Dag 32, Samos – Barbadelo

Fredag den 9. september
Albergue Val de Samos, Samos – Albergue Xunta, Barbadelo ( 20,12 km / 709,77 km )

Dagens kort

Der var uro allerede ved 6 tiden og klokken 6.45 havde alle forladt rummet. Jeg lå derefter ag snuede et kvarter inden jeg stod op og havde hele alberget for mig selv. Jeg fik ordnet alt som jeg plejer og forlod alberget klokken 7.30. Jeg mødte Erick fra Østrig og ham havde jeg ikke set længe. Vi havde sovet sammen i samme rum i Los Arcos, hvor han var sammen med 2 andre, en pige Ninette og en mand Jack. Jeg havde ikke forventet at se ham, men han havde haft et maveonde, så han havde ligget stille et par dage. Jack havde forladt ham i  Burgos og Nenette havde overnattet på klosteret ligesom han havde. Han fortalte at det var et forfærdeligt sted at overnatte, med madrasser så tynde at  de fleste sov på ryggen og dermed var der et snorkeri så voldsomt, så Ninette havde forladt alberget klokken 3 om nattet og var gået til Sarria.

Godt at jeg ikke havde overnattet der. Vi sagde farvel idet jeg stod og ventede på min GPS, som havde svært ved at komme i gang.

Så af sted, der var lyst nok til at kunne se alt, netop som jeg gerne ville have det. Det var ikke overskyet og ikke særligt koldt men solen var ikke kommet over bjergene endnu og der ville nok gå en times tid før de gjorde det.

Dagens terræn fra Sarria

Kort efter Samos gik det igen voldsomt opad og næste dal blev synlig. Der lå skyerne nede og snart gik jeg ind i en skov, som igen lignede en regnskov. Jeg havde læst at netop denne skov aldrig har været rørt og står som modernatur har lavet den. Den så godt nok lidt vild ud. Det sjove var nu, at det regnede fra bladene. Ikke voldsomt, men nok til at jeg bemærkede det. Det er altså meget fugtigt om morgenen når skyerne ligge lavt, så fugtigt at det kondenserer på bladene som så afleverer vandet. Det kunne også ses på skovstien.

Midt i skovområdet indhentede jeg Erick og vi fulgtes så resten af vejen til Sarria. Han fortalte at han havde mødt en dansker i går, men kunne ikke huske hvad hun hed. Hun var ca. 2 min foran os. Først troede jeg at det var Berit, men nej, hende her havde kun gået 3 dage, fra Villafranca. Ellers gik vi og hyggesnakkede. Det var i dag netop 4 måneder siden at han havde forladt Østrig på sin Caminotur. Han var 46 år og havde sagt sit job op, gået fra kone og 2 piger på henholdsvis 16 og 24 år. Han ville finde ud af sit liv. Vi kom ikke ind på hvad der var årsagen, men at være på vej så længe, det er da engagement.

Da vi nåede Aguiada, var der en bar lige da vi kom ind i byen. Vi standsede og indenfor sad den danske pige som han havde mødt. Vi startede med at snakke lidt, hun var fra København, men så ringede hendes mobil, og den var vigtigere. Jeg kunne høre på hendes samtale at hun blev ringet op af en som ikke vidste at hun var i spanien. Jeg gik udenfor og satte mig med min ccl sammen med Erick, og vi var begge enige om at hun  bare var en turist. Jeg så hende sidenhen ganske kort, da hun kom forbi alberget i Barbadela.

Erick og jeg fortsatte til Sarria, hvor vi på torvet fandt Ninette, som havde siddet der siden klokken 7, hvor hun ankom. Jeg fik hilst på hende igen men det var nu ikke så mange dage siden at jeg sidst havde set hende. På torvet sad Berit også. Hun var gået tidligt fra Samos og sad nu og fik kaffe. Jeg fik et glas rødvin af ejeren af den bar vi stod foran. Han kom også med et par skiver ost. Måske var han blevet forelsket?

Jeg forsatte, da jeg synes at min fod havde det fint og jeg ikke er specielt glad for storbyerne. Der var kun 4 km. til næste alberge, som lå i Barbadelo.

Jeg nåede Barbadelo, fandt alberget som åbnede kl. 13. Jeg ankom kl. 12.30, så jeg sad foran og nød naturen og hilste på alle de pilgrimme som kom forbi, herunder også Berit og den danske pige, som jeg aldrig fik navnet på.

Albergue Xunta

På vejen mod Barbadelo, ca. 500 meter før, lå der en restaurant, som så fin ud. Bagefter fandt jeg ud af at det også var et alberge, men det stod ikke i min bog.  Det alberge jeg var kommet ind på – Alberge Xunta, Xunta betyder, at det er drevet af provinsen, var ikke noget at råbe hurra for. Det vil jeg huske og så vidt muligt prøve at undgå dem. Nå, men efter at havde fået en seng, et bad, vasket tøj, gik jeg en tur tilbage til det som jeg troede var en restaurant. Det var det så ikke kun, men også et alberge, hvor jeg fandt Philip fra Irland siddende på terrassen. Han havde ledt efter mig i Samos, men ikke fundet mig, sagde han. Han skulle desværre videre, fordi han havde en deadline, et fly som skulle nås i Santiago. Det var her jeg nu fandt ud af at dette dejlige sted også var et alberge – Alberge  Barbadelo, men nu havde jeg jo booket mig ind andetsteds.

Jeg gik tilbage til mit alberge og gik i gang med min dagbog.

Efter dagbogen gik jeg mig en tur i byen. Byen var så meget sagt, men her lugtede af kokager. Dejligt at alberget lå lidt udenfor byen. Jeg havde planlagt at gå til messe i den lille kirke kl. 19, og jeg var det 18.45 da der blev kaldt til mese. Jeg sad udenfor idet jeg ikke ville være den eneste der kom til dagens messe. Da de kaldte igen, kl. 18.55 var jeg stadig den eneste, så jeg forlod stille kirkens område.

Jeg gik tilbage til alberge Barbadelo, hvor jeg fik dagens menu. Selvom der var flere jeg kendte, sad jeg alene med min menu. Jeg tror at jeg nu er kommet så langt på caminoen, at jeg gerne vil være alene. Jeg er heller ikke mere så social som jeg var i starten. Jeg har selvfølgelig mistet det meste, eller hele min familie og det er ganske trist men det var forventet.

Bagefter gik jeg tilbage, fandt et sted at sidde hvor der var udsigt til hele dalen med omliggende bjerge og sad og nød solnedgangen.

Så i seng men nåede lige at få hilst på de nye som var kommet.