Dag 12, Santo Domingo de Calzada – Vilamayor del Rio

Lørdag den 20 august
Albergue Abadia Cisterclense, Santo Domingo – Albergue San Luis de Francia, Vilamayor del Rio ( 20,26 km - 242,07 km )

Dagens kort

Jeg vågnede og stod op kl 6.30 og da jeg kom tilbage efter morgentoilette var både Ed og Clair oppe. Vi var stuvet sammen i et 3 mandsrum, så heldigvis kunne lyset blive tændt. Hvis der er flere i rummet tænder man ikke lyset, men må liste rundt i halvmørke og gøre sig færdig. Vi var færdige til at gå kl. 7 og Aimee som også var kommet i løbet af dagen i går, fulgtes med os et stykke. Ed og Clair skulle lige bede morgenbøn ved kirken, så vi gik lidt langsomt indtil de var klar. De spurgte, om jeg havde lyst til at deltage, men jeg sprang over.

Så gik turen mod Grañon hvor vi havde regnet med at drikke morgenkaffe. Inden vi gik havde jeg fået en banan. Det er utroligt som den giver energi. Det viste sig, at Grañan havde haft fiesta, så der var fuld gang i den, med høj musik i hele byen og den eneste bar der var, var fyldt med unge mennesker, så vi gik videre.

Lige før næste by, Redecilla del Camino forlod vi La Rioja og kom ind i Castilla y León. Da vi nåede byen var baren og bageren lukket, så videre igen. Landskabet havde forandre sig ret meget og det var nu store vidstrakte bakker i stedet for bjerge. Ed sagde, at det lignede meget der hvor han og Clair boede ca 55 km fra Birmingham. Der var meget goldt og alle floderne var udtørret.

Dagens terræn

Næste by, Viloria de la Rioja, var en lille by, men den lå lige til hovedvejen og det var en trucker bar. Vi fik nu vores kaffe – godt 3 timer efter afgang, så da vi fik sat os – jeg med en cafe con letche og en donot, ja kom frugterne frem så vi kunne supplere med lidt frugt. Vi mødte her Dan fra Toronto, Canada og kom i snak med ham. Han var egentligt startet på næsten samme tid som os fra Saint Jean, men vi havde aldrig set ham. Han var lige gået på pension, så det var en rejse som skulle bruges til at tænke over hvad der nu skulle ske. Det viste sig, at han ikke deltog i så meget på albergerne, men ofte tog til byen og sad. Det tror jeg han fortrød da han opdagede hvor mange vi løb ind i undervejs som vi kendte.

Nå, vi forsatte nu mod dagens endepunkt, Vilamayor del Rio, som netop lå ca. 20 km fra vores start. Ed havde gode ben, synes han, selvom Clair havde opereret på dem aftenen før (vabel) – så han ville egentligt godt fortsætte til Belorado, på trods af at han netop dagen før havde sagt at 20 km var nok. Det var nok fordi Dan ville forsætte. Vi aftalte at tage beslutningen når vi kom frem.

Da vi kom til Vilamayor, lå alberget 200m til venstre før byen og på det tidspunkt gik Clair og jeg lige foran, så vi drejede uden videre ned mod alberget og traf dermed beslutningen. Vi så at Ed sagde farvel til Dan og vi vinkede farvel og råbte på gensyn til ham.

Albergue

Vi nåede så alberguet kl. 12 men de åbnede først kl. 13. Vi stillede vores rygsække foran og gik tilbage mod byen hvor vi havde set et bar skilt. Da vi gik om hjørnet, et stykke før baren, var der et udskænkningssted med et par borde og stole. Her sad Dan, sammen med Julia, en tysk pige fra familien. Han kendte hende ikke, men vi havde hilst på hende undervejs og på et tidspunkt efter vi havde mødt Dan kunne vi se hende foran os og vi havde fortalt ham hvem hun var. Nu sad de der og hyggesnakkede og alle blev glade da vi nu kom. Jeg fik en øl og en hotdog og pludselig kom der flere fra familien, bl.a Tommy fra Mexico – så stor gensynsglæde. Vi sad der nu en times tid, hvorefter vi gik tilbage til alberget og fik en seng. Kort efter kom Dan også - alligevel. Dette alberge serverer også aftensmad (8 Euro) og morgenmad (3 Euro), så det bestilte jeg. Vi er jo lidt ude på landet her.

Derefter dagens dont – bad, vask og fodbad. Ed og Clair tager fodbad efter mig. De er også blevet glade for det. De ville så hvile lidt og jeg gik en tur til byerne i området. Det var godt nok varmt lige nu. Solen stod højt, så jeg regnede med at der var ml. 35 og 40 grader. Alberguet ligger mellem 2 byer, Quintanilla og Vilamayor. Jeg gik først til Quintanilla hvor jeg fik en cola i en lille skummel bar. Men alle 5 i baren hilste på mig. Derefter tilbage forbi alberget og videre til Vilamayor og kikke lidt på den. Fik en cola i den lokale bar som lå ud til landevejen så der var en del truckere der.

Så tilbage til alberget og skrive dagbog og opdatere bloggen.

Da alberget ligger midt ude mellem markerne, så var der en dejlig have hvor vi alle mødtes senere og fik snakket sammen. Vi var Ed og Clare fra England, Dan fra Canada, Herbert med sin datter Kathleen fra Canada (nye, og vi ser dem nok ikke mere fordi de går 30-40 km om dagen), Marrij og Jan fra Holland, Juan (far), Alva (datter). Josef Maria (Svigersøn), Martha (datter) fra Barcelona, Spanien, XX og YY fra Tyskland. Vi har nu boet på samme alberge flere gange med Juan og hans familie, så de er blevet en del af vores familie. Ved 5 tiden trak det pludselig op og vi fik en byge. Jeg nåede lige at få tøjet ind, men bygen var meget kort. Vi sad så alle og hyggesnakkede indtil klokken 7 hvor der var mad.

Efter mad mødtes vi igen i haven og der blev taget et gruppe billede. Vi hyggesnakkede igen indtil sengetid, kl. 22. Det blev en rigtig afslapningsdag fordi der foregik absolut intet i området hvor vi boede.

Det vil nu sige at i byen var der en bygning hvor det stod ”New Club” som her til aften lyste op med neon skilte. Vi havde set det samme da vi ved middagstid havde gjort hold i Viloria de la Rioja hvor fik kaffe. Vi fik nu at vide af Martha at det var bordeller. Det som undrede mig, var at vi ikke havde det set før, hverken i Narvarre elle La Roija. Men det havde tilsyneladende noget at gøre med at N-120 (landevejen) er meget befærdet af truckers. Men vi blev da lidt klogere.