Onsdag den 24. august
La casa del Cubo,Burgos 21,46 km / 321,66 km )
Klokken 5.45 kunne jeg høre Clare´s mobil ringe til vækning og der var allerede en del uro i sovesalen. Klokken 6 tændte lyset automatisk i hele salen og der lød en irriterende mumlen fra de forskellige senge. Det var nu dejligt for en gang skyld, at have lys til at pakke rygsækken og få ordnet sig. Derefter ned i køkkenet til lidt morgenmad, som i dag var en stor saftig nektarin og en müsli bar. Klokken 6.30 var vi så på vej ud gennem Burgos, hvor vi gik den første halve time i mørke. Vi havde fået følgeskab at Katherine fra Frankrig, en ældre dame som var startet i Burgos, hvor hun sluttede sidste år. Det var overskyet og så nærmest til at trække op til regn. Temperaturen var nok lige under 20 grader, så det virkede køligt. Vi gik næsten en time før vi helt havde forladt Burgos og derefter gik det videre indtil vi kom til Tarjados hvor vi fik kaffe. Klokken var 9 og jeg fik mig en banan og lidt ladyfingers jeg havde fra dagen før.
Derefter gik det over Rabe de las Calzados hvorefter Meseda'en startede. Meseda'en er et højtbeliggende område, lettere bakket, hvor der kun er kornmarker. Når solen står højt er der ofte 40 grader her. Det havde været overskyet hele dagen og var det stadigt, så temperaturen var dejlig. Den var nok omkring 25 så for os var det ikke en slem dag.
La casa del Cubo,
 |
| Dagens kort |
 |
| Dagens terræn |
Derefter gik det over Rabe de las Calzados hvorefter Meseda'en startede. Meseda'en er et højtbeliggende område, lettere bakket, hvor der kun er kornmarker. Når solen står højt er der ofte 40 grader her. Det havde været overskyet hele dagen og var det stadigt, så temperaturen var dejlig. Den var nok omkring 25 så for os var det ikke en slem dag.
Vi nåede Hornillos del Camino kl. 11 og mine fødder føltes bedre, men på trods af dette ville jeg ikke gå længere. Ed ville gerne have gået mere. Han kunne ikke rigtigt få nok, hvilket nok skyldes, at de skal hjem fredag. Han vil gerne opleve mere.
Vi satte os på torvet foran baren og fik en øl. Alberget åbnede først kl. 12.
Derefter fik vi en seng, jeg fik et bad, fik vasket mit tøj – også det fra i går. Gik derefter i gang med dagbogen. Kan ikke oploade til bloggen i dag fordi der ikke er WiFi her og det er også udenfor mobildækning.
Det blev en rigtig slappedag, da byen ikke var særlig stor. Det vrimlede med pilgrimme så alberget blev hurtigt fyldt, og derefter blev annekset fyldt og til sidst blev byens sportshal åbnet, hvor der også kunne sove pilgrimme. Heldigvis havde jeg været nummer 3 i køen da indskrivningen startede.
Vi sad hele eftermiddagen på byens torv og snakkede. Solen var kommet frem og det blev dejligt varmt igen. Der var kun en indkørsel til byen, så der var så at sige ingen trafik. Vi fik også åbnet kirken, så vi kunne se den. Om eftermiddagen opdagede jeg, at jeg fik mobilforbindelse og jeg skyndte mig at sende en sms til Britta, men forbindelsen forsvandt hurtigt igen.
I samme rum, hvor vi havde vores senge var kommet en dame fra Australien. Hun hed Sheila og var egentligt fra Leeds, men boede nu i Sidney, Australien med sin mand. Hun havde fået turen af sin mand da hun fyldte 50. Hun fandt sammen med Ed og Clare og vi spiste senere sammen. Også Noel fra Sidney var kommet. Men vi er vant til at han kommer hver dag. Han er jo 78 og er ikke så hurtigt fremme, men frem kommer han. Jeg sad og snakkede en del med ham den eftermiddag. Han er et vældigt interessant menneske, uddannet psykolog og virket i mange år. Efter sin pension helligede han sig arbejdet med familier hvor der havde været et selvmord. Det skyldes at hans kone begik selvmord pga en flerårig dyb depression. Hun havde prøvet alt og kunne til sidst ikke mere. Det er åbenbart arveligt, for hendes søster gjorde det også. Men der er ingen af hans 4 børn der lider af det, men et af hans 7 børnebørn, en dreng på 11 år har tilsyneladende tendenser. Har går primært camino’en ”in memorial” til sin kone. Det er 10 år siden at det skete.
Fik senere snakket en del med Don fra Canada. Ham mødes vi også altid med på et eller andet tidspunkt. Denne gang havde vi ikke set hinanden siden Vilamayor hvor han var gået tidligt om morgenen sammen med Aimee, som vi ikke har set siden. Han fortalte at han mistede hende i Belorado, hvor hun skulle et eller andet. Vi fik opdateret hinanden på hvad vi havde lavet og hvem vi havde mødt.
Nåede lige at gå en tur før aftensmaden, så jeg fik købt frugt ind til næste dag.
Aftenmaden blev spist i den lokale bar, som havde serviceret os hele eftermiddagen med kaffe. En dejlig menu var det og godt med rødvin. Ed gemte resten af rødvinen som vi så skulle have næste dag.
Så i seng kl. 22 og jeg lå lidt og hørte en lydbog. Det var en dejlig seng og det var en kølig aften så der var ikke så varmt.
 |
| Albergue Municipal |
Vi satte os på torvet foran baren og fik en øl. Alberget åbnede først kl. 12.
Derefter fik vi en seng, jeg fik et bad, fik vasket mit tøj – også det fra i går. Gik derefter i gang med dagbogen. Kan ikke oploade til bloggen i dag fordi der ikke er WiFi her og det er også udenfor mobildækning.
Det blev en rigtig slappedag, da byen ikke var særlig stor. Det vrimlede med pilgrimme så alberget blev hurtigt fyldt, og derefter blev annekset fyldt og til sidst blev byens sportshal åbnet, hvor der også kunne sove pilgrimme. Heldigvis havde jeg været nummer 3 i køen da indskrivningen startede.
Vi sad hele eftermiddagen på byens torv og snakkede. Solen var kommet frem og det blev dejligt varmt igen. Der var kun en indkørsel til byen, så der var så at sige ingen trafik. Vi fik også åbnet kirken, så vi kunne se den. Om eftermiddagen opdagede jeg, at jeg fik mobilforbindelse og jeg skyndte mig at sende en sms til Britta, men forbindelsen forsvandt hurtigt igen.
I samme rum, hvor vi havde vores senge var kommet en dame fra Australien. Hun hed Sheila og var egentligt fra Leeds, men boede nu i Sidney, Australien med sin mand. Hun havde fået turen af sin mand da hun fyldte 50. Hun fandt sammen med Ed og Clare og vi spiste senere sammen. Også Noel fra Sidney var kommet. Men vi er vant til at han kommer hver dag. Han er jo 78 og er ikke så hurtigt fremme, men frem kommer han. Jeg sad og snakkede en del med ham den eftermiddag. Han er et vældigt interessant menneske, uddannet psykolog og virket i mange år. Efter sin pension helligede han sig arbejdet med familier hvor der havde været et selvmord. Det skyldes at hans kone begik selvmord pga en flerårig dyb depression. Hun havde prøvet alt og kunne til sidst ikke mere. Det er åbenbart arveligt, for hendes søster gjorde det også. Men der er ingen af hans 4 børn der lider af det, men et af hans 7 børnebørn, en dreng på 11 år har tilsyneladende tendenser. Har går primært camino’en ”in memorial” til sin kone. Det er 10 år siden at det skete.
Fik senere snakket en del med Don fra Canada. Ham mødes vi også altid med på et eller andet tidspunkt. Denne gang havde vi ikke set hinanden siden Vilamayor hvor han var gået tidligt om morgenen sammen med Aimee, som vi ikke har set siden. Han fortalte at han mistede hende i Belorado, hvor hun skulle et eller andet. Vi fik opdateret hinanden på hvad vi havde lavet og hvem vi havde mødt.
Nåede lige at gå en tur før aftensmaden, så jeg fik købt frugt ind til næste dag.
Aftenmaden blev spist i den lokale bar, som havde serviceret os hele eftermiddagen med kaffe. En dejlig menu var det og godt med rødvin. Ed gemte resten af rødvinen som vi så skulle have næste dag.
Så i seng kl. 22 og jeg lå lidt og hørte en lydbog. Det var en dejlig seng og det var en kølig aften så der var ikke så varmt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar