fredag den 10. juli 2015

Dag 17, Santiago - København

Klokken 6:45 ringede min Iphone og jeg vækkede Daniel. Vi var begge ude ad døren kl. 07:05 og var på busstationen 10 minutter senere. Kort efter kom lufthavnsbussen - som kostede 3€ pr person - og vi var ret hurtigt i lufthavnen. Vi gik direkte til gaten gennem security og kunne så sidde i ro og mag og spise morgenmad. Da vi skal via London skal vi gennem paskontrol da de ikke er med i Schengen. Der var ret meget forvirring fordi alle sad ved gaten og så skulle alle ud igen da kontrollen kom. Nå, men vi kom ombord, men blev forsinket 1 time på grund af langsom handling af fly og baggage.

Vi landende i Gatwick Nord og skulle videre til Syd med tog. (2 min tog det) men bare at finde toget tog tid. Vi havde først fundet en intern bus mellem terminalerne hvor vi ikke skulle gennem security igen, men det vidste sig at, easyjet ikke ville betale for denne service - hvilket vi ikke vidste - så vi blev sendt ud af terminalen - til toget. Vi kom til terminal syd og gennem security, hvor Daniel blev hevet til side og checket bl.a for nakotika. Det morede vi os over.

Vi skulle så vente en times tid til vores afgang, som blev udsat 1 time. Det gav os tid til at besøge McDonalds og hilse på en burger og kyllinge et eller andet. 


Vi nåede så endelig København 1 time forsinket kl. 17:30 - hvor Thomas kom og hentede os.

Hvis der er nogen som tænker - Hvad skete der med Daniels vandrestok ? - ja så glemte han den i Arzua  - dog vil han ikke være ved at han glemte den, nej han efterlod den bare :-)

Vi er begge enige om at vi har haft en rigtig dejlig og hyggelig tur og jeg kan klart anbefale at tage sit barnebarn med på en sådan tur. Bare man husker at være en kammerat og ikke en far.

Vi har kun haft få skader - Daniel var kun det vokseværk han havde i det en knæ, som gjorde at vi måtte nedsætte antal kilometer om dagen og derved mistede 3 af vore 4 ekstradage. Det gjorde så at vi skulle frem og tilbage fra Fisterra samme dag. Jeg mister en negl på højre fod på grund af at jeg brugte strømper på den meget lange tur dag 2 til Astorga. Strømperne må have klemt på neglen når jeg gik nedad. Det er anden gang at det sker. Derudover forvred jeg knæet i sengen om natten før vi ankom til Santiago, men det er ovre nu.Vi har set rigtigt mange vabler og det blev vi heldigvis forskånet for.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar