torsdag den 11. august 2016

Dag 13 - Palas de Rei - Rabadiso (26,4 km)

Da klokken nærmede sig 6 var der stadig fuldstændigt stille på vores 10 sengsstue. 3 minutter i 6 stod jeg op og Lennart vågnede med det samme. Vi sneg os ud af værelset, fik ordnet fødder i baren (den var lukket) og stod på gaden kl. 6.25 og spiste vores banan.
Derefter gik vi godt 8 km før vi fik morgenmad. Inden da passerede vi en by opkaldt efter familien Brostrøm og jeg tog et billede af Lennart. Har tidligere taget et af Daniel her.


Videre mod Melide ....


Hvor vi holdt en cola pause....


Og derefter videre til vores albergue - Los Caminantes" i byen Ribadiso hvor vi ankom kl. 13.30.



Vi fik en seng - om vi havde bestilt, blev der spurgt om - fik et bad - vaskede vores tøj ..


Den gruppe af danskere på 8 personer som vi nu har mødt flere gange - bor også på dette albergue. De er ikke meget sociale men det er sikkert naturligt da de jo er en gruppe. Vi så den første gang i Portomarin og følges nu åbenbart med dem. De er kun på godmorgen og ellers ikke til at snakke med. 

Efter tøjvask gik vi over gaden og fik en øl, senere en gang calamares til deling sammen med en flaske kold hvidvin. Efter en kold dag i Palas de Rei samt kold formiddag i dag, er det nu blevet varmt igen. Selv Lennart savnede det.

Efter en snak også med andre pilgrimme vendte vi tilbage til alberguet hvor jeg sad og opdaterede bloggen ...


Mens Lennart hvilede sine fødder....


Senere satte vi os i haven tæt på de andre danskere, men de var ikke interesseret i kontakt. Vi gik så en tur gennem byen ned på floden hvor Xunta alberguet lå. Mange pilgrimme var i floden for at køle lidt ned. Det var blevet varmere. Pludselig så vi Malcolm og Roberta som i dag ikke kunne finde ledige senge. De ville sove i telt men på alberguet ville de havde samme beløb for en telt overnatning som hvis de havde en seng. Det ville Malcolm ikke finde sig i og de ville finde andet sted at slå teltet op. Vi sagde på gensyn og gik hjem igen.
Da klokken nærmede sig 19 gik  vi over gaden til restauranten og bestile mad. Maden var lige kommet da Malcolm og Roberta kom. De satte sig ved vores bord og bestilte, så det blev en hyggelig aften hvår også et spansk par fra Valensia deltog.


Derefter var det sengetid og vi sagde på gensyn til Malcolm of Roberta. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar