Dag 12 - Portomarin - Palas de Rei (26 km)

Vi sov igen på en 8 mandsstue og lidt i 6 begyndte alle at røre på sig. Lyset blev tændt og vi var klar til at gå kl. 6.30. Turen ud af Portomarin er hård da det går opad de første 1.5 km og da vi endelig var kommet op var Lennart gået sukkerkold. Vi havde ikke spist morgenmad og han havde intet på sig. Det betød at han havde meget "tunge" ben og gik langsomt lige indtil vi efter 8 km nåede Gonzar hvor vi spiste morgenmad. 

Derefter gik det fint - vi stoppede lige i Ligonde, hvor Daniel og jeg boede sidst - for at få en cola. Resten af turen gik som en leg og vi nåede inden tidsgrænsen som var kl. 14. Denne, fordi vi skulle frem til vores bestilte albergue inden 14 da de ellers ville leje det ud til andre pilgrimme og dem er der mange af nu. Selv jeg har aldrig set så mange på caminoen på en gang. De bliver bare ved og ved med at komme og i går var alt udsolgt i Portomarin og det samme i dag i Palas de Rai.

De fleste af dem som vi ser er såkaldte "letvægtere" med en lille rygsæk og de får så kørt deres baggage frem til næste albergue og så går de kun de obligatoriske 100 km for at gå et Compostella (bevis på at have vandret caminoen)

Som sagt nåede vi frem i rimelig tid - nemlig kl. 13.30

Efter bad gik vi en tur og fik en hamburger og en øl....

Dagen i dag er kold - der var kun 22 grader og det blæste en del, så det var med at finde en plads i solen. For første gang savnede Lennart solen.

Mens han slappede af fik jeg handlet lidt ind - vaskemiddel, plaster og jod. På vej ned mødte jeg en gruppe på 5 danske damer som også var på caminoen. De gik kun 10-15 km hver dag så de hyggede sig. De var arbejskollegaer eller hvade været og en af dem havde gået caminoen mange gange og hvavde lokket dem med. Det var en fin gruppe med masser af humør.

Tilbage til alberguet besluttede vi at gå en tur hvor vi igen løb ind i gruppen af piger. Vi satte os sammen med dem og fik en øl.

Mens vi sad der kom Malcolm og Roberta forbi og de fik et stort knus. De ville bo et sted de havde boet for 10 år siden og de kom senere retur mens vi stadig sad der og fortalte at de havde fået en seng og skulle  handle mad ind. Vi ses måske igen senere på ruten - hvem ved.

Vi sagde farvel til damerne og gik ud for at lede efter et pizzaria. 

Vi fandt det og bestilte 2 pizzaer og en flaske rødvin. Der var et stort TV i rummet så vi sad og fulgte lidt med i OL - svømning.

Derefter gik vi tilbage til vores albergue hvor vi sad i bafren og fik kaffe imens vi igen fulgte med i OL - svømning og ridning. Så blev det sengetid og vi fandt vores senge.