Dag 9, Sarria - Portomarin

Dag 9 – 29. august 2012
Sarria - Portomarin (25 km)

Selvom jeg havde ”eneværelse” var der alligevel en del larm allerede før 6. Efter et stykke tid stod jeg op for at kikke på klokkeN – 6.07 var den, så jeg lagde mig igen. Det havde været køligt i løbet af natten, så jeg havde hentet et tæppe som jeg nu havde over mig. Det var en kølig morgen. Der lød lidt musik i huset ved 7 tiden, så jeg stod så op og fik ordnet mig. Jeg var ude af døren kl. 7.30 og så afsted.

Først over Barbadelo hvor jeg boede sidste år og derefter videre til Leiman hvor jeg indtog morgenkaffe med en crossiant. Mens jeg sad der kom Sung Hun og vi snakket lidt sammen. Han er under uddannelse til præst, indtil nu i 4 år og mangler 3 år. Han er tilknyttet en kirke i Paris og tager først tilbage til Korea når han er færdig. Jeg sagde buen camino og forsatte. Kort efter mødte jeg en tysk dame, Ingrid som jeg fulgtes med resten af vejen til Portomarin. Hun startede i Pamplona ned en veninde, men efter 3 dage fik veninden dårligt knæ og havde siden da taget en bus eller taxi til næste by, mens Ingrid så var gået. Ingrid var 52, gift med 3 børn og boede nær München. Hun virkede lettere irriteret over det med veninden. Det som skulle have været hendes dejlige tur på caminoen, var nu blevet lidt af en pestilens pga veninden. Hun kunne ikke forstå hvorfor hun ikke bare tog hjem igen, så hun kunne nyde det alene. Vi fik snakket en del om alle de forskellige mennesker vi havde mødt på turen. Det er interessant så mange skæbner der er. Vi fik også snakket en del om hendes familie og nu mangel på samme, da alle de ældre i hendes famile nu er døde.

Kort før Portomarin mødte vi en yngre tysk par, hvor han var meget interesseret i min GPS, så vi fik en snak om dette samt computere mens Ingrid snakkede med han pige.

Da vi ankom til Portomarin, sad Ingrids veninde og ventede og havde fundet et albergue som de skulle bo på. Det var ikke det samme som mit, så jeg sagde farvel til hende og hendes veninde. Derefter gik jeg videre til mit albergue, Portos santiago, hvor jeg også havde boet sidste år. Et skønt lille albergue til 14 med alt og en dejlig have med thestue – netop der hvor jeg sad og opdaterede min blog senere.

Efter bad og vask gik jeg ned i byen, satte mig nær Xunta alberguet, fik en burger og et knus øl. Der gik ikke så lang tid, så så jeg Elena og Julie og de fik plads på Xunta. Jeg var ved at løbe tør for øl, da pludselig Michael og Celline dukkede op igen. De boede på et hotel lidt uden for byen. Da jeg netop i går havde sagt at de skulle huske at se kirken var de gået ind til byen. Men da der var siesta, så de måtte vente, så de slog sig ned ved mit bord og vi hyggesnakkede lidt – blandt andet om priser på mobil i sydafrika kontra her, samt lønninger og skat begge steder.

Det blev tid til at komme hjem, så Celline blev sendt ind for at betale, så hun betalte også mit. Som Michael sagde, ”you are retired”!

Jeg smuttede så lige ind forbi et supermarked og fik handlet lidt før jeg gik hjem for at opdatere min blog.

Efter At have opdateret min blog gik jeg en tur. Jeg nåede lige ud af alberguet da jeg så Pia, Ishøj nede på kirkepladsen. Det var godt nok en overraskelse. Jeg troede jo at jeg havde mistet dem, men de var nået frem her. Jeg råbte til hende og vi fik snakket sammen. Det viste sig at de havde valgt at bo i udkanten af Sarria, så de var aldrig kommer ind til det indre af byen hvor vi andre boede. Jeg synes at det var dejligt at de var nået frem, så jeg fulgtes med hende til hendes albergue her i Portomarin. Det mødte jeg så både Pia og Clara, men også Susan fra Canada. Vi fik alle en snak, hvorefter Susan gik ud for at spise. De andre ville se mit albergue. Det var jo et dejligt et, kun 14 senge og have med testue

Vi skiltes da de ville ud og spise mens jeg skulle til messe. Der var stadig lidt tid inden messen, så jeg gik ned mod Xunta. Der kom så Claudia med et par spaniolere som hun havde gået med. De var kommet meget sent ind fordi de var sommet sent fra Sarria. Vi fik hilst og aftalt at vi skulle mødes i albergue Buen Camino i Palas del Rei næste dag. Jeg fik også sagt det til Elena og Julie som også kom forbi. Vi skulle så spise sammen på alberguet.

Efter messe gik jeg igen forbi et supermarked og købte lidt til aftenkaffen samt lidt frugt til morgenmaden næste dag. På vej hjem løb jeg ind i Pia og Clara som havde været på vej ned for at besøge mig. Vi sad så i haven en times tid og hyggede. De fortalte at de også ville til albergue Buen Camino næste dag, så jeg sagde at vi skulle spise sammen og at de var velkomne.

Derefter var det så i seng og høre lidt lydbog. Jeg vågnede nogle timer senere, stadig med ørepropper i ørene. Det sker jo engang imellem.