Dag 28, Molinaseca – Cacabelos

Mandag den 5. september
Albergue Santa Marina, Molinaseca – Albergue de Peregrinos, Cacabelos ( 22,58 km / 614,67 km )

Dagens kort

Klokken 6.30 kom hospitaleros og tændte lyset. Vi lå 8 på værelset i enkeltsenge forbi vi lå i loftværelset med skrå vægge. Der kunne ikke stå etagesenge. Jeg snuede lidt og stod så op. Lidt øm i fødderne, kunne jeg mærke. Fik så ordnet mig, pakket og gik med til morgenmaden. Der var morgenmad for 3 €. Marie ville ikke have morgenmad, så vi sagde farvel, med en buen camino.

Efter morgenmaden drog jeg så afsted. Jeg havde med vilje trukket den lidt i dag, fordi jeg gerne ville have at der var lyst når jeg nåede Ponferrada efter 1 time. Ville gerne kunne se borgen, som var der. (Castillo de los Templarios). Den var også imponerende og man kunne sikkert bruge en hel dag derinde. Nu var jeg jo ikke turst, så jeg tog et par billeder, og så videre.

Lige før Ponferrada mødte jeg Marie og vi fulgtes til byen, hvor hun skulle handle og hæve penge. Vi sagde igen farvel og jeg regner ikke med at se, hverken hende og Berit mere. De skal være i Santiago senest den 15. september for at nå deres fly tilbage den 16. Det betyder at de skal gå flere kilometer om dagen end jeg så de passerer mig nok i dag, hvor jeg kun går ca. 23 km.

Dagens terræn

Efter Ponferrada, videre mod Compostilla iglesia, videre til Fuentes Nuevas hvor jeg fik en kop cafe con leche (ccl) og spiste en banan. Efter denne pause, videre til Componaraya, som viste sig at være en ret stor by. Solen var nu kommet rigtigt frem og varmede godt. Jeg kunne godt mærke at jeg er kommet fri af bjergene for denne gang og solen nu har fået mere magt. Det kunne også ses på markerne nu, idet jeg nu gik mellem vinmarkerne. Kunne ikke lade være med at plukke et par klaser efter at have fundet ud af at de var modne nu og meget søde.

Kom så til Cacabelos, som var en gammel by, men rigtig stor. Over floden hvor albeget lå i forbindelse med en gammel nedlagt kirke. Det var et rigtigt hyggeligt alberge med ene dobbeltrum. Jeg nåede det lidt efter 12 som den første og fik nr. 9. Senere kom Bud som fik nr. 10 og blev min roommate..

Derefter bad, vasketøj og så en tur i byen. Jeg måtte lige smøre hælen igen med Radio Selil, som er den spanske version af Voltagel.

Fik hævet lidt penge og sad så på torvet og fik lidt tapas med en øl til.

Da jeg kom tilbage var flere fra ”familien” kommet – Jesus m.fl men også Vivian og Berit. Berit havde jeg ikke regnet med at se mere, men hun havde jo gået mange kilometer de 3 første dage og havde nu besluttet sig til at tage det med ro.

Jeg gik så i gang med min dagbog mens jeg hører på et æsels kalden. Ham belgieren, som går caminoen med sit æsel er kommet her. Han har tøjret æslet bag kirken på en lille mark, men når æslet ikke kan se ham, så kalder det på ham. Det opdagede jeg da ham kom. Han havde æslet med ind her i gården for at fjerne oppakningen og hver gang han gik ind i værelset og ikke kunne se han, begyndte æslet at trække vejret dybt for at forberede det hæse kalden. Han kom så ud og stod i døren med en løftet finger hvorefter den holdt op.

Gik så en tur i byen igen for at finde et supermarked. Mødte Bud, som var på vej hjem fra sin tur i byen. Fandt et supermarked og fik købt nogle nektariner og bananer. Købte også 2 øl, til Bud og mig. Da jeg kom tilbage var der kommet endnu flere fra familien, og Bud sat og skrev dagbog, så han fik en øl, hvilket han blev glad for. Flere spurgte hvor det supermarked lå, så de fik vejen derned.

Gik ind og opdaterede mig blog og fik bagefter snakket lidt med de andre. Mange sad i solen og nød varmen og flere var i gang med at spise den købte mad.

Vivian spurgte, om vi ikke skulle spise sammen om aftenen, bare hende, Berit og mig. Hun havde opdaget et hyggeligt sted på vej ind i byen, men det var ikke pilgrimsmenu. Det var da ok. Pludselig opdagede jeg at min telefon var løbet tør for strøm og klokken var så mange, at Britta skulle have haft ringet. Hun ringer normalt hver dag lige efter kl. 5

Jeg fik sat den til opladning og fik så tændt den og straks kom der en SMS, at Britta have forsøgt at ringe. Jeg ringede så til hende men hun var til møde. Senere ringede hun.

Restauranten som Vivian slæbte os til, var en rigtig hyggelige restaurant kun med ala’carte, så jeg fik for første gang lam, skønt. Vi hyggede os og fik sagt farvel til Vivian, som næste dag skulle gå til Villafranca, hvorfra hun så skulle med bus til Bilbao og flyve hjem til et nyt job.

Derefter hjem og i seng, hvor Bud allerede var gået til ro. Blev vækket senere af 2 tyske piger (ret påvirkede) og 2 spaniolere, som snakkede lidt højt i længere tid. Efter et stykke tid, gik jeg ud og jeg kendte de 2 spaniolere som straks undskyldte og forsvandt. De 2 piger fortsatte der fnisen mens de ordnede sig og senere også da de lå i sengen.

Men til sidst faldt jeg i søvn igen..