Dag 8, Los Arcos - Viana

Tirsdag den 16 august

La Fuente de Austria, Los Arcos – Albergue Andres Munoz, Viana (18,4 km / 159,15 km)

Dagens kort

De 3 tyskere som jeg delte rum med var nogle rigtige syvsovere, og jeg hørte ikke megen uro i huset. Det havde ellers været slemt nok med uro i løbet af natten. Jeg tror at klokken var lidt over midnat da jeg blev vækket af en råben og skrigen samt et orkester. De kom nærmere og nærmere og gik tilsyneladende rundt i hele byen i en time. Det var godt nok slemt, synes jeg – for jeg var lidt træt. Jeg kom dog over det og vågnede derfor for sent.  Da jeg åbnede døren ud til gangen på vej til morgentoilette, var der livligt der. Klokken var over 7 så jeg fik fart på. Heldigvis pakker jeg alt klart om aftenen, så det tager kun 5 min. at gøre rygsækken klar. På vej ud fik jeg lige en kop kaffe og et stykke brød. Jeg havde bananer og nødder i rygsækken, så helt galt kunne det ikke gå. Løb ind i Rachel som ville checke ind på et hotel et par dage. Hun havde nævnt at hun havde slået benet og det var hævet op, så hun ville hvile. Fik sagt på gensyn idet hun regnede med at forsætte når hævelsen var forsvundet.


Jeg startede GPS’en lidt sent, men klokken blev ca. 7.30 da jeg var på gaden. Det var skyfrit, men lidt køligt. Det havde jeg også mærker i løbet af natten, hvor jeg startede med at ligge ovenpå lagenposen, og senere krøb ned i den. Det var også tæpper hvis jeg skulle få brug for det.

Dagens terræn

Måske skulle jeg lige kommenterer det med lagenpose. Såfremt jeg skulle gå tidligt forår eller sent efterår ville jeg nok tage en tynd sovepose med. Men her i august-september er en lagen pose tilstrækkeligt. (erfaring baseret på de første 8 dage). Det kan blive køligt om natten, men hidtil har det været tæpper til låns alle steder. Jeg har brugt det 2 gange.

Og så det med at finde vej, specielt gennem byerne. Det er meget let. I storbyerne som Pamplona, er der hele tiden officielle skilte, gule pile og muslingeskaller af metal i fortovet. Her er det meget let. I de mindre byer nøjes man med de officielle skilte, som er en gul muslingeskal på blå baggrund. Neden under er der ofte en pil som viser vejen. Den officielle pil er en gul på blå baggrund. Ellers så er der malede pile. De malede pile er ofte lavet som ekstra hjælp, og det sker at der pludselig er en som ”ikke” burde være der, men der er så en ejer af en bar som lige synes at man skulle komme forbi ham. Men kort, så er det let at finde vej, men man skal dog passe på hvis man går og snakker for lige pludselig er opmærksomheden på pilene væk. Det skete for mig på vej ud af Estella, hvor jeg var alene. Jeg havde for travlt med at kikke på solopgangen og bjergene som lyste så smukt op, så jeg gik forbi en lille sidevej ind i skoven, hvor jeg skulle have været drejet af. Efter et stykke tid undrede jeg mig over at jeg ikke så nogle pile og så var det tilbage for at finde den jeg havde set sidst. Inden jeg kom til den, kom jeg selvfølgelig til stikvejen ind i skoven og så var jeg tilbage på rette spor.

Nå, men af sted kl. 7.30 – klart vejr – solen var oppe, så det ville blive en varm dag. Jeg var ærgerlig over mig selv. Fremover vil jeg ikke sove på så lille en stue. Jeg vil gerne ud af døren tidligere. Jeg gik stort set hele dagen alene. Først til byen Sansol hvor jeg fik en cola på torvet og lige hilst på nogle af de andre, som havde boet på et andet alberge.

Derefter til Torres del Rio hvor kirken lige skulle ses. Den er berømt fordi den dels blev bygget af tempelridderne og dels er kopi af en kirke som står i Israel. Den er 7 kantet. Hedder for resten Santo Sepulchro. Videre over Alto del Poyo og så gik det ellers resten af vejen – op og ned i ca. 10 km indtil  byen Viana, som var dagen mål.

Albergue Andres Munoz

Jeg var fremme ved mit alberge – Andres Munoz kl 11.30 og det var varmt – meget varmt. Da solen rigtigt kom op, ja så blev det varmt. Jeg er glad for mine t-shirts som køler, når jeg sveder. Det lyder mærkeligt, men de er så tilpas åbne, at når jeg sveder og der kommer en lille vind, ja så køler de.

Måtte så vente til kl. 12 inden alberget åbnede, hvorefter dagens ritual startede. Bad, vaske tøj og fodbad.

Main door

Havde undervejs passeret Stefano og vi havde aftalt hvilket alberge vi skulle bo på. Men også Kathren fra Virgin Island og Andrea fra Irland (Dublin) boede her, så vi gik en tur ned i byen og spiste frokost. Det er en skøn by med meget liv når det er siesta (14 – 17).

Stefano mødte jeg først senere. Han havde haft en hård dag og gået langsomt.

Da vi spiste frokost, Kathreen, Andrea og jeg, sad der 2 italienske mænd ved siden ad vores bord. De var ikke forsat til alberget fordi de var sulte da de kom til Viana. Vi fandt ud af, at mad er det vigtigste for en italiensk mand. Først senere kommer kvinden etc. Vi kom i snak med dem og fik dem overtalt til at lave rigtig italiensk mad om aftenen kl. 20. De skulle så købe ind og sørge for det hele.  Senere skulle det vise sig, at der var en lokal fiesta, så forretningerne åbnede ikke efter siestaen.

Efter frokosten gik vi tilbage og jeg gik i gang med min blog. Jeg sat i opholdsrummet og pludselig kom Stefano. Han var lige kommet og fået en seng. Samtidig kom også de 2 italienske mænd som vi havde fået overtalt til at lave pasta. Det viste sig at de allerede havde snakket med Stefano og da jeg fortalte ham om aftenens pastafest, så var han selvfølgelig med.

Kort over Viana

Jeg gik en tur i byen og stødte på Martine fra Belgien. Hun havde købt sig en ny rygsæk og sko. Da hun skulle gå caminoen havde hun lånt en gammel rygsæk af en veninde og havde bare taget et par sko med som hun synes hun kunne bruge. Hun havde fået vabler og ondt i skulderne så derfor købte hun nyt. Hun vidste nu at hun skulle købe sko 1-2 numre større og det havde hun gjort. Hun havde også ofret penge på en ordentlig rygsæk, så nu var hun glad. Jeg inviterede hende med til aftenens pastafest og det ville hun da gerne.

Ved 7 tiden opstod der panik, da der viste sig at de ikke kunne købe ind. Vi gik så alle i byen og fandt et sted at spise. Aimee fra Frankrig var stødt til os så vi var 8. De 2 italienske mænd hed Fernando og Andrea. Så der var 2 som hed andre – en pige og en mand. Hmmm….

Det endte med at vi alle spiste sammen og var tilbage kl. 21.30. Det var varmeste nat indtil nu. Jeg lå helt stille oven på mit lagen og bare svedte. Jeg faldt hen efter godt en time, men lå uroligt. Først ved 2 tiden var temperaturen faldet så meget at jeg kunne sove rimeligt.