Pia med datteren Clara kom også forbi. Pia havde maveonde så hun og Clara gik hurtigt. Der var enighed om at vi alle skulle spise sammen om aftenen og en amerikaner – Carl ville lave maden. Andre skulle bare komme med rødvin. Også Susan fra Canada, som havde siddet og malet, ville med. Pia Ishøj købte et af hendes malerier.

Da det blev spisetid gik vi ind og købte nogle flasker rødvin og da vi kom til alberguet var ost og flute foran alberguet i en lille park. Efter dette gik vi ind og fik en stor salat mixta med rødvin til. Vi fik rigtigt hygget os og der var støt et pat italienere til så vi var 12 perigrinos.

Ved 21.30 tiden gik jeg så i seng og sov dejligt hele natten.