Dag 5, Santarem - Azinhaga (26.6 km)

Klokken 6 vækkedes stuen af et vækkeur. Vi stod alle op ( vi var kun 4 tilbage da de 4 spaniolere som og havde være i stuen var gået). Sissel som havde været ved tandlægen i går og fået en rodbehandling, valgte at blive i på Hostel sammen med Leo (fra Ungarn) så hun var i nærheden af tandlægen. Hun havde det skidt og havde haft det dårligt hele natten.

Klokken 7, efter morgenmad, drog Susanne og jeg afsted og der gik ikke langt tid, så var jeg alene foran. Hun havde ingen energi men det passede mig fint. Efter 12 km nåede jeg Vale de Figueira hvor der var en bar. 

Derefter gik turen videre mod Azinhaga, hvor jeg tog en anden rute end Susanne. Det blev en meget varm formiddag og jeg var fremme ved Azinhaga kl. 12.15 - hvor jeg mødte den gruppe spaniolere som vi havde delt værelse med. Jeg fik lige en snak med dem ved en bar inden de drog videre. Jeg skulle jo finde det Hostel hvor der var bestilt pladser på. Jeg måtte gå tilbage ind i byen og lige før jeg nåede Case Azzancha - som det hed - mødte jeg Susanne som havde gået en anden vej. 

Hun fortalte mig at hun ikke ville gå mere da det er for hårdt for hende. Hun vil i morgen tage til Porto og hvile lidt inden hun tager tilbage til Stockholm. 

Vi fulgtes til vores hostel som er lidt anderledes idet der er et køkken med alt i og man noterer så ned på en seddel hvad man tager. 

Relive 'Hiked 26.58 km on 07/31/18'

I morgen skal jeg videre men hvor jeg havde regnet med at overnatteefter 16 km er fuld booked så jeg skal på en eller anden måde videre og ende i Tomar.

Susanne tager toget til Porto i morgen så jeg tager med hende til Vila Nova Barquina, finder caminoen og fortsætter til Tomar. Det bliver ca. 21 km og jeg springer dermed 14 km over. Det har jeg det ikke godt med men jeg kan ikke gå 35 km når temperaturen er så høj som de har lovet i morgen  - op til 39 over middag.

Mens jeg sad og opdaterede min blog - ringede det på døren til alberguet og der kom 2 engelske fyre som vi har set tidligere. Vi havde hørt at de havde problemer med benene og vi troede ikke at vi ville se dem igen. Det var Martin og Ollie..

Ollie er egentligt Oliver...men jeg kom til at tænke på Gøg og Gokke...men de tilgav mig..

Helena som ejede Casa Azzancha kom ned ved 20 tiden og lavede mad til os. Jeg fik noget fisk med ris og et glas rødvin. Jeg fik Helena til at bestille en taxi som så ville komme næste morgen kl. 7.30

Derefter var det i seng så jeg nåede ikke ud og kikke på byen som også lå et stykke fra.