torsdag den 23. august 2012

Dag 2, Villa de Mazarife - Astorga


Dag 2 – 22. august 2012
Villa de Mazarife - Astorga (32 km )

Ved 5 tiden kom der et svagt klimp fra Elana’s seng og hende og Marco pakkede rimeligt lydløst og bar deres udstyr udenfor. Anne var begyndt at røre på sig så de Elena gik ud ad døren, bad jeg hende om at tænde lyset. Vi fik så ordnet os og var ude af døren kl. 05.50. Vi måtte bruge lys den første time.

Vi passerede Villavante, hvor der var kommet et albergue og nåede Hospital de Orbigo hvor vi fik kaffe og lidt morgenmad. Videre op i bjergene over Villares de Orbigo, Santibanez de Valdeiglesia for til sidste at gøre hold ved en Cantina 7 km før Astorga. Undervejs havbde vi passeret Elena og Marco, men de havde sat farten op, så da vi sad og spiste kom de forbi. Vi passerede dem så igen senere og da vi nåede Cantina – hvor vi hold en drikkepause, kom Marco gående alene. Vi spurgte til Elena, men hun ville holde en pause under et køligt træ, så han var fortsat. Pludselig dukkede hun op igen, og vi fik hilst. Hun var meget træt, men hun ville til Astorga så hun gik bare videre. Vi gik igen videre og passerede hende igen. Anne var nu begyndt at klage lidt over sine fødder. Mine var stadig ok, men jeg havde også om morgenen kommet plaster på begge trædepuder. Jeg havde været lidt øm i går.

Vi nåede Astorga selvom tempoet var faldet en del, men tiden var rigtig – kl. 13 som planlagt. Vi gik direkte til Albergue San Javier, som er et dejligt albergue. Jeg fik et bad, fik vasket mit tøj – og det var godt nok snavset. Turen oppe i bjergene var op og ned i meget varmt vejr og masser af støv og sten på stien.

Vi fik senge i rum 2, og senere kom der 2 ældre danske ægtepar fra nordjylland – dem havde jeg mødt på flyet og senere lige udenfor Leon i byen Virgin del Camino. Ikke nok med det, så kom der endnu et dansk par og det viste sig at han havde været på min blog og læse om min tur. De startede også i Leon og har trænet en masse, men begge har en del vabler nu.
Der var stadig 2 senge tilbage i rummet og lige pludselig dukkede Elena op. Hun var blevet henvist til rum 4, men jeg gik ned og fik det lavet om. Jeg havde troet at hun havde lavet en aftale med Marco, men det havde hun ikke. De fleste andre unge bor jo på det kommunale alberge – Siervas de Maria, hvor jeg også boede sidste år.

Jeg havde aftalt at mødes på albergue San Javier med Pia fra Danmark, men da jeg kom lå der en seddel fra hende at de var gået videre, så de er en dag foran mig. Fint at hun efter så mange år i kørestol nu er i stand til at gå så langt hver dag. Jeg må se om jeg møder hende senere.

Derefter var det bad og vask og derefter en tur i byen. Jeg skulle købe et adapter til min pc, så den kunne lades op.

Da jeg kom tilbage viste det sig at Anne havde mange men efter dagens tur . Den havde været meget hård ved hendes fødder og ankler. Også Elena var hårdt ramt, men de grinede begge 2 over at sådan en gammel rad som mig kunne gå uden nogle men.

Jeg gik så en tur igen, efter at have skrevet dagbog og standsede ved en bar hvor jeg fik en øl og en boocadilla. Sad så til klokken 5 hvor Britta ringene. Kunne fortælle at jeg var vel fremme, men havde haft en urolig mave det sidste stykke til Astorca. Tror at jeg har haft et forbipasserende maveonde dog uden andre men et en let kvalme.

Jeg havde ikke lyst til mad senere, men drak en del vand og lagde mig på sengen ved 8 tiden og hørte lydbog. Ved 10 tiden var alle tilbage på rummet og så var der ro.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar