Dag 23, Mansilla de las Mullas – Leon

Onsdag den 31. august
Amigos del Peregrinos, Mansilla de las Mullas – Madres Benedictinas, Leon ( 19,30 km / 487,19 km )

Dagens kort

Jeg havde sovet dejligt og vågnede da de 2 norske husmødre stille listede ud. Da jeg skulle i seng om aftenen, var der kommet 2 mere i rummet. Det viste sig var være 2 damer fra norge, som var begyndt caminoen for et nogle år siden. De gik ikke hvert år, idet det skulle koordineres med at deres mænd kunne passe det derhjemme. De var i starten af 50’erne tror jeg, men fik da lige snakket om hvor de kom fra og hvor de skulle hen. De var jo vant til at gå i fjellet, så de gik mellem 30 og 40 km om dagen, så ville nok ikke se dem igen.

Efter de var listet ud lå jeg og snuede lidt indtil Jaques begyndte at røre på sig. Så stod jeg også op, fik ordnet mig, spist en banan og så afsted. Det var stadig køligt og overskyet og klokken var 7.20. Altså lidt sent på den. Da det lysnede lidt så jeg at det var mørkt mod den retning som jeg skulle, mod Leon. Jeg håbede at det ville forsvinde inden  jeg nåede frem.

Dagens terræn

Da jeg nåede Villarente, efter 6 km, var der en bar i starten af byen. Udenfor sad nogle af de tyskere som også havde overnattet og da jeg kom ind i baren, var Jesus der i samtale med Laura. Vi hilste med kindkys og jeg skulle da lige hørte hvordan hun havde det. Jeg havde ikke set hende siden Sahagun. Hun havde også overnattet i Mansilla, men på et andet albergue. Hun fortalte at hun forrige nat havde overnattet i El Burgo Ranero, den by som jeg var gået igennem og hvor jeg havde synes at det var den værste by jeg havde set. Hun vågnede op, overbidt af enten lus eller andet, så hun måtte blive og vaske alt sit tøj inden hun kunne forsætte. Det var ikke nogen sjov oplevelse. Hun ville kun gå til Leon, så vi ville sikkert ses igen.

Efter en kop cafe con leche og en kage (samt en banan) gik jeg videre. Jeg nåede dog lige at vinke til Noel som kom gående.

Turen i dag var lidt kedelig idet stien lå meget tæt på hovedvejen og der var en livlig trafik her om morgenen. Nogle steder skulle jeg helt ud på vejen og gå flere hundrede meter hvilket var ret ubehageligt.

Albergue Madres Benedictinas

Jeg forsatte uden yderligere stop til Leon, hvor jeg ankom lidt over klokken 11. Alberget åbnede først klokken 12 og der sad allerede nogen og ventede. Jeg fik stillet min rygsæk og opdagede så at det var Josef og Birgit. Dem havde jeg jo lige fået hilst på i går i Mansilla, hvor de ville gå lidt længere. De sad og overvejede om de skulle gå en tur i byen og derefter gå videre. De ville så stille deres rygsække i alberget, når det åbnede, og så hente dem senere. Mens vi sad og snakkede, kom Jesus, Laura og Jaques.

Også Julie fra Tyskland, som jeg ikke havde set i flere dage, kom pludselig forbi. Hun og en veninde havde overnattet på alberguet, men de synes at der var så meget at se i Leon, at de ville tage en dag mere på et hostal, så de var ved at lede efter et billigt hostal. Jeg skulle lige høre hvordan det gik hende før hun smuttede.

Alberget som jeg skulle bo på er en del af et benediktiner kloster og vi skal derfor til messe kl. 19 og bøn kl. 21.30, netop på det tidspunkt hvor dørene lukkes. Der er også morgenmad og prisen er ”donativo” hvilket betyder at kan donerer det beløb, som man synes er rimeligt.

Alberget åbnede og jeg blev indskrevet (donerede 5 €) og jeg fik en seng, fik badet og vasket og gik så en tur i byen. Jeg stilede mod catedralen, som jeg ville se inden den lukkede pga siestaen.

Katedralen var meget smuk. Synes umiddelbart, at den var smukkere end den i Burgos, men nu da jeg har set 3 katedraler er de svære at sammenligne. Jeg satte mig på torvet hvor jeg fik mig en øl og en sandwich. Mens jeg kom der, kom Ke, ham fra Korea. Vi snakkede lidt om hvordan det gik og hvad vores planer var. Lige nu ville han tage en bus til en ven udenfor caminoen og besøge ham et par dage inden han forsatte. Fik sagt ”buen camino” og jeg fortsatte så tilbage mod alberget. Kom gennem plaza mayor, hvor der var marked og dermed videre til alberget.

Satte mig i skyggen i klostergården og skrev dagbog. En nonne kom hen og viste mig, at der var et stik til internet. Jeg så, at det var et trådløst modem, men kunne ikke umiddelbart få forbindelse. Jeg har ingen ledning så jeg må vente til jeg kan spørge nogen.

Senere kom der en hospedero, som hed Terese. Hun kunne lidt norsk fordi hun for mange år siden havde boet der i 7 år sammen med en nordmand. Hun boede nu i Leon, hvor hun var skolelærer og i sine ferier var hun hospedero. Og var også pilgrim og havde gået flere caminoture i både i Norge og Sverige. Vi snakkede lidt og hun forsøgte at finde nogen som kunne hjælpe, men desværre, så jeg måtte vente med at opdatere bloggen.

Hun havde vist mig hvor der var et supermarked, så jeg gik igen en tur og købte lidt ind. Købte også batterier til GPS’en. Skulle jo nødig løbe tør.

Da jeg kom hjem løb jeg ind i Bud, fra Holland. Vi havde hilst et par gange på hinanden og vi blev enige om at tage en øl sammen i baren overfor alberget. Mens jeg sad der, kom en dame gående forbi bordet, som jeg var sikker på at jeg kendte. Jeg prøvede at få kontakt med hende, men det lykkedes ikke. Tog afsked med Bud efter at vi var blevet enige om, at vi skulle spise sammen senere, efter messen.

Tilbage i klostergården, var bogen med alle dagens pilgrimme åben, så jeg skannede den igennem og så at der var kommet 2 danskere. I det samme så jeg hende, som jeg mente jeg kendte og spurgte hende forsigtigt om hun var dansk, og det var hun. Hun havde endda boet i Ishøj i flere år og boede nu i Tåstrup men havde kolonihave i Ishøj landsby. Hun hed Lena og han hed Lars. De kunne huske at de havde læst om mig i Vestegnen, men hun kunne huske mig fra før, da jeg gik med hunden. Hun havde boet i strandgårdsparken og havde set mig der og i Bilka.  De var lige kommer via Bilbao og skulle starte fra Leon. Hun havde gået caminoen før, men nu skulle de gå den sammen fra Leon.

Klokken var efterhånden blevet 19, så vi skulle til messe og vi fulgtes hen til kirken. Bud tog også med og efter messen, hvor der kun var 8 pilgrimme, gik vi over gaden og for at spise en pilgrimsmenu. Da vi kom ind sad Kathlen og Jaques, så vi satte os ved et bord ved siden af dem. Vi fik en udmærket menu og da Bud var der, var vi nødt til at snakke engelsk. Fik lige at vide at Kathlen havde været hos lægen og at hun skulle holde pause i 3 dage. Hun havde fået en seddel fra lægen så hun kunne blive boende på alberget. Hun var startet for hårdt op, da hun ankom til Burgos. Jeg kunne godt huske at hun gik hurtigt i starten.

Senere sad vi kun os 3 danskere tilbage og hyggesnakkede om caminoen. De var spændt på at komme i gang. Jeg fortalte at vejret havde været fint, ikke for varmt og heller ingen regn i dagtimerne. De havde været sammen med Kirsten Roed, som er præst Ishøj, for at blive velsignet i forbindelse med caminoen. Kirsten Roed havde også gået caminoen. Da jeg jo gerne ville samle dem som havde gået caminoen i nærområdet, blev vi enige om at vi kunne samles i Ishøj kirke på et tidspunkt og derefter spise sammen i Ishøj forsamlingshus.

Klokken var efterhånden ved at være 21, så vi bevægede os tilbage mod alberget. Jeg så nogle af de andre i baren på torvet ved alberget og gik derover. Ville lige hilse og afslutte med en kop kaffe.

Derefter var der pilgrimsaftenbøn, som jeg var med til i starten, men måtte gå pga et pitstop på toilettet.

Derefter i seng.