torsdag den 18. august 2016

Dag 20, Cee - Fisterra (Galicien navn) Finesterre (Spansk navn) (12,7 km)

Aldrig har oplevet sådan en morgen. En ældre mand startede kl. 5 med af gå frem og tilbage mellem sin seng og køkkenet, hele tiden med lys - nogle gange blinkende. Han levede i sin egen verden hvor vi andre ikke fandtes. I 2,5 time forstyrrede han alle på den måde. Vi kunne ikke snakke med ham men da Lennart på et tidspunkt kom ud i køkkenet hvor han sad og spiste suppe med ris, tilbød han Lennart morgenmad. 
Da vi andre stod op - også Nanna og Eskild var vi enige om at det var det værste vi havde været ude for. Vi stod op ved 7 tiden og var på gaden kl. 7.34 på vej mod Fisterra.


Solen var på vej op over bjergene


Efter 5 km var det morgenmadtid som blev det dyreste morgenmad vi har spist - også fordi Lennart ville have bacon. Men godt var det - det var på et hotel. 


Efter yderligere 8 km nåede vi bugten til Fisterra.


Derefter gik det nedad mod stranden hvor det var colapausetid....


Så gik det videre til vores albergue - Casa de Vila - hvor fik 2 gode pladser for de næste 2 dage. 



På vejen ind i byen havde vi set et skilt til en grill restaurant som vi nu, eftet mange dage havde ledt eftet grill kylling mente at vi kunne få der....


Vi gik gennem byen - ud af byen indtil vi mødte grill restauranten og står var vores skuffelse da vi endelig kom frem og opdagede at de ikke havde grillkyllinger. Det var en restaurant hvor der på bordene var en grill og hvor man så sad og grillede alt - undtagen kylling. Lennart var dybt skuffet og måtte styrkes med en øl.


Vi gik tilbage - fik handlet lidt ind og gik videre til havnen hvor vi fandt en italiensk restaurent og bestilte en pizza til deling. Mens vi sad der mente Lennart at Malcolm og Roberta lige var gået forbi - jeg var enig så han løb - jeg skriver løb men det var egenligt - han haltede af sted men han indhentede dem alligevel  og det blev et dejligt gensyn....


Vi sagde farvel og på gensyn til dem og gik hjemad mod vores albergue, fik handlet lidt ind og sad så på terrassen og nød en sangria.
Imens vi sad der indløb deren besked fra Jutta at hun var kommet frem og hun foreslog at vi spiste til aften sammen. Vi mødtes med hende kl. 20.30 og var hjemme igen i ordentlig tid. 










 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar