lørdag den 4. juli 2015

Dag 15, Pedrouzo - Santiago de Compostela (20,4 km)

Vi havde aftalt at vi skulle afsted kl. 6 men den blev lidt mere - ca. 6:15 da Daniel var ret svær at vække. Hans far er åbenbart bedre til at vække ham - siger han - men så tager det nok også længere tid. Han er total væk om morgenen og man skal ruske meget i ham før han bare reagerer lidt. Men op kom han og vi kom så af sted.


Ved ikke hvorfor det billede blev sådan. Det havde regnet om natten men det var kun dis om morgenen. Efter San Anton kom vi til Amenal hvor vi fik morgenmad.


Derefter forbi lufthavnen, San Palo til Lavacolla hvor indgangen til Santiago er markeret med en sten...


Så kom vi ind i selve byen og vi skulle så lige have en forfriskning efter 16 km i et stræk.


Mens vi sad der kom Terese og Angela (tidligere Angelina). Vi hørte forkert da vi hørte hendes navn første og da hun var italiener var navnet jo ok. Det har vist sig at hun er født i Luxembourg af italienske forældre der er emigreret og har en restaurant der.  Det er også derfor at hun taler alle de sprog som hun gør.
De havde forladt alberguet kl. 5 så dem må vi have overhalet. De havde også sendt deres rygsæk i forvejen til Seminario menor - hvor jeg først havde tænkt mig at vi skulle bo. Jeg havde imidlertid valgt at prøve et andet der lå tættere på katedralen og på caminoen - så vi hurtig kunne stille vore rygsække derind og så gå videre til messen kl. 12
Alberguet hedder Porta Real...



Vi satte som regnet med vore rygsække og gik videre til katedralen. Daniel så rigtig glad ud da vi ankom.  Vi stod midt på pladsen da Terese og Angela kom så de skulle tage et billede af os.



Jeg havde fået knæbind på. jeg havde åbenbart vredet mit ben i nattens løb - på en eller anden måde. Vi måtte standse undervejs i dag for at jeg kunne smøre mit ben og få knæbind på og det hjalp med det samme.

Vi tog også lige et billede at de 2 andre ..


Der var det så til messe hvor vi ankom kl. 11 så der var 1 time til den startede.

Vi tog lidt foto - specielt Daniel hyggede sig med det.











Mens vi sad i kirken dukkede Francisco op. Han var meget aksalteret over at være her og kunne slet ikke falde til ro. Han skulle ud i hvert hjørne af kirken.
Ellers fik vi hils på mange som vi dagligt har mødt uden at snakke ret meget med dem. Alle var glade for at være kommet frem. Når vi ser på dem og alle deres skavanker må vi være glade for at vi ikke har været alvorligt ramt. Der har kun været lidt med Daniels knæ og så sidste dag - mit knæ/skinnebensmuskel.

Efter messen - og de svang ikke rødelseskarret - desværre, aftalte vi med pigerne at vi skulle mødes igen kl. 19 foran katedralen og så spise sanmen. Måske finder vi også Francisco - hvem ved.

Daniel og jeg spiste så frokost på en restaurant - han bestilte æg, bacon og pommes frites, men uden æg - altså bare bacon og pommes frites. Jeg fik en tortilla espanyol.


Derefter gik turen tilbage til vores albergue hvor vi nu fik en seng i 2 dage. I morgen tager vi bussen kl. 9 til Fisterra og kl. 16.45 tilbage til Santiago. Turen tager 2 timer hver vej.

Jeg gik lige hen til busterminalen for at købe billetter til Fisterra - men det kunne jeg ikke før på dagen. På vej tilbage løb jeg ind i Angela - der havde ikke været plads på Seminario menor - men heldigvis var der et albergue 100 m fra vores hvor de fik plads. Vores er også fyldt. 

Ved 19 tiden tog vi afsted for at mødes med Terese og Angela. Vi kikkede efter Francisco, men så ham ikke. Da vi kom til katedralen var der rigtigt liv foran på pladsen. Pilgrimme dansede og sang og der var musikere  som spillede. Vi mødte Så Teresa og Angela og blev enige om, at vi skulle have paella. Vi fandt et sted hvor de serverede paella og bestilte 2 forskellige til hver 2 personer som vi så delte.


Dagens video


Ingen kommentarer:

Send en kommentar