Dag 38, Pedrouzo – Santiago de Compostela

Torsdag den 15. september
Albergue Edreira, Pedrouzo – Seminario Manor, Santiago de Compostela ( 21,0 km / 826,23 km )

Dagens kort

Det blev en varm nat hvor jeg svedte meget. Først hen på morgenen faldt temperaturen lidt. Der var mange der havde haft det varm, så folk var tidligt ude af sengen, så jeg måtte så også stå op. Jeg fik ordnet mig og spist min banan og så af sted, med lygten i hånden.

Det første stykke indtil lufthavnen var i skov, så lygten var nødvendig. Kort før lufthavnen var det ikke nødvendigt med lygten mere og da jeg nåede Lavacolla fik jeg min ccl og en croissant. Derefter videre gennem Vilamajor til San Marcos hvor det store alberge, med plads til 500, lå. Det lignede en hel lille by.

Dagens terræn

Derefter gennem forstæderne til Santiago og pludselig stod jeg foran katedralen og klokken var kun 11. Det var en stor oplevelse og ligesom uforståeligt, at jeg nu havde gået 800 km og nu stod jeg ved målet. Det var en imponerende katedral, men inden jeg gik ind, gik jeg lige hen på peregrino kontoret og fik mit campostela. Derefter gik jeg lidt rundt om katedralen for til sidst at gå ind i den netop som messen startede. Jeg gik rundt i kirken idet jeg ikke syntes at det var min messe i dag, men det bliver det i morgen. Pludselig var der en masse jeg kendte og som hilste, både i kirken men også udenfor. Nogle havde jeg kun mødte på forskellige alberger og andre havde jeg snakket med på caminoen. Fælles for dem alle var, at de hilste og sagde ”tillykke, vi gjorde det”. Utroligt mange sad i kirken og græd og andre sad midt på torvet foran kirken og bare stirrede på den. Andre humpede rundt i kirken eller udenfor.

Jeg forlod kirken og gik til det alberge – Seminario Manor, hvor jeg ville bo. Jeg fik en seng på 3. sal og gik op og fandt den. Pludselig kom Bud. Han var lige kommet og vi fik hilst. Hans forklaring på hvad der var gået galt i går, var at han havde glemt at dreje af til byen og så bare fortsat og da han opdagede det var han gået 5 km. Han var så gået videre til lufthavnen hvor han havde fået ordnet billetten.  Det var da helt ok, men tror egentligt at han var lidt nervøs for al det billet halløj, så det havde sikkert ligget i baghovedet på ham.

Seminario Manor

På næsten hele turen har jeg mødt 2 ældre franske frøkener, som jeg aldrig har kunnet snakke med. Til gengæld har de kunnet snakke med andre, heriblandt Jaques, så jeg har ofte hilst på dem. Vi har tit overnattet på sammen alberge, har tit mødt hinanden på caminoen, og hver gang de ser mig råber de mit navn, ”mikael” , og overkysser mig. Jeg aner ikke hvad de hedder men er da glad for deres hilsen hver gang. De dykkede også op her og jeg blev igen overkysset, men snakke sammen kan vi ikke.

Jeg havde ikke lyst til at starte det sædvanlige, men bad, vask og dagbog, så låste min rygsæk inde og gik tilbage mod katedralen.

Seminario Manor

Jeg gik rundt i byen og kikkede og kikkede. Den historiske gamle by er stor med mange andre kirker foruden katedralen. Og så var det turist boderne, musikgrupper som sad og spillede, tiggerne, de gamle damer som forsøgte at sælge et værelse, luderne og mange mange flere. Alle ville tjene på pilgrimmene som nu var kommet til byen. Og det var ikke kun dem fra Camino Frances, som jeg kom fra, men også dem fra Camino Portugues, Camino Ingles, Camino del Norte, Camino Primitivo, ja der er nok af pilgrimme som skal lægge penge her.

Da jeg var mættet af indtryk, bevægede jeg mig tilbage mod mit alberge, men pludselig var der ensom råbte, det var Berit. Hun boede også der, så vi fulgtes. Det undrede mig at hun var her, men hun skulle afsted næste dag til Madrid, hvor hun så skulle være i 2 dage. Hun boede på eneværelse, som jeg ikke vidste der var på det alberge; men det var også et hostel, så den første jeg gjorde var at få et eneværelse, da jeg kom tilbage. Jeg havde netop kikket efter et hostel i byen som jeg evt. kunne flytte ind i. Hun fortale mig at hun skulle ud og spise i aften med nogle andre og at jeg selvfølgelig var inviteret. De skulle mødes kl. 18.45 foran katedralen.



Seminario Manor

Da jeg havde fået mit værelse, gik jeg i gang med dagbogen, men det gik lidt tungt. Det er ikke til at forklare, men pludselig synes at gassen at gået. Jeg følte mig træt, men ikke søvning. Synes jeg trængte til noget, så jeg gik igen tilbage.

Satte mig foran katedralen på pladsen og kikkede på alle dem som var der og som kom og gik. Hilste på flere som jeg havde set en eller flere gange. Herunder og en canadisk pige fra Quebec (Merielle) som jeg sidste havde set i Molinaseca, hvor hun spurgte om kørekort for handicappede.

Jeg tror jeg sad der et par timer, og pludselige var klokken blevet 18.45 og jeg kunne se Berit og nogle andre. Jeg overvejede kraftigt at overse dem, idet jeg havde mest lyst til at være alene, men synes at nu da Berit havde inviteret mig, så kunne jeg dårligt afslå.

Det viste sig at der var flere i den gruppe, som jeg ikke kendte og derfor ikke følte trang til, lige nu, at lære at kende. Pludselig dukke Erick og Ninette op. Erick var ham som havde gået fra Østrig og Ninette var en ung pige som han havde slået følgeskab sammen med. Jeg så dem sidst i Sarria.  Jeg snakkede en del med Erick som også blev inviteret med, men de sagde vist nej. Jeg tog en varm afsked med ham og Ninette og sagde så til de andre, at jeg ville være alene i aften.

Jeg forlod dem og fandt et lille hyggeligt sted hvor jeg kunne se katedralen, solen og bordet hvorpå der kom en øl. Efter en times tid, gik jeg tilbage og i seng. Gad ikke engang at høre lydbog.