torsdag den 18. august 2011

Dag 9, Viana - Navarette

Onsdag den 17. august
Albergue Andres Munoz, Viana – Albergue municipal, Navarette ( 23,27 km / 182,42 km )

Dagens kort
og snuede lidt indtil 6.30 og stod så op. Alle sov i det rum jeg lå i, men alle døre og vinduer var åbne i hele alberguet, så jeg havde hørt en del uro. Jeg fik samlet alt mit sammen og båret det ned i opholdsstuen. Jeg var vågnet meget tørstig, så fik vand. Jeg havde ikke kunnet købe ind i går så jeg trak et stykke chokokiks i automaten og en cola. Jeg var stadig meget tørstig. Fik så pakket og kom ud ad døren kl. 7.

Det skulle vise sig at blive en ensom rejse mod Navarette. Undervejs mødte jeg kun en australier, som jeg havde hils på et par gange. Han sad lige før Logroño og spiste morgenmad. Jeg gik videre og kom til Logroño.

Der var anderledes skiltet end i de andre byer og det skyldes, at jeg har forladt Narvarre og kommet ind i La Roija. Logroño er hovedstaden i La Rioja.
Jeg stak hovedet ind på pilgrimskontoret og fik et kort over byen. Klokken var 9.30. Jeg gik videre og fandt en dejlig bar med dejligt morgenmad. Fik en Cafe con Letche, Spansk æggekage og en donot.
Dagens kort efter Logroña

Undervejs havde jeg drukket en hel del og det var så småt begynde at hjælpe på tørsten. Jeg må åbenbart have fået for lidt i går, men det synes jeg nu ikke. Det var nok mere, at jeg havde svedt som et svin hele natten. Jeg skal huske at drikke mere før jeg går i seng, når det er varmt.

Jeg stak også lige hovedet ind i den kirken Santiago Real, men nu synes jeg at de ligner hinanden. Turen indtil nu havde været ret kedelig og jeg håbede, at det blev bedre. Der var stadig hel blå himmel og solen kunne mærkes nu. Så det var godt hedt.

Jeg gik videre gennem byen og fulgte hele tiden en ”kondi” løbe sti hvor en masse mennesker enten kom gående eller løbende. Jeg undrede mig over hvornår de arbejdede. Jeg kom til en inddæmmet sø, rundt om den og for første gang gik jeg ikke på asfalt eller beton. Videre gennem vinmarker, over et lille bjerg, videre gennem vinmarker der nu var organiserede meget bedre idet der stod til hvilke vine de skulle bruges. Det var også sjovt at se, at det ikke er ens planter der står ved siden af hinanden. Ofte er det en anden sort, så man blander åbenbart druerne allerede på markerne. Det eneste opmuntring var brombærbuskene som nu havde mange modne bær.

Alle dagene indtil nu har der været et utal af brombærbuske, men der var ikke så mange modne. Det var de nu og jeg fik spist en masse. Drak stadig meget vand og først da jeg nærmede mig Navarette var min tørst forsvundet.

Jeg var fremme ved 12.30 tiden og nu viste det sig, at der var fiesta i byen. Blandt andet en madkonkurrence hvor 30 familier skal lavede en bedste ret. Ingredienser skal være lam og kartofler så det bliver kogt til den store guldmedalje. Vinderfamilien får 250 Euro. Nogle steder står der 3 generationer, andre var det kun mændene og andre igen enten piger eller kvinder. De skal bare være i familie. Glæder mig til at overvære når der skal smages.
Albergue Municipal

Fik en seng kl. 14 og Aimee kom også lidt efter. Håber at se nogle af de andre også. Lige nu er der en masse nye – mest spaniolere – men de er ok.

Derefter dagens arbejde – bad, vask og fodpleje. Gik så igen en tur og fik set mig lidt omkring. Opdagede at der var stillet en arena op, så der skulle jo nok være tyrefægtning på et tidspunkt.

Gik tilbage til torvet for at se afslutningen, men alt var tomt. Det var godt noget gået hurtigt, så jeg fik ikke set afslutningen på madkonkurrensen, ærgerligt. Til gengæld var der stillet en scene op hvor der var fuldt gang i lyd og lysprøver.
Main door

Jeg gik tilbage og fik min egen lille siesta på langs mens jeg lyttede til lydbog. Havde lige nået at handle lidt inden alt lukkede fordi jeg regnede med at de ikke åbnede igen pga fiestaen. Dagen i dag var nok en af de varmeste hidtil. Det havde også været en varm vandring, men temperaturen her henne på eftermiddagen slog alt. Tror at vi var oppe mod de 40 grader.

Klokken 19 gik jeg ud for at jeg ville se hvad der skete i arenaen og jeg skal love for at der var gang i den. En tyr rendte rundt og prøvede at stange de unge drenge som løb rundt i arenaen. Både politi og ambulance stod klar hvis der skulle ske noget. Der var specielt en ung mand som hele tiden var meget tæt på. De andre skyndte sig enten bag rækværket eller op på rækværket. Han var hurtigt og fik sprunget til side når det kom, med det resultat at han høstede vild jubel. Jeg vil tro at der sad 400 mennesker rundt om arenaen. Jeg fik taget lidt video og så sluttede det kl 19.30. Jeg forsøgte at finde en restaurant med pilgrimsmenu og pludselig stog Ed og Clare foran mig. De så godt trætte ud og det skyldtes at de havde gået 33 km. De boede ikke på mit alberge men havde fundet et dobbeltværelse i en hostel med bad og rigtige håndklæder. Vi blev glade for at se hinanden igen og vi spiste så sammen.

Der var nu rigtigt liv i byen. Jeg tror at hele byen var på gaderne. De forstår at feste skal jeg love for. Der havde været fuld gang i den i Los Arcos, men her var det værre.

Vi skiltes med aftale om at vi skulle mødes igen i Nájera næste dag. De ville sove længe og derfor komme senere frem end jeg. Jeg gik så i seng kl. 10 til lyden af høj musik. Jeg havde lige været forbi scenen hvor der var sang og dans. På det tidspunkt vidste jeg ikke, at det ville forsætte hele natten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar