lørdag den 6. august 2016

Dag 8 - Ruitelan - FonFria (20.8 km)

Dagen startede med stille musik. I går havde alle fået at vide at ingen måtte stå op før musikken. Den startede kl. 6.00 - først med lidt kirkemusik og senere lidt mindre stille. Alle stod op som vi skulle og så var morgenmaden klar. Morgenmaden var fin - kaffe, juice, ristet brød med smør og marmelade -  ganske enkel.
Det er et skønt sted - stille og roligt med faste regler. Hvis ikke man er til dem - ja så går man videre.
Vi måtte i dag tage afsked med Larry, da han skulle indhente 2 dage. Dette pga at han troede at skulle hjem fra Santiago den 15 aug - men det var egentligt den 13 aug. Han havde bestilt en taxi som så skulle køre ham til Sarria busterminal hvor han så skulle finde en bus til Portomarin. 

Efter morgenmaden udfyldte vi så en seddel til Jacotrans så vi fik bragt vores rygsæk direkte til Fonfria. Så i dag skulle vi så vandre uden rygsæk.


Vi fik sagt farvel til Larry og gik så 1 km til Herrerias hvor vi skulle ride fra. Vi var der allerede klokken 8 og vi skulle ikke ride før kl. 9.30, så vi gik ind i den lokale bar og fik en kop kaffe. Pludselig så vi Aisha, hun og Vavi havde overnattet i et albergue i byen og de skulle også ride. Vi havde hørt fra Larry at de overvejde det, men vi vidste ikke om de skulle.
Da klokken var 9 var vi alle samlet foran huset hvor vi skulle ride fra. Men der var ingen heste?

 


Aisha - til venstre er fra Østrig men egentligt tyrker og Vavi til højre er fra Canada. Ham i midten er lillebror.

Som sagt, der var ingen heste klokken 9 så jeg ringede til Victor - ham som har hestene. Han lød overrrasket, forvirret og søvnig. Det viste sig at han havde været til fiesta hele natten - var kommet hjem klokken 5 og først blev vækket nu - af mig.
Vi blev dermed mere end 1 time forsinket før alt var klar...




Derefter kom vi så i gang og gik de 8.3 km til O'Cebreiro. Det var en dejlig tur som sidst, hvor jeg red med Daniel. Faktisk red jeg på den hest som Daniel red på sidste gang. Det vidste jeg at Victor kunne huske mig og Daniel og han sagde netop at den hest jeg havde reddet på sidst havde fri i dag og det var den jeg havde set græssende på marken, da vi ankom til byen.
Undervejs passerede vi 2 byer - La Faba og Laguna hvor hestene kunne drikke.

Da vi nåede O'Cebreiro sad vi alle og nød en øl som Victor måtte betale fordi han var så forsinket. Egentligt skulle han havde reddet på en hest selv, men han solgte hesten til Anita fra Chile - så han måtte gå hele vejen op. Han har 7 heste, men han kan ikke efterlade kun en - der kan hestene ikke lide. 
Han har ridningen 8 måneder om året og bor i Madrid de sidste 4. Om vinteren er der sne og is - så er det for farligt - så er hestene opstaldet..


Som sagt, kom vi sent ud ag O'Cebreiro, men inden vi tog afsted ringende Victor til vore albergue for at reservere en plads til os. Vi ville først være fremme omfring kl. 16. Den blev faktisk 16.30 før vi var fremme. 
Vi fik en seng - et bad og bagefter en øl ude på terrassen, hvor vi mødte de første danskere her på turen. Et ungt par som går 30-35 km om dagen da de kun har 4 uger til at gå de 750 km - fra St.Jean til Santiago. Han er tømrer men arbejder som pædagog og hun er jordmoder studerende. De bor i København - han er fra Falster og hun er fra Tåstrup.
Senere mens jeg sad og skrev på min blog kom der endnu et dansk par, Ninna og Eskild som jeg fik snakket lidt med. De går caminoen stille og roligt og snakker hver dag om hvor de skal hen. De er i 30'erne og er meget hyggelige mennesker.
Vi havde købt spisning - som enten var kl. 19 eller kl. 20.30. Da vi var ankommet så sent valgte vi den sene. Da vio kom derned sad der stadig en del fra den første servering og nød god af rødvinen. Vi kom til st snakke med et spansk par fra Barcelona og et en svensker - Hans - egentligt fra Stockholm men for 10 år siden flyttede han til Alicante. Han går et stkke af caminoen hvert år sammen med en van for at komme væk fra varmen i Alicante.
Det blev en hyggelig aften som vi sluttede med at gå tilbage til alberguet og nyde en cola inden sengetid. Her fik vi så snakket lidt om næste dag hvor vi blev enige iom at benytte en reservedag til at gå til Samos i stedet for en lang dag til Sarria. Da vi havde reddet blev vores vandretur i dag kortere idet vi jo endte i FonFria. Så i stedet for at vandre 30 km i morgen valgte vi at bruge vores reservedag og så gå til Barbadelo som ligger 4 km længere en Sarria.










 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar