Dag 21, Terradillos de Templarios – Bercianos del Real Camino

Mandag den 29. august
Albergue Jacques de Molay, Terradillos de Templarios – Albergue Parish, Bercianos del Real Camino (24,1 km / 440,43 km )



Dagens kort

Vi var kun 5 i rummet og alle (på nær en) synes at nyde at sove længe. Døren stod åben til gangen så jeg vågnede ved støjen ude på gangen, men snuede lidt inden jeg stod op. Klokken var 6.50, så jeg var lidt sen på den. Sov på værelse med Jesus, som også stod op. De 2 andre vågnede også så lyset kunne blive tændt. Ellers må man nøjes med sin lygte. Jeg fik ordnet mig, spist 2 bananer, pakket, ordnet fødder (Voltagel og pudder). Min hæl er ved at blive bedre. Voltagel er åbenbar bedre end det andte jeg havde. Jeg tager stadig en pamol også og mærker intet til hælen, før jeg er fremme, hvor jeg tager et fodbad og så smører ind i voltagel igen. Så det synes alt i alt at blive bedre.

Jeg tog afsked med Jesus, på gensyn i Bercianos.

Klokken 7.30 var jeg så  på vejen og forlod Torradillos. Kort efter blev jeg råbt an af Noel, som også havde boet i Terradillos, men i det andet alberge. Han havde ikke hørt hvilket jeg ville bo på, så han havde boet på det andet. Nu fortalte jeg ham at jeg ville til Bercianos, og han regnede med at vi sås der.

Dagens terræn

Jeg sagde farvel til Noel og gik mod Moratinos, videre til San Nicolas del Real Camino. Da jeg ankom til byens bar, sad Jan og Marie og drak kaffe. De havde overnattet i Ledigos (3 km før Terradillos , hvor jeg var)  og Jan sad og hang med hovedet. Han havde fået influenza og havde feber, men de regede med at kunne nå til Sahagun hvor de ville overnatte på et hostal og evt. blive der et par dage.

Mens jeg sad der og snakkede med Jan og Marie kom Jesus. Han var da godt nok gået hurtigt. Han havde en gave til mig, min pandelampe som jeg havde glemt. Jeg havde brugt den da jeg stod op, men da lyset blev tændt, slukkede jeg den, men glemte den så på sengen.

Efter kaffen fortsatte jeg alene til Sahagun, hvor jeg på torvet midt i byen løb ind i Daniel, Laura, Haime, Jacob og Birgit. De sad på torvet og var i gang med kaffe/kage. Jacob og Birgit havde overnattet i Ledigos hvor de havde nydt muligheden for et billigt dobbeltværelse. Jeg husker det fra da jeg var på cykeltur med Britta i Hobro.

Efter Sahagun delte caminoen sig i to grene, som forenedes i Leon. Det var den franske gren (”real camino frances”) og den Romerske gren (”via Romana”). Jeg havde valgt den franske, fordi jeg havde hørt at den romerske var hård ved bentøjet.  En canadier som havde gået caminoen 7 gange havde sagt det til mig. De unge mente at de havde bentøjet i orden, så de valgte den romerske.

Vi sagde farvel og på gensyn i Leon og så gik jeg videre mod Bercianos del Real Camino.

Jeg nåede alberget i Bercianos klokken 12.15 og der sad Kathren fra Frankrig. Det var et stykke tid siden jeg havde set hende. Hun havde fundet sammen med en anden franskmand og det var fint, nu da hun ikke kunne ret meget andet end fransk. Alberget åbnede ikke før 13.30, så jeg benyttede tiden til at finde ”la Tienda”  (den lokale købmand) og fik handlet ind til dagen efter. (morgenmad etc.) Jeg tog chancen og købte 2 kolde øl, i tilfælde af at Jesus kom. Tilbage til alberget hvor vi sat på terrassen og slappede af indtil de åbnede. 5 min før, kom Jesus og han var glad. Hans ben havde haft det fint og han strålede. Jeg fortalte at jeg havde en gave til han, hvorefter han fik en kold øl. Stor glæde.

Så en seng, vasket tøj, et bad og derefter foreslog Jesus, at vi gik til det lokale Hostel, hvor vi fik en menu. Jeg fik nu kun salat med rødvin. Men hyggeligt havde vi det nu.

Da vi kom tilbage, kom Noel gående. Vi var glade for at se hinanden og jeg var glad flor at han nåede frem.

Dagens strækning havde ikke været så slem, men efter kl. 12 begyndte solen at brænde og så var det slemt. Godt at han nåede det.

Alberget som vi bor på var lidt specielt, idet der var morgenmad og aftensmad var inkluderet. Det krævede dog at alle medbragte en ingrediens til maden og jeg fik besked på at bringe et salathoved. Derefter skulle alle medvirke i tilberedningen af dagens ret, som er Ensalada, Spagetti og frugtfad. Jeg spurgte med hensyn til vin, men der er vin nok, sagde hospitaleros, som er amerikaner – fra Los Angeles.

Så i gang med dagbog men der er intet internet her i byen, så bloggen må vente til i morgen.

Efter dagbogen, kom Noel og spurgte om vi ikke skulle købe ind sammen og så lægge vejen forbi den lokale bar hvor vi kunne få en øl. Vi startede med at købe ind, han skulle købe en melon og jeg et salat hoved. Derefter gik turen til baren, hvor han købte 2 øl som vi sad og nød. Der kom et bar stykker mere, bl.a 2 ældre damer fra Irland, som gik en uge hver år, men de ville kun bo på Hostals. Så var det mere ferie end når de boede på alberget. Jeg måtte så også lige give en øl til  Noel og snart var klokken så mange at vi måtte hjem med ingredienserne.

Da vi kom hjem til alberget var der flere, som var i gang med madlavningen, så vi satte os og snakkede indtil maden var klar. Vi var vel en 30 stykker som sad og spiste, først spagetti, derefter salad mixta og til sidst melon. Der må have været et madoverskud som måske gik tik byens indbyggere, men det er ok.

Efter maden var der lidt undeholdning, men mulighed for at pilgrimmene kunne underholde. Det blev nu ikke til spå meget, for vi skulle se solnedgangen sammen. Alt var timet og tilrettelagt på dette alberge. Noel nåede dog at synge ”Wallsing Mathilda” som han har gjort før.

Derefter solnedgangen som var flot og bagefter var der samling i et lille kapel som der var i alberget. Vi var vel 15 som deltog i en aftenbøn.

Derefter i seng og jeg havde igen fået en seng i nærheden af et vindue, eller nærmere én fransk altan.