Dag 22, Bercianos del Real Camino – Mansilla de las Mullas

Tirsdag den 30. august
Albergue Parish,  Bercianos del Real Camino – Amigos del Peregrinos, Mansilla de las Mullas ( 27,46 km / 467,89 km )

Dagens kort

Jeg blev vækket ved at min nabo ved siden af mig åbenbart ikke havde forberedt sin rygsæk, så han var 20 min om at pakke den og i den tid lyste han rundt og ramte flere gange mig i ansigtet. Det var lidt irriterende og til sidst måtte jeg stå op. Jeg fik ordnet mig og gik så i køkkenet hvor det stod et tag selv morgenbord med kaffe og brød. Jeg fik mig lidt, samt spiste også lige en banan.

Derefter af sted og det var stadig lidt mørkt. Klokken var 6.50, så det var tæt på den tid hvor jeg ellers ville havde gået. Jeg gik i starten med et par tyske piger, men da vi var kommet gennem byen, sagde jeg ”Buen Camino” til dem og så gik jeg. Efter 8 km nåede jeg El Burgo Ranero.

Det er vel nok den værste by jeg har set indtil nu. Motorvejen løber tæt på den, så der er et stort område tæt ved byen med lidt hoteller og spisesteder for chaufførerne. Selve byen er total død, selvom der er et alberge og lidt barer. Vejene er næsten kun jordveje og husene lerklinede, som de huse vi har set et par dage nu. Jeg standsede ved baren, hvor der sad et norsk ægtepar. De havde også boet på det alberge hvor jeg havde boet, men de havde ikke været interesseret i at snakke. Vi fik dog hilst på hinanden. Jeg fik min cafe con leche og mens jeg sat og drak den, kom de 2 tyske piger. Jeg måtte også skifte batteri i min GPS. Opdagede at den var på minimum.

Dagens terræn

Jeg gik videre og nåede efter at par timer Reliegos. Det var meningen, at jeg skulle have nøjes med de 21 km i dag, men mine ben var til mere og hvis jeg gik længere, så skulle jeg gå kortere i morgen, hvor jeg skulle til Leon. Så jeg fik lidt mad i Reliegos og gik så videre til Mansilla de las Mulas.

De sidste to dage havde jeg gået tæt på en vej. Det er ikke altid sjovt, hvis den er meget trafikeret, men det havde den ikke været. Jeg tror jeg talte omkring 20 biler i løbet af 2 timer og det var jo ikke voldsomt. Til gengæld havde man fået den geniale ide at plante træer langs stien således at man gik i skyggen af træerne fra kl. 11, hvor solen var ved at brænde igennem. Sådan havde det været de 2 sidste dage og jeg var glad for at jeg havde valgt ”real camino frances” og ikke ”via romana”, som jeg jo også var blevet frarådet.

Jeg nåede alberget – Amigos del Peregrino” netop som de åbnede, klokken 12.30 og fik hurtigt en seng, igen ved at vindue. Lige Da jeg gik ind i alberget var der en som stak hovedet ind i alberget, og spurgte om jeg ikke lige kunne klare 6 km mere. Det var Birgit og Josef, som jeg havde sagt farvel til i Sahagun fordi de ville gå ad den romerske gren. De ville videre til næste by, for så havde de kun 12 km tilbage til Leon, hvor de ville bruge meget tid på at se byen. Jeg svarede, at jeg var kørt tør, men ”buen camino”. Vi ville sikkert mødes næste dag i Leon.

Jeg fik vasket, badet og i dag tog jeg et varmt fodbad. Jeg havde de sidste kilometer, godt kunnet mærke min hæl på venstre fod. Jeg havde smurt den med voltagel om morgenen, samt taget en enkelt pamol. Efter fodbadet smurte jeg igen lidt voltagel på. Mens jeg sad og fik fodbad, kom Don fra Canada. Vi fik lige udvekslet oplevelser og fik så aftalt at vi skulle spise sammen om aftenen. Han gik og kort efter dukkede Jesus op. Det var jeg glad for, fordi jeg troede ville gøre holdt i Reliegios. Hans ben havde været fine i dag og han glædede sig til i morgen, hvor vi skulle til Leon.

Jeg gik derefter en tur i byen og da jeg kom tilbage, sad Jesus i haven. Han spurgte om vi skulle tage en øl samen i baren ved siden af, og det gjorde vi så. Fik lidt tapas til øllen, men jeg var egentligt ikke sulten. Jesus, derimod kan spise hele tiden. Han ville lidt rundt i byen og jeg gik tilbage for at skrive i dagbogen og evt. oploade til bloggen.

Jeg fik opdateret bloggen i baren ved siden af. Sad lidt i haven bagefter og fik en kop kaffe. Der var automater i haven til kaffe og kolde drikke. Sad også og prøvede på at planlægge de næste par dage med hensyn til kilometer pr. dag og overnatningssteder. Jeg fandt ud af at jeg nok ikke har tid til at gå til Fineterre, men det er også ok. Bare jeg har en dag hvor jeg kan tage bussen derud, evt overnatte eller bare tilbage igen efter at have brændt en af mine t-shirt.
 
Klokken 18.30 kom Don og i mellemtiden var Noel også kommet. Derudover var der Kathren og en ny, Jaques fra Frankrig, som var startet i Burgos. Jeg havde hilst på ham et par gange, men nu var vi kommet i samme rum, og han kendte Kathren, som ikke var så god til engelsk. Hendes knæ var begyndt at smerte, så hun havde ikke været helt så hurtig som før. Hun har gået caminoen før, så hun er rimelig kendt med de forskellige alberger.

Vi gik lidt rundt i byen og fandt så en restaurant 20 meter fra alberget. De havde ikke pilgrimsmenu, men kun menu del dia, som var god og prisen var den samme som pilgrimsmenu. Som sædvanlig hyggede vi os og skiltes ved 9 tiden, hvor jeg var ved at være træt.
 
Jeg fik lige en kop kaffe i gården. Det var en lidt kølig aften hvor det havde blæst lidt op og der var kommet nogle sorte skyer. Indtil nu havde det ikke regnet mens jeg havde gået og det skulle helst heller ikke gøre fremover, så jeg håbede at det ville regne i løbet af natten og så brænde de sorte skyer af.